Holdet 2i re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Maria Louise Storm Wesselhoff
Hold 2025 re/2i (2i re, 2i re (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Religion
Titel 2 Hinduisme
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Islam
Titel 5 Moderne satanisme
Titel 6 Tilladte hjælpemidler til mundtlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Religion

I introduktionsforløbet undersøger vi: ”Hvad er religion?” og ”Hvordan kan vi undersøge religion?”. Formålet er at præsentere eleverne for forskellige definitioner af religion, samt give en indføring i religionsfagets grundlæggende metoder (fænomenologien og sociologien) og begreber. Dette udgør fundamentet for elevernes fælles terminologi og videre arbejde med religionsfaget.
Konkret arbejder vi med 1) religionsdefinitioner og 2) religion i det senmoderne samfund, samt religionsfænomener: 3) myter og 4) ritualer.
Et andet vigtigt fokus i forløbet er den første introduktion til analyse og tekstlæsning i religionsfaget. Eleverne præsenteres for religionsfagets analysemodel og øver sig i faglig argumentation i faget.
Faglige mål for introduktionsforløbet:
Eleverne skal
• Opnå grundlæggende viden om religionsfagets begreber (begrebsforståelse).
• Opnå fortrolighed med at læse, forstå og reflektere over religionsfaglige tekster.
• Opnå fortrolighed med at karakterisere, analysere og fortolke religionsfaglige tekster ved anvendelse af faglig argumentation i faget.
• Diskutere hvad religion er og forholde sig til problemstillingen omkring religionsdefinitioner.

Materiale:
(Elevernes materiale er samlet i et kompendium)
Bøger
Grundbogen til Religion C, Bodil Junker Pedersen, Lene Madsen, Dorte Thelander Motzfeldt m.fl., Systime 2012-2019 3. udgave 1. oplag, s. 14-19, 25, 311-319 i uddrag, (Myte, ritual, helligt og profant, verdens religioner)
”Indefra og udefra” i Begrebsnøglen

Artikler
”Hvad er religion” af Mikael Rothstein, Videnskab.dk 30.7.2022; https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-religion/

Podcast og film:
”Kan kunstig intelligens blive den nye Gud”, udsendelse fra BBC, via MitCFU
”Myter”, forklaret af Eline Andreasen, YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=KkdLZoAypys&ab_channel=ElineAndreasen
”The Sateré-Mawé Tribe Subject Themselves To Over 120 Bullet Ant Stings | Wildest Latin America”, https://youtu.be/Cb5BK2NMAwU?si=RwZMmXtmjZesn4rE

ca. 17 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hinduisme

Vi begynder forløbet med at undersøge hinduismens hellige skrifter med fokus på den periode, de stammer fra og deres forskellige genrer. Vi lægger vægt på: ’Vedaerne’, Upanishaderne, ’Manus’ Lovbog’, samt mindre uddrag af Ramayana og Bhagavadgita. Fænomener vi undersøger via helligskrifter og andet materiale er frelselæren, gudsbilledet og gudernes verden samt hinduismens rituelle dimension med fokus på ’puja’, herunder ’murti’, ’mantra’ og ’darshan’. I forhold til guderne har eleverne arbejdet i mindre grupper med fokus på én af guderne/gudinderne og har derfor anvendt forskelligt materiale.
Derudover arbejder vi med:
1) Reinkarnationslæren og begreberne ’atman’, ’brahman’, ’samsara’, ’karma’ og ’moksha’.
2) Kastesystemet
3) De 4 livsaldre med særligt fokus på ægteskab og kvindesyn
4) De tre veje til frelse, hvor vi undersøger hinduismens etik med udgangspunkt i begrebet ’dharma’
Vi afslutter forløbet med et ultrakort blik ind moderne hinduismes syn på homoseksualitet og introduktion til begreberne traditionalisme – modernisme, sekualarisme – fundamentalisme.

Faglige mål
• Redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
• karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
Læringsmål for forløbet
- Kunne huske og redegøre for hinduismens formative periode og udvikling fra vedisk tid til moderne tid.
- Redegøre for og skelne mellem de vigtigste helligskrifter, herunder vedaerne, upanishaderne, Manus Lovbog og Bhagavad Gita.
- Kunne analysere, fortolke og diskutere uddrag af de vigtigste helligskrifter.

- Redegøre for frelselæren i hinduisme med særligt fokus på begreberne atman, brahman, karma og moksha.

- redegøre for grundtræk ved og diskutere det hinduistiske panteon med fokus på den religiøse betydning og brug af begreberne trimurti og avatar.
- karakterisere kvaliteter, egenskaber, ansvarsområder og partnere som forbindes med Brahman, Vishnu og Shiva.
- analysere og fortolke uddrag fra Bhagavadgita som helligskrift med fokus på narrativ kontekst, Arjunas dilemma og Krishnas anvisninger, samt de tre flelseveje og betydningen af moksha.

- redegøre for kastesystemets mytiske baggrund, dets opbygning, sociale strukturering og funktion.
- sammenligne kastesystemet i en historisk og nutidig sammenhæng med fokus på karmaforestillinger, renhedsforskrifter og sociale mobilitet.
- analysere uddrag fra Purushahymnen med fokus på identificering og analyse af genretræk, tilblivelseskontekst, mytologi, kosmologi og ætiologi.
Livsstadier, kvinder og homoseksuelle:
- redegøre for Manus Lovbog som helligskrift med fokus på de fire livsstadier, deres mytiske begrundelse og samfundsmæssige funktion.
- analysere og hinduismens traditionelle kvindesyn med fokus på status og rolle i samfund og mytologi og perspektivere til synet på Gudinden.
- Analysere og perspektivere til synet på homoseksualitet i hinduisme.

- Redegøre for og lave en religionsfaglig analyse af ritualet, puja.

Materiale
Grundbogen til Religion C, Systime 3. udgave, s.  155-167, 169
Poulsen, Allan: Hinduisme, Systime. Kap. 1.1 + 1.2, s. 91-92 (dharma og de fire livsaldre) + s. 94-96 (ægteskab og familie) + 42n-46n (afsnit 5.5-5.7)
Thelander Motzfeldt, Dorte: ”Religion og etik”. Systime. Tema om homoseksualitet i hinduisme. S. 21-22 + s. 119-120. Herunder ”Interview om homoseksualitet med Kesava Priya Devi Dasi” s. 121-122

Kilder:
Purusha-hymnen, Rigveda X,90. Horisont tekst 1 (fokus på cirkulær kosmologi og offer som nødvendig for verdens tilblivelse samt præsternes centrale rolle)
Fra Upanishaderne: ”Tekst 6: atman, tekst 7: samsara, tekst 8: karma” i: ”Mennesket og magterne – en tekstsamling til religion” af Esben Andreasen (m.fl.), 1992 s. 2-3.
Fra Manus Lovbog (om kvinder): ”Hyldest til hustruen” 3.55-62; ”Lov om mand og hustru – mænds ansvar for kvinder” 9.1-12;
Fra: Bhagavad Gita: uddrag a-f i: Poulsen, s. 127-131. ”Arjunas problem, Krishnas svar, om handling og resultat samt Krishans præsentation som hovedgud”

Artikler og synspunktsmateriale:
“Måling: Indien er verdens farligste land for kvinder”, Ane Nordentoft. Globalnyt
”Why are Indian women wearing cow masks?” af Geeta Pandey, BBC, 27. Juni 2017.

Om Puja-ritualet:
“How to decorate af pooja room. https://www.wikihow.life/Decorate-a-Pooja-Room
Video: How to have a puja at home. Youtube.

TV/video:
- We are not untouchable. IDSNVideo. 12 min.
- “How Ganesha got his elephant head”. youtube (ca. 4 min.)
- BhagavadGita, børneanimationsfilm

Om kvinder:
- Kort video om Ramayana, YouTube
- piger og drenge har forskellige roller. DRUndervisning

I ALT ca. 25 sider + videomateriale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom


Kristendom er klassens andet forløb i Religion C efter introduktionsforløbet og Hinduisme og tager udgangspunkt i indholdet i Grundbogen til Religion C med supplerende materiale i et kompendium.

Vi begynder med at læse Den Apostolske Trosbekendelse, som danner baggrund for, at vi i de efterfølgende moduler ser nærmere på de tre trosartikler: Gud, Jesus Kristus og Helligånd. Vi læser skabelsen og syndefaldet i Det Gamle Testamente og bruger det som blik på gudsbilledet samt menneske -og natursyn i kristendom. Jesusfiguren belyses i et historisk og mytisk perspektiv og vi læser om hans liv og (under-)gerninger). Fænomenet Helligånden undersøges i relation til kirken.

Kristendomshistorisk omfatter forløbet en kort indføring i kristendommens baggrund i den israelitisk-jødiske historie samt kristendommens formative periode med fokus på Jesus, Peter og Paulus. Vi arbejder kort med den første splittelse i den ortodokse og katolske kirke i 1054 samt den anden splittelse i den katolske kirke og de protestantiske trossamfund, Reformationen, i 1500-tallet. I den forbindelse har klassen læst Martin Luthers tekst ”Et opgør med gerningsretfærdighed”.

Klassen arbejder desuden med udviklingen af den kristne etik fra gammeltestamentlig regeletik til sindelagsetikken, som den udtrykkes i Jesus’ fortolkning af næstekærlighed og det dobbelte kærlighedsbud. Vi læser Bjergprædikenen (uddrag) og lignelsen om Den barmhjertige samaritaner. Jesus’ korsfæstelse, død og opstandelse behandles med analyse af betydningen af Jesus’ sonoffer og indstiftelsen af Den nye Pagt. Hertil har klassen læst og arbejdet med de tre teorier om forsoningslæren jf. Forman.

I forbindelse med kristendom i det senmoderne samfund har klassen analyseret nadveren som et kultdrama og et overgangsritual. Forløbet afsluttes med indblik i den moderne kristendoms reaktion på det naturvidenskabelige verdensbillede. Her er klassen introduceret til begreberne udelukkelsestesen og kombinationstesen/dialogtesen, og de er blevet bekendte med de fire retninger eller måde at tolke naturvidenskab-religion på: modernistisk kristendom, fundamentalistisk kristendom (kreationisterne), new age og ateisternes holdning til det naturvidenskabelige verdensbillede. Hertil har vi set den ny DR-dokumentar “Ekstremt normalt. Et stykke med Jesus”.

Læringsmål for forløbet:
• Karakterisere, analysere og fortolke klassiske og repræsentative kilder i kristendommen
• Redegøre for kristendommens ophav i israelitisk-jødisk religion, kristendommens formative periode samt splittelserne i 1054 og 1500-tallet
• Forklare kristendommens frelseforståelse, herunder problem -og løsningsmyten og betydningen af Jesus’ korsfæstelse, død og opstandelse
• Redegøre for Jesus Kristus som mytisk og historisk figur
• Have kendskab til centrale sider af Jesus’ forkyndelse og virke ifølge evangelierne, herunder Jesus’ radikalisering af den jødiske etik
• Redegøre for Paulus’ teologi og frelseforståelse
• Forklare hvem Martin Luther var, herunder hans frelseforståelse og betydning for den anden splittelse, Reformationen
• Anvende ritualteori til at analysere nadveren som hhv. overgangsritual og kultdrama
• Redegøre for og diskutere moderne kristendoms reaktion på det naturvidenskabelige verdensbillede.
• Redegøre for kristen praksis i det senmoderne samfund, samt hvordan kristendom i dagens Danmark udgør et broget mosaik af forskellige tilgange – også udenfor Folkekirken.

Materiale
Grundbogsmateriale og artikler til baggrund:
Madsen, Thelander Motzfeldt m.fl: Grundbogen til Religion C 3. udgave, Systime: side 76-79 (kristen etik), 54-55, 59, 60-65, 82-84, 86

Forman, Jens: ”De Kristnes Religion”, s. 47-53 (afsnit B. Udvælgelse og pagter + afsnit C. Moselov (uddrag); ss. 70-73 (Jesus’ død og opstandelsestroen); ss. 174-177 (Katolicisme og Lutherdom).
Religioner Lever s. 84-85 (udvalgte teologiske traditioner i Folkekirken + alternativer udenfor Folkekirken); s. 87-90 (Pentekostal kristendom)
Kjærgaard, Hanne: ”Næstekærlighed i kristendommen”. Religion.dk

Bibeltekster:
Tekster fra Det Gamle Testamente: 1 Mos 1-3 (Skabelsen og Syndefaldet), 2 Mos 17 + 19,1-6 + 20 (Åbenbaring på Sinai + Omskærelsen + De 10 Bud).
Tekster fra Det Nye Testamente:
Johannesevangeliet 1, 1-14 (Ordet)
Matthæusevangeliet 3, 1-17 (Johannes Døber i Ørkenen og Jesu dåb) + 4, 1-11 (Jesu fristelse i ørkenen), Matthæusevangeliet 22,34-40 (Det største bud i loven) + kap. 5-7 (Bjergprædikenen),
Markusev. 15,33-39; Lukasev. 23,44-46; Johannesev. 19,28-30. (Jesus’ sidste ord og korsfæstelse synoptisk opstillet)
Lukasevangeliet 10,25-37 (Den barmhjertige samaritaner) og Matthæusev. 5-7 (Bjergprædikenen)
Apostlenes Gerninger 1,3-14 (Løftet om Helligånden og Jesu Himmelfart) + kapitel 2,1-13 +37-47 (Pinsedagen og den første menighed)
Paulus’ breve:  (anvendt til eksamensøvelse)
- Paulus’ brev til Galaterne 1, 10-24 (Paulus’ apostelkald), 3, 1-14 + 23-29 (Lovgerninger eller tro, Loven og Guds løfter).
- Paulus’ brev til Korintherne 15,1-28 (kristi opstandelse)

Øvrige kilder:
- Den Apostolske Trosbekendelse
- Martin Luther: ”Et opgør med gerningsretfærdigheden” (1520)
- Mickey Gjerris: ”De tågede beretninger i Mosebogen kan ikke forklare livets udvikling” (2002), Religion C s. 109
- Adventistkirken: ”Livet på jorden er skabt på 6 dage”, (2004), Religion C s. 109-110
- Jakob Wolf: ”Naturen summer af intelligens”, (2004), Religion C s. 110

Film/TV:
- “Ekstremt normalt. Et stykke med Jesus”. (2025). DR TV dokumentar.

ca. 56 sider.


Fokuspunkter i forløbet:

Fokuspunkter i den israelitisk-jødiske baggrundshistorie:
- Skabelsesmyterne og syndefaldsmyten (problemmyten)
- Pagten og patriarkerne, Abraham og Moses
- Etik i GT, herunder de 10 bud, og lovreligion

Fokuspunkter i formativ kristendom:
- Jesusfiguren i et mytisk og historisk perspektiv:
o Jesu liv og gerninger (historisk)
o Jesu korsfæstelse og genopstandelse (mytisk)
- Påsken og pinsen
- Disciplen Peter og apostlen Paulus
- Den kristne gudsopfattelse
- Kernestof i NT (evangelier og Paulusbreve: frelseforståelse og gudsopfattelse)

Ritualer i kristendom: Dåben og Gudstjeneste

Etik i kristendom:
- Næstekærlighed
- Det dobbelte kærlighedsbud
- Regeletik  sindelagsetik

Fokuspunkter i reformationstid:
- Kristendommens udbredelse og hovedretninger, den ortodokse, den romersk-katolske kirke og de protestantiske kirker
- Martin Luther og reformationen

Fokuspunkter i moderne og senmoderne tid:
- Kristen praksis i og udenfor Folkekirken
o Dåben som ritual
o Tilbud indenfor og udenfor Folkekirken. Både modernistisk, traditionalistisk og fundamentalistisk.

- Den moderne kristendoms reaktion på det naturvidenskabelige verdensbillede
o Kombinationstesen/Dialogtesen vs. Udelukkelsestesen
o Sekularisering og kristendom
o Fundamentalistisk og modernistisk kristendom
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Islam

Islam er klassens tredje forløb. Der er fortsat fokus på at eleverne bliver fortrolige med at analysere religiøse grundtekster (primært fra Koranen og sekundært fra hadithlitteraturen) og nutidige tekster samt at arbejde religionsfagligt.
I forløbets første del arbejder vi med islams formative periode. Særligt Muhammed som profeternes segl, åbenbaringerne og åbenbaringsrækkefølgen og den tidlige splittelse i sunni -og shia-islam efter Muhammeds død. Eleverne har arbejdet med muslimernes tro (de seks trosartikler) og praksis (de fem søjler) samt betydningen af sharia. Særligt fokus har været på at arbejde med hajj, pilgrimsfærden, og at analysere denne som et overgangsritual og kultdrama.
I forløbets anden del er der særlig vægt på islam i det senmoderne samfund. Vi arbejder med Jan Hjärpes model for forskellige moderne islamformer og øver at anvende disse i analyse af nyere tekster samt at undersøge aktuelle problemstillinger fx angående islam og politik og jihad-begrebet.

Læringsmål for forløbet
Eleverne kan:
• Redegøre for islams formative periode (oprindelse og udbredelse), herunder splittelsen mellem sunni og shia, samt relationen til jødedom og kristendom
• Lave en religionsfaglig analyse af klassiske religiøse grundtekster fra islam (Koranen og hadith) samt nyere kildemateriale til islam
• Redegøre for væsentlige sider af islam: de seks trosartikler
• Redegøre for den rituelle praksis i islam: de fem søjler, og analysere Hajj som et overgangsritual og kultdrama
• Redegøre for betydningen af begrebet ’sharia’ og forklare de fire kilder til sharia
o Herunder identificere og diskutere religiøse, etiske problemstillinger i relation til sharia og fortolkningspraksis
• Fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger ud fra en religiøs selvforståelse (indefra) såvel som sekulære, herunder religionskritiske (udefra), synsvinkler. Fx angående spørgsmålet om kvindelige imamer islam.
Fx anvende Jan Hjärpes model for moderne islamformer

Kernestof og faglige mål
• islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster

Materiale
Grundbogen til Religion C, Systime 3. udgave: ”Islam”. S. 116-133, 135-147, inklusive tekst 3, 4, 5, 6

Kilder:
Fra: Koranen, oversat af Ellen Wulff, Forlaget Vandkunsten: Sura 1, 2:35-29, sura 2: 35-39 (uddrag), sura 26: 192-200.
”Er det tilladt at blive gravid ved hjælp af en sæddonor?” Islamsvar.dk 24.12.2016
Om fasten: Sura 2, 183-187 + ”Ramadan – den islamiske faste”, tekst 10+11 i Horisont. Grundbog i Religion C, 2. udgave 2022, s. 208-210
”Profetens Natterejse og Himmelrejse” nutidig omskrivning gengivet i: Horisont. Horisont. Grundbog i Religion C, 2. udgave 2022
Til senmoderne islam:
”Demonstranters råb om jihad gør borgmester vred” af Vibe Hyltoft, Berlingske Tidende, 5.11.2023

Videoer/film:
”Hajj, The Journey of a Lifetime”, BBC dokumentar, via CFU
”Islam introduktion”, Religionsnørden, https://youtu.be/yo9_9Cg8XJA?si=zjv3yeuXDAuRWsAH

I alt ca. 44 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Moderne satanisme

Faglige mål i forløbet
• Redegøre for væsentlige sider af satanisme som et moderne fænomen
• Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og metode
• Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

Formålet med forløbet:
Formålet er at opnå en forståelse af satanisme som moderne fænomen og undersøge om satanisme er en reel religion eller mere et modefænomen og identitetsmarkør?
Efter forløbet kan eleverne:
• Redegøre for grundlæggelsen af moderne sataniske bevægelser: Church of Satan (CoS) og The Satanic Temple (TST) samt hvor inspirationen kom fra.
• Huske og anvende begreberne: teistisk og ateistisk satanisme, samt reaktion, rationalistisk og esoterisk satanisme
• Lave en religionsfaglig analyse og ud fra dette redegøre for CoS’s og TST’s grundlæggere, dogmer og rituelle praksis samt hvilke forskelle og ligheder, der er på moderne satanister
• Undersøge og forklare hvilken sammenhæng der er mellem satanisme og populærkultur såsom musik, tv-serier og litteratur
• Anvende Ninian Smart til at reflektere over og diskutere, hvorvidt CoS og TST kan karakteriseres som religion

Beskrivelse af forløbet
Moderne Satanisme er klassens fjerde og sidste forløb i Religion C. Forløbet har særligt fokus på moderne satanisme i USA med udgangspunkt i Church of Satan (CoS) og The Satanic Temple (TST).
Som fænomen har Satanisme til alle tider fascineret og provokeret. Forestillingerne om det okkulte, de magiske, blodige ritualer og folk i hemmelige alliancer med det onde er i sig selv både fascinerende og dragende og på den anden side frastødende. Vi møder forestillingerne om det sataniske i populærkulturen, bl.a. horror men også i musikbranchen, men mødet med de sataniske forestillinger er mere sjældent. Der er stor forskel på nutidens satanister, men et fællestræk for dem er, at dyrkelsen af satan vendes indad mod satanisten selv, som et led i udviklingen af deres fulde potentiale. Det giver derfor god mening at anskue satanisme på lige fod med mange af de andre religiøse tendenser, som man ser i det senmoderne samfund i dag. Forløbet undersøger, hvordan man skal forstå satanismen i dag? Er det en reel religion/religiøs strømning, eller et modefænomen, der bruges til at booste identiteten midlertidigt? Her har vi holdt forløbets indhold op imod Ninian Smarts 7 dimensioner.

I forløbet arbejdes der med Satanfiguren i et religionshistorisk perspektiv for at opnå viden om idéen om Satan og en forståelse for, hvor nutidens satanister har fundet inspiration. Eleverne arbejder med at tilegne sig fagbegreber om og forskellige tilgange til satanisme (teistisk og ateistisk; reaktiv, rationalistisk og esoterisk). De undersøger etableringen af Church of Satan herunder grundlæggeren Anton La Vey’s betydning, samt bevægelsens dogmer, etik og rituelle praksis.  Afslutningsvis er der arbejdet med populærkulturens brug og formidling af satanisme med særligt fokus på heavy-metal. Her har vi set musikvideo, læst teksten til Watains "Devil's Blood" og set Onkel Reje's Heavyband og diskuteret, hvorvidt man bliver satanist på grund af heavy-musikken.

Materiale
”Satanisme” af Tine Overlund Roost i Religion på kryds og tværs. Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl., Columbus 2021, s. 133-145, 150-156, 160-164
Fra dette kapitel er læst teksterne:
Satans Bibel (1969): ”De ni sataniske erklæringer” + ”Efterlyst! – Gud – død eller levende” + ”Den gud du frelser, kan være dig selv” og ”Jordens elleve sataniske regler” fra Church of Satans hjemmeside.
Artikel: Interview med Erik Danielsson fra Heavy-metal.dk s. 163-164 i Religion på kryds og tværs

”Introtekst til moderne satanisme” af Amina Olander Lap, redigeret og tilrettet af MSW, 2023

Satan i Bibelen:
(1. Mos, kap. 3 (Syndefaldet))
Jobs Bog, kap. 1, 6-12
Matt kap. 4, 1-11
Johs. Åbenbaring, kap. 20, 7-10

Ritualer
”Den sorte messe”, fra Sataniske Ritualer (1972). Gengivet i: Religion på kryds og tværs, s. 156
Video: Den Sorte Messe https://www.churchofsatan.com/6606-satanic-high-mass/
”Den sataniske dåb. Ceremoni for børn” af Anton LaVey i Sataniske ritualer. Sphinx Forlag, 1972. s. 133-134 + 139-142

TV:
Onkel Rejes Heavyband: Av for Satan-kirken, DR TV sæson 1 afsnit 6

I alt ca. 28 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tilladte hjælpemidler til mundtlig eksamen

Klassen må bruge følgende til forberedelsen af mundtlig eksamen i Religion C:
- Ordnet.dk
- Ordbogen.com/da

Eleverne har adgang til ovenstående websider på internettet og INTET ANDET.
Eleverne må bruge egne noter og øvrigt materiale udleveret i undervisningen, hvis dette er downloadet og ikke hentes fra en fælles online-platform som Google-Drev. Både egne og fælles noter skal være downloadet og opbevaret lokalt på egen computer eller USB.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer