|
Titel
1
|
Samfund - Ideal og organisering
I forløbet har vi beskæftiget os med forskellige idealer for, hvordan et samfund bør indrettes.
Vi har fulgt Kants tanker om, at tanken bør være fri, og at det er nødvendigt for hver enkel borger i en stat at turde gøre brug af sin egen fornuft. Desuden har vi sondret mellem offentlig og privat brug af fornuften og har oplyst denne distinktion gennem arbejde med forskellige cases, som har belyst vanskelighederne ved at opretholde denne distinktion.
Dernæst har vi set på Alf Ross' ideal om demokratiet som én stor samtale, hvor autonomi er et nøglebegreb. Vi har set på Ross overvejelser omkring forholdet mellem individuel og kollektiv frihed samt hvordan diskussionsidéen danner fundamentet for Ross demokratiforståelse.
Vi har kontrasteret to idealer for, hvordan samfundet bør indrettes - Benthams utilitaristiske idé om, at samfundet bør indrettes på en sådan måde, at den samlede nytte bliver størst muligt og Rawls retfærdighedsteori, som fastsætter, at goderne i et samfund bør fordeles på en sådan måde, at dem, som har mindst, får mest muligt.
Læringsmål
Eleven skal kunne redegøre for Kants begreber om autonomi og offentlig og privat brug fornuften.
Eleven skal kunne redegøre for Alf Ross begreber om politisk frihed, autonomi, diskussionsidéen og fællesperspektiv.
Eleven skal kunne redegøre for Benthams begreber om nytte og nytteprincippet, samt centrale begreber, som knytter sig til hedonistisk utilitarisme - særligt personneutralitet.
Eleven skal kunne redegøre for Rawls begreber om uvidenhedens slør, den oprindelige position og maximinprincippet.
Eleven skal kunne sammenligne de i forløbet gennemgåede filosoffer.
Eleven skal kunne anvende de centrale begreber fra forløbet til at analysere andet materiale med filosofisk indhold, som angår eksempelvi forholdet mellem individ og stat, prioritering og fordeling af goder og den enkelte borgers ansvar i et moderne demokrati.
Materiale
Baggrundsstof:
Jørgensen, L. G. (2024) Filosofi i en digital tid. s. 181-184
Ryberg, J. "utilitarisme" i Lex på lex.dk. Hentet 8. maj 2026 fra https://lex.dk/utilitarisme
Larsen, T. F. & Rasmussen, M. (2017) Refleksion. Grundbog i filosofi. s. 100-104.
Uddrag af følgende Primærtekster:
Immanuel Kant - Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning? s. 7-9; 10-14. ATLAS & Gyldendals Småskrifter.
Alf Ross - Hvorfor demokrati? (uddrag gengivet i Jørgensen, L. G. (2024) Filosofi i en digital tid. s. 186-188; 192-195. Systime.
Bentham, J. Indføring i principperne for moral og lovgivning. Uddrag gengivet i Troelsen, B. (2002) Moralen og dens begrundelse. s. 40-44. Systime.
Robert Nozick - The Examined Life (1989). Uddrag om Oplevelsesmaskinen. Oversat af SEM.
John Rawls - En teori om retfærdighed. Oversat af Mogens Chrom Jacobsen, DET lille FORLAG, 2008, side 38-41, 296-297. Gengivet i Refleksion - grundbog i filosofi.
Andet materiale med filosofisk indhold
Kontorchefen fra statsløsesagen: Embedsmænds ansvar bør vurderes, selv om de er fratrådt. Interview med tidligere kontorchef Dorit Hørlyck, bragt i Information, 25. april 2022)
Martin Niemöller var præst, nationalist og modstandsmand. Artikel af Henning Nørhøj, bragt på kristendom.dk, 27. januar 2017
Zuckerberg får sine algoritmer i nakken. Uddrag af artikel af Jens Bostrup, bragt i Politiken, 7. oktober 2021.
Bryd ud af Facebook-boblen: Sådan får du nyheder, der udfordrer dig. Bechmann, Anja (2017, 19/4). Forskerartikel på Videnskab.dk.
|