Holdet 3a ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Magnus Scheel
Hold 2025 ol/3a (3a ol, 3a ol (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Epos - Iliaden
Titel 2 Kunstsøjle - skulptur
Titel 3 Ødipus - og skæbnens slægt
Titel 4 Græsk-romersk Digtning
Titel 5 Hulelignelsen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Epos - Iliaden

I dette forløb skal vi arbejde med et af Homers værker - nemlig Iliaden. Gennem læsning, analyse og fortolkning af diverse uddrag skal vi forholde os til mange forskellige facetter af denne fortælling. Vi skal blandt andet se nærmere på den græske mytologi samt de olympiske guder, som spiller en stor rolle hos Homer. Derudover skal vi beskæftige os med, og få en klar forståelse af, genren epos. Sidst men ikke mindst skal vi især se på heltebeskrivelser samt æresbegrebet i denne fantastiske historie.

Læringsmål:
– I kan analysere og fortolke oversat græsk epos i dens antikke kontekst og i dens betydning for senere europæisk kultur.
– I kan identificere og forklare epos genretræk og komposition for græsk epos, samt i efterantik litteratur.

Kernestof:
Homers Iliade oversat af Otto Steen Due 1. og 22. sang i sin helhed, samt uddrag af 6. sang v. 237-529; 16. sang v. 1-101; 786-862. 18. sang v. 1-116.


Perspektiverende materiale:

Morrissey: The first of the gang to die (You Are the Quarry, 2004)
Edwin Muir: The Ballad of Hector in Hades (First Poems, 1925)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kunstsøjle - skulptur

Indhold:
I dette kunstsøjleforløb skal vi arbejde med skulpturer. Vi skal forholde os til flere faktorer imens vi ser på de forskellige karakteristika gennem tiden. Vi skal især have fokus på den historiske samtid samt kulturelle dynamikker. Gennem analyse og fortolkning af adskillige værker, skal vi forholde os til disse i de fire store tidsperioder: Arkaisk, klassisk, hellenistisk og romersk. Derudover skal vi også se på skulpturens udvikling igennem tiden og perspektivere frem til vores egen samtid.

Fokuspunkter:
– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur
– analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.

Kernestof:
Med udgangspunkt i Henrik Fich, Græst Kunst (Systime 2008) skal vi se på mange forskellige skulpturer i dette forløb, men her er et udsnit af dem vi kommer til at fokusere mest på.

Arkaisk:
- Kouros fra Anavysos fig. 103
- Kalvebæreren fig. 104
- Kritios drengen fig. 64
Klassisk:
- Vognstyreren fig. 238
-  Poseidon/Zeus fig. 239
- Diskoskasteren fig. 242
- Spydbæreren fig 244
- Afrodite fra Knidos fig. 273
Hellenistisk:
- Portrætstatue af Demosthenes fig. 288
- Galler der dræber sig selv og sin hustru fig. 290
- Laokoon gruppen fig. 306
- Afrodite, Pan og Eros fig. 312
Romersk:
- Augustus fra Prima Porta


Til romersk skulptur er følgende link blevet brugt til Prima Porta: http://www.museivaticani.va/content/museivaticani/en/collezioni/musei/braccio-nuovo/Augusto-di-Prima-Porta.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ødipus - og skæbnens slægt

Antik tekst:
Sofokles: Ødipus (overs. Marcel Lysgaard Lech)

Efterantikt værk
Peer Hultberg: Requiem, 1985 (uddrag)

Læringsmål:
Analysere og fortolke græsk tragedie
Identificere, forklare og forholde sig til genre, komposition samt holdninger og værdier i værket og dets samtid, samt perspektivere centrale elementer af tragedien til nyere litteratur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Græsk-romersk Digtning

Indhold
Vi skal se på en række digte af de tre digtere Sappho, Catul og Ovid med henblik på at kunne identificere, forklare og forholde os til genre, komposition, samt redegøre for digternes brug af græsk-romersk mytologi. Derudover skal vi se på sammenhængen mellem disse digtere: Hvilke temaer beskæftiger de sig med og hvordan kommer det til udtryk hos den enkelte digter? Hovedvægten ligger på den romerske digtning, navnlig Ovid, hvor Esk. 1.1 og 1.2 er læst statarisk og eleverne har lavet dybdegående gruppearbejde med særlig fokus på perspektivering til nutiden.


Fokuspunkter:
-analysere og fortolke oversatte græske og romerske digte både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.


Gennemgåede digte:

Sappho digt 1, 31 (Signe Andersen)
Catul 5, 7, 8, 70, 72, 75, 85, 87 (ovrs. Otto Gelsted)
Ovids Eskapader: 1.1, 1.2.(ovrs. Otto Steen Due)


Perspektiverende materiale: Goethe "Glad jeg føler mig nu" (Romerske Elegier V, 1789, overs.: Carl Østergaard).

Materialer:
Andersen, Signe et.al.: Jeg er Grønnere end Græs, Klim, 2020
Due, Otto Steen: Ovids Elskovskunst, Narayanna Press, 2006.
Due, Otto Steen: Ovids Eskapader, Narayanna Press, 2005.
Christensen, Tortzen: Romersk Antologi Museum Tusculanums Forlag, 2006
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hulelignelsen

Hulebilledet
Platon: Staten 7 bog kap. 514a-521b

I dette korte filosofiforløb læses der Platons Hulebillede samt uddrag af den efterfølgende dialog om hulebilledet, der tilsammen danner rammen om forståelsen af Platons filosofi. Vi har diskuteret relevante begreber, herunder fænomener, idéer, allegori, det gode, sjælen oa., der alle ligger til grund for analysen af teksten
Der er lagt vægt på dialogen som genre, med særligt blik på den sokratiske metode og hvad denne fordrer. Dialogen læses i dens historiske kontekst: Hvilke konsekvenser har Staten som værk haft for Sokrates og Platon, samt på den vestlige filosofi som helhed? Hvad kan hulelignelsen fortælle os om viden, uddannelse og det gode liv?
Som forberedelse på dette forløb har vi set en del videoessays (links nedenfor) samt læst Indledningen af Tortzen og Mejer Kend dig Selv, Gyldendal, 2000

Primær tekst: Platon: Staten 7. bog kap 514a-521b i Mejer og Tortzen:  Platons Samlede værker, IV, Gyldendal 2013
Perspektiv: ”Kunstig intelligens lænker os i en hule foran et drømmespejl”, Thomas Telving, Information, 7. juni, 2008

Videoer:
Introduktion til Platon: https://www.youtube.com/watch?v=VDiyQub6vpw
Genfortælling af Hulelignelsen: https://www.youtube.com/watch?v=QFi8JUIwu2s
Platon som tegneserie: https://existentialcomics.com/philosopher/Plato
Analyse af hulelignelsen: https://www.youtube.com/watch?v=SWlUKJIMge4
Videregående analyse af Hulelignelsen: https://www.youtube.com/watch?v=4nHj3gL_JN0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer