Holdet 3g Id B1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Mette Kirstine Dernoff Nielsen
Hold 2025 ID_B1 (3g Id B1, 3g Id B1 (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#2 Arbejdsfysiologi
Titel 2 Forløb#2 Badminton
Titel 3 Forløb#3 Muskler og styrke en del af fysiologi
Titel 4 Forløb#6 cha cha cha og performance
Titel 5 Forløb#9 Sundhed og Sociologi
Titel 6 Forløb#7 Akroyoga og Yoga
Titel 7 Forløb#5 Sportens udvikling og politisk propagand
Titel 8 Forløb# Volley og teamudvikling
Titel 9 Forløb#11 Anatomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#2 Arbejdsfysiologi

Undervisningsbeskrivelse:
Teorien kobles sammen med praktikken - Badminton

I dette forløb skal eleverne vide hvorledes aerob og anaerobe processer skaffer musklerne energi og de skal forstå sammenhængen mellem lunger, hjerte, kredsløb og processerne der sker i musklerne.
Eleverne skal også kunne forklare hvorledes forskellige træningstyper af hhv. aerob og anaerob karakter har indflydelse på tilpasninger i kroppen (træningsadaptationer). Herunder redegøre for de forskellige træningstyper (aerob effekt vs. kapacitet og anaerob effekt vs. kapacitet). Eleverne skal kunne anvende denne viden til at lave træningsplanlægning og derfor skal eleverne have forståelse for de træningsprincipper der ligger bag. På C-niveau arbejder de med træningsprogram(projektet) og skal kunne inddrage viden de får på B-niveau i deres afsluttende rapport.

Eleverne vil i forløbet se forskellige film, der skal give eleverne et bedre billede af det komplekse fx ift. ventilation og kredsløbets funktion, blodets strømning gennem hjertet m.m.

Under forløbet vil eleverne laver et simpelt blodtryksforsøg, hvor de på baggrund af forsøget laver en opgaveaflevering. Eleverne skal her kunne forklare hvad diastoliske og systoliske blodtryk er og hvad der sker under træning med blodtrykket

Sidst i forløbet skal eleverne arbejde med arbejdskravsanalyse – der er særligt fokus på disciplinen badminton men eleverne skal kunne lave arbejdskravsanalyse på andre sportsdiscipliner fx Fodbold, volley...

Derudover indgår elevernes træningsprojekt også i dette forløb. Det skal dog bemærkes at eleverne træner og foretager øvelser m.m. på deres C-niveauhold, men aflevere opgaven på B-holdet, hvor det forventes at teorien er tilsvarende niveauet på b-niveau.


Læringsmål:
+ Redegør for aerobe processer, herunder sammenhæng til anaerob processer

+ Forklare og kategorisere aerob og anaerob træningslærer

+ Anvende aerob såvel som anaerob træningslære i egen praksis såvel i case-sammenhænge

+ Præsentere væsentlige adaptationer ved hhv. anaerob- og aerobtræning

+ Forklare iltens vej fra atmosfæren til blodbanerne

+ Redegør for fagbegreber såsom:  hæmaglobin, hæmatrokrit, ventilation, puls, slagvolumen og minutvolumen, blodtryk

+ Redegør for hjertets opbygning og kredsløbets funktion og forskellige dele

+ Arbejde videnskabeligt + case-orienteret hvor eleven anvender arbejdsfysiologien og foretage dataindsamling

+ Foretage arbejdskravsanalyse

Materiale:
Youtube klip:
(1) https://www.youtube.com/watch?v=hc1YtXc_84A    (respirationen)
(3) https://www.youtube.com/watch?v=hCVLlTfenX0  (Hjertet)



B-for bedre idræt. Wolf, T og Hansen, J. (2020). 2 udg. Gyldendal, København:
s. 66-104 + 126-128

Idræt B – Idrætsteori. Franch, J., m.fl. (2009). Systime, Århus:
s. 229-231 + 259-264

Kroppen i Fokus. Kirsten Hede & Paul Paludan-Müller. Nucleus (2012)
s. 47-50



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Badminton

Forløbsbeskrivelse:
I badmintonforløbet vil eleverne lære om spillet ud fra et teknisk, taktisk og fysisk perspektiv. Eleverne vil ofte spille individuelt og slutte forløbet af med lidt double. Eleverne vil få lektier for til hvert modul bestående af teknikvideoer og/eller paragraflæsning af regler.
Spillet stiller høje tekniske krav, hvilket gør det svært på 7 moduler at mestre på højt niveau. I begyndelsen vil der derfor arbejdes med boldtilvænningsøvelser for gradvist at blive mere udfordrende.
Sekvenseringen vil bestå af tekniske deløvelser, hvor detaljer indøves, og gennem repetitioner skal eleverne forsøge at automatisere slagbevægelser og benarbejde. Gradvist bliver eleverne introduceret til flere tekniske elementer, herunder serv, benarbejde, clear og drop.
Taktisk lærer eleverne om opstilling på banen i single og double. De skal tænke i varierende skudformer og overveje skud i forhold til modstanders position. I double arbejdes der med defensiv og offensiv opstilling i spilsituationer.
Gennem spilrelaterede øvelser opnås høj fysisk aktivitet på banen
I forløbet anvendes pulsudstyr til at måle elevernes fysiske aktivitet under forskellige kampsituationer.

Læringsmål:
Mål for forløbet er at introducere badmintonspillets tekniske og taktiske delelementer samt regler for spillet. Eleverne skal udvikle deres tekniske og taktiske evner og forståelse.

Praksis:
- Teknik: Greb, forhånd/baghånd, serveformer (kortbaghånds serv og lang singleserv), benarbejde til net, clear, og drop
- Taktik: fokus på single og doubletaktik; egen placering og placering af bold
- Regler: servefelter, bane, pointtælling, serveregler
Teori:
- fysiologisk aspekt: styrke, anaerob træning vs aerob træning
- Pulsmåling

Succeskriterier:
- Taktik; forståelse for defensiv og offensiv opstilling
- Lang single serv: Korrekt forhåndsgreb. Korrekt benstilling med forskudte fødder og vægten på højre ben (hvis du er højre håndet). Træfpunkt ved knæ og med næsten strakt arm. Rytmiske bevægelse med vægt overførelse, svingsløjfe og gennemsving.
- Kort double serv: Benstilling og vægtoverførsel, armstilling og placering af bold. Tilbagesving, fremsving, træfpunkt og gennemsving.
- Clear: Korrekt benstilling med forskudte fødder og siden til nettet. Balance, vægtoverførlsel og rytmiske bevægelse i svingsløjfen med fokus på albuen, træfpunkt med strakt arm over skulder og gennemsving
- Benarbejde: Her kan udvælges en eller flere af følgende og det kan være med eller uden bold:
Benarbejde til forhånd netdrop
Tydeligt/kraftfuldt Retningsbestemt forspændingshop efterfulgt af et chassé og udfaldsskridt
Benarbejde til baghånd netdrop
Tydeligt/kraftfuldt Retningsbestemt forspændingshop efterfulgt af et langt stemskridt. fodens placering er vigtigt
IKKE ALLE
Benarbejde: (til clear)
Tydeligt/kraftfuldt retningsbestemt forspændingshop efterfulgt af chassé og en saksebevægelse
- Kendskab til regler, som kan anvendes i spilsituationerne.


Varighed: 7 moduler


Materiale:
Kompendium: “Badminton Danmark - Spilleregler for badminton”
Følgende regler forventes at eleven har kendskab til: Banen i single og double (s. 2, figur A), Ketchers dele (s. 4, figur C), Lodtrækning (s. 5, punkt 6), pointtælling (s. 5, punkt 7), Skift af side (s. 6, punkt 8), serv (s. 6, punkt 9), Double (s. 7, punkt 11), Fejl (s. 9, punkt 13).

Single taktik (Pdf)

Links:

Forhåndsgreb
https://www.youtube.com/watch?v=nDjnTMgm6vM

Baghåndsgreb
https://www.youtube.com/watch?v=3VLBZECDO5A


Lang single serv (forhånd og baghånd)
https://www.youtube.com/watch?v=mvdIh5E_opU

Clear https://www.youtube.com/watch?v=GX2vpkDljv0  

Benarbejde til net - forhånd
https://www.youtube.com/watch?v=I_jM5mGA-Ss

Benarbejde til bagbanen – Forhånd
https://www.youtube.com/watch?v=YpQ_rgPamIs

Benarbejde til net – baghånd
https://www.youtube.com/watch?v=eOVrOeJjjno


Drop
http://www.youtube.com/watch?v=1-HYzF2K_Dw

Kort baghåndsserv
https://www.youtube.com/watch?v=HDAaojBqRl8

Fif til den gode baghåndsserv
https://www.youtube.com/watch?v=H47o5uOV2Rc
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Muskler og styrke en del af fysiologi

Under arbejdsfysiologi vil vi også sætte fokus på muskler og styrketræning.

Eleven skal kunne forklare hvordan en muskel er opbygget og hvordan den biokemiske muskelkontraktion finder sted. Eleven skal kunne redegøre for faktorer som spiller en rolle for muskelstyrken såsom: kraft-hastighed, neurale faktorer, fibersammensætning og længdespændingskurve.
De skal kunne forklare hvorfor nervesystemet spiller en væsentlig funktion for muskelfunktion, samt hvilke fysiologiske effekter (adaptationer), der kommer af styrketræning.
De skal kunne skelne mellem de forskellige fibertyper og have en ide om fordelingen af fibre hos forskellige atleter/sportsgrene.
Eleverne skal også kunne redegør for de forskellige kvaliteter der er ved styrketræning (Maksimal styrke, Eksplosiv styrke, Spændstighed og muskeludholdenhed) og lave et styrketræningsprogram for en case-person, der er særligt målrettet en af disse kvaliteter.
Eleverne får lov at teste 1 RM, som de skal anvende i teoritimerne ift. at konstruere forskellige styrkerelaterede øvelser som kan forbedre en badmintonspillers præstation. Her skal eleverne også kunne vurdere i hvilke sammenhænge det vil give mening at teste 1RM og hvornår det giver mening at benytte tabel 2.1, hvor man laver en teoretisk 1RM.   


Læringsmål:

- Redegør for en muskels opbygning

- Forklare og anvende de faktorer, der influere på muskelstyrken ( kraft-hastighedskurven, længdespændingskurven, Neurale faktorer og Fibersammensætning)

- Vurdere hvilke primære fibertyper der relatere sig til forskellige sportsgrene

- Overordnet kunne redegøre for nervesystemets betydning for bevægelse

- Redegør for de forskellige kvaliteter der er ved styrketræning (Maksimal styrke, Eksplosiv styrke, Spændstighed og muskeludholdenhed)

- Redegøre for de adaptationer, der kommer af styrketræning og lave træningsplanlægning med fokus på at forbedre nogle af de kvaliteter der er ved styrketræning

- Vurdere i hvilke sammenhænge det vil give mening at teste 1RM og hvornår det giver mening at benytte tabel 2.1, hvor man laver en teoretisk 1RM

Materialer:
- Bojsen-Møller, Jens m.fl. (2006): Styrketræning. Brøndby: Danmarks Idræts-Forbund (DIF-kompendiet). Sider: 5-6 + s. 17 tabel 2.1

- Wolf, Troels og Hansen, Jørn (2009): B - for bedre idræt.  København: Gyldendal. Sider: 106-124

- Artikel fra Web B: Muskelkontraktionens Biokemi

- https://www.youtube.com/watch?v=uVFqEi5j1v0    -  Muscle tension ‪Sarcomere length-tension relationship‬‬‬‬‪‬‬‬‬‬‬‬‬‬‬‬‬‬‬‬‬

- https://www.youtube.com/watch?v=JNPch-OORww -  (repetition af muskelopbygning og biomekanikken)  

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#6 cha cha cha og performance

I dette forløb bliver eleverne introduceret for dansestilarten Chachacha. Eleverne bliver instrueret i grundtrinene til chachacha samt den åbne og lukkede fatning. Derudover vil eleverne blive introduceret til forskellige variationer.
Eleverne får også lidt kendskab til, hvor chachacha stammer fra og  hvorledes chachacha adskiller sig fra fx hip hop som de har stiftet bekendtskab med i 2G (C-niveau)

Eleverne arbejder også med Labans BESS koncept med tanke på, at få teorien ind på kroppen. Eleverne skal kunne finde på 1-2 øvelser der tilgodeser de forskellige elementer i BESS, dette kan eleverne eventuelt anvende i en drejebog.

Sidst, skal eleverne arbejde med performance

Eleverne kan dermed til en eksamen blande elementerne fra de tre pinde; Laban, Chachacha og "performance", men Chachacha skal være en del af eksamen/drejebogen.


Vurderingskriterier:
- det forventes at man som minimum i dette forløb kan vise grundtrin i chachacha samt to-tre forskellige variationer (sammensætte og koordinere).
- vedr. grundtrin og variationer, skal eleverne have fokus på at de som hovedregler skal have vægten midt på foden i hvert trin, storetåen skal have kontrakt med gulvet i trinene og undgå at sætte hæl i først. Gåtrinene på 2 og 3 skal være på strakte ben. (som differentiering kan der fokuseres på hoften og armenes bevægelser, men dette er ikke et krav).
- det forventes at eleverne kan starte på taktslaget 4 og følge rytmen i musikken (rytme og musikforståelse).
- det forventes at eleverne som minimum kan finde på 1-2 elementer til hhv. Body, Effort, Shape og Space (BESS) (bevægelseskvalitet)
- det forventes at eleverne med deres kroppe kan understøtte en bestemt stemning i musikken (performe)

Materiale:
Susanne Ravn (2005): ”Med kroppen som materiale – om dans i praksis”. Syddansk Universitetsforlag. (uddrag om Rudolf Laban og BESS)

Hvad er standard og Latin – Fra Gyldendal Idrætsportal: idraetsportalen.gyldendal.dk

Dans kan være fremtidens terapiform. Af Thomas Hoffmann - 15 september 2008, Videnskab.dk

Grundtrin og variationer:
Grundtrin - https://www.youtube.com/watch?v=5WK--5UILj4
New york - https://www.youtube.com/watch?v=nZsMtAr3s7A&feature=youtu.be  
Hand to hand - https://www.youtube.com/watch?v=ak2z5rwX484&feature=youtu.be
Triple lockstep - https://www.youtube.com/watch?v=I-oC7kQIxSA&feature=youtu.be
Skulder ved skulder - https://www.youtube.com/watch?v=OphrBerDuzY&feature=youtu.be
Cuban breaks - https://www.youtube.com/watch?v=XXshr3mJa6Y&feature=youtu.be
Grundtrin med lukket fatning https://www.youtube.com/watch?v=M1TirmZOaVc&feature=youtu.be
Grundtrin med åben fatning https://www.youtube.com/watch?v=oE0T_o_44RY&feature=youtu.be
Spotdrejning til herrens højre https://www.youtube.com/watch?v=vz0b6u7b9cA&feature=youtu.be
Spotdrejning til herrens venstre  https://www.youtube.com/watch?v=u21D9UXiTiA&feature=youtu.be
Alemana https://www.youtube.com/watch?v=j9euAHdxZk4&feature=youtu.be
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#9 Sundhed og Sociologi


I dette forløb arbejder eleverne med Sundhed i et biologisk perspektiv i form af livsstilssygdomme forårsaget af inaktivitet, og sociologiske metoder og teorier.
Eleverne arbejder med hjertekarsygdomme, diabetes, forhøjet blodtryk, knogleskørhed, kræft samt de mere mentale sygdomme såsom; Stress og depression

Eleverne skal have et generelt kendskab til ovenstående sygdomme og skal kunne redegøre for hvordan fysisk aktivitet forebygger og behandler disse sygdomme. Eleverne skal også kunne identificere hvilken form for fysisk aktivitet, som er bedst egnet.

Som led i at eleverne har set på hvordan usund livsstil kan medføre sygdomme, skal eleverne se nærme på den kvantitativ metode. Her skal eleverne se på danskernes motionsvaner og se på hvem og hvor mange dyrker idræt, er der en stigning eller et fald i denne procent over årerne. Og hvilke aldersgrupper ser vi et fald i fysisk aktivitet? Hvilke sportsgrene er mest populærere og hvorfor (motiver for at dyrke sport), har denne tendens ændret sig og er der forskel mellem unge og voksnes valg af sport? Eleverne kigger også på de sociale forskelle  er i idrætsadfærden.

Vi ser på definitionen af hvad sundhed er. Og diskuterer hvem er sund, hvornår er man sund, kan sundhed være usundt og hvem er evt. skyld i usunde vaner (fedme), er det individet eller samfundet?
Her benytter vi hhv. Bourdieus teorier og Giddens teorier til at komme med svar på dette.
Bourdieu arbejder vi med kapitaler, habitus, aktør/struktur, felter og med Giddens arbejder vi med hans fire udviklingstræk for det moderne samfund; Globalisering, aftraditionalisering, refleksivitet og individualisering.

Eleverne diskuterer om Giddens teori om det senmoderne samfund kan give forklaringer på hvorfor vi oplever en stigning i depression og stress samt hvordan de kan benyttes i analysesammenhæng ift. Livsstil og sundhed.


Læringsmål:
• Redegør for livsstilssygdomme og forklare hvordan fysisk aktivitet kan behandle personer med denne type sygdom eller forebygge.
• Kunne lave træningsprogram til personer med forskellige former for livsstilsygdomme, med fokus på hvilken træningsform der ville være mest relevant for case-personen.
• Redegør for det metaboliske syndrom.
• Indsigt i danskernes motionsvaner og redegør for hvem og hvor mange dyrker idræt, er der en stigning eller et fald i denne procent over årerne. Og hvilke aldersgrupper ser vi et fald i fysisk aktivitet?
• Redegør for hvilke sportsgrene er mest populærere og hvorfor (motiver for at dyrke sport), har denne tendens ændret sig og er der forskel mellem unge og voksnes valg af sport?
• Redegør for de sociale forskelle er i idrætsadfærden
• Redegør for Giddens teori og anvende den i praksis med særligt fokus på de fire udviklingstræk (globalisering, refleksivitet, aftraditionalisme og individualisme) herunder anvende fig 34 ”kroppens forskellige fremtrædelsesformer” (idræt B – idrætsteori s. 115). Teorierne skal eleverne kunne anvende i analysesammenhæng.
• Redegør for Bourdiues begreber med særligt fokus på: Kapitaler, habitus, felt og aktør/struktur. Anvende begreberne i analysesammenhæng.
• Diskutere Er det samfundets eller individets ansvar at holde sig sund?
• Diskuter om sundhed kan være usundt?


Materiale:
Hvem er de sunde? kapital 3 Fra: ”Sygt sund!: perspektiver på sundhed og samfund” Af: Jesper Engsted, Rasmus Tranegaard Andersen. Columbus (2014). Uddrag fra s.35-53  

(Giddens - lilla bog) Franch, J., m.fl.: Idræt B – idrætsteori, Systime, s. 113-116

Danskernes motions- og sportsvaner (2020). Steffen Rask, Frederik Petersen, Kristoffer Hansen & Mette Eske. Idrættens Analyseinstitut, Århus.
https://www.idan.dk/media/fg0jwckc/baggrundsrapport-final.pdf
(eleverne har orienteret sig i denne ift. at finde udvalgte statistikker)

Træning som behandling af forhøjet blodtryk. Fra: Motion på recept –motion som behandling. Af Bente Klarlund Pedersen (2005). Nyt Nordisk Forlag (uddrag) s. 145-152 (forhøjet blodtryk)

Træning – som forebyggelse af type 2 diabetes. Fra: Motion på recept –motion som behandling. Af Bente Klarlund Pedersen (2005). Nyt Nordisk Forlag (uddrag) s. 116-127

Artikel: “Sports kvinder spiser for lid tog forkert”. Fra www.b.dk (Berlinske) (19 apr. 2010). Af Marianne Fajstrup. Lokaliseret d. 10/3-16
http://www.b.dk/viden/sportskvinder-spiser-lidt-og-forkert

Knogleskørhed. Fra: Motion på recept – motion som behandling. Af Bente Klarlund Pedersen (2005). Nyt Nordisk Forlag  (uddrag) s. 221-228


Wolf og Hansen: B - for bedre idræt, Gyldendal: s. 24-34 + 20-22 + 184-199 (undtagen s. 187,  195)

Web B Artikel: Forebyggelse af forhøjet blodtryk. Af Wolf, T.

Web B Artikel: infektioner og idræt. Af Wolf, T.

"Fysisk træning som behandling" Af Sundhedsstyrelsen (2018), Kap 31; Stress.

"Fysisk træning som behandling" Af Sundhedsstyrelsen (2018), Kap 9. Depression

”Hård udenpå”
https://www.dr.dk/tv/se/hard-udenpa/hard-udenpa-2/hard-udenpa-1-4#!/04:08
(Simon, 28 år: 04:50-09:10 & 23:10-27:30)

Min sindssygt sunde familie” på CFU (00:00-05:40)

”Rigtige mænd”
https://www.dr.dk/tv/se/rigtige-maend/rigtige-maend-2/rigtige-maend-1-6#!/03:02 (se fra 00:00  07:00).

under Danse forløbet har vi læst følgende artikel;

Dans kan være fremtidens terapiform
Af Thomas Hoffmann - 15 september 2008, Videnskab.dk

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#7 Akroyoga og Yoga

Formålet i dette forløb er at eleverne får en introduktion til yogaen og akroyogaen.
Yogaen vil der lægges stor vægt på solhilsen A og B, hvor eleverne skal få et godt flow i serien samt alignment. Der arbejdes med forskellige rotationer omkring rygsøjlen, Alignment igen i krigerstillingerne og den gode vejrtrækning som der skal være fokus på i alle positionerne. Der fokuseres yderligere på balanceøvelser samt afspænding.  
Eleverne vil få nogle fokuspunkter for de forskellige stillinger, så der arbejdes mere med teknik i denne del.

Akroyoga er i sin natur ikke en præstationsorienteret aktivitet. Derfor arbejder vi med mange andre færdigheder end de rent tekniske. Akroyoga giver ikke blot en øget kropsbevidsthed, det giver også et mere naturligt forhold til kropskontakt med andre. Derudover så lærer man om samarbejde og non-verbal kommunikation.
I Akroyogaen fokuserer vi derfor også på tillid og på spotting. Den primære teknik der arbejdes med er ”bone stacking” for dem der primært er base og balance for flyverne. For begge gælder det om at lave  rolige og kontrollerede overgange mellem positionerne  
Som elev skal man kunne vise to ud af de tre roller der er i Akroyogaen.

Faglige mål:
Opbygge tillid hos andre og skabe et trygt rum
Vise forskellige positioner og overgange I Akroyogaen som enten flyver eller base
Spotte sikkert og kunne demonstrere de fem gyldne regler for spotting
Bidrage til at skabe et velfungerende samarbejde
Kommunikere både verbalt og nonverbalt på en positiv og effektiv måde
Kunne indtage andre roller i Akroyogaen, således at man ikke kun er spotter
Fokus på alignment således at den gode dybe vejrtrækning, bliver mulig
Demonstrere en vis kontrol/balance i øvelserne
Flow i solhilsen A og/eller B
Fokus på smidighed og korrekt kropsholdning

Materiale: (15 sider i alt)
”Derfor bliver vi lykkelige af yoga”. Af Zavala, A og Lantes, D. (24 aug. 2017). Videnskab.dk  (6 sider)
”Yoga forbedre din indlæring”. Af Christensen, B. (30 juli, 2013). videnskab.dk (4 sider)
Akroyoga i gymnasiet (4 udgave) Simon Christian Larsen 2021 s. 3-4, 8-9 (3 sider)

Videoer;
https://www.youtube.com/watch?v=QTozdS5-7BM&t=4s (Candlestick)

https://www.youtube.com/watch?v=qP3d18jjVUE (Straddle Bat)

https://www.youtube.com/watch?v=F-UyFc-y0U0 (Straddle Throne)

https://www.youtube.com/watch?v=eaBVtviy5sU&t=4s (Foot to Shin)

https://www.youtube.com/watch?v=c-XGTVy35sk&t=1s (Chair)

https://www.youtube.com/watch?v=B_GGxkXMV5Q (Bird)

https://www.youtube.com/watch?v=6Pj3ewQWl-E (High flying whale)

https://www.youtube.com/watch?v=UKyb33oDzbk (Solhilsen B)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#5 Sportens udvikling og politisk propagand

Vi skal se på sportens udvikling siden den antikke Grækenland.
Vi skal se på Gymnastikkens udvikling, forskelle og ligheder mellem de forskellige typer og hvilken rolle gymnastikken havde dengang og nu.
Vi ser på de nye bølger inden for sportsgrene såsom Yoga og akroyoga
(her kan vi snakke om Giddens igen med det senmoderne samfund og hvordan aftraditionalisering gør at vi får sport som yoga)
Vi skal se på ligheder og forskelle mellem Akroyoga og Yoga har ift. Gymnastikken dengang og nu.
Vi ser på fodboldens historie og udvikling og med dette tager vi afsæt til at arbejde videre med sport og politik.
Vi kigger nærmere på OL i 1936 og OL i 2008 Beijing her ser vi på eksempler med propaganda, sportswashing, blød vs hård magt og forestillede fællesskaber  
Til sidst slutter vi med at kigge på den kommende begivenhed VM fodbold i 2026.

Læringsmål:
Redegør for idrættens udvikling siden den antikke Grækenland
Diskuterer de fælles træk idrættens rolle har haft gennem tiden
Redegør for hvilke elementer lege rummer
Diskuterer hvilke forskelle der er på sport og leg.
Hvordan skulle den nye borger dannes?
Hvilke bekymringer kommer der omkring ungdommens sundhed i 1900-tallet og hvilke tiltag gør man?
Hvad sker der i Danmark fra 1950érne og frem og hvilke konsekvenser har det?  
Hvilke forskelle og ligheder er der mellem den dansk/tyske gymnastik og svenske gymnastik?
Hvem er Niels Bukh?
Hvad tilføjer han til gymnastikken?
Hvorfor er Niels Bukh både forgudet og forkætret?
Hvordan har fodbolden udviklet sig
Diskuterer hvad Propaganda er og hvilke sportsbegivenheder, der er blevet brugt til propaganda gennem tiden?
Forklare hvad der menes med Sportwashing  og kom med eksempler herpå.
Redegøre for hvordan og hvorfor sport (herunder OL i 1936) blev brugt til propaganda i det nazistiske Tyskland
Forklare hvordan den nazistiske propaganda påvirkede dansk idræt  før, under og efter OL i Berlin
Diskutere om DK burde have deltaget i OL 1936 og om DK burde have haft idrætssamkvem med tyskerne under krigen og besættelsen
Kunne komme med eksempler  på propaganda, sportswashing, blød vs hård magt og forestillede fællesskaber  under OL i 2008 Beijing
VM 2026: Hvorfor var tildelingen af slutrunden til USA, Canada og Mexico i sig selv en skandale?
Finde eksempler på sammenblanding mellem sport og politik op til VM i fodbold 2026 i USA

Materiale;
Krop og samfund, Af Jensen og Pedersen og Jagd  (1995) s. 9-16 + 18-21

B-for bedre idræt s. 15-20 + n. s.20-21 (Idræt og KRAM)

Uddrag: ”Fatter Bukh og den primitive! Studier i Niels Bukh og hans gymnastik”
Af Paw Jeppesen, Idrætshistorisk årbog 1992

Fodbold kom til Danmark Fra: Fodbold, fairplay og forretninger. AfGrønkjær, A og Holt Olsen, D. (2007) Turbine Forlag ( s. 14-19)

OL – talerør for politisk propaganda. Af Jes Højen Nielsen (1. aug 2008) via DR.dk

Brian Mikkelsen truer med at Boycutte OL-åbning. Af Mikkel Bording. Information, d. 7 april 2008

Dansk idræt og OL i Kina AF NIELS NYGAARD Jyllandsposten d.25/7-2007

"Med kroppen ind i kulturen -
Idrætshistoriske strejflys" Af Hans Bonde medvirkende Stanis Elsborg (2020) s. 56-63

Online artikel:
”Ny viden: Sporten er en yndet arena for politiske budskaber”. Af  Stanis Elsborg, 21 juni 2022 https://idraetsmonitor.dk/nyviden/art8843102/www.idr%C3%A6tshistorie.dk

”Flere overgreb på menneskerettighederne på grund af OL” (4. January 2008), Af Amnesty; https://amnesty.dk/flere-overgreb-paa-menneskerettighederne-paa-grund-af-ol/


Podcast fra Mediano ; VM 2026: ”Trump, 'Johnny' Infantino og en amerikaner i Canada, der skammer sig” https://www.mediano.nu/oversigt/2025/5/31/vm-2026-trump-infantino

Podcast OL i Beijing 2008 – etpartistatens  propaganda - Soundcloud - Mediano Sport & Perspektiv (spol frem til 16.15 min)



Video/Film:
Afprøve Ling ( 4 min )
https://www.youtube.com/watch?v=NTfAQ73312Y
(drengeserie)
https://www.youtube.com/watch?v=UGAdkAuAlzY
(Pigeserie)
https://www.youtube.com/watch?v=h9cUEoaSX84
Pigeserie (Niels Bukh)

Film sport med Hitler (CFU)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuel Sport med Hitler 12-02-2026
Sport og politik 27-03-2026
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb# Volley og teamudvikling

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet kobles sammen med teorien der er anatomi og der er blevet arbejdet med teamudvikling, motivation og målsætning.

I dette forløb bliver eleverne introduceret til det mest basal indenfor Volley
Eleverne skal arbejde på at forbedre deres tekniske færdigheder ift. Fingerslag og baggerslag. Eleverne skal arbejde på underhåndsserven og smash med særligt fokus på tilløb og korrekt rytme .
sidste del af forløbet vil der være en del fokus på taktik og opstilling (Bue og W- formation)


Eleverne evalueres på følgende parameter:
Fingerslag: eleverne modtager bolden højt med afslappede fingre og danner en skål om bolden. De afslutter med vrangen ud og spændte fingre

Baggerslag: eleverne modtager bolden med let bøjede knæ og overkroppen forover med korrekt håndfatning. Bolden rammer pladen med strakte arme

Underhåndsserv: korrekt udgangsposition (fx venstre fod forrest med vægten på det bagerste og bolden ud foran højre knæ)
Når bolden rammes skal eleven lave vægtoverførelse, med strakt arm rammes bolden i centrum

Smash: eleven skal kunne fremvise et korrekt tilløb (1…2 3) hop på begge ben og land på begge ben. Bolden rammes med stor hånd og løst håndled.
Eleverne behøver ikke fremvise smash ved nettet til eksamen.

Kamp: Eleverne kan få et spil på minimun 2 berøringer inden den slås over og at eleverne kan flytte sig for bolden og kommunikerer omkring hvem der har bolden.
At eleverne kan anvende taktisk opstilling (W-formation, Bue formation)

I volley timerne har vi arbejdet med Motivation, Målsætning  og teambuilding, eleverne har i deres eksamensgrupper sætte et fællesmål for deres hold. herunder har de skulle diskuterer om de primært var konkurrence orienteret eller opgaveorienteret og om målet skulle være Resultatmål, præstationsmål eller procesmål. De har individuelt og gruppevis snakket om hvilken form for motivation der er primært for dem
Elevene har lavet nogle simple forsøg med at regulerer deres spændings niveau i kampsituationer.
Eleverne har også snakket om hvilke former for faser man går igennem som team og hvorledes kohæsion påvirker præstationen.  individuelt skulle de bestemme hvilken type team de var herunder som de var mest styret af opgave kohæsion eller social kohæsion.
VI har snakket om de officielle og uofficielle roller de har op holdet, samt lavet få simple teambuilding øvelser


Materiale:

B-for bedre idræt s. 144-170 (Team, Motivation og målsætning; )

Supplerende regler;
punkt 7.4-7.5  (side 18-19) om positioner  se også billedet s. 58 (figur D4)
Punkt 13 s. 24-25 om angrebsslag
https://volleyball.dk/wp-content/uploads/2023/06/DANSK-2022-2024-.pdf

Holdsport.dk (Reglerne kort fortalt)
https://www.holdsport.dk/da/sportsregler/volleyball-regler  

Volley.pdf:  Fingerslag, Baggerslag, serv og smash s. 1-8

Volley - teknik og taktik pdf. s. 16-18 kompendiets egne sider svare til side 2-4 i pdf.  


Video:
https://www.youtube.com/watch?v=h_xqw1lbYF4 (Baggerslag teknik)
https://www.youtube.com/watch?v=OL1Iq2Dai6A  (fingerslag teknik)
https://www.youtube.com/watch?v=VVvS7fCndwA (underhåndsserv)



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#11 Anatomi

Eleverne skal i dette forløb have kendskab til de overordnede muskler som påvirker vores knogler og led når vi bevæger os.
Eleven skal kende til de enkelte muskler for at kunne beskrive den store variation af bevægelser som idrætsudøvere benytter sig af. Her er det også vigtigt at kende til musklernes hæfte og udspring (musklernes funktion), som er basis for at kunne lave bevægelsesanalyser.
Eleverne starter med at lærer om skellettet, herunder knoglernes navne på dansk og latin. Eleverne arbejder med rygsøjlens form og opbygning og skal kunne redegør for de forskellige typer af led der findes (hængselled, glideled.....) samt, hvad der er ledhoved og ledskål.
Eleverne skal have en forståelse for hvornår musklerne arbejder excentrisk, koncentrisk og statisk
Der arbejdes løbende med bevægelsesanalyser relateret til volley og afslutningsvis aflevere eleverne en analyse at et volleysmash

Læringsmål:
- Redegøre for de tre typer af knogler skellettet inddeles i
- Redegør for rygsøjlens form og funktion.
- Forklare hvorledes  ægte led er opbygget og adskiller sig fra uægteled.
- Anvende viden om de forskellige typer af led på skellettet og i bevægelsesanalyser
- Forklare hvornår en muskel arbejder excentrisk, koncentrisk, statisk
- Overordnet forståelse for de forskellige musklers hæfte og udspring.
- Redegør for og anvende musklernes funktion (hvorledes musklen bevæger leddene) i bevægelsesanalyser
- Udfærdige bevægelsesanalyser på simple idrætsbevægelser

Materiale:
B-for bedre idræt. Af Wolf, T og Hansen, J., 2. udgave, (2020). Gyldendal s. 36-64

Web B artikel: Skemaer til bevægelsesanalyse

Dokument: Knogler danske og latinske betegnelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer