Holdet 2i ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Steen Friis Jensen
Hold 2025 ng/2i (2i ng, 2i ng (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Jorden - en dynamisk planet
Titel 2 Fødevareproduktion og vandets kredsløb
Titel 3 Klima og klimaforandrnger
Titel 4 Energi - nu og i fremtiden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Jorden - en dynamisk planet

Vi har arbejdet bredt og set på forklaring af geologiske fænomener og set på virkningen af dem for jorden og mennesket. I dette arbejde er vi kommet ind på en række emner:
Hvad er et jordskælv og hvorledes måles det, Årsager til og konsekvenser af jordskælv, jordskælvssikring, årsager til og konsekvenser af tsunamier, muligheder for at lave varslingssystemer mod tsunamier, og kan det betale sig at udbygge disse systemer, hvorledes kan naturen selv danne værn mod tsunamier?
Risikoen for en tsunami i Danmark, udbredelsen af jordskælv, jordens opbygning, jordens indre, teorien om pladetektonik, forskellige typer pladerande, konvektion, vulkantyper, vulkaner som skabende og destruktiv kraft, vulkanernes betydning for jordens liv.  Hvorfor bor mennesker ved vulkaner?

Holdet har lavet gruppearbejde om forskellige vulkaner: Etna, Mauna Loa, Santorini, Mount Saint Helen, Yellowstone, Vesuv. Grupperne så præsenteret deres vulkan via PP og foredrag og kommet ind på følgende emner: Beliggenhed og fysiske data, type, udbrudsmaterialer, aktivitet og historik, menneskets frygt og udnyttelse.

Holdet har stiftet bekendtskab med de grundlæggende kræfter bag landskabsdannelsen i Danmark og har arbejdet med flodens landskab. Holdet har arbejdet med eksempler på vandkonflikter eksemplificeret ved Skjern Å og Coloradofloden.

Tekster:
Alverdens geografi, Geografforlaget, 2005: side 195-220
Geodetektiven, Lindhardt og Ringhof, 2019: side 120-123
Naturgeografi - vores verden 2. udgave: side 215-221
Geografihåndbogen, Systime, Gads Forlag, 2005: side 99-102
Naturgeografiportalen:
1.9.1 Nedbørsområder og vandløb i Danmark
1.9.4 Vandløbets udløb i havet

Artikler:
Naturens værn mod naturens katastrofer, Berlingske Tidende 30 januar 2005, 2005
Nyt system skal advare om flodbølger, Berlingske Tidende 23 januar 2005, 1 Sektion side 14

Webgeology:
Jordskælv - https://nbvm.no/dk/earthquakes_dk.html
Pladetektonik - https://nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html
Jordens indre - https://nbvm.no/dk/earth_int_dk.html
Vulkaner og vulkanisme - https://nbvm.no/dk/volcanoes_dk.html
Bjergarter - https://nbvm.no/dk/rocks1_dk.html

Film:
Bølgen, der rystede verden, DR1, 2005
Vulkanen bobler og truer, 24. marts 2009, Udgiver: DR2, Spilletid: 29 min.
Undervisningslokalet - Pladegrænser forklaret af geografilæren. Konstruktiv - destruktiv og bevarende pladegrænser  https://www.youtube.com/watch?v=ABQEmpUQZKQ

Eksperimentelt arbejde:
Tsunamibølgers hastighed
Virtuel seismolog - https://www.sciencecourseware.org/VirtualEarthquake/VQuakeExecute.html?x=99&y=63
Pladetektonik og densiteten af karakteristiske bjergarter
Bestemmelse af 19 bjergarter
GoogleEarth – Tegning af højdeprofiler af forskellige pladerande.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fødevareproduktion og vandets kredsløb

Vi undersøger først dansk landbrugs naturgrundlag - hvilke faktorer påvirker den danske bondes mulighed for at dyrke sin jord?
Hvilken rolle spiller faktorer som: nedbørsmængde, jordbundsforhold, temperatur, regionale forskelle? Hvorledes kan landmanden forbedre dyrkningsgrundlaget?
Hvorledes har landbruget i Danmark udviklet sig? Vi arbejder med begreberne: specialisering, mekanisering, produktivitet.
Hvorledes har moderniseringen af landbruget ført til en øget påvirkning af miljøet? Hvorledes tilføres og fjernes kvælstof til en mark? Hvorledes påvirker udvaskning af kvælstof, fosfor og pesticider og udledning af drivhusgasser vores miljø? Hvorfor er det problematisk, at pesticider og kvælstof siver ned i vores grundvand?
Vi undersøger formålet med og effekten af vandmiljøplanerne.
Vi vurderer, hvor bæredygtig dansk landbrug er i dag og fokuserer på: udledning af drivhusgasser, dyrevelfærd og økologisk landbrug. Hvorledes kan dansk landbrug blive mere bæredygtigt? Holdet skal aflevere en film om emnet ” Hvordan kan dansk landbrug minimere miljøkonsekvenserne og opretholde produktionen?”
Vi ser på vandkonflikter eksemplificeret ved Skjern Å, Coloradofloden og Aralsøen.
I forbindelse med vores studietur til Hamborg har vi arbejdet med vandløbs afstrømningsareal og ved hjælp af kort og pergamentpapir forsøgt at beregne Elbens afstrømningsareal. I Hamborg har vi gennemført en guidet tur om, hvorledes man ved opbygningen af bydelen Hafencity har forsøgt at tilpasse sig Elben og dens varierende vandføring.

Tekster
Naturgeografi – Vores Verden, 2. udgave, s.175-188, .272-277
Alverdens geografi, s.65-69, 74-79
Naturgeografi - Jorden og mennesket s. 269-270, 272
Naturgeografiportalen:
1.9.1 Nedbørsområder og vandløb i Danmark.docx
1.9.4 Vandløbets udløb i havet.docx
2.11.1 Vandmiljøplaner: Mål og midler, https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=358#c971
2.11.2 Vandkonflikter, https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=359#c982

Bæredygtig energi fra landbruget Samspillet mellem fødevarer, foder og bioenergi, Fødevareministeriet April 2008

Film:
Danskernes egen historie, https://www.youtube.com/watch?v=AC18mqOADPw
Decision on the Elbe river deepening tabled - Hamburg must wait for the EU-verdict [ENG], https://www.youtube.com/watch?v=6hReHH6lctU

Eksperimentelt arbejde:
Permeabilitetsøvelse
Feltarbejde ved Store Kattinge Å, opmåling af vandgennemstrømning
Opmåling af Elbens afstrømningsareal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klima og klimaforandrnger

I dette forløb har vi først gennemgået klima generelt og arbejdet med klimaets betydning for menneskets livsvilkår, herunder det globale vindsystem, nedbør og nedbørsvariationer, klimazoner og plantebælter.
I det videre forløb har vi arbejdet med klimaforandringernes globale og lokale konsekvenser. I første omgang har vi analyseret årsagerne til klimaforandringerne.
På det globale plan har vi arbejdet med klimaforandringernes konsekvenser for Bangladesh og med landets muligheder for at tilpasse sig disse forandringer.
Klassen har i grupper arbejdet med verdens klimazoner og plantebælter og præsenteret dem for klassen
For at forstå, hvorfor Bangladesh er så sårbar overfor katastrofer, ser vi på forskellige faktorer: Tropiske cykloner, nedbør, topografi, befolkningstilvækst, afhængighed af landbrug, fattigdom, monsunregn, oversvømmelser, Monsun ITK-zonen.

Tekster:
Alverdens geografi, s.29-62
Klimaudfordringer i Bangladesh, Operation Dagsværk, 2017
Klima og plantebælter, Vor Verden, 1987: side 2-4, 11
Film:
Driven by necessity, Bangladesh develops innovations to fight climate change, https://www.youtube.com/watch?v=e_az105J53g

Eksperimentelt arbejde
Varmekapacitet - kyst og fastlandsklima, ITK og monsun, beregning af temperatur og fugtighedsgrad ved byen og igloen
Beregning af vandmængden i et rum
Forsøg med varmt vand i skål
Konvektionsboks
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Energi - nu og i fremtiden

For at få en fornemmelse af vores energiafhængighed lægger vi ud med at gennemspille scenariet ”Roskilde uden energi i 3 uger”
Hvad er egentlig energi? Hvor får vi den fra? Forskellen mellem ikke-fornybare og fornybare energityper. I hvor høj grad er vi egentlig afhængige af energi i hverdagen? Hvorledes påvirker de forskellige energityper klimaet? Vi arbejder med sammensætningen og størrelsen af Danmarks energiforbrug. Olien spiller stadigvæk spiller en vigtig rolle.
Vi får en forståelse for processerne i oliens dannelse og for sammenhængen mellem afbrænding af fossile brændsler og kulstofkredsløbet.
Vi ser nærmere på olidannelsen i Nordsøen. Hvorledes dannes oliefælder? Hvorledes udnyttes oliefælder optimalt? Med udgangspunkt i en forståelse af reserve-ressource-dannes et billede af, hvor lang tid vi har olie endnu.
Hvordan fordeler det globale olieforbrug og de globale oliereserver sig? Hvorledes fordeler det globale energiforbrug sig - set i forhold til størrelse og forskellige energikilder?
Hvilke muligheder er der for at gennemføre den grønne omstilling? Hvilke udfordringer står vi overfor – herunder muligheden for at transportere og lagre energi fra sol og vind?
Efter at have set filmen ”Grøn omstilling – Hvor svært kan det være?” gennemfører holdet et gruppearbejde om forskellige energikilder: Solenergi, vandkraft, vindenergi, bioenergi, geotermisk energi + jordvarme, A-kraft. Hver gruppe skal præsentere deres energikilde generelt og præsentere en af læreren udvalgt case om deres energikilde.
Vi arbejder herefter alle videre med vindenergi. Holdet skal analysere Danmarks forudsætninger for satsning på vindenergi – herunder navnlig vindsystemet ved Danmark. Hvilke faktorer skal inddrages, inden en vindmølle placeres? Holdet udarbejder på basis af bl.a. brug af interaktive kort, hvor den ideelle placering af en vindmøllepark i Roskilde Kommune ville være.
Vi arbejder særskilt med bæredygtighed og ser nærmere på forskellige bæredygtighedsbegreber, miljømæssigt råderum, klimaaftryk, bæreevne og demografisk bæredygtighed
Dernæst arbejder eleverne videre med hver deres udvalgte case om bæredygtige byer indenfor emnerne: Affald, bygninger, grøn by, transport og vand. Eleverne skal præsentere deres case for de andre og vurdere, i hvilken grad disse cases viser vejen frem mod et mere bæredygtigt samfund.

Materialer:
Naturgeografi C, 4. udgave, Praxis, 2024: side 172-182
Alverdens geografi, Geografforlaget, 2005: side 226-231
Naturgeografi - vores verden, 3. udgave, 1.oplag, GO Forlag, 2023: side 127-133, 136-138
Naturgeografi - vores verden 2. udgave: side 57-59, 299-304
Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation, Geocenter Danmark, 2020, Kapitel 7 - Den grønne økonomi: side 73-79

Artikler:
HVAD ER FN’S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING?, Dansk Arkitekturcenter.
Hvor er det bedst at opstille en vindmølle? Viden om vind
https://videnomvind.dk/svar-paa-rede-haand/hvor-er-det-bedst-at-opstille-en-vindmoelle/
Vindkraftanlæg i Danmark (data fra december 2023):
https://energidata.maps.arcgis.com/apps/dashboards/1110f160c6844e4785e4c739b38acf85
Kort - Arealer, der skal friholdes for vedvarende energianlæg
https://www.roskilde.dk/da-dk/service-og-selvbetjening/erhverv/erhvervsaffald-energi-og-miljo/etablering-af-storre-vedvarende-energianlaeg-solenergi-ogeller-vindmoller-over-25-meter/


Film:
Den sidste olie
Grøn omstilling – Hvor svært kan det være? - https://vimeo.com/153230313
Smart Grid Danmark - https://www.youtube.com/watch?v=2t3OuUHF3a8
Hvor kommer vinden fra? -  https://www.youtube.com/watch?v=KHofIaMRn4A
El fra vindmøller - https://www.youtube.com/watch?v=Z3Jy7YLtpUI


Forsøg:
Olies migration i sand
Konvektionsboksen

Læringsmål (eleverne skal kunne):
• Gøre rede for begrebet energi, hvad der menes med at forbruge energi
• Forklare forskellen mellem vedvarende og fossile brændsler.
• Kunne forklare hvordan energiforbrug hænger sammen med klimaforandringerne.
• Kunne sammenligne og diskutere muligheder og begrænsninger ved forskellige
        energikilder – hvilke udfordringer, fordele og potentialer har de enkelte                 
         energikilder?
• Kunne vurdere forskellige energikilders grad af bæredygtighed
• Gøre rede for energiforsyningens betydning for vores moderne samfund
• Kunne forklare, hvorledes olie dannes og kende til forhold der har betydning for
        oliefælder.
• Gøre rede for olie- og naturgasdannelsen i Nordsøen.
• Forklare udfordringen ved at vurdere, hvornår vores olie slipper op.
• Vurdere muligheden for i fremtiden at opnå en bæredygtig energiforsyning
• Kunne forklare, hvad der menes med begreberne power-to-x og energiøer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer