Holdet 3g Ng B3 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Steen Friis Jensen
Hold 2025 NG_B3 (3g Ng B3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Jorden - en dynamisk planet
Titel 2 Fødevareproduktion og vandets kredsløb
Titel 3 Klima og klimaforandringer
Titel 4 Energi - nu og i fremtiden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Jorden - en dynamisk planet

Jorden - En dynamisk planet
Vi har arbejdet med Island som case. Hvordan er landet skabt? Hvorfor landet har så mange jordskælv og vulkanudbrud? Hvorledes har den store seismiske aktivitet præget samspillet mellem menneske og natur i Island?
Holdet beskriver forskellige typer vulkaner i Island. Hvilke fordele og ulemper giver landets geologi for islændingene? Hvorledes rammes Island af jordskælv?
Vi har set nærmere på Tsunamien i Det Indiske Ocean 2004. Hvilke geologiske årsager er der til tsunamien? Hvilke konsekvenser havde skælvet? Hvorledes kan mennesket forebygge katastrofen? Med udgangspunkt i eksperimentelt arbejde undersøger vi forholdet mellem havdybde og bølgehastighed og forsøger at forklare udviklingen af en tsunamibølge.
Hvorfor er vulkanske jorde attraktive? – Vi undersøger nogle af de fordele der er ved at bo tæt på en vulkan, selvom det også er forbundet med fare. Vi undersøger, hvordan vulkanerne medvirker til at man fx kan udvinde kobber, guld og sølv.
Hvorledes dannes sjældne jordartsmetaller, og hvilken mulige anvendelse har de i den grønne omstilling. Hvilke egenskaber har de? Hvor findes de sjældne jordartsmetaller i verden?
Hvilke forarbejdningstrin skal de sjældne jordartsmetaller igennem for at blive til de råvarer industrien efterspørger? Hvilken miljøpåvirkning har fremstillingen af jordartsmetaller?
Vi ser på Grønlands potentiale for produktion af sjældne jordartsmetaller. Hvorledes er de sjældne jordartsmetaller blevet dannet i Grønland? Hvilke mulige fordele og ulemper er der for Narsaq, hvis minedriften startes op?
Som afslutning på forløbet analyserer vi, hvilket position har Kina indtaget i produktionen af sjældne jordartsmetaller? Hvordan er det lykkedes Kina at opnå dominans i forsyningskæden? Vil det være muligt for EU at komme ud af afhængigheden af Kina? Hvilke konsekvenserne vil det få, hvis det ikke lykkes?
Vi spiller et rollespil i form af en konference om udvinding af sjældne jordartsmetaller i Grønland.
Vi får en forståelse for, at landskabet er dynamisk. Hvordan påvirker erosion, transport og sedimentation landskabet? Med udgangspunkt i EMUs opgave og tekst fra Geovidenskab på Rosborg om glaciale landskaber og deres karakteristika undersøger vi, i hvilket glacialt miljø forskellige landskabsformer er dannet. Holdet har været på ekskursion til Bolund Vi har arbejdet med kysten som en aktiv landskabsproces. Hvorledes er Bolund dannet, og hvordan nedbrydes Bolund.  Vi arbejder også med den glaciale landskabsserie med udgangspunkt i Vejrhøjbuerne i Odsherred. Holdet har arbejdet med dannelsen af grusforekomster og deres udnyttelse.

Tekster:
Alverdens geografi, Geografforlaget, 2005: side 195-217, 219-221
Geodetektiven, Lindhardt og Ringhof, 2019: side 120-130
Sjældne jordartsmetaller, kapitel 28 i Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation, Geocenter Danmark, 2020: side 277-290
Naturgeografi - Jorden og mennesket, danske landskaber, , s.104-108
Geografi - fag og undervisning, Glacial landskabsserier, s.37
Naturgeografi – vores verden,  Danske landskaber,  s.215-234

Naturgeografiportalen:
1.3.1 Grundstoffer, mineraler og bjergarter - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=206
1.4.3 Tsunami - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=782
1.5.2 Forskellige vulkantyper - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=302
1.7.4 Den glaciale landskabsserie, https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=307
1.7.5 Isostasi og eustasi, https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=308#c481
5.7.2.1 Jordskælv og vulkanisme i Island - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=681
5.7.2.2 Islands geologiske dannelse - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=682
5.7.2.3 Lakiudbruddet - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=683
5.7.2.4 Vulkantyper i Island - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=684
5.7.2.5 Jøkelløb - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=685
5.7.2.6 Jordskælv i Island - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=686
5.7.3.3 Tsunamien i Japan 2011 - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=689
5.7.3.4 De bagvedliggende årsager - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=690
5.7.3.5 Jordskælvet i Japan - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=691

Artikler
Naturens værn mod naturens katastrofer, Berlingske Tidende 30 januar 2005, 2005
Nyt system skal advare om flodbølger, Berlingske Tidende 23 januar 2005, 1 Sektion side 14
Catalogue of Icelandic Volcanoes - https://icelandicvolcanoes.is/
Gigantisk askesky, evakueringer og millioner af kubikmeter lava: Her er fem tidligere vulkanudbrud i Island - https://www.dr.dk/nyheder/udland/gigantisk-askesky-evakueringer-og-millioner-af-kubikmeter-lava-her-er-fem-tidligere
Indbyggerne i Grindavík er evakueret - https://www.dr.dk/nyheder/seneste/vulkanudbrud-i-island?fbclid=IwY2xjawMeR5dleHRuA2FlbQIxMQBicmlkETBQR21RVW9ZSUxMVFNwMnRRAR7AiKqEpv92BhFEUr6VGDVSBWx712sNNFGdgd2B4mykdrxQkBzA3640gOOu_A_aem_ai7lHElLR_Suu4VLfhucog
Grønland giver omdiskuteret mineprojekt dødsstødet, men selskab bag giver ikke op uden kamp - https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland-giver-omdiskuteret-mineprojekt-doedsstoedet-men-selskab-bag-giver-ikke-op
Geoviden, 2024, Nr.1, 11, 14-15(2)
Kampen om råstofferne: Sådan fik Kina et geopolitisk trumfkort på hånden, https://www.mm.dk/artikel/kampen-om-raastofferne-saadan-fik-kina-et-geopolitisk-trumfkort-paa-haanden, 23. oktober 2022:
Geoviden, Geopark Odsherred, 2015, s.13
Sand og grus ressourcer i Danmark, https://junior-geologerne.dk/?p=940
Hvornår er det slut med grus i Danmark? https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-4/AN4-2019-slut-med-grus.pdf

Webgeology:
Jordskælv, https://www.nbvm.no/dk/earthquakes_dk.html
Pladetektonik, https://www.nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html
Jordens indre - https://www.nbvm.no/dk/earth_int_dk.html
Vulkaner og vulkanisme - https://www.nbvm.no/dk/volcanoes_dk.html
Bjergarter - https://nbvm.no/dk/rocks1_dk.html

Eksperimentelt arbejde:
Tsunamibølgers hastighed
GoogleEarth – Tegning af højdeprofiler af 3 forskellige typer af pladerande
Virtuel seismolog - https://www.sciencecourseware.org/VirtualEarthquake/VQuakeExecute.html?x=99&y=63
Pladetektonik og densiteten af karakteristiske bjergarter
Bestemmelse af 19 bjergarter

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fødevareproduktion og vandets kredsløb

Vi undersøger først dansk landbrugs naturgrundlag - hvilke faktorer påvirker den danske bondes mulighed for at dyrke sin jord? Hvilken rolle spiller faktorer som: nedbørsmængde, jordbundsforhold, temperatur, regionale forskelle? Hvorledes kan landmanden forbedre dyrkningsgrundlaget?
Hvorledes har landbruget i Danmark udviklet sig? Vi arbejder med begreberne: specialisering, mekanisering, produktivitet.
Hvorledes har moderniseringen af landbruget ført til en øget påvirkning af miljøet?
Hvorledes tilføres og fjernes kvælstof til en mark? Hvorledes påvirker udvaskning af kvælstof, fosfor og pesticider og udledning af drivhusgasser vores miljø?
Hvorfor er det problematisk, at pesticider og kvælstof siver ned i vores grundvand?
Vi undersøger formålet med og effekten af vandmiljøplanerne.
Vi gennemfører en permeabilitetsøvelse og arbejder og vurderer betydningen af forskellige jordtypers permeabilitet.
Vi vurderer, hvor bæredygtig dansk landbrug er i dag og fokuserer på: udledning af drivhusgasser, dyrevelfærd og økologisk landbrug. I forlængelse af arbejdet med dansk landbrug og dettes påvirkning ag miljøet besøger vi landmand Jakob Hedegaards regenerative landbrug i Gøderup Huse
Holdet skal aflevere en film om emnet ” Hvordan kan dansk landbrug minimere miljøkonsekvenserne og opretholde produktionen?”
Vi har gennemføres et gruppearbejde om fremtidens danske landbrug, hvor de enkelte grupper arbejder med følgende emner: Robotter i landbruget, Pig City, grøn vækst, halm og urin – fremtidens ressourcer? Vertical farming – Fremtidens landbrug?
I forbindelse med feltarbejdet til Kattinge Å og permeabilitetsøvelsen har holdet undersøgt, hvilke fysiske forhold, der påvirker afstrømningen og grundvandsdannelsen samt hvilken rolle porøsitet og permeabilitet spiller.
Med Yangtzefloden som case har holdet arbejdet med flodens landskab.
Tekster
Naturgeografi – Vores Verden, 2. udgave, s.175-181, 184-189, 272-279
Naturgeografi - Jorden og mennesket, 2. Udgave: side 269-270, 272
Alverdens geografi, s.65-69, 74-79
På vej mod et bæredygtigt landbrug, 1. udgave januar 2016, Økologisk Råd:
side 4-5, 14-15

Artikler:
Bæredygtig energi fra landbruget Samspillet mellem fødevarer, foder og bioenergi Fødevareministeriet April 2008: side 1-2
Vejen til et regenerativt landbrug,  https://lf.dk/media/nszcwuli/vejen-til-et-regenerativt-landbrug.pdf: side 1-18
KINAS MODER – KINAS SORG, FLODEN HVOR KINESISK CIVILISATIONS VUGGE STOD, Kinabladet nr 23 -2006 side 31-34

Film:
Danskernes egen historie, https://www.youtube.com/watch?v=AC18mqOADPw
Kampen om det rene vand,  Den globale kamp om vandressourcer, Dr 2, 2018, 47  min.: side 1
Swedish farm grossing $275,000+ EVERY SIX MONTH SEASON! // Ridgedale Permaculture, https://www.youtube.com/watch?v=J_htLIUKX1Y
*Vandets historie, Disvovery, 1997 – 15 min. om vandveje i Kina

Ekskursion:
Besøg hos landmand Jakob Hedegaards regenerative landbrug i Gøderup Huse
Feltarbejde ved Store Kattinge Å

Eksperimentelt arbejde
Permeabilitetsøvelse
Fulgt Yangtzes forløb på GoogleEarth

Naturgeografiportalen
1.9 Flodens landskab - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=145
1.9.1 Nedbørsområder og vandløb i Danmark - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=314
1.9.2 Erosion, transport og aflejring i et vandløb - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=315
1.9.3 Vandløbenes tre stadier - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=316
1.9.4 Vandløbets udløb i havet - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=317
1.9.5 Den menneskeskabte flod - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=318
2.11 Vandmiljøplaner -
2.11.1 Vandmiljøplaner: Mål og midler -
2.11.2 Vandkonflikter -
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klima og klimaforandringer

I dette forløb har vi først gennemgået klima generelt og arbejdet med klimaets betydning for menneskets livsvilkår, herunder det globale vindsystem, nedbør og nedbørsvariationer, klimazoner og plantebælter og kulstofskredløbet.
I det videre forløb har vi arbejdet med klimaforandringernes globale og lokale konsekvenser. I første omgang har vi analyseret årsagerne til klimaforandringerne.
I det videre arbejde har vi arbejdet med menneskets tilpasning til klimaforandringerne. Vi har fokuseret på risikoen for oversvømmelser. Hvad er årsagerne til oversvømmelse og hvilke muligheder er der for at forhindre dem? Vi har arbejdet med klimaforandringernes konsekvenser for Roskilde. Med udgangspunkt i portalen ”klimatilpasning” har holdet arbejdet med en række eksempler på klimatilpasning i danske byer.
Vi har undersøgt, hvorfor nogle kyststrækninger er mere udsat for erosion end andre? Vi har arbejdet med muligheden for kystsikring i Danmark og har i den sammenhæng været på ekskursion til Roskilde Havn. Vi har også set på den lokale LAR-løsning ved Skaterparken i Musicon i Roskilde.
Eleverne har analyseret havstignings konsekvenser for forskellige lokaliteter i Roskilde. Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes ”Handleplan for klimatilpasning 2026-2029” har vi set på nogle af initiativer, aktiviteter og anlægsinvesteringer, som Roskilde Kommune i samarbejde med Fors A/S, har igangsat.
Efterfølgende har vi været på ekskursion til Roskilde Kommunes auditorium, hvor Roskilde Kommunes hydrolog Jens Asger Andersen holdt et oplæg om Roskilde Kommunes tilpasningsstrategi til den øgede vandmængde som følge af klimaforandringerne.

På det globale plan har vi arbejdet med klimaforandringernes konsekvenser for Bangladesh og med landets muligheder for at tilpasse sig disse forandringer. For at forstå, hvorfor Bangladesh er så sårbar overfor katastrofer, ser vi på forskellige faktorer: Tropiske cykloner, nedbør, topografi, befolkningstilvækst, afhængighed af landbrug, fattigdom, monsunregn, oversvømmelser, Monsun, ITK-zonen. Holdet har udarbejdet mindmaps, der viser årsagerne til, at Bangladesh fra naturens er side så hårdt ramt af naturkatastrofer, og viser konsekvenserne af klimaforandringerne for Bangladesh. I forbindelse med arbejdet med arbejdet med Bangladesh har holdet arbejdet med demografi i form af befolkningspyramider og den demografiske transition.
I vores arbejde med konsekvenserne af klimaforandringerne har vi også arbejdet med Arktis som case. Hvor stor er afsmeltningen af havis, og hvilke nye muligheder åbner afsmeltningen for Grønland? Vi ser på mulighederne ved kortere sejlruter, mineraler, olie, turisme, fiskeri men også på potentielle farer i form af olieudslip og andre miljøkatastrofer ved øget sejlads. Hvorfor er konsekvenserne ved et olieudslip i Arktis særligt store?
Hvorfor har man haft særligt store forventninger om olieforekomster i Arktis? Hvorfor er der ikke olieproduktion i Grønland i dag?
Med udgangspunkt i forsøget med Grønlandspumpens undersøger vi Grønlandspumpens betydning for den termohaline strøm. Dernæst ser vi på muligheden for, at Golfstrømmen svækkes og på, hvilke konsekvenser dette ville kunne få for klimaet i Nordeuropa.

Tekster:
Alverdens geografi, s.29-33, 99-48, 54-58
Naturgeografi - vores verden, 3. udgave, 1.oplag, GO Forlag, 2023: side 157-171
Geodetektiven, Kapitel 4, Hvorfor skal Danmark eje Nordpolen, side 61-70

Naturgeografiportalen:
2.6.3 Tropiske cykloner - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=349#c844
3.2 Befolkning og demografisk transition - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=160
3.2.1 Global befolkningstilvækst - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=365
3.2.2 Befolkningsbalanceligningen - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=366
3.2.3 Den demografiske transitionsmodel - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=764
3.2.4 Den demografiske transition i Danmark - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=765
3.2.5 Befolkningspyramider - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=766
5.1.1 Bangladesh - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=489
5.1.1.1 Katastroferne står i kø – https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=537
5.1.1.2 Befolkningstilvækst og fattigdom - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=538
5.1.1.3 Oversvømmelser i 2017 - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=539
5.1.1.4 Case: Katastrofehjælp inden oversvømmelse - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=540
5.1.1.5 Opskriften på en katastrofe - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=54
5.1.1.6 Katastrofernes økonomiske slagside -  https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=488
5.4.2 Kulstofkredsløbet - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=273
5.4.2.1 Kulstofkredsløbet - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=716
5.4.2.2 Landjorden - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=717
5.4.2.3 Vulkanudbrud - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=718
5.4.2.4 Oceanerne - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=719
5.4.2.5 Tilbagekoblings- eller feedbackmekanismer - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=720
5.4.3 Konsekvenser af klimaforandringer - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=274
5.4.3.1 Konsekvenser af klimaforandringerne - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=721
5.4.3.2 Konsekvenser i Europa - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=722
5.4.3.3 Andre generelle konsekvenser - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=723
5.7.4.4 Supercyklonen Sidr i Bangladesh d. 17. november 2007 - https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=695#c3059

Artikler:
Klimaudfordringer i Bangladesh, Operation Dagsværk, 2017
Bangladesh -  https://globalis.dk/lande/bangladesh
Danmark bedst i verden til at overleve klimaforandringer,  https://videnskab.dk/naturvidenskab/amerikanske-forskere-danmark-bedst-i-verden-til-at-modstaa-klimaforandringer: side 1-8
ND-GAIN Country Index -   https://gain.nd.edu/our-work/country-index/rankings/
ESA-satellitbilleder i Geografiundervisningen - https://nvhus.dk/wp-content/uploads/2025/09/ESA-satellitbilleder-i-geografiundervisningen.pdf
Aldrig igen, eller..., Martin Olsen, s.6-10, Geografisk Orientering, Nr. 3 2022: side 6-10
Det var engang, Lotte Fang, Strandgade 1893
Rundt om kysten, Nordlige Sjælland, Kystplanlægger, Hovedstrækning S2, https://xn--kystplanlgger-cgb.dk/media/94385/rundt-om-kysten-nordlige-sjaelland-s2.pdf: side 10-15
Et rekreativt lag på regnvandsanlægget,  Geografisk Orientering 2022”, Nr. 3,: side 30-36
Fremtidens vandstand - https://www.dmi.dk/hav-og-is/temaforside-fremtidens-vandstand
VAND & KLIMATILPASNING, HANDLEPLAN 2023-26, Roskilde Kommune: side 3, 6-11, 15
Her jubler man over klimaforandringer, Tjener tykt på overraskende fiskeeventyr, https://docs.google.com/document/d/1YGpoGNnFcUbpoH8XA0dk1pocagRQAA1xFL86XkPf4gI/edit?tab=t.0
Opgave 8: Havisens udbredelse og tykkelse – https://www.ikff.dk/8-havisens-udbredelse-og-tykkelse-g/
Forskere advarer om tænderklaprende fremtidsscenario, 7. februar 2026 Berlingske Sektion 1 Side 10 Lars Henrik Aagaard.

Eksperimentelt arbejde
Konvektionsboks
Beregning af vandmængden i et rum
Forsøg med varmt vand i skål
Grønlandspumpen
Strålingsbalancen


Andet empiribaseret arbejde
Analyseret satellitbilleder
Lavet egne befolkningspyramider - https://globalis.dk/
Beregnet længden af sejlruter fra Europa til Asien vha. GoogleEarth
Tegnet en graf over isudbredelsen i Arktis
Analyseret af havstignings konsekvenser for Roskilde, https://kamp.miljoeportal.dk/
Undersøgt forskellige lokaliteters modstandsdygtighed over for fremtidige oversvømmelser https://danmarksarealinformation.miljoeportal.dk/

Ekskursioner
Skaterpark i Musicon
Mobilt dige/Digelag ved Roskilde Havn
Roskilde Rådhus, foredrag ved hydrolog Jens Asger Andersen

Film:
”Kretz tager verdens temperatur”, DR1, 2009, 57 min
Driven by necessity, Bangladesh develops innovations to fight climate change - https://www.youtube.com/watch?v=e_az105J53g
Når vandet kommer, 2017, DR K, 59 min.
Disappearing Arctic sea ice -  https://www.youtube.com/watch?v=hlVXOC6a3ME
DR2: Den hvide guldfeber i Arktis (2015)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Energi - nu og i fremtiden

I forlængelse af vores arbejde med konsekvenserne af klimaforandringerne har vi også arbejdet med Arktis som case. Hvor stor er afsmeltningen af havis? Hvilke nye muligheder åbner afsmeltningen for Grønland? Vi ser på mulighederne i form af:  kortere sejlruter, sjældne jordartsmetaller, olie, turisme, fiskeri men også på potentielle farer i form af: olieudslip og andre miljøkatastrofer ved øget sejlads. Hvorfor er konsekvenserne ved et olieudslip i Arktis særligt store?
Hvorfor har man haft særligt store forventninger om olieforekomster i Arktis? Er der forekomster af olie i Grønland? Hvorfor er der ikke olieproduktion i Grønland i dag?
Med udgangspunkt i forsøget med Grønlandspumpens undersøger vi Grønlandspumpens betydning for den termohaline strøm. Dernæst ser vi på muligheden for, at Golfstrømmen svækkes og på, hvilke konsekvenser dette ville kunne få for klimaet i Nordeuropa.
Vi undersøger, hvilken rolle olie spiller for den globale energiforsyning. Hvor afhængige er vi af olie, og hvad bruger vi egentlig olien til? Vi får en forståelse for processerne i oliens dannelse og for sammenhængen mellem afbrænding af fossile brændsler og kulstofkredsløbet.
Vi ser nærmere på olidannelsen i Nordsøen. Hvorledes dannes oliefælder? Hvorledes udnyttes oliefælder optimalt? Med udgangspunkt i en forståelse af reserve-ressource-begrebet dannes et billede af, hvor lang tid vi har olie endnu. Hvordan fordeler de globale oliereserver sig? Hvorledes fordeler det globale energiforbrug sig?
Vi har i forløbet ”Jorden - en dynamisk planet”, undersøgt Islands potentialer for udnyttelse af geotermi. Hvorledes udvindes geotermal energi? Er der mulighederne for et Islandsk energi-eksporteventyr? Hvilke negative konsekvenser er der ved Islands produktion af geotermal energi og vandkraft?
Hvilke muligheder er der for at gennemføre den grønne omstilling i Danmark? Hvilke udfordringer står vi overfor – herunder muligheden for at transportere og lagre energi fra sol og vind?
Hvilke alternativer er der til fossile brændsler? Hvorledes har Danmarks energiforbrug udviklet sig siden 1970erne? Hvor vigtig er vindenergien i dag for Danmarks energiforbrug, og hvor vigtig kan den blive i fremtiden? Hvorledes omdannes vind til energi? Vi analyserer Danmarks forudsætninger for satsning på vindenergi – herunder vindsystemet ved Danmark. Hvilke faktorer skal inddrages, når en vindmølle placeres? Kan man overhovedet kalde vindmøller bæredygtige? Hvilke udfordringer og muligheder giver produktionen af megen vindenergi?

Tekster:
Naturgeografi - vores verden, 3. udgave, 1.oplag, GO Forlag, 2023: side 129-139
Alverdens geografi, Geografforlaget, 2005: side 221
Naturgeografi – vores verden, 2. udgave, kapitel 3, Olie verdens vigtigste råstof, s.73-77
Geodetektiven, Lindhardt og Ringhof, 2019: side Geodetektiven s.61-79
Sjældne jordartsmetaller, kapitel 28 i Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation, Geocenter Danmark, 2020: side 277-290

Naturgeografiportalen:
3.5.3 Energistrømme
3.5.4 Udviklingen i det globale energiforbrug
3.6 Fossile brændstoffer
3.6.1 Olie og naturgas
3.6.2 Dannelse af olie og naturgas
3.6.3 Olien i Nordsøen
3.6.4 Verdens olieproduktion
3.6.5 Skifergas
3.6.6 Tjæresand
3.8.2 Solenergi
3.8.3 Bioenergier
5.8.1.2 Udviklingen i Danmarks energiforbrug siden 1970"erne
5.8.2.1 Danmarks energiforsyning
5.8.2.2 Energipolitikkens betydning
5.8.4.2 Bioenergi
5.8.4.1 Vedvarende energi
5.8.4.5 Solenergi

Artikler:
Opgave 8: Havisens udbredelse og tykkelse – https://www.ikff.dk/8-havisens-udbredelse-og-tykkelse-g/
Kampen om råstofferne: Sådan fik Kina et geopolitisk trumfkort på hånden, https://www.mm.dk/artikel/kampen-om-raastofferne-saadan-fik-kina-et-geopolitisk-trumfkort-paa-haanden,23. oktober 2022: side 1-10
Grønland giver omdiskuteret mineprojekt dødsstødet, men selskab bag giver ikke op uden kamp, https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland-giver-omdiskuteret-mineprojekt-doedsstoedet-men-selskab-bag-giver-ikke-op
Geoviden 01-2024 - Her hentes den grønne omstilling, 14-15
Her jubler man over klimaforandringer: Tjener tykt på overraskende fiskeeventyr, 14. juni 2016 Berlingske
Forskere advarer om tænderklaprende fremtidsscenario, 7. februar 2026 Berlingske Sektion 1 Side 10 Lars Henrik Aagaard.
Vindkraftanlæg i Danmark (data fra december 2023), https://energidata.maps.arcgis.com/apps/dashboards/1110f160c6844e4785e4c739b38acf85
Etablering af større vedvarende energianlæg (solenergi og/eller vindmøller over 25 meter), https://www.roskilde.dk/da-dk/service-og-selvbetjening/erhverv/erhvervsaffald-energi-og-miljo/etablering-af-storre-vedvarende-energianlaeg-solenergi-ogeller-vindmoller-over-25-meter/
Global Wind Atlas, https://globalwindatlas.info/en

Film:
Råstoffer – samfundets byggesten - https://www.youtube.com/watch?v=Tc_kNwAx7Bg
Deadline ( 13.01.2025 ) - Orientering om den amerikanske interesse ved korrespondent Steffen Kretz og debat om den grønlandske undergrund med den verdenskendte geolog Minik Rosing.
Grøn omstilling – Hvor svært kan det være?, https://mediehuset-kbh.dk/groen-omstilling-hvor-svaert-kan-det-vaere/
Sådan fungerer Power-to-X - https://www.youtube.com/watch?v=BUn00A3vgSQ
DR2: Den hvide guldfeber i Arktis (2015)
Havisens udbredelse - https://www.ikff.dk/8-havisens-udbredelse-og-tykkelse-g/
Disappearing Arctic sea ice -  https://www.youtube.com/watch?v=hlVXOC6a3ME
Hvor kommer vinden fra?, https://www.youtube.com/watch?v=KHofIaMRn4A
El fra vindmøller, https://www.youtube.com/watch?v=Z3Jy7YLtpUI

Eksperimentelt arbejde:
Tegning af tværprofiler mellem Grønland og Norge med GoogleEarth
Tegn en graf over isudbredelsen i Arktis
Lav en opmåling af alternative sejlruter fra Europas Største havn, Rotterdam, til Shanghai i Kina med GoogleEarth
Beregning af havisens udbredelse - https://ikf.vercel.app/desk
Grønlandspumpen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer