Holdet 3g Bi B2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Anne-Sophie Delbanco, Linda Bjerager
Hold 2025 BI_B2 (3g Bi B2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er liv?: Cellebiologi
Titel 2 Immunologi og infektioner
Titel 3 DNA og bioteknologi
Titel 4 Energi og sundhed
Titel 5 Ønskebørn
Titel 6 Rusmidler
Titel 7 Danmarks natur
Titel 8 Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er liv?: Cellebiologi

Cellebiologi: Hvad er liv og livsbetingelser

Introduktion og repetition:
Summeøvelse: Hvad definerer liv? (alene eller i par)

Kernestof gennemgået:
- Overordnet opbygning af pro- og eukaryote celler, opbygning af membraner og membranprocesser
- Vækst og vækstfaktorer af mikroorganismer
- Mitose og meiose
- Opbygning og formering af virus
- Infektion og resistens (immunforsvaret)
- Ved ASD's sidste dag: Start på enzymer

Sider læst:
- Biologi i fokus (1. udgave): s. 1-17, 109
- Biologi i udvikling, b-niveau (1. udgave): s. 97-106, 109-113, 39-42, 45-50, figurer 56+57
- Biologi i udvikling, c-niveau (2. udgave): s. 15, 124-125
- Biologibogen (2. udgave): s. 166-171, 165a-165b
- Diverse forsøgsvejledninger samt artikler fra Biotech academy, lex.dk, videnskab.dk, AIDS-fondet.dk, engelsksprogede videnskabelige artikler, mine egne tekster - Flippaser/floppaser, gramnegative og grampositive bakterier, bakteriofager, mDNA, eDNA, organeller, virus, Nobelprisen, tarmflora, mitose/meiose, HIV/Aids. Ca. 20 A4-sider.

*Læsning om cellemembranens opbygning: Definitionen på simpel diffusion baserer sig primært på definitionen fra Biologi i udvikling, c-niveau (som figurerne på mine powerpoints)*

Forsøg/øvelser:
- Cellemembran og alkohol - rødbeder (journal alene eller i grupper, forsøg i grupper)
- Dyrkning af bakterier og med forskellige variable (journal alene, forsøg i grupper).
- Kigge i mikroskop på milt, lungeceller, lymfeknude og bakterier.
- ELISA-test (eksempel med HIV)

Cellebiologi - supplerende stof, læringsmål, arbejdsformer, samspil/relateren til andre emner:
Aktivitet: Kig på genstande - hvad er levende? (i små grupper)
Lærergennemgang: Hvad definerer liv? (plenum)
Lærergennemgang: Forskel på pro- og eukaryote celler.
Elevaktivitet: Elever laver jeopardy for repetition (om celleopbygning, celletyper og cellemembraner generelt).
Lærergennemgang: Den prokaryote celles opbygning og organeller i den eukaryote celle (plenum), her inkl. om plasmider, mDNA, mitokondrier generelt og mDNA som eDNA.   
Lærergennemgang og klasseøvelser for forståelse: Gramnegative og grampositive bakterier samt relation til antibiotika og multiresistens.
Repetition om cellemembran (i fællesskab): Uddybende lærergennemgang, vha. tekst om flippaser og floppaser samt om AMP (antimikrobielle peptider) - tegninger på tavlen af lærer og opklarende spørgsmål i plenum.
Aktivitet: Organelræs (i grupper)
Lærergennemgang: Mikrobiologi og vækstbetingelser
Aktivitet: Håndvaskstesten
Lærergennemgang og fælles repetition om mikroorganismer - herunder forsøg og journal med dyrkning af bakterier.
Aktivitet: Små videoer om mitose og meiose.
Elevaktivitet: Repetition om mitose og meiose: Flere undergrupper pr. gruppe. Hver undergrupper skal fremlægge dele eller hele celledelingen for de andre undergrupper i gruppen. Vha. håndlavede tegninger, powerpoints, stop-motion videoer el.l.
Elever kommer til tavlen og forklarer figurer om bakterifager og transduktion i bakterier.
Elever laver åben diskussion i klassen om, hvad RNA er (ifm. virus), og der suppleres med lille video i klassen.
Hjemmeskriveopgave, som diskuteres i plenum: Hvad er en bakteriofag, hvordan kan bakteriofager måske på sigt hjælpe med at behandle sygdomme, der skyldes multiresistente bakterier (dvs. antibiotikaresistente)? Hvorfor vil dette kræve en form for genmodficering af virus for at det kan lade sig gøre?
Læse i timen om retrovirus - elever skal søge materiale: Gennemgang i fællesskab retrovius (f.eks. HIV) ift. andre vira. Undersøg også selv: Hvorfor har nogle virustyper høj dødelighed?
Elevaktivitet: Lav et faktaark med sandt/falsk om HIV/aids.
Lærerrepetition, kort: Om proteinsyntesen for at forstå virus' formering.
Walk'n'talk: Hvad er virus? Hvordan formerer virus sig? Hvordan er virus opbygget? Hvad er en retrovirus? Hvorfor er nogle vira mere farlige end andre? Mm. (Spørgsmålene ligger i "Opsummering til virologi")
Dokumentar fra DR ("Epidemierne kommer" 59 min., 2015) - forudgående lærergennemgang om nogle af de svære/tricky/ukendte ting og begreber i dokumentaren.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal om cellemembranen 17-09-2025
Bakterierplader 01-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Immunologi og infektioner

Formål:
Repetition af immunsystemet og virusinfektion fra forrige forløb.

Faglige mål:
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation

Kernestof:
Immunforsvaret; ydre, uspecifikke og specifikke immunforsvar
Inflammation
Virus
Virusinfektion
Influenza
B- og T-lymfocytter
Immunitet
Antistoffer
ELISA
Vaccination

Pensum:
Biologi i udvikling niveau B: side 38 - 55

Øvelse:
ELISA

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
ELISA på HIV 12-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DNA og bioteknologi

Formål:
I dette forløb er der fokus på DNA og klassisk genetik. Efterfølgende de biologiske processer, der er knyttet til DNA. Denne viden vil blive koblet til genteknologiske metoder.

Faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af enkle biologiske problemstillinger
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
- formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold.

Kernestof:
Det centrale dogme, DNA, cellens livscyklus, genregulering og mitose.
Proteinsyntesen, transskription og translation.
Kromosomer. Replikation. Meiose. Mutationer.
Klassisk genetik. Gener, alleller, fænotype, genotype, homo- og heterozygot.
Mendels 1. lov. Krydsningsskemaer. Stamtræsanalyser.
Genteknologiske undersøgelser; PCR, gelelektroforese, PTC genet, Coronatest.
Evolution. Naturlig selektion.
Antibiotika. Multiresistente bakterier. Influenzavirus.
Domesticering og forædling.
Gensplejsning. CRISPR/Cas.
Gelelektroforese
Restriktionsenzymer

Posterdesign. Konstruktiv kritik. Opponentgrupper.

Pensum:
Biologi i udvikling C-niveau: side 117 - 139, s. 144 - 148 og s. 195 - 214
Biologi i udvikling B-niveau: side 74 - 86 og s. 92 - 95

Øvelser:
PTC
Evolution og overlevelse (naturlig selektion)
Hvem har efterladt DNA?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
PTC 05-12-2025
Hvem har efterladt DNA 07-01-2026
DNA poster 23-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Energi og sundhed

Formål:
I dette forløb vil der være fokus på sundhed, hvor eleverne bl.a. skal lave en sundhedsprofil på dem selv. Kost og motion vil blive vurderet op mod Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Derudover vil der være fokus på fedmeepidemien i Danmark med dens årsager og konsekvenser.

Faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af enkle biologiske problemstillinger
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
- anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
- formulere sig såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige problemstillinger med biologisk indhold.

Kernestof:
Levealder og dødsårsager. Fedmekomplikationer og livsstilssygdomme.
Fedmeepidemi i DK.
BMI, fedtprocent og THR
Energibalancen. Ernæring. Kostrådene. Kulhydrater.
Overordnet om fedtstoffer, proteiner, vitaminer og mineraler.
Enzymer
Fordøjelsessystemet
Homeostas
Insulin og glukagon
Blodsukkerkoncentration
Glykæmisk index
Kostens energigivende stoffer
Energistofskiftet. Respiration, elektrontransportkæden, glykolysen og citronsyrecyklussen
Lunger
Blodet, blodkredsløbet og hjertet

Pensum:
Biologi i udvikling, C-niveau: side 55 – 84, 90 – 103 og 106 – 108
Biologi i udvikling, B-niveau: side 125 – 128
Biologi til tiden: side 19 – 21
Biotech Academy:
Introduktion til respirationen
Elektrontransportkæden
Glykolysen og fermentering
Citronsyrecyklussen

Øvelser:
Sundhedsprofil; BMI, fedtprocent, THR og blodtryk
Nedbrydning af stivelse
Blodsukkerkoncentration
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nedbrydning af stivelse 08-02-2026
Blodsukkerkoncentration 13-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ønskebørn

Formål:
I dette forløb vil der være fokus på ufrivillig barnløshed, herunder årsagerne dertil som hormonforstyrrende stoffer og kønssygdomme. Der vil ydermere være fokus på hormoner og deres regulering via feedbackmekanismerne. Der afsluttes med et forsøg, hvor der testes for hormonforstyrrende stoffer i almindelige hverdagsprodukter.

Faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af enkle biologiske problemstillinger
- udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet under hensyntagen til sikkerhed og til risikofaktorer ved arbejde med biologisk materiale
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
- anvende relevante matematiske metoder til enkle beregninger, beskrivelse og analyse
- anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
- analysere og diskutere data fra eksperimenter med inddragelse af faglig viden, fejlkilder
- formulere sig skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold

Kernestof:
Hormonsystemet
Hormonernes cellulære virkning
Fedt- og vandopløselige hormoner
Overordnede hormoner og kønshormonerne
Pubertet
Mandens kønsorganerne, opbygning og funktion, sædcelleproduktion
Kvindens kønsorganer, menstruationscyklus
Feedbackmekanismer
Befrugtning, fosterudvikling, kønsdifferentiering
Hormonforstyrrende stoffer, østrogenhypotesen
Ufrivillig barnløshed

Pensum:
Biologibogen: side 60, 132 – 135, 145 og 156 – 158
Biologi i udvikling, C-niveau: side 153 – 165 og 176 – 179
Biologi i udvikling, B-niveau: side 9 - 17
Hormonforstyrrende stoffer. Global Økologi
Hvorfor falder mænds sædkvalitet? Videnskab.dk

Øvelser:
Kemikaze
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemikaze 12-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Rusmidler

Formål:
I dette forløb vil der være fokus på nervesystemet og hjernen, samt hvordan rusmidler påvirker kroppen.

Faglige mål:
- anvende fagbegreber og fagsprog
- bearbejde data fra kvantitative eksperimenter og dokumentere eksperimentelt arbejde
- analysere og diskutere data fra eksperimenter med inddragelse af faglig viden
- indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige problemstillinger med biologisk indhold

Kernestof:
Nervesystemets opbygning og funktion
Hjernens opbygning. Belønningscentret
Nervecellens opbygning
Blod-hjernebarrieren.
Nerveimpuls og aktionspotentialet
Synapsen og transmitterstoffer
Påvirkning af rusmidler som koffein, nikotin og alkohol
Agonister og antagonister
Repetition af cellemembranen og transportsystemer over cellemembranen

Pensum:
Biologi i udvikling, B-niveau: side 19 -35
Biologi i udvikling, C-niveau: side 21 – 27
Rusmidlernes biologi: side 22 – 26

Øvelser:
Cellemembranen og alkohol
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Cellemembranen og alkohol 23-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmarks natur

Formål:
I dette forløb vil der være fokus på klimaforandringer og forurening, herunder årsager og konsekvenser. Derudover vil der være fokus på energistrømmen i et økosystem.

Faglige mål:
- anvende fagbegreber og fagsprog
- bearbejde data fra kvalitative eksperimenter og dokumentere eksperimentelt arbejde
- analysere og diskutere data fra eksperimenter med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
- formulere sig skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med miljømæssige problemstillinger med biologisk indhold

Kernestof:
Økosystemer
Biotiske og abiotiske faktorer. Liebigs minimumslov. Konkurrence.
Biodiversitet
Energi i økosystemer
Fotosyntese, respiration og nedbrydning
Carbons kredsløb
Klimakrisen og drivhuseffekten
Energiforbrug i Danmark
Landbrugsproduktion, gødningssalte
Nitrogens og phosphors kredsløb
Primær- og sekundær forurening
BI5. Iltsvind
Søens onde cirkler
Spildevand og renseanlæg

Pensum:
Biologi i udvikling, C-niveau: side 215 – 235
Økosystemets opbygning. Lærebog i økologi
Fotosyntesen – lys og mørkeprocesser
Økologikompendium (udarbejdet af Linda Bjerager):
   Biologibogen, 2. udgave, side 21 – 28, 54 – 58 og 60 - 62
   Økologibogen, 2009, Nucleus
   Biologi i udvikling, C-niveau, 2. udgave, side 248 - 250
   Biologi til tiden, figur 183
   www.DMU.DK/FORALLE/VAND/ILTSVIND
   https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2025/N2025_45.pdf
   Biologi til tiden, figur 186 og figur 190

Øvelser:
Fotosyntese og respiration
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fotosyntese og respiration 29-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Eksamensforberedelse

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer