Holdet 3b Ps B (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Claus Bjørn
Hold 2025 PS_B (3b Ps B, 3b Ps B (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 (Intro ) + Gys og Gru
Titel 2 Ondskab i afskygninger
Titel 3 Feltarbejde
Titel 4 Kærlighed på godt og ...
Titel 5 Er du rigtig klog...
Titel 6 Klima....Åh nej!

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 (Intro ) + Gys og Gru

Efter en kort introduktion til psykologi på B-niveau, startes det første forløb. Dette forløb har de studerende ikke haft medindflydelse på, da planlægningen af første forløb skulle foregå før første møde.
Forløbet tager udgangspunkt i elevernes egen opfattelse af, hvad der er uhyggeligt. Herefter tilrettelægges forløbet således, at eleverne præsenteres for forskellige psykologiske forklaringer på, hvorfor vi drages af gys; en neuropsykologisk-, en psykoanalytisk- og en evolutionær forklaring. Desuden bliver eleverne præsenteret for undersøgelser, der postulerer at et nydelsesperspektiv også kan bruges som forklaring på, at vi fascineres af gys. Materialet vil dels bestå af grundbogsmateriale om eksempelvis evolutionspsykologi, dels af aktuelle undersøgelser og artikler og endelig vil kortfilmen ”Lights Out” fra 2013 også inddrages. Fælles for undersøgelserne gælder, at eleverne skal kunne tage kritisk stilling til den valgte metode og dermed kunne vurdere undersøgelsernes validitet. Løbende trænes eleverne desuden i at anvende relevante begreber fra tidligere forløb som forklaring på, hvilke virkemidler der kan gøre os angste; fx bliver Sterns begreber vitalitetsfølelser og tværmodal perception anvendt. Endelig vil eleverne undersøge, hvilken kritik man kan rejse i forbindelse med evolutionspsykologien. Som det ses af ovenstående vil neuropsykologien som supplerende stofområde indgå undervejs i forløbet.

Faglige mål:
- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde.

Materialer:
- - Magnus Riisager (red), PsykB. Frydenlund. 2023, side 123-126
- Claes Sønderriis: Evolutionspsykologi. 2016: side 334-338
- Psykologiens Veje Ibog: Filmens psykologi. Kapitel 29
- Jette Hannibal: Hvorfor ser folk gyserfilm? 2010
- Filmmagasinet Ekko: ”Det rædselsfulde tiltrækker os” af Hanne Arnold, 2010.
- Psykologisk Set: ”Hvorfor kan vi li’ gyserfilm?” af Thomas Alrik Sørensen Nr. 56, 2004
- Videnskab.dk: ”Vores DNA elsker gyserfilm” af Niels Ebdrup. 8. august 2012
- Kortfilm: "Lights Out" af David F. Sandberg. 2013


Links:
- Du lærer 4 ting af gyserfilm: http://nyheder.tv2.dk/2014-03-18-forsker-du-l%C3%A6rer-fire-ting-af-gyserfilm
- There will be blood – Opening scene
- Annabell, trailer: https://www.youtube.com/watch?v=paFgQNPGlsg  
- The little Albert Experiment: https://www.youtube.com/watch?v=9hBfnXACsOI
- Walking Dead: https://www.youtube.com/watch?v=3C1kAsxx9uU
- The Omen: https://www.youtube.com/watch?v=tF1yU7cE1As

ANTAL NORMALSIDER: 36
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ondskab i afskygninger

Ondskab i afskygninger
Forløbet undersøger personlighedens opbygning og udvikling med særligt fokus på personlighedspsykologi, mørke personlighedstræk, psykopati, narcissisme, samt ekstrem adfærd blandt unge mænd og incel-kultur. Der arbejdes både med klassiske personlighedsteorier og nyere forskning inden for mørke personlighedstræk og antisocial adfærd.
Overordnet set arbejdes der, fra flere vinkler med begrebet ondskab.
Eleverne introduceres til psykologiske teorier, empiriske undersøgelser og samfundsmæssige problemstillinger. Forløbet kobler individpsykologi sammen med sociale og kulturelle forklaringer på aggression, manipulation, had og voldelig ekstremisme.
Der arbejdes desuden med metodekritik og vurdering af psykologisk forskning.

Læringsmål:
At kunne redegøre for centrale teorier og begreber inden for personlighedspsykologi, ondskabs psykologi, psykopati, narcissisme og radikaliserede miljøer (repræsenteret ved Incels)
At kunne forklare sammenhænge mellem personlighed, social påvirkning og adfærd.
At kunne anvende psykologiske begreber på aktuelle samfundsproblemer, diskutere årsager til radikalisering, misogyni og voldelig ekstremisme.
At kunne forholde sig kritisk til psykologiske undersøgelser og forskningsmetoder, analysere og diskutere ved hjælp af et psykologifagligt begrebsapparat, samt at kunne formidle psykologisk viden.

Pensum, artikler og øvrigt materiale: Se "Kernestof"

Desuden indgår der i forløbet en Kattalk (foredrag af en fagperson):
"Incels, enlige aktører og ekstremistiske onlinemiljøer"
Psykologiske og sociale processer bag ekstremisme v. Rikke Alberg Peters, UCL
Samt
Danseforestillingen (Moderne dans) ”Sigma” af Kånstkollektivet.
En musikdramatisk, fysisk thriller-forestilling om ensomme mænd og kvindehad.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Feltarbejde

Feltarbejde
Eleverne arbejder med en selvvalgt psykologisk problemstilling, som de skal undersøge. De har frie valgmuligheder indenfor de emner, vi har arbejdet med. Kravet er, at de skal udforme en undersøgelse, gennemføre den, fremlægge deres resultater og skrive rapport. Målet med forløbet er i særlig grad at træne kritisk tækning og metodeovervejelser.

Faglige mål:
- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Materiale:
- Magnus Riisager (red), PsykB. Frydenlund. 2023: side 45-61Schultz Larsen, Ole: Psykologiens veje, 3.udgave, Systime, 2018: side 29-31
Samt diverse løsark og artikler (se kernestof)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Feltarbejde for B-niveau 21-11-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kærlighed på godt og ...

Kærlighed på godt og…
Forløbet arbejder med menneskers nære relationer med fokus på kærlighed, tilknytning, parforhold, jalousi, kønsforskelle og skilsmisse. Eleverne introduceres til centrale teorier inden for relations- og socialpsykologi og arbejder med, hvordan biologiske, sociale og kognitive faktorer påvirker menneskers følelsesliv og adfærd i relationer.
Der arbejdes med John Bowlbys tilknytningsteori, tilknytningsmønstre hos børn og voksne samt betydningen af tidlige relationer for senere parforhold.
Sternbergs trekomponentmodel og kærlighed som tilknytning (Bla. Hazan &  Shaver) er basis, mens der derudover inddrages Jürg Willis kollusionsteori til analyse af dynamikker og konflikter i parforhold. Vi vil arbejde med Sternbergs teori om kærlighed som fortælling, ligesom vi vil se på, hvilke kulturelle fortællinger der kan præge et kærlighedsforhold. Endelig vil vi inddrage evolutionspsykologien med henblik på at undersøge, hvordan romantisk kærlighed har været en evolutionær fordel. Forløbet behandler også biologiske perspektiver på forelskelse og kærlighed, herunder hjernens reaktioner og hormoners betydning.
Inden for social- og kognitionspsykologien arbejdes der med jalousi, kønsroller og forestillinger om kærlighed i det moderne samfund. Eleverne analyserer desuden destruktive relationer, psykisk vold og manipulation med udgangspunkt i cases og artikler, herunder “Psykopaten på den hvide hest” og materiale fra Danner stiftelsen.
Forløbet omfatter også skilsmisse og konsekvenser for børn, unge og voksne. Her arbejdes der med identitetsudvikling, tilknytning, familiedynamikker og mentale konsekvenser af opbrud i familien.


Læringsmål

Eleverne skal kunne:
Redegøre for centrale teorier om kærlighed og tilknytning, og forklare betydningen af tidlige relationer for senere adfærd og parforhold.
Analysere parforhold og konflikter ved hjælp af kollusionsteori og tilknytningsteori
Anvende psykologiske begreber på cases om jalousi, psykisk vold og manipulation og diskutere biologiske, sociale og kulturelle forklaringer på kærlighed og relationer.
Forklare sammenhænge mellem skilsmisse, identitet og mental trivsel og forholde sig kritisk og nuanceret til psykologiske undersøgelser og samfundsmæssige forestillinger om køn og kærlighed

Materialer
Der arbejdes blandt andet med:
“Sådan reagerer hjernen på kærlighed”
“Kærligheden er ustyrlig”
“Om tilknytningen til andre mennesker”
“Psykopaten på den hvide hest”
“Ingen elsker Lone Frank”
Danners metodehåndbog

Pensum, artikler og øvrigt materiale: Se "Kernestof"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Er du rigtig klog...

Er du rigtig klog...

I dette undervisningsforløb har der været arbejdet med psykiske lidelser, deres årsager, symptomer og behandlingsmuligheder med særligt fokus på tabu, fordomme og stigmatisering i samfundet. Forløbet tog udgangspunkt i kapitler fra PsykB samt en række artikler, præsentationer, forskningsuddrag og podcasts. Eleverne har arbejdet både teoretisk og anvendelsesorienteret med psykologiske perspektiver på psykisk sygdom.
Undervisningen har blandt andet behandlet diagnoser og diagnosesystemer, herunder hvordan psykiske lidelser kategoriseres, samt hvilke konsekvenser diagnoser kan have for individets identitet og sociale relationer. Der blev arbejdet med stigma og sociale fordomme gennem cases, artikler og diskussioner, blandt andet med udgangspunkt i personlige fortællinger om unge med psykiske udfordringer. Eleverne har analyseret, hvordan samfundets syn på psykisk sygdom kan påvirke både selvopfattelse og muligheder for hjælp og behandling.
Derudover blev der arbejdet med biologiske, psykologiske og sociale forklaringer på udviklingen af psykiske lidelser. Særligt blev betydningen af opvækstvilkår, risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer undersøgt i relation til børn og unge, der vokser op med psykisk syge forældre. Her indgik forskning og statistik om mistrivsel samt forebyggende indsatser rettet mod unge.
Et centralt tema i forløbet var behandling af psykiske lidelser, især brugen af antidepressiv medicin som SSRI-præparater. Eleverne arbejdede kritisk med forskningsartikler og debatmateriale om effekten af lykkepiller og diskuterede både muligheder og begrænsninger ved medicinsk behandling sammenlignet med andre behandlingsformer som terapi og forebyggelse.


Læringsmål

Eleverne skal kunne:
Redegøre for centrale psykiske lidelser samt deres symptomer, diagnosticering og behandlingsformer, samt forklare eventuelle biologiske, psykologiske og sociale årsager til visse psykiske lidelser.
Analysere betydningen af stigma, tabu og fordomme i forhold til psykisk sygdom. Og anvende psykologiske begreber og teorier til at diskutere psykisk mistrivsel hos børn og unge.
Forholde sig kritisk til forskning og debat om antidepressiv medicin og behandling.
Diskutere samspillet mellem individ, familie og samfund i udviklingen og håndteringen af psykiske lidelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Klima....Åh nej!

Klima... Åh nej!

Forløbet undersøger menneskers tanker, følelser og adfærd i relation til klimaforandringer og bæredygtighed. Der arbejdes med psykologiske forklaringer på, hvorfor mennesker ofte handler i modstrid med deres viden om klimaet, samt hvordan følelser som klimaangst, skyld og afmagt påvirker individers trivsel og handlinger.
Med udgangspunkt i socialpsykologi, kognitionspsykologi og miljøpsykologi arbejdes der med menneskets beslutningsprocesser, sociale normer og motivation. Eleverne introduceres til begreber som kognitiv dissonans, nudging, ansvarsforskydning, gruppetænkning og bistandereffekt. Der sættes fokus på forholdet mellem holdninger og handlinger i klimadebatten, herunder hvorfor bæredygtige valg ofte er vanskelige at gennemføre i praksis.
Forløbet behandler også klimaangst og klimasorg som nyere psykologiske fænomener. Eleverne arbejder med følelsesmæssige reaktioner på klimakrisen og diskuterer forskellen mellem konstruktiv bekymring og handlingslammelse. Samtidig undersøges betydningen af sociale fællesskaber, kommunikation og politisk påvirkning i arbejdet med grøn omstilling.
Der arbejdes desuden med retfærdighed og prosocial adfærd, blandt andet gennem undersøgelser af samarbejde og retfærdighedssans hos mennesker og dyr.


Centrale psykologiske begreber:

Klimaangst og klimasorg, Kognitiv dissonans, Holdninger og adfærd, Nudging, Social påvirkning, Sociale normer, Ansvarsforskydning, Tilskuereffekt, Prosocial adfærd, Motivation, Moral og retfærdighed.


Læringsmål

Eleverne skal kunne:

Redegøre for centrale psykologiske teorier om holdninger, motivation og adfærd, samt forklare psykologiske mekanismer bag klimaadfærd og bæredygtige valg
Analysere klimaangst og klimasorg ud fra psykologiske perspektiver, og anvende begreber som kognitiv dissonans, nudging og sociale normer.
Forklare betydningen af sociale påvirkningsprocesser for menneskers handlinger og forholde sig kritisk til kommunikation og kampagner om klima og bæredygtighed.

Materialer
Der arbejdes blandt andet med:
Psykologiens veje s. 310–311 og 411–414
PsykB s. 120–125, 127–128, 131–132 og 242–244
”Bæredygtig bevidsthed – om klimapsykologi” af H. K. Engedal systime 2024  (s.12-17, 29-34, 62-67)

Pensum, artikler og øvrigt materiale: Se "Kernestof"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer