|
Titel
3
|
Eksistentialisme i nyere tid
I forløbet har vi arbejdet med tre ateistiske eksistentialisters filosofi om den menneskelige eksistens og den religiøse eksistentialisme i form af Kierkegaard. Efter en kort filosofihistorisk indflyvning læste vi eksistentialisterne Camus og Sartre og herefter Nietzsche og Kierkegaard.
Succeskriterier i forløbet er at eleverne kan:
- Redegøre for centrale træk ved Camus eksistentialisme, herunder absurditet, frihed, oprør og håb
- Redegøre for centrale træk ved Sartres eksistentialisme, herunder to slags væren (væren-i-sig og væren-for-sig), frihed og ansvar, valget og ond tro.
- Redegøre for centrale træk ved Nietzsches eksistentialisme, herunder herre -og slavemoral, vilje til magt og overmennesket
- Redegøre for centrale træk ved Kierkegaards filosofi, herunder stadierne spidsborger, æstetiker samt selvet som en syntese af bestemmelserne endelighed-uendelighed og mulighed-nødvendighed samt fortvivlelse
- Kunne sammenligne og påpege forskelle og ligheder mellem de gennemgåede filosofier. Herunder sammenligne Camus’ absurde helt med spidsborgeren og æstetikeren samt overmennesket.
Som en del af forløbet besøgte holdet Statens Museum for Kunst, hvor vi fik en omvisning i udstillingen ’Surrealisme på papir’. Formålet var dels at undersøge sammenfald mellem eksistantialisme (særligt absurditet og meningsløshed) og surrealismens absurditet og meningsløshed. Dels at diskutere følgende filosofiske spørgsmål: Kan kunst være en form for filosofi? Hvorfor tror I at 1900-tallets kunst og filosofi begynder at have temaer om absurditet og meningsløshed? Kan man skabe mening i en verden, der virker absurd - eller skal man acceptere meningsløsheden som Camus foreslår? PÅ museet udvalgte eleverne sig et surrealistisk værk, som skulle danne udgangspunkt for en skriveøvelse, hvor eleven aktivt skulle anvende én af de gennemgåede filosoffer til at redegøre for det/de eksistentielle temaer, som du forbinder med værket og i forlængelse af dette redegøre for din selvvalgte filosofs eksistentialisme.
Materiale:
Primærtekster:
Albert Camus: Sisyfosmyten (1942), Gyldendal 7. udgave (uddrag)
J.P. Sartre: Kvalme (1938). Fra ”Refleksion. Grundbog til filosofi”, Systime 2020
F. Nietzsche: ”Om de tre forvandlinger. Således talte Zarathustra”, fra ”Fire Menneskesyn”, Astrid Holm, Systime 1996
Søren Kierkegaard: Sygdommen til Døden (1849). Del C, A, a, α + β
Øvrigt materiale:
Sartre:
Bittner, Jacob: Sartres begreb “Eksistens”, Filosofidyr podcast, (også udleveret som pdf) https://www.buzzsprout.com/2279727/episodes/14010962
”HøjskoleÅnd #4 - fortælling: Utilstrækkelig” med Christian Hjortkjær, https://youtu.be/AQgsulpcXmY?si=gxWpPYFNIzIBZiR0 (Anvendt som perspektiv på Camus og særligt Sartres filosofi).
Nietzsche:
Friedrich Nietzsche. I: Tanker om ondskab – en temabog i filosofi. M. Gehrt-Bendixen og Uffe Agergaard Hansen, Systime 2018, s. 56-61
Youtubevideoer School of Life: Nietzsche
”Ubåd” sang af Minds of 99. Brugt som perspektivtekst til Nietzsche
Kierkegaard:
Søren Kierkegaard. Fra ”Refleksion. Grundbog til filosofi”, Systime 2020, s. 162-167
”En kort film om Søren Kierkegaard”
”Kierkegaard og fortvivlelse” med Anders Fogh Jensen
Klip fra ”KLOVN the Final” første scene
Til Surrealisme på SMK:
Info om udstillingen
Artikel: The Intersection between surrealist absurdity and existentialism, Patrick Seely in: Philosophy
|