Holdet 3g fi C1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Maria Louise Storm Wesselhoff
Hold 2025 FI_C1 (3g fi C1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er filosofi? introduktion
Titel 2 Det gode liv i Antikken?
Titel 3 Eksistentialisme i nyere tid
Titel 4 Hvad er viden? videnskabsfilosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er filosofi? introduktion

”Hvad er filosofi?” fungerer som introduktion til at læse og tale filosofi. Forløbet præsenterer rammerne for faget, herunder fagets identitet og metoder. Med udgangspunkt i uddrag af første del af Platons Hulelignelse bliver eleverne bekendte med, hvad det vil sige at foretage en filosofisk undersøgelse og hvilken betydning den ”filosofiske samtale” har i dette.

Læringsmål for forløbet:
Store skridt:
I får:
- En introduktion til filosofi som fag, herunder overblik over fagets metoder og identitet
- erfaring med at analysere og fortolke en filosofisk tekst, her: Platons Hulelignelse, med henblik på at afdække centrale argumenter i teksten

Små skridt:
Efter forløbet kan eleverne:
- Reflektere over, hvad filosofi er og hvad et filosofisk spørgsmål er
- Redegøre for filosofiske metoder, fx:

Dialogisk samtale, herunder øvelse med filosofisk dialogcirkel
Isoleret refleksion
Begrebsanalyse
Elementær argumentationsteori
Filosofisk tekstlæsning på Platons Hulelignelse
Kort om tankeeksperimenter


Materiale:

Primærtekst:
Platons Hulelignelse

Sekundærtekst:
Rangvid, Mads: Filosofi her og nu. Forlaget Praxis 2025. (1.1 Sokrates som eksempel og 1.2 Filosofiens metoder)

Øvrigt materiale:
”Det er i orden at slå ihjel, hvis de ønsker at dø”, Rune Klingenberg, Politiken.dk 11. februar 2014
”The cave: an adaptation of Plato's allegory in clay” Bullhead-video, YouTube
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det gode liv i Antikken?

Forløbet handler om, hvad vi kan lære om lykke og det gode liv af tre antikke filosoffer: Epikur, Seneca og Marcus Aurelius; og kan de hjælpe os til at håndtere nutidige problemstillinger fx mistrivsel.
Vi startede ud med at danne os et kort filosofihistorisk overblik over de forskellige positioner i Hellenismen. Herefter læste vi:
Epikur med fokus på Epikurs hedonisme, ataraxi (sindsro), forhold til døden og det nødvendige og unødvendige begær.

Seneca: stoicisme, forhold til døden, mennesket som kosmpolit, samt håndtering af kriser ift. At bevare sindsro/ataraxía.

Marcus Aurelius: her arbejdede I med at finde tekstuddrag, der var gode til at illustrere stoicisme, mennesket som kosmopolit, logos, ansvar mm.

Vi har læst uddrag af Svend Brinkmann ”Stå fast”, dels med fokus på den kritik Brinkmann retter mod udviklingstvang og selvrealisering i nutidens samfund og dels med fokus på, hvordan han selv anvender stoicisme som guide.

Materiale:
Primærtekster:
Epikur ”Brev til Menoikeus”, fra Det Gode Liv, s. 31-34
Seneca ”Sindsro”, fra Det Gode Liv, s. 37-42
Marcus Aurelius: ”Tanker til sig selv” . Oversat fra græsk i udvalg med oplysende noter samt en indledning om stoicismen af K.G. Brøndsted. Femte udgave – andet oplag, Haases facetbøger 1964

Perspektiverende materiale
Svend Brinkmann: Stå fast, 2014 (uddrag)
$toicism, Broicism, and stoicism, Part II: the Manosphere. 2. December 2019, af: Massimo Pigliucci

Øvrigt materiale:
Filosofi. Fra antikken til vor tid. Systime e-bog. Uddrag fra kapitel 1 ”Antikken” om hellenismen
Ortving Lindholmer, Mads; Engberg-Pedersen, Troels: Marcus Aurelius i Lex på lex.dk. Hentet 28. april 2026 fra https://lex.dk/Marcus_Aurelius

Dokumentar:
”Epikur om Lykke”. Fra Brug Filosofien. Afsnit 3, 2004. MitCFU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Eksistentialisme i nyere tid

I forløbet har vi arbejdet med tre ateistiske eksistentialisters filosofi om den menneskelige eksistens og den religiøse eksistentialisme i form af Kierkegaard. Efter en kort filosofihistorisk indflyvning læste vi eksistentialisterne Camus og Sartre og herefter Nietzsche og Kierkegaard.
Succeskriterier i forløbet er at eleverne kan:
- Redegøre for centrale træk ved Camus eksistentialisme, herunder absurditet, frihed, oprør og håb
- Redegøre for centrale træk ved Sartres eksistentialisme, herunder to slags væren (væren-i-sig og væren-for-sig), frihed og ansvar, valget og ond tro.
- Redegøre for centrale træk ved Nietzsches eksistentialisme, herunder herre -og slavemoral, vilje til magt og overmennesket
- Redegøre for centrale træk ved Kierkegaards filosofi, herunder stadierne spidsborger, æstetiker samt selvet som en syntese af bestemmelserne endelighed-uendelighed og mulighed-nødvendighed samt fortvivlelse

- Kunne sammenligne og påpege forskelle og ligheder mellem de gennemgåede filosofier. Herunder sammenligne Camus’ absurde helt med spidsborgeren og æstetikeren samt overmennesket.

Som en del af forløbet besøgte holdet Statens Museum for Kunst, hvor vi fik en omvisning i udstillingen ’Surrealisme på papir’. Formålet var dels at undersøge sammenfald mellem eksistantialisme (særligt absurditet og meningsløshed) og surrealismens absurditet og meningsløshed. Dels at diskutere følgende filosofiske spørgsmål: Kan kunst være en form for filosofi? Hvorfor tror I at 1900-tallets kunst og filosofi begynder at have temaer om absurditet og meningsløshed? Kan man skabe mening i en verden, der virker absurd - eller skal man acceptere meningsløsheden som Camus foreslår? PÅ museet udvalgte eleverne sig et surrealistisk værk, som skulle danne udgangspunkt for en skriveøvelse, hvor eleven aktivt skulle anvende én af de gennemgåede filosoffer til at redegøre for det/de eksistentielle temaer, som du forbinder med værket og i forlængelse af dette redegøre for din selvvalgte filosofs eksistentialisme.

Materiale:
Primærtekster:
Albert Camus: Sisyfosmyten (1942), Gyldendal 7. udgave (uddrag)
J.P. Sartre: Kvalme (1938). Fra ”Refleksion. Grundbog til filosofi”, Systime 2020
F. Nietzsche: ”Om de tre forvandlinger. Således talte Zarathustra”, fra ”Fire Menneskesyn”, Astrid Holm, Systime 1996
Søren Kierkegaard: Sygdommen til Døden (1849). Del C, A, a, α + β
Øvrigt materiale:
Sartre:
Bittner, Jacob: Sartres begreb “Eksistens”, Filosofidyr podcast, (også udleveret som pdf) https://www.buzzsprout.com/2279727/episodes/14010962
”HøjskoleÅnd #4 - fortælling: Utilstrækkelig” med Christian Hjortkjær, https://youtu.be/AQgsulpcXmY?si=gxWpPYFNIzIBZiR0 (Anvendt som perspektiv på Camus og særligt Sartres filosofi).
Nietzsche:
Friedrich Nietzsche. I: Tanker om ondskab – en temabog i filosofi. M. Gehrt-Bendixen og Uffe Agergaard Hansen, Systime 2018, s. 56-61
Youtubevideoer School of Life: Nietzsche
”Ubåd” sang af Minds of 99. Brugt som perspektivtekst til Nietzsche
Kierkegaard:
Søren Kierkegaard. Fra ”Refleksion. Grundbog til filosofi”, Systime 2020, s. 162-167
”En kort film om Søren Kierkegaard”
”Kierkegaard og fortvivlelse” med Anders Fogh Jensen
Klip fra ”KLOVN the Final” første scene

Til Surrealisme på SMK:
Info om udstillingen
Artikel: The Intersection between surrealist absurdity and existentialism, Patrick Seely in: Philosophy
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvad er viden? videnskabsfilosofi

Filosofiske spørgsmål:
- Hvad er viden?
- Hvad er sandhed?
- Hvad kan vi stole på?
I forløbet om videnskabsfilosofi har vi haft fokus på, hvad der kendetegner videnskab som fænomen. Vi startede med at læse Immanuel Kants ”Hvad er oplysning?” som grundlag for, hvad et oplyst menneske er. Vi har arbejdet med Poppers demarkationskriterium som et forsøg på at skelne mellem videnskab og pseudovidenskab og har set på nogle af problemerne med den simple falsifikationisme. I forlængelse heraf har vi arbejdet med Kuhns paradigmeteori og hans teori om videnskabelige revolutioner. Endelig har vi set på Lakatos teori om forskningsprogrammer som et forsøg på at slå bro mellem Popper og Kuhns indsigter, og afslutningsvis så vi TedTalk med Naomi Oreskes’ og hendes bud på, hvorfor vi skal stole på videnskaben. Undervejs har vi sammenlignet de filosofiske teorier og knyttet disse an til cases fra virkeligheden - først og fremmest ”Fladjord-teorien”

Læringsmål for forløbet:
Eleverne skal kunne
- Redegøre for Kants filosofi om, hvad oplysning er, herunder hvornår man er et oplyst menneske og brug af fornuften overfor selvforskyldt umyndighed.
- redegøre for centrale aspekter af Poppers falsifikationisme, dog primært den simple udgave. Især begreberne Falsifikation, Demarkationskriterium og Dristige forudsigelser
- redegøre for centrale aspekter af Kuhns paradigmeteori, herunder begreberne Paradigme, Normalvidenskab og revolution.
- redegøre for udvalgte aspekter af Lakatos videnskabsteori, særligt begreberne om Progressive og Degenererende forskningsprogrammer.
- sammenligne filosofferne med henblik på at diskutere forskelle, ligheder og udfordringer., herunder inddrage Oreskes’ bud på en videnskabsfilosofi
- Eleverne skal kunne anvende ovenstående filosofier og begreber i en diskussion af virkelighedsnære cases.


Materiale:
Kant, Immanuel: ”Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning” (1784). Fra: Filosofi i en digital tid.
Kuhn, T. ”Videnskabens Revolutioner”. s. 56, 120, 190, 195-196. Gengivet i Skov, C. K., Larsen, K. Mennesket i Verden. Systime
Popper, K. Videnskaben: ”Gisninger og gendrivelser”. Gengivet i Kritisk Rationalisme: Udvalgte essays om videnskab og samfund. s. 40-46. Nyt Nordisk Forlag.
Lakatos, I. The methodology of scientific research programmes. s. 1-6. Cambridge University Press.
Oreskes, Naomi (2014, 25/6):
"Why we should trust scientists". TED Talk (19:14) New York på YouTube.com.


Andet materiale:
Cases
“Skal det være ulovligt at sprede falske historier om coronavacciner” (om censur på nettet). Fra: Filosofi i en digital tid. (hovedsageligt til Kant)

Dr.dk. Ellen imellem: Er jorden flad? (https://www.dr.dk/drtv/episode/ellen-imellem_-er-jorden-flad_317494) (til alle filosoffer)

Baggrund:
Om Kant: Filosofi i en digital tid, s. 109-112 og s. 118m-119
Om Popper: fra: Mennesket i verden. Grundbog til filosofi. S. 48-54m og s. 56
- Om Kritisk rationalisme, Aarhus Universitet
Om Kuhn: fra: Mennesket i verden. Grundbog til filosofi. S. 57-62m og s. 64-65m.
- Om paradigmeteori, Aarhus Universitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer