|
Titel
2
|
Hvad er politisk magt? Hvad skal man gøre ved den?
I dette forløb tager vi udgangspunkt i temaet/problemstillingen ”Hvad er politisk magt, og hvad skal man gøre ved den?”
Vi analyserer filosofiske primærtekster af John Locke og forskellige marxistiske tænkere og bruger disse analyser til at redegøre for filosoffernes tanker om, hvad politisk magt er, og hvad man skal gøre ved politisk magt.
Vi arbejder også med to eksempler på samfundskritisk feministisk filosofi – både Mary Wollstonecrafts tidlige feminisme formuleret i 1790’erne og Emma Holtens nutidige feminisme – som to andre bud på, hvad politisk magt er, og hvad man skal gøre ved den.
Vi inddrager – kortfattet – den historiske og filosofihistoriske kontekst i vores arbejde med de filosofiske primærtekster, herunder diskussionerne om absolut kongemagt i England frem mod revolutionen i 1688, diskussionerne om kvinders stilling i samfundet i tiden omkring 1789-revolutionen i Frankrig samt diskussionerne om arbejdernes vilkår og muligheder fra omkring midten af 1800-tallet indtil begyndelsen af 1900-tallet.
I vores analyse af Lockes tanker om politisk magt lægger vi vægt på, hvordan Locke bruger sin teori om mennesket til at beskrive en naturtilstand, der fungerer som grundlag for Lockes teori om det politiske samfund som en retfærdig kontrakt.
Vi analyserer Lockes – individualistiske – menneskesyn og lægger vægt på Lockes teori om individets egeninteresse (ejendom, sikkerhed), sociale fornuft (naturens lov, almenvellet) og evne til at give og tilbagetrække samtykke (fx ved skabelsen af penge eller ved skabelsen af det politiske samfund).
Vi analyserer Lockes teori om ejendom i naturtilstanden og i det politiske samfund, herunder Lockes teori om overgangen fra en naturtilstand uden penge til en naturtilstand med penge.
Vi analyserer Lockes samfundssyn og lægger vægt på Lockes teori om folkets formål med at forlade naturtilstanden og oprette det politiske samfund (= et samfund med en statsmagt) og folkets ret til at ophæve statsmagten, hvis der er en krigstilstand i samfundet.
Vi analyserer Lockes teori om statsmagten i det politiske samfund og lægger vægt på Lockes teori om den berettigede statsmagt og den uberettigede statsmagt. I denne forbindelse inddrager vi Lockes tanker om individuel frihed og sikkerhed, folkets samtykke og statsmagtens rækkevidde (den lovgivende statsmagt og den udøvende statsmagt).
Vi indleder arbejdet med marxismen med at læse Vladimir Lenins ”Marxismens tre kilder og tre bestanddele” (udgivet i 1913) og drøfte Lenins fremhævelse af forskellen mellem overklassens syn på marxismen som en ”skadelig sekt” og Lenins eget syn på marxismen som en fortsættelse af det bedste, som menneskeheden har frembragt i 1800-tallet, som ifølge Lenin er: tysk filosofi, engelsk politisk økonomi og fransk socialisme.
Vi analyserer Lenins fremstilling af den dialektiske materialisme som en ophævet enhed af den franske materialisme (formuleret af Paul-Thierry D’Holbach i anden halvdel af 1700-tallet) og den tyske dialektiske idealisme (formulet af G.W.F. Hegel i første halvdel af 1800-tallet).
I vores analyse af Lenins fremstilling af den dialektiske materialisme lægger vi vægt på marxismens grundtanke om, at den menneskelige erkendelse spejler materiens bevægelse, og at dette både foregår i naturvidenskabens undersøgelse af naturens grundlæggende struktur (fx i studiet af et atom som radium eller i studiet af elektroner) og i samfundsvidenskabens undersøgelse af samfundets grundlæggende struktur (fx i studiet af forskellige socioøkonomiske strukturer som feudalisme eller kapitalisme).
I vores analyse af den dialektiske materialisme fremhæver vi teoriens grundtanke om, at alt er materie i dialektisk bevægelse, og at dette betyder, at marxismen på den ene side overtager Hegels tanke om udvikling, men at marxismen på den anden side hævder, at det, der driver og bestemmer udviklingen, ikke er Ånden, som Hegel hævdede, men materien.
Vi arbejder mere specifikt med tre af marxismens grundlæggende teorier om det kapitalistiske klassesamfund.
Først arbejder vi med marxismens bestemmelse af det kapitalistiske klassesamfund som en strukturel helhed, der viser sig at indeholde en indre modsigelse og derfor udfolder sig i to modstridende momenter: den økonomiske basis på den ene side og den politiske/intellektuelle overbygning på den anden side. Vi lægger vægt på marxismens tanke om, at de økonomiske magtforhold – kapitalistens udbytning af lønarbejderen – indvirker på og bestemmer de politiske og intellektuelle magtforhold (”de herskende idéer er den herskende klasses idéer”), men at de herskende tanker også indvirker på de økonomiske magtforhold – typisk ved at legitimere og dermed umiddelbart stabilisere de økonomiske magtforhold (fx fremstillingen af magtforholdet mellem kapitalist og lønarbejder som et forhold bestemt af fri og lige udveksling af lønbetaling og arbejdskraft på markedet).
Derefter arbejder vi med marxismens bestemmelse af det kapitalistiske klassesamfund som en historisk proces, der viser sig at indeholde en indre modsigelse og derfor udfolder sig i to modstridende momenter: de materielle produktivkræfter på den ene side og de sociale produktionsrelationer på den anden side. I denne sammenhæng læser vi et uddrag af Karl Marx og Friedrich Engels’ ”Det Kommunistiske Partis Manifest” (udgivet i 1848), og vi lægger vægt på marxismens tanke om, at de materielle produktivkræfter indvirker på og bestemmer de sociale produktionsrelationer.
Mere specifikt lægger vi vægt på marxismens tanke om, at markedet som den primære produktivkraft frembringer en samfundsmæssigt organiseret storindustri, der vil have tendens til at producere mange flere varer end der kan sælges på markedet (overproduktion), og at kapitalistklassen, der er bundet til markedet, dermed bliver som ”troldmanden, der ikke længere kan beherske de kræfter, han har manet frem”.
Samtidig lægger vi vægt på marxismens tanke om, at markedet som den primære produktivkraft dermed også frembringer proletariatet (lønarbejderklassen), der på den ene side udgør den samfundsmæssige organisation af storindustrien (”våbnene”) og på den anden side udgør en klasse, der i modsætning til kapitalistklassen kan frigøre sig fra markedet og gennem en revolution skabe et samfund baseret på planøkonomi i stedet for markedsøkonomi (”hæren der skal føre våbnene”).
Endelig arbejder vi med marxismens bestemmelse af det kapitalistiske klassesamfund som en social praksis, der viser sig at indeholde en indre modsigelse og derfor udfolder sig i to modstridende momenter: proletariatet (lønarbejderklassen) og bourgeoisiet (kapitalistklassen). Vi lægger vægt på marxismens tanke om, at proletariatet som den revolutionære klasse indvirker på og bestemmer den sociale praksis, men at bourgeoisiet som den herskende klasse forsøger at bevare klassesamfundet og at undgå proletariatets tendens til at indgå i samfundsforandrende klassekamp – enten ved at gå til angreb eller ved at give indrømmelser, som kan være økonomiske, politiske eller ideologiske.
Mere specifikt arbejder vi med marxismens tanke om, at proletariatet kan være en arbejderklasse uden klassebevidsthed (”en klasse i sig selv”), der er uorganiseret og tilpasser sig den borgerlige ideologi og således ud fra tanken om samarbejde skaber merværdi for bourgeoisiet, men at bourgeoisiets tendens til at skabe stadig større ustabilitet for proletariatet i form af handelskriser og krige betyder, at proletariatet kan blive en arbejderklasse med klassebevidsthed (”en klasse for sig selv”), der er organiseret i et kommunistisk parti og oplyst om arbejderklassens rolle i samfundet og således ud fra tanken om revolution kan skabe et samfund med arbejderklassens fælles planlægning af økonomien som erstatning for kapitalistklassens samfund styret af markedsøkonomien.
Vi afrunder vores arbejde med en læsning af uddrag fra det afsluttende kapitel af Friedrich Engels’ værk ”Familiens, privatejendommens og statens oprindelse” (udgivet i 1884) med fokus på marxismens forståelse af staten som et produkt af samfundet på et bestemt udviklingstrin. Vi lægger vægt på marxismens tanke om, at staten i det kapitalistiske klassesamfund, herunder den demokratiske republik med almindelig stemmeret, er et politisk redskab for de kapitalistiske klasseinteresser, men at arbejderklassen gennem en revolution kan skabe en arbejderstat, der afskaffer markedsøkonomi og med tiden vil falde bort, efterhånden som de kapitalistiske klasseinteresser falder bort.
Vi sammenligner teorier og teoretiske elementer i forløbet (og på tværs af forløb) og bruger denne sammenligning til at indgå i fagligt funderede diskussioner om teorierne og de teoretiske elementer.
Vi overvejer, hvordan man kan diskutere forholdet mellem teorierne i forløbet (særligt Mary Wollstonecrafts tidligere feminisme) og en case eller problemstilling i form af Emma Holtens interview i Deadline om bogen ”Underskud”.
Primærtekster (svarende til 19,64 normalsider):
John Locke, ”Anden afhandling om styreformen”: stykke 4-8, 27-28, 46-51, 123-131, 222.
Mary Wollstonecraft, ”Et forsvar for kvindens rettigheder”: stykke 131-135
Vladimir Lenin, ”Marxismens tre kilder og tre bestanddele”. Oversat af Gelius Lund.
Karl Marx & Friedrich Engels, Det Kommunistiske Partis Manifest, uddrag af kapitel 1: ”Bourgeoisi og proletariat”.
Friedrich Engels, ”Familiens, privatejendommens og statens oprindelse”, uddrag af kapitel 9: Barbari og civilisation.
Andre tekster (svarende til 12,65 normalsider):
Tania Ørum, ”Forord” til Mary Wollstonecrafts, ”Et forsvar for kvindens rettigheder”
Emma Holten, interview i DR2’s nyhedsprogram Deadline (1. maj 2024) om bogen ”Underskud – om værdien af omsorg” .
Ellie Anderson: "Hegel: philosophy of world history and spirit"
https://www.youtube.com/watch?v=9Dqyq-UjoVA
Faglige mål fra læreplanen. Eleven skal kunne:
- ”identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter”
- ”demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi”
- ”indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier”
- ”forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner”
- ”genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger”
- ”demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling”
- ”skelne mellem forskellige vidensformer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder”
|