|
Titel
3
|
Hvad betyder det at forbedre mennesket?
I dette forløb tager vi udgangspunkt i temaet/problemstillingen ”Hvad betyder det at forbedre mennesket, og hvilke risici kan være forbundet med det projekt?”
Vi analyserer filosofiske primærtekster af Charles Darwin og Søren Kierkegaard og bruger disse analyser til at redegøre for Darwin og Kierkegaards tanker om, hvad det betyder at forbedre mennesket, og hvilke risici der kan være forbundet med det projekt.
Vi arbejder også med (1) dansk eugenisk politik i teori og praksis, (2) nutidig kritik af eugenisk politik og (3) nutidig transhumanisme som tre andre eksempler på tanker om, hvad det betyder at forbedre mennesket, og hvilke risici der kan være forbundet med det projekt.
Vi indleder arbejdet med Darwin med at drøfte, hvad der ligger i den filosofiske naturalisme og i det naturalistiske menneskesyn. Vi lægger vægt på naturalismens grundtanke om, at alt er naturligt, at alt kan måles og vejes af naturvidenskaben, og at alt kan forklares af naturvidenskaben.
Vi analyserer Darwins teori om arternes oprindelse som et eksempel på naturalisme, og vi drøfter i denne forbindelse, om Darwin er en fuldstændig naturalist, og hvordan det eventuelt kan forenes med, at han lader det være et åbent spørgsmål, hvordan de allerførste livsformer blev til. Vi drøfter også, hvordan Darwin forklarer naturlig selektion (”naturens udvalg”) ud fra ligheder med menneskets udvalg, når mennesket forædler planter og dyr.
I vores analyse af Darwins teori om arternes oprindelse lægger vi vægt på Darwins forståelse af forholdet mellem art og variant (alle dyr, der tilhører en art, er varianter, og alle varianter er potentielt begyndelsen på en ny art). Vi analyserer Darwins teori om naturlig selektion, som består i kampen for overlevelse og i bevaringen af de bedre egnede varianter.
Vi analyserer Darwins forståelse af forudsætningerne for kampen for overlevelse: at naturen hele tiden laver en masseproduktion af nye varianter, og at naturen samtidig giver begrænsede muligheder for overlevelse.
Vi analyserer også Darwins forståelse af forudsætningerne for bevaringen af de bedre egnede varianter: at de varianter, der er bedre tilpassede forholdene, overlever, og at de varianter, der overlever, har større chance for at videregive deres egenskaber til næste generation.
Vi analyserer Darwins teori om menneskets afstamning som et eksempel på Darwins teori om arternes oprindelse. Vi lægger vægt på Darwins skelnen mellem mennesker der lever som ”vilde”, og mennesker der lever som ”civiliserede”, og vi analyserer Darwins overvejelser om, hvordan den naturlige selektion kommer til udtryk hos ”vilde mennesker” og hos ”civiliserede mennesker”, herunder både i den oprindelige udvikling af de sociale instinkter og i den senere håndtering af de sociale instinkter. Mere specifikt analyserer vi Darwins overvejelser om, hvordan ”civiliserede mennesker”, der er bevidste om den naturlige selektion (Darwin og hans samtid), bør forholde sig til deres samfunds behandling af mennesker, der er svage på sjæl eller legeme.
Derefter overvejer vi, hvordan man kan diskutere forholdet mellem Darwins tanker og et historisk eksempel på eugenisk politik i Danmark, dvs. statens forsøg på at forædle befolkningens egenskaber ved at styre, hvem der kan få lov til at få børn, og hvem der ikke kan få lov til at børn. Vi analyserer Knud Christensen Steinckes formulering af det teoretiske grundlag for denne eugeniske politik i Danmark, ligesom vi arbejder med en nyere DR-artikels beskrivelse af de konkrete historiske forhold, som den eugeniske politik medførte.
Vi overvejer også, hvordan man i nutiden typisk formulerer en kritik af eugenisk politik og tanken om racevidenskab. Her drøfter vi et såkaldt ”fact sheet”, som er tilgængeligt på hjemmesiden for sundhedsmyndighederne i USA.
Endelig overvejer vi, hvordan den nutidige transhumanistiske bevægelse forholder sig til spørgsmålet om, hvad det betyder at forbedre mennesket. Vi analyserer den såkaldte transhumanistiske erklæring og supplerer med mere konkrete eksempler på transhumanistiske forslag til lovændringer.
Vi indleder arbejdet med Kierkegaard med at drøfte, hvad Kierkegaard kommunikerer til sin læser gennem forsiden og forordet til sit værk værk ”Kjerlighedens Gjerninger”, herunder hvad det indebærer, at Kierkegaard sætter sit eget navn på værket, og at Kierkegaard henvender sig til ”hin Enkelte”.
Vi analyserer værkets indledende ”Bøn” med fokus på fremstillingen af Gud som ”Kjerlighedens Gud” og fremstillingen af ”Kjerlighedens Gjerning” som oprigtig i selvfornægtelse, en kærlighedens trang og derfor uden fortjenstlighedens fordring.
Vi fordyber os i uddrag fra Fjerde Tale i Anden Følge: ”Kjerlighed søger ikke sit Eget”. Vi analyserer Kierkegaards fremstilling af forholdet mellem Gud og menneske, herunder Kierkegaards fremstilling af Guds grundposition som kærligheden og menneskets grundposition som selvkærligheden.
Vi analyserer Kierkegaards fremstilling af forholdet mellem retfærdighed og kærlighed med fokus på, hvordan retfærdigheden og kærligheden håndterer Dit og Mit. Her lægger vi vægt på Kierkegaards bestemmelse af kærligheden som en omvæltning der medfører, at der for de elskende er et ”Du og Jeg” men intet ”Dit og Mit”. Vi lægger også vægt på Kierkegaards tanke om, at det er væsentligt at være opmærksom på ”Omvæltningens Grad”.
Vi analyserer Kierkegaards tanker om, hvad det betyder at ophæve forskellen mellem ”Dit og Mit”, herunder hvordan den sande kærlighed adskiller sig fra både ”Venskab og Elskov” og fra ”Forbrydelse”. Vi arbejder med Kierkegaards beskrivelse af den sande kærliges bevægelse fra selvkærligheden gennem selvfornægtelsen til velsignelsen, og hvad denne bevægelse betyder for den sande kærliges forhold til sig selv. Mere specifikt arbejder vi med Kierkegaards forståelse af mennesket som bestående af krop, sjæl og ånd, og hvordan den sande kærliges forhold til sig selv som krop, sjæl og ånd forandres i bevægelsen fra selvkærligheden gennem selvfornægtelsen til velsignelsen. I denne forbindelse arbejder vi også med Kierkegaards skelnen mellem ”det menneskelige Sprog” og ”den guddommelige Hemmelighed”, og hvad denne skelnen betyder for, at den sande kærlige kan sige ”Alt er Mit”.
Vi analyserer Kierkegaards tanker om, hvad det betyder, at den største velgerning er at hjælpe en anden til at stå ene, herunder hvad det betyder at stå ene i ”de borgerlige Forhold”, og hvad det betyder at stå ene i ”Aandens Verden”. Vi analyserer Kierkegaards fremstilling af ”Hjælperen” og ”den Hjulpne” med fokus på Kierkegaards tanke om, at den kærlige hjælper ved at gøre sig ubemærket. Vi analyserer Kierkegaards beskrivelser af to hjælpere – ”den ædle Skalkagtige” (= Sokrates) og ”den sande Kjerlige” –, og vi overvejer, hvad Kierkegaard gerne vil med den sammenstilling, herunder relevante ligheder og forskelle mellem de to hjælpere.
Primærtekster (svarende til 13,6 normalsider):
Charles Darwin, ”Arternes oprindelse”, uddrag i Astrid Holms ”Fire menneskesyn”, side 27-29.
Charles Darwin, ”Menneskets afstamning”, uddrag i Astrid Holms ”Fire menneskesyn”, side 30.
Søren Kierkegaard, ”Kjerlighedens Gjerninger”: Forord, Bøn og uddrag af talen ”Kjerlighed søger ikke sit Eget”.
Andre tekster (svarende til 18,6 normalsider):
Astrid Holm, ”Fire menneskesyn”: baggrund om det naturalistiske menneskesyn og kontekst for Darwins og Steinckes tekster.
Knud Kristensen Steincke, ”Fremtidens forsørgelsesvæsen”: uddrag i Astrid Holms ”Fire menneskesyn”, side 32-34.
Danmarks Radio: ”Barsk virkelighed bag ny dansk film: 'Åndssvage' kvinder blev gemt væk på øde ø og steriliseret” (2018):
https://www.dr.dk/historie/barsk-virkelighed-bag-ny-dansk-film-aandssvage-kvinder-blev-gemt-vaek-paa-oede-oe-og
Sundhedsmyndighederne i USA: ”fact sheet” om eugenik og racevidenskab: https://www.genome.gov/about-genomics/fact-sheets/Eugenics-and-Scientific-Racism
HumanityPlus: ”The Transhumanist Declaration”:
https://www.humanityplus.org/the-transhumanist-declaration
Martin Andersen Nexø, ”Pelle Erobreren”: uddrag om Pelles læsning af Darwins ”Arternes oprindelse”
Faglige mål fra læreplanen. Eleven skal kunne:
- ”identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter”
- ”demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi”
- ”indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier”
- ”forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner”
- ”genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger”
- ”demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling”
- ”skelne mellem forskellige vidensformer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder”
|