Holdet 3g fi C2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Steffen L. Jørgensen
Hold 2025 FI_C2 (3g fi C2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er filosofi, og hvordan skal man filosofere?
Titel 2 Hvad er politisk magt? Hvad skal man gøre ved den?
Titel 3 Hvad betyder det at forbedre mennesket?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er filosofi, og hvordan skal man filosofere?

I dette forløb tager vi udgangspunkt i temaet/problemstillingen ”Hvad er filosofi, og hvordan skal man filosofere?”.

Vi analyserer filosofiske primærtekster af Platon og G.W.F. Hegel og bruger disse analyser til at redegøre for Platons og Hegels tanker om, hvad filosofi er, og hvordan man skal filosofere.

Vi arbejder også med Protagoras’ relativisme og Jeremy Benthams hedonisme som to andre bud på, hvad filosofi er, og hvordan man skal filosofere.

Vi indleder læsningen af Platon med at drøfte forholdet mellem den historiske Platon og den historiske Sokrates, herunder Platons tanke om, at sokratisk filosofi dels består i at indse uvidenhed (såkaldt ”aporetisk filosofi”) og dels består i at indse altings sammenhæng (som kan kaldes ”synoptisk filosofi”).

Vi analyserer Platons hulebillede i dialogen ”Staten” med fokus på Sokrates’ tanke om filosofi som uddannelse. I denne forbindelse arbejder vi med Sokrates’ opfattelse af mennesket som bestående dels af en sjæl, der forbundet med fornuften og fornuftens verden, og dels af en krop, der er forbundet med begæret (og sanserne) og begærets verden (som kaldes ”den synlige verden”).

Vi analyserer, hvad Sokrates forstår ved fornuftens verden og begærets verden, og vi drøfter, hvad der taler for at opfatte Sokrates’ syn på mennesket og verden som dualisme eller som monisme – eller som en vekslen mellem de to.

I vores arbejde med Sokrates’ tanker om filosofi som uddannelse lægger vi vægt på Sokrates’ fremhævelse af fornuftens rolle i omvendelsen fra begærets verden til fornuftens verden. Vi analyserer Sokrates’ intellektualisme (Sokrates’ fremhævelse af fornuftens rolle) i hans syn på frihed (og ufrihed), viden (og uvidenhed) og godhed (og ondskab). Derudover analyserer vi Sokrates’ intellektualisme i hans overvejelser om forholdet mellem dem der er blevet filosoffer, og dem der (endnu) ikke er blevet filosoffer.

Vi analyserer modsætningen mellem Sokrates’ eget syn på uddannelse og nogle andre folks (sandsynligvis sofisternes) syn på uddannelse, herunder Sokrates’ skelnen mellem viden som medfødt potentiale (viden som ”dýnamis”) og viden som virkeliggørelsen af det medfødte potentiale (viden som ”enérgeia”).

Derefter læser vi et uddrag af Platons dialog ”Theaitetos” med henblik på at drøfte forholdet mellem Platons/Sokrates’ absolutisme (én sandhed gældende for alle) og Protagoras’ relativisme (afvisningen af én sandhed gældende for alle). Vi læser også et uddrag skrevet af Jeremy Bentham med henblik på at drøfte forholdet mellem Platons/Sokrates’ syn på begærets verden og Benthams etiske og psykologiske hedonisme.

Vi indleder læsningen af Hegel med at analysere hans tanker om, hvordan man bør fremstille filosofisk sandhed, samt forholdet mellem et forord til et filosofisk værk og selve det filosofiske værk. I denne forbindelse lægger vi vægt på Hegels sammenligning mellem sandhedens udfoldelse og en plantes udvikling.

Vi arbejder gennemgående med Hegels opfattelse af filosofi som dialektisk videnskab med udgangspunkt i tanken om, at begreber og fænomener udvikler sig gennem indre modsigelser og deres ophævelse. Udviklingen forstås som bestående af forskellige momenter og former, der er historisk fremadskridende og kan forstås som drevet af Ånden (forstået som den historisk udviklende fælles menneskelige bevidsthed og kultur). Mere specifikt arbejder vi med, at udvikling kan beskrives som en bevægelse, hvor en umiddelbar bestemmelse viser sig at indeholde en indre modsigelse og derfor udfolder sig i modstridende momenter (ofte fremstillet som to modsatrettede positioner), som efterfølgende samles i en ophævet enhed (dvs. en enhed, hvor modsætningerne både ophæves og bevares på et højere niveau). Denne nye enhed danner herefter udgangspunkt for en videre udvikling.

Vi arbejder desuden med Hegels opfattelse af Ånden som historisk udfoldet gennem forskellige tidsaldre, herunder hans fremstilling af Ånden som “nyfødt” i begyndelsen af 1800-tallet. I den forbindelse lægger vi vægt på Hegels brug af sproglige billeder til at beskrive Åndens udvikling og dens forhold til sig selv, herunder Ånden som menneske (nyfødt, voksen, gammel), som bygning (fundament, bygningsværk, ruin) og som egetræ (agern, træstamme, fuldt udvokset træ). Vi inddrager også Hegels forståelse af forholdet mellem kvantitativ vækst og kvalitativ forandring.

Endelig analyserer vi Hegels fremstilling af selvbevidstheden i uddrag af kapitel 4 i ”Åndens fænomenologi” (§§178–189). Vi lægger vægt på, hvordan begrebet om selvbevidsthed udfoldes som en dialektisk udvikling, hvor selvbevidstheden kun er i og for sig ved at være det for en anden. Analysen fokuserer på tre former for selvbevidsthed:

(1) Den rene selvbevidsthed som ren tænkning uden inddragelse af livets væren (forholdet mellem to selvbevidstheder som et forhold mellem individer).

(2) Den rene selvbevidsthed forsænket i livets væren (forholdet mellem de to selvbevidstheder som en kamp til døden).

(3) Uligheden i selvbevidstheden forsænket i livets væren (forholdet mellem de to selvbevidstheder som forholdet mellem herre og træl).


Vi sammenligner teorier og teoretiske elementer i forløbet (og på tværs af forløb) og bruger denne sammenligning til at indgå i fagligt funderede diskussioner om teorierne og de teoretiske elementer.

Primærtekster (svarende til 17,15 normalsider):

Platon, ”Staten”,  7. bog, stykke 1-5 (514a-520a). Oversat af M. Harbsmeier, S. Lund Jørgensen, R. Sevelsted og C.G. Tortzen.

Platon, ”Theaitetos”, stykke 8 (151d-152d). Oversat af Fritz Saaby Pedersen (2009)

Jeremy Bentham, ”En indføring i principperne for moral og lovgivning”, uddrag af kapitel 1 og kapitel 4.

Georg Wilhelm Friedrich Hegel, ”Åndens fænomenologi”, uddrag af forord (§§1-3 + §§11-13) og uddrag af kapitel 4 (§§178-189). Oversat af Claus Bratt Østergaard.

Andre tekster (svarende til 4,75 normalsider):

Klausen, Søren Harnow: ”G.W.F. Hegel” i Lex på lex.dk.

Anderson, Ellie: "Hegel: the master-servant dialectic":
https://www.youtube.com/watch?v=bKz-HtOPvjE

Faglige mål fra læreplanen. Eleven skal kunne:

- ”identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter”

- ”demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi”

- ”indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier”

- ”forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner”

- ”genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger”

- ”demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling”

- ”skelne mellem forskellige vidensformer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvad er politisk magt? Hvad skal man gøre ved den?

I dette forløb tager vi udgangspunkt i temaet/problemstillingen ”Hvad er politisk magt, og hvad skal man gøre ved den?”

Vi analyserer filosofiske primærtekster af John Locke og forskellige marxistiske tænkere og bruger disse analyser til at redegøre for filosoffernes tanker om, hvad politisk magt er, og hvad man skal gøre ved politisk magt.

Vi arbejder også med to eksempler på samfundskritisk feministisk filosofi – både Mary Wollstonecrafts tidlige feminisme formuleret i 1790’erne og Emma Holtens nutidige feminisme – som to andre bud på, hvad politisk magt er, og hvad man skal gøre ved den.

Vi inddrager – kortfattet – den historiske og filosofihistoriske kontekst i vores arbejde med de filosofiske primærtekster, herunder diskussionerne om absolut kongemagt i England frem mod revolutionen i 1688, diskussionerne om kvinders stilling i samfundet i tiden omkring 1789-revolutionen i Frankrig samt diskussionerne om arbejdernes vilkår og muligheder fra omkring midten af 1800-tallet indtil begyndelsen af 1900-tallet.

I vores analyse af Lockes tanker om politisk magt lægger vi vægt på, hvordan Locke bruger sin teori om mennesket til at beskrive en naturtilstand, der fungerer som grundlag for Lockes teori om det politiske samfund som en retfærdig kontrakt.

Vi analyserer Lockes – individualistiske – menneskesyn og lægger vægt på Lockes teori om individets egeninteresse (ejendom, sikkerhed), sociale fornuft (naturens lov, almenvellet) og evne til at give og tilbagetrække samtykke (fx ved skabelsen af penge eller ved skabelsen af det politiske samfund).

Vi analyserer Lockes teori om ejendom i naturtilstanden og i det politiske samfund, herunder Lockes teori om overgangen fra en naturtilstand uden penge til en naturtilstand med penge.

Vi analyserer Lockes samfundssyn og lægger vægt på Lockes teori om folkets formål med at forlade naturtilstanden og oprette det politiske samfund (= et samfund med en statsmagt) og folkets ret til at ophæve statsmagten, hvis der er en krigstilstand i samfundet.

Vi analyserer Lockes teori om statsmagten i det politiske samfund og lægger vægt på Lockes teori om den berettigede statsmagt og den uberettigede statsmagt. I denne forbindelse inddrager vi Lockes tanker om individuel frihed og sikkerhed, folkets samtykke og statsmagtens rækkevidde (den lovgivende statsmagt og den udøvende statsmagt).

Vi indleder arbejdet med marxismen med at læse Vladimir Lenins ”Marxismens tre kilder og tre bestanddele” (udgivet i 1913) og drøfte Lenins fremhævelse af forskellen mellem overklassens syn på marxismen som en ”skadelig sekt” og Lenins eget syn på marxismen som en fortsættelse af det bedste, som menneskeheden har frembragt i 1800-tallet, som ifølge Lenin er: tysk filosofi, engelsk politisk økonomi og fransk socialisme.

Vi analyserer Lenins fremstilling af den dialektiske materialisme som en ophævet enhed af den franske materialisme (formuleret af Paul-Thierry D’Holbach i anden halvdel af 1700-tallet) og den tyske dialektiske idealisme (formulet af G.W.F. Hegel i første halvdel af 1800-tallet).

I vores analyse af Lenins fremstilling af den dialektiske materialisme lægger vi vægt på marxismens grundtanke om, at den menneskelige erkendelse spejler materiens bevægelse, og at dette både foregår i naturvidenskabens undersøgelse af naturens grundlæggende struktur (fx i studiet af et atom som radium eller i studiet af elektroner) og i samfundsvidenskabens undersøgelse af samfundets grundlæggende struktur (fx i studiet af forskellige socioøkonomiske strukturer som feudalisme eller kapitalisme).

I vores analyse af den dialektiske materialisme fremhæver vi teoriens grundtanke om, at alt er materie i dialektisk bevægelse, og at dette betyder, at marxismen på den ene side overtager Hegels tanke om udvikling, men at marxismen på den anden side hævder, at det, der driver og bestemmer udviklingen, ikke er Ånden, som Hegel hævdede, men materien.

Vi arbejder mere specifikt med tre af marxismens grundlæggende teorier om det kapitalistiske klassesamfund.

Først arbejder vi med marxismens bestemmelse af det kapitalistiske klassesamfund som en strukturel helhed, der viser sig at indeholde en indre modsigelse og derfor udfolder sig i to modstridende momenter: den økonomiske basis på den ene side og den politiske/intellektuelle overbygning på den anden side. Vi lægger vægt på marxismens tanke om, at de økonomiske magtforhold – kapitalistens udbytning af lønarbejderen – indvirker på og bestemmer de politiske og intellektuelle magtforhold (”de herskende idéer er den herskende klasses idéer”), men at de herskende tanker også indvirker på de økonomiske magtforhold – typisk ved at legitimere og dermed umiddelbart stabilisere de økonomiske magtforhold (fx fremstillingen af magtforholdet mellem kapitalist og lønarbejder som et forhold bestemt af fri og lige udveksling af lønbetaling og arbejdskraft på markedet).

Derefter arbejder vi med marxismens bestemmelse af det kapitalistiske klassesamfund som en historisk proces, der viser sig at indeholde en indre modsigelse og derfor udfolder sig i to modstridende momenter: de materielle produktivkræfter på den ene side og de sociale produktionsrelationer på den anden side. I denne sammenhæng læser vi et uddrag af Karl Marx og Friedrich Engels’ ”Det Kommunistiske Partis Manifest” (udgivet i 1848), og vi lægger vægt på marxismens tanke om, at de materielle produktivkræfter indvirker på og bestemmer de sociale produktionsrelationer.

Mere specifikt lægger vi vægt på marxismens tanke om, at markedet som den primære produktivkraft frembringer en samfundsmæssigt organiseret storindustri, der vil have tendens til at producere mange flere varer end der kan sælges på markedet (overproduktion), og at kapitalistklassen, der er bundet til markedet, dermed bliver som ”troldmanden, der ikke længere kan beherske de kræfter, han har manet frem”.

Samtidig lægger vi vægt på marxismens tanke om, at markedet som den primære produktivkraft dermed også frembringer proletariatet (lønarbejderklassen), der på den ene side udgør den samfundsmæssige organisation af storindustrien (”våbnene”) og på den anden side udgør en klasse, der i modsætning til kapitalistklassen kan frigøre sig fra markedet og gennem en revolution skabe et samfund baseret på planøkonomi i stedet for markedsøkonomi (”hæren der skal føre våbnene”).

Endelig arbejder vi med marxismens bestemmelse af det kapitalistiske klassesamfund som en social praksis, der viser sig at indeholde en indre modsigelse og derfor udfolder sig i to modstridende momenter: proletariatet (lønarbejderklassen) og bourgeoisiet (kapitalistklassen). Vi lægger vægt på marxismens tanke om, at proletariatet som den revolutionære klasse indvirker på og bestemmer den sociale praksis, men at bourgeoisiet som den herskende klasse forsøger at bevare klassesamfundet og at undgå proletariatets tendens til at indgå i samfundsforandrende klassekamp – enten ved at gå til angreb eller ved at give indrømmelser, som kan være økonomiske, politiske eller ideologiske.

Mere specifikt arbejder vi med marxismens tanke om, at proletariatet kan være en arbejderklasse uden klassebevidsthed (”en klasse i sig selv”), der er uorganiseret og tilpasser sig den borgerlige ideologi og således ud fra tanken om samarbejde skaber merværdi for bourgeoisiet, men at bourgeoisiets tendens til at skabe stadig større ustabilitet for proletariatet i form af handelskriser og krige betyder, at proletariatet kan blive en arbejderklasse med klassebevidsthed (”en klasse  for sig selv”), der er organiseret i et kommunistisk parti og oplyst om arbejderklassens rolle i samfundet og således ud fra tanken om revolution kan skabe et samfund med arbejderklassens fælles planlægning af økonomien som erstatning for kapitalistklassens samfund styret af markedsøkonomien.

Vi afrunder vores arbejde med en læsning af uddrag fra det afsluttende kapitel af Friedrich Engels’ værk ”Familiens, privatejendommens og statens oprindelse” (udgivet i 1884) med fokus på marxismens forståelse af staten som et produkt af samfundet på et bestemt udviklingstrin. Vi lægger vægt på marxismens tanke om, at staten i det kapitalistiske klassesamfund, herunder den demokratiske republik med almindelig stemmeret, er et politisk redskab for de kapitalistiske klasseinteresser, men at arbejderklassen gennem en revolution kan skabe en arbejderstat, der afskaffer markedsøkonomi og med tiden vil falde bort, efterhånden som de kapitalistiske klasseinteresser falder bort.

Vi sammenligner teorier og teoretiske elementer i forløbet (og på tværs af forløb) og bruger denne sammenligning til at indgå i fagligt funderede diskussioner om teorierne og de teoretiske elementer.

Vi overvejer, hvordan man kan diskutere forholdet mellem teorierne i forløbet (særligt Mary Wollstonecrafts tidligere feminisme) og en case eller problemstilling i form af Emma Holtens interview i Deadline om bogen ”Underskud”.


Primærtekster (svarende til 19,64 normalsider):

John Locke, ”Anden afhandling om styreformen”: stykke 4-8, 27-28, 46-51, 123-131, 222.

Mary Wollstonecraft, ”Et forsvar for kvindens rettigheder”: stykke 131-135

Vladimir Lenin, ”Marxismens tre kilder og tre bestanddele”. Oversat af Gelius Lund.

Karl Marx & Friedrich Engels, Det Kommunistiske Partis Manifest, uddrag af kapitel 1: ”Bourgeoisi og proletariat”.

Friedrich Engels, ”Familiens, privatejendommens og statens oprindelse”, uddrag af kapitel 9: Barbari og civilisation.


Andre tekster (svarende til 12,65 normalsider):

Tania Ørum, ”Forord” til Mary Wollstonecrafts, ”Et forsvar for kvindens rettigheder”

Emma Holten, interview i DR2’s nyhedsprogram Deadline (1. maj 2024) om bogen ”Underskud – om værdien af omsorg” .

Ellie Anderson: "Hegel: philosophy of world history and spirit"
https://www.youtube.com/watch?v=9Dqyq-UjoVA


Faglige mål fra læreplanen. Eleven skal kunne:

- ”identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter”

- ”demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi”

- ”indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier”

- ”forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner”

- ”genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger”

- ”demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling”

- ”skelne mellem forskellige vidensformer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvad betyder det at forbedre mennesket?

I dette forløb tager vi udgangspunkt i temaet/problemstillingen ”Hvad betyder det at forbedre mennesket, og hvilke risici kan være forbundet med det projekt?”

Vi analyserer filosofiske primærtekster af Charles Darwin og Søren Kierkegaard og bruger disse analyser til at redegøre for Darwin og Kierkegaards tanker om, hvad det betyder at forbedre mennesket, og hvilke risici der kan være forbundet med det projekt.

Vi arbejder også med (1) dansk eugenisk politik i teori og praksis, (2) nutidig kritik af eugenisk politik og (3) nutidig transhumanisme som tre andre eksempler på tanker om, hvad det betyder at forbedre mennesket, og hvilke risici der kan være forbundet med det projekt.

Vi indleder arbejdet med Darwin med at drøfte, hvad der ligger i den filosofiske naturalisme og i det naturalistiske menneskesyn. Vi lægger vægt på naturalismens grundtanke om, at alt er naturligt, at alt kan måles og vejes af naturvidenskaben, og at alt kan forklares af naturvidenskaben.

Vi analyserer Darwins teori om arternes oprindelse som et eksempel på naturalisme, og vi drøfter i denne forbindelse, om Darwin er en fuldstændig naturalist, og hvordan det eventuelt kan forenes med, at han lader det være et åbent spørgsmål, hvordan de allerførste livsformer blev til. Vi drøfter også, hvordan Darwin forklarer naturlig selektion (”naturens udvalg”) ud fra ligheder med menneskets udvalg, når mennesket forædler planter og dyr.

I vores analyse af Darwins teori om arternes oprindelse lægger vi vægt på Darwins forståelse af forholdet mellem art og variant (alle dyr, der tilhører en art, er varianter, og alle varianter er potentielt begyndelsen på en ny art). Vi analyserer Darwins teori om naturlig selektion, som består i kampen for overlevelse og i bevaringen af de bedre egnede varianter.

Vi analyserer Darwins forståelse af forudsætningerne for kampen for overlevelse: at naturen hele tiden laver en masseproduktion af nye varianter, og at naturen samtidig giver begrænsede muligheder for overlevelse.

Vi analyserer også Darwins forståelse af forudsætningerne for bevaringen af de bedre egnede varianter: at de varianter, der er bedre tilpassede forholdene, overlever, og at de varianter, der overlever, har større chance for at videregive deres egenskaber til næste generation.

Vi analyserer Darwins teori om menneskets afstamning som et eksempel på Darwins teori om arternes oprindelse. Vi lægger vægt på Darwins skelnen mellem mennesker der lever som ”vilde”, og mennesker der lever som ”civiliserede”, og vi analyserer Darwins overvejelser om, hvordan den naturlige selektion kommer til udtryk hos ”vilde mennesker” og hos ”civiliserede mennesker”, herunder både i den oprindelige udvikling af de sociale instinkter og i den senere håndtering af de sociale instinkter. Mere specifikt analyserer vi Darwins overvejelser om, hvordan ”civiliserede mennesker”, der er bevidste om den naturlige selektion (Darwin og hans samtid), bør forholde sig til deres samfunds behandling af mennesker, der er svage på sjæl eller legeme.

Derefter overvejer vi, hvordan man kan diskutere forholdet mellem Darwins tanker og et historisk eksempel på eugenisk politik i Danmark, dvs. statens forsøg på at forædle befolkningens egenskaber ved at styre, hvem der kan få lov til at få børn, og hvem der ikke kan få lov til at børn. Vi analyserer Knud Christensen Steinckes formulering af det teoretiske grundlag for denne eugeniske politik i Danmark, ligesom vi arbejder med en nyere DR-artikels beskrivelse af de konkrete historiske forhold, som den eugeniske politik medførte.

Vi overvejer også, hvordan man i nutiden typisk formulerer en kritik af eugenisk politik og tanken om racevidenskab. Her drøfter vi et såkaldt ”fact sheet”, som er tilgængeligt på hjemmesiden for sundhedsmyndighederne i USA.

Endelig overvejer vi, hvordan den nutidige transhumanistiske bevægelse forholder sig til spørgsmålet om, hvad det betyder at forbedre mennesket. Vi analyserer den såkaldte transhumanistiske erklæring og supplerer med mere konkrete eksempler på transhumanistiske forslag til lovændringer.

Vi indleder arbejdet med Kierkegaard med at drøfte, hvad Kierkegaard kommunikerer til sin læser gennem forsiden og forordet til sit værk værk ”Kjerlighedens Gjerninger”, herunder hvad det indebærer, at Kierkegaard sætter sit eget navn på værket, og at Kierkegaard henvender sig til ”hin Enkelte”.
Vi analyserer værkets indledende ”Bøn” med fokus på fremstillingen af Gud som ”Kjerlighedens Gud” og fremstillingen af ”Kjerlighedens Gjerning” som oprigtig i selvfornægtelse, en kærlighedens trang og derfor uden fortjenstlighedens fordring.

Vi fordyber os i uddrag fra Fjerde Tale i Anden Følge: ”Kjerlighed søger ikke sit Eget”. Vi analyserer Kierkegaards fremstilling af forholdet mellem Gud og menneske, herunder Kierkegaards fremstilling af Guds grundposition som kærligheden og menneskets grundposition som selvkærligheden.

Vi analyserer Kierkegaards fremstilling af forholdet mellem retfærdighed og kærlighed med fokus på, hvordan retfærdigheden og kærligheden håndterer Dit og Mit. Her lægger vi vægt på Kierkegaards bestemmelse af kærligheden som en omvæltning der medfører, at der for de elskende er et ”Du og Jeg” men intet ”Dit og Mit”. Vi lægger også vægt på Kierkegaards tanke om, at det er væsentligt at være opmærksom på ”Omvæltningens Grad”.

Vi analyserer Kierkegaards tanker om, hvad det betyder at ophæve forskellen mellem ”Dit og Mit”, herunder hvordan den sande kærlighed adskiller sig fra både ”Venskab og Elskov” og fra ”Forbrydelse”. Vi arbejder med Kierkegaards beskrivelse af den sande kærliges bevægelse fra selvkærligheden gennem selvfornægtelsen til velsignelsen, og hvad denne bevægelse betyder for den sande kærliges forhold til sig selv. Mere specifikt arbejder vi med Kierkegaards forståelse af mennesket som bestående af krop, sjæl og ånd, og hvordan den sande kærliges forhold til sig selv som krop, sjæl og ånd forandres i bevægelsen fra selvkærligheden gennem selvfornægtelsen til velsignelsen. I denne forbindelse arbejder vi også med Kierkegaards skelnen mellem ”det menneskelige Sprog” og ”den guddommelige Hemmelighed”, og hvad denne skelnen betyder for, at den sande kærlige kan sige ”Alt er Mit”.

Vi analyserer Kierkegaards tanker om, hvad det betyder, at den største velgerning er at hjælpe en anden til at stå ene, herunder hvad det betyder at stå ene i ”de borgerlige Forhold”, og hvad det betyder at stå ene i ”Aandens Verden”. Vi analyserer Kierkegaards fremstilling af ”Hjælperen” og ”den Hjulpne” med fokus på Kierkegaards tanke om, at den kærlige hjælper ved at gøre sig ubemærket. Vi analyserer Kierkegaards beskrivelser af to hjælpere –  ”den ædle Skalkagtige” (= Sokrates) og ”den sande Kjerlige” –, og vi overvejer, hvad Kierkegaard gerne vil med den sammenstilling, herunder relevante ligheder og forskelle mellem de to hjælpere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer