Campus Odsherred
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Campus Odsherred
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet co_2022 HI/a - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2024/25
Institution
NEG
Fag og niveau
Historie A
Lærer(e)
Mette Møller Olsen, Søren Pfeffer
Hold
co_2022 HI/a (
co_1a HI
,
co_2a HI
,
co_3a HI
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Introduktion til historie.
Titel 2
DHO. 1920-1945. Fokus på besættelsen af Danmark.
Titel 3
Kina efter 1949
Titel 4
Vikingetiden i erindringshistorisk perspektiv.
Titel 5
Palæstinakonflikten
Titel 6
Romerriget
Titel 7
Borgerkrig i USA: 1800-tallet og i dag
Titel 8
Holocaust og andre folkedrab
Titel 9
Den sorte død og dens konsekvenser
Titel 10
Afsluttende kronologiforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Introduktion til historie.
Eleverne blev introduceret til lidt historisk metode.
Derudover arbejdede vi lidt med vores første demokrati samt det dansk-tyske forhold i perioden op til 1920.
Indhold
Kernestof:
Iversen, Kristian, Derfor historie, Columbus 2022 (det begyndende kapitel - hvorfor historie).docx
Deadline 30. marts 2022: Interview med Sonja Vesterholt, som kom til Danmark fra Sovjetunionen i 1970, og hun mener, at mange generationer af russere er bedøvede af alt for mange grusomme oplevelser igennem de sidste hundrede års russisk historie. Hu
Iversen, Kristian, Derfor historie, Columbus 2022 (1.2, Hvad er kildekritik, og hvordan laves en analyse).docx
Hjemmelektie: Hvad er kildekritik? - og hvad skal man bl.a. lægge vægt på, når der skal foretages en kildekritik?
Iversen, Kristian, Derfor historie, Columbus 2022 (Den målrettede kildekritik).docx
Genforening eller Slesvig delt? Grænsedragning og afstemningskamp i Mellemslesvig i 1920
Dansk sprog- og kulturpolitik i Slesvig, 1850-1864
Krigen i 1864
Anm_ _ Erna i krig_ samler os om genforeningen (e84551dc).pdf
Fra borgerlige rettigheder til universelle menneskerettigheder, efter 1776
Demokrati under udvikling.
1864 gav danskerne mindreværdskompleks
Supplerende stof:
Hjemmelektie:
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
DHO. 1920-1945. Fokus på besættelsen af Danmark.
Vi arbejdede med besættelsestidens vigtigste datoer: 9. april (besættelsestidens start), juni 41 (Tysklands angreb på Sovjet med deraf strammere krav på dels kommunister og dels samarbejdsregeringen), 29. august 43, som markerede afslutningen på samarbejdspolitikken og 5. juni 1945, som betød ophøret af besættelsestiden. Desuden blev der set på kvindens rolle under besættelsestiden og behandlingen af "tyskertøserne" under retsopgøret.
Indhold
Kernestof:
PETER FREDERIKSEN: DANMARK BESAT OG BEFRIET, fremstilling og kilder til belysning af Danmarks hist, SYSTIME; sider: 6-16, 26-32, 36-46, 58-61, 83-85, 100-114, 116-119, 162-173
Mindmaps 8 .marts, begyndende modstand.pdf
kildepakke_-_tyskerpigerne_og_retsopgoeret_efter_besaettelsen (1).pdf
LIVE Svend Brinkmann 30.3.2021: bogen "Vi er det liv vi lever".
Charkravaty, Dorthe og Mortensen, Hanne, De danske kvinders historie, Systime 2. udg. 2021 s. 62-65.pdf
Charkravaty, Dorthe og Mortensen, Hanne, De danske kvinders historie, Systime 2. udg. 2021 s. 62-71.pdf
Danmark, tider og temaer, Den digitale Danmarkshistorie_Højrefløjen, nazistiske strømninger..docx
Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderpartis partiprogram, 1930
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 30
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Kina efter 1949
Forløbet havde fokus på Kinas situation i hele perioden fra ca. 1949 og op til vor tid.
I perioden 1949-1970erne blev kommunistpartiets magt cementeret, primært med Mao Zedong ved taktstokken. Fra at have vundet borgerkrigen over nationalisterne og deres parti Kuomintang - som emigrerede til Taiwan -, fik KKP (Kinas Kommunistiske Parti) etableret sig på fastlands-Kina og implementeret socialismen/kommunismen under den kolde krig med bl.a. flere kampagner, hvoraf Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen er de mest kendte.
Efter Maos død i 1976 blev Deng Xiaoping rehabiliteret og han reformerede herefter landet med en økonomisk liberalisering og åbenhed overfor tidligere fjender, herunder hele den vestlige verden, hvor eksempelvis vestlige virksomheder blev budt velkommen. Den politiske liberalisering blev dog aldrig indført, hvilket i særdeleshed blev markeret med begivenhederne i 1989, hvor især studenter blev slået ned på Den Himmelske Fredsplads.
I nyere tid arbejdede vi med Vesten syn på Kina i forhold til især menneskerettighedskrænkelser, værst i Xinjiang-provinsen. Danmarks forhold til Kina arbejdede vi også kort med.
Indhold
Kernestof:
2023-08-04_Berlingske_-_04-08-2023_Løkke har altid været på det pragmatiske hold, eller det kyniske.pdf
Frederiksen, Peter, Ideologiernes kamp. Kampen om det gode samfund, Systime 2014, s. 21-23 og 40.docx
Berlingske 18. februar 2023, Kommunistpartiet har en gud_ han hedder Xi Jinping.pdf
Historieportalen (systime), Kap. 3 Det nye Kina - skabelsen af Den Kinesiske Folkerepublik (1949-66).docx
Michael Klos (red.), Kina, temaer i moderne kinesisk historie, Kulturrevolutionen 1966-1976.docx
Kilde 34
Kina åbner op.docx
Civilisationernes verdenshistorie, Sociale spændinger og politisk undertrykkelse i Kina i nyere tid.docx
Information, 26. august 2023, Forsidehenvisning_ Har vi overhovedet forstået det Kina vi fordømmer.pdf
Jyllands-Posten, 22. august 2023, En konflikt ved Taiwan kan få en stor konsekvenser for Danmark.pdf
Vestens syn på Kina - Kina set udefra
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Vikingetiden i erindringshistorisk perspektiv.
I dette forløb arbejdede vi ud over den traditionelle måde at anskue vikingetiden på med inddragelse af de kilder, der nu en gang er tilgængelige også med erindringshistorie. For kildernes vedkommende er det dog meget sparsomt, hvorfor meget af tyngden blev den erindringshistoriske vinkel, dvs. hvad vikingetiden er blevet brugt til i forskellige historiske perioder, især fra 1800-tallet og frem.
Indhold
Kernestof:
Ulrik Grubb, Menneske og samfund, Fra_ Nationalmuseet, Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet og skoletjenesten 2013, s. 15-24.pdf
Iverse, Kristian og Pedersen, Ulla Nedergård: Danmarks Historie, Mellem erindring og glemsel, 2. udgave, Columbus; sider: 26-59
Berlingske 23. august 2023_Det store selvbedrag (Anm. af Anders Lundt Hansens bog_Danmark. De første 1000 år..pdf
På sporet af historien, kap. 7_Erindringshistorie..docx
Nils Hybel_ Det danske riges tilblivelse s. 71-77. Fra Ulrik Grubb, Menneske og samfund, Fra_ Nationalmuseet, Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet og skoletjenesten 2013, s. 71-77.pdf
Matsen, Bjørn & Petersen, Ole Bjørn, Vikinger, indsigt og udsyn, Systime 2006 s. 129-138.pdf
Danmark 1. maj 2023, DRs serie _ Togtet_ om vikingerne er fremragende fjernsyn.pdf
Berlingske 17. juni 2023, Nævenyttige forskere vil gøre vikingerne _woke_. Men vikingerne var ikke som os.pdf
Weekendavisen 30. juni 2023, Wokinger og værdikrigere.pdf
VIKINGS (e724af65).pdf
VIKINGS (e724af65) (1).pdf
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 21
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Palæstinakonflikten
Efter Hamas´ angreb oktober 2023 kom Israel-Palæstina konflikten igen i verdens bevågenhed. Vi så på rødderne til konflikten, og hvordan konflikten ses såvel fra en israelsk som en palæstinensisk side. Desuden åbnede vi op for verdensscenen, og så lidt på hvordan konflikten bredte sig såvel i mellemøsten som i den øvrige verden.
Desuden havde vi også blik for religionens betydning for konflikten eller for den manglende fred, her primært set fra den israelske side af konflikten.
Indhold
Kernestof:
Lindhardt, Svend: Hellig Krig i Mellemøsten, det 20. århundredes historie, Frydenlund; sider: 80-101, 121-123
Jyllands-Posten 13. januar 2024, Vi er Israels venner. Og vi må sige fra.pdf
Hjemmespørgsmål:
2024-01-24_Berlingske_-Per Stig Møller tror ikke på en storkrig, men den gamle verdensorden er væk.pdf
2024-01-24_Berlingske_-Per Stig Møller tror ikke på en storkrig, men den gamle verdensorden er væk (1).pdf
Politiken 3. februar 2024, Reportage fra Hebron.pdf
Information, 20. januar 2024, Houthiernes ekstreme tolerance for elendighed.pdf
www.dr.dk
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Romerriget
Vi arbejdede med Romerrigets dannelse, fra den lille romerske bystat til imperiets udvidelse, som det så ud da det var størst omkring år 100 e.v.t. med fokus på de processer, der gjorde denne ekspansion mulig.
Der blev desuden lagt vægt på republikken og dens nedgangsperiode, herunder overgangen fra borgerkrig til kejserdømme, startende med Augustus i 27 f.v.t. og årsagerne til denne udvikling. Desuden arbejdede vi med afslutningen på Romerriget og hvordan Romerriget har været en inspirationskilde i perioden efter dets fald.
Indhold
Kernestof:
Historie, nr. 12 2017, Turen går til Antikkens Grækenland.pdf
Hjemmeforberedelse i forhold til sidst: Det papir I skrev på til dokumentaren bedes skrives ind i forhold til dokumentarens forskellige afsnit. For at se afsnittene: går til elevfeedback for onsdag i sidste uge.
Steg, Kristian Jepsen: På sporet af romerriget, Praxis; sider: 1, 6-11, 13-21, 29-33, 39-43, 49-66, 71-79, 111-113
Historiker: Grækernes demokrati vakler – og det var EU, der skubbede
Børsen 25. juni 2023, Sejrherre i græsk valg tager ny valgrunde - vil have absolut flertal.pdf
Iversen, Kristian, Derfor historie, Columbus 2022 (Den målrettede kildekritik).docx
Iversen, Kristian, Derfor historie, Columbus 2022 (1.2, Hvad er kildekritik, og hvordan laves en analyse).docx
Historiesyn, taget fra kapitel 13 i bogen På sporet af historien.docx
Historie nr. 11 2019, Efter imperiets kollaps LIVET GIK VIDERE I ROMS RUINER.pdf
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12,78
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Borgerkrig i USA: 1800-tallet og i dag
USA var i 1800-tallet polariseret i en sådan grad, at det resulterede i, at en række udbryderstater forlod føderationen USA og etablerede en ny alternativ statsdannelse i De Konfødererede Stater. Vi ser på optakten til dette, herunder de forskellige årsager, og på den borgerkrig som udbryderbevægelsen resulterede i.
Til sidst vil vi arbejde med forskellige aspekter ved polariseringen i nutidens USA og årsagerne hertil, herunder diskutere om Alex Garlands film Civil War udelukkende er fiktion eller om der kan være nogle realistiske perspektiver i denne filmatisering.
Indhold
Kernestof:
Berlingske 7. januar 2024, Film tænder op under en i forvejen amerikansk debat.pdf
Karl Johan Hemmersam og Ulrik Grubb: SLAVERIET OG DEN AMERIKANSKE BORGERKRIG, GYLDENDAL; sider: 6-22, 28-30, 33-34, 42-44, 50-56
Kold borgerkrig i USA? Flere og flere amerikanere bosætter sig med folk, der ligner dem selv
Berlingske 30. august 2024, Kronik_ USA i dag befinder sig i noget som umiskendeligt ligner en førkrigsperiode.pdf
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Holocaust og andre folkedrab
I forløbet blev der arbejdet med optakten til holocaust med vægt på hvordan afslutningen på 1. vk. også spillede en stor betydning for det klima, der var i Tyskland under Weimarrepublikken. Der ses på Det 3. Rige, og hvordan magten blev etableres og jøderne behandlet med udgangspunkt i Stantons stadieteori. Endelig blev der set på selve udryddelsen af jøderne og befrielsen.
Indhold
Kernestof:
3a Intro til Folkedrab. Arbejdsselv 25. okt. 2024.docx
3a Kompendie til forløbet og Det Tredje Rige og Holocaust.pdf
The Path to Nazi Genocide, Chapter 1/4: Aftermath of World War I and the Rise of Nazism, 1918–1933
3a Nazistisk kunst og propaganda. Et politisk redskab.pptx
The Nazi Euthanasia (T4) Programme
Prøvesæt 3a Nazisme og holocaust.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Den sorte død og dens konsekvenser
I forløbet fokuserede vi på synet på sygdomme i middelalderen, herunder behandlingen af de forskellige sygdomme. Desuden har vi set på, hvad man anså for årsagerne til sygdomme. Vi underlagde den sorte død en særskilt analyse, som afsluttede med en analyse af dens konsekvenser. I den forbindelse inddrog vi reformationen, humanismen og renæssancen.
Indhold
Kernestof:
Introduktion til Middelalderen.docx
Brøndum, Kristian: Pestens Tid, Columbus; sider: 41-42, 44-46, 70-93
Den lille hjælper til historie (NY BOG), s. 16-36
Kauffeldt, Søren & Nielsen, Lasse: Den lille hjælper til historie, Columbus; sider: 74-83
Kristeligt Dagblad 24. april 2020, Den sorte død gav Vesten en voldsom dynamik.pdf
Humanismen | VORES VERDENSHISTORIE
Humanismen Fra Vores verdenshistorie.docx
Reformationen Fra vores Verdenshistorie, første halvdel.docx
Hjemmelektie: Vær klar til små fremlæggelser fra arbejdet fra sidst. Desuden skal du i forhold til lektien kunne besvare:
Reformationen fra vores Verdenshistorie, anden halvdel (de første 6 sider har vi allerede læst).docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Afsluttende kronologiforløb
Fungerede primært som repetition af de forskellige forløb, nr. 2-7, og hvor grupperne brugte metode, periodisering, årsags-konsekvens model, erindringshistorie m.m. i forhold til forløbet - og undersøgte hvorvidt der i forløbet er sket noget, historiefagligt eller andet siden vi arbejdede med det. Desuden skulle forløbet perspektiveres i forhold til øvrige forløb.
Indhold
Kernestof:
Se undervisningsbeskrivelsen igennem - og se om der er emner, hvor du føler, at der er nogle lidt for store huller.
Få sat dig godt ind i det forløb du repeterer sammen med andre i din gruppe. Dvs. få styr på forløbet og det materiale vi har arbejdet med ved at gå undervisningsbeskrivelsen i gennem.
I fremlægger det forløb, som I har forberedt de sidste par gange.
Repetition af de metoder vi har brugt i arbejdet med tekster og kilder:
Kauffeldt, Søren & Nielsen, Lasse: Den lille hjælper til historie, Columbus; sider: 74-83
På sporet af historien, kap. 7_Erindringshistorie..docx
Historiesyn, taget fra kapitel 13 i bogen På sporet af historien.docx
Iversen, Kristian, Derfor historie, Columbus 2022 (det begyndende kapitel - hvorfor historie).docx
Iversen, Kristian, Derfor historie, Columbus 2022 (1.2, Hvad er kildekritik, og hvordan laves en analyse).docx
Iversen, Kristian, Derfor historie, Columbus 2022 (Den målrettede kildekritik).docx
Hvad er en god problemstilling.docx
Eksamensskabelon HISTORIE.docx
Brøndum, Kristian: Pestens Tid, Columbus; sider: 16-36
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 5
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/765/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73565329963", "T": "/lectio/765/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73565329963", "H": "/lectio/765/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73565329963" }