Holdet co_2022 HI/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution NEG
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mette Møller Olsen
Hold co_2022 HI/b (co_1b HI, co_2b HI, co_3b HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetid - samtid og erindring
Titel 2 De Slesvigske krige og dansk identitet
Titel 3 Den europæiske imperialisme
Titel 4 Kenya fra koloni til selvstændighed
Titel 5 Middelalder og korstog
Titel 6 Barcelona
Titel 7 Det Tredje Rige og Holocaust
Titel 8 Det antikke Grækenland - samtid og historiebrug.
Titel 9 Kronologiforløb inkl. læreplansarbejde og metode

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetid - samtid og erindring

Forløbet tager udgangspunkt i Vikingetidens kendetegn, periodisering samt hvordan forskellige kilder beretter om vikingerne og derved giver forskellige vidnesbyrd. Endvidere arbejdes der med vikingetidens erindringshistoriske betydning for den danske identitet i dag og diskussionen omkring vikingetiden er en særskilt periode.
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarkshistorien
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationaldannelser i Danmark
- Historiebrug og - formidling
- Historiefaglig teori og metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 De Slesvigske krige og dansk identitet

Forløbet tager udgangspunkt i De Slesvigske Krige og den nationalisme der prægede Danmark fra begyndelsen af 1800-tallet og som kulminerede efter nederlaget i 1864. Der arbejdes med hvordan kultur og politik smeltes sammen i en forståelse af hvad dansk identiet var og hvordan dette kunne føre til to krige på kort tid. Endvidere arbejdes der med krigens virknings- og erindringshistorie for det danske samfund i dag og hvordan vi fremstille den historieskrivning.
Forløbet blev afsluttet med DHO og et tæt samarbejder med Dansk A.
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks og Europas historie
- Forskellige styreformer og samfundsorganisationer
- Stats- og nationsdannelse i Danmark
- Nationale og regionale konflikter
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati i et nationalt perspektiv
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Den europæiske imperialisme

Forløbet vil have et fokus på den europæiske imperialisme i slutningen af 1800-tallet og frem til 1. verdenskrig. I forløbet arbejdes der med forudsætningerne for de vesteuropæiske stormagters fordeling og erobring af kolonier i Afrika, samt hvilke motiver der drev imperialismen. Endvidere arbejdes der med afkoloniseringen og hvordan Afrika igen er centrum for interesser fra stormagter.
Kernestof:
- Hovedlinjer i Europas og verdens historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kultur og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Stats og nationsdannelser
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i et globalt perspektiv
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kenya fra koloni til selvstændighed

Forløbet tager afsæt i forløbet omkring den europæiske imperialisme og den efterfølgende afkolonisering. Viden omkring motiver og drivkræfter for kolonisering bringes med i dette forløb. Fokus er på Kenyas historie fra slutningen af 1800-tallet og til i dag. Der arbejdes med Kenyas kolonisering, afkolonisering og selvstændighed ud fra begreberne state- og nationbuilding.
Kernestof:
- Hovedlinjer i Europas og verdens historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kultur og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Stats og nationsdannelser
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i et globalt perspektiv
- Politiske og sociale revolutioner
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Middelalder og korstog

Forløbet tager afsæt i den europæiske middelalders korstog mod Det Hellige Land. Herunder middelalderens samfund og forklaring på hvorfor paven i 1095 kunne befale et korstog. Endvidere arbejdes der med vinkler på korstogstiden samt hvordan den opfattes og formidles i dag. I forløbet er der endvidere et fokus på hvordan middelalderens korstog var med til at igangsætte renæssancens ideer og nybrud indenfor bla. viden, kunst og filosofi. Forløbet afrundes med vinkler på hvordan begrebet korstog anvendes i dag.
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdenshistorie fra antikken til i dag
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug og - formidling
- Historiefaglig metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Barcelona

Forløbet har 3 nedslag gennem historien og tager sit udgangspunkt i romernes grundlæggelse af Barcelona / Barcino som en magtpolitisk og økonomisk forpost i Romerriget. Herefter arbejdes der med Ildefons Cerdas urbane transformation af det moderne Barcelona i 1800-tallet. Dette kobles til sidste nedslag hvor masseturismens konsekvenser undersøges og kobles til arbejdet med demokratiske og bæredygtige løsninger for de lokale gennem oprettelsen af Superillas.
Forløbet er tonet med et forløb i dansk omkring kulturmøder og en del af klassens studietur til Barcelona. I Barcelona har eleverne udarbejdes skriftlige refleksionsopgaver omkring mødet med kultur og arkitektur.
Kernestof:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Kulturer og kulturmøder I Europas og verdens historie.
- Politiske og sociale revolutioner.
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i et nationalt og globalt perspektiv.
- Globalisering
- Historiefaglige teorier og metode.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ny opgave 16-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Det Tredje Rige og Holocaust

I forløbet arbejdes der med NSDAPs vej til magten i 1920'ernes og 1930'ernes Tyskland. Herunder den lange linje fra 1. Verdenskrig over økonomisk krise til 2. Verdenskrig. Der arbejdes med vejen til Holocaust gennem Stantons 10 stadier, som kobles til udviklingen i det nazistiske Tyskland. Endvidere arbejdes der med Hannah Arendts teori om ondskabens banalitet, hvad ondskab er og den tankeløshed man kan opfatte ondskab som. I forløbet inddrages der også andre folkedrab, definitioner på folkedrab samt oprettelsen af FN og Menneskerettighederne.
Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Politiske og sociale revolutioner.
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i et nationalt og globalt perspektiv.
- Holocaust og andre folkedrab.
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- Historiebrug og - formidling.
- Historiefaglige metoder og teori.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Det antikke Grækenland - samtid og historiebrug.

Forløbet tager udgangspunkt i det antikke Grækenland omkring Perikles tid og udviklingen hen mod at gøre bystaten Athen til den dominerende magt i Grækenland. Perioden omkring ca. 480 fkr. til 404 fkr betragtes ofte som en storhedstid for demokrati, vækst og kulturel blomstring men er samtidig også en periode kendetegnet ved De Peloponnesiske Krige mellem Athen og Sparta. Der arbejdes med de to bystaters kendetegn, samt baggrund for konflikten. Endvidere belyses der hvordan vi i dag bruger fortiden og fortællingen om det athenske demokrati og hvordan vi opfatter demokrati i dag.
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- Politiske og sociale revolutioner.
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i et nationalt og globalt perspektiv.
- Historiebrug og -formidling.
- Historiefaglig metode.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kronologiforløb inkl. læreplansarbejde og metode

Forløbet er det obligatoriske kronologiforløb ved afslutningen af 3g. Vi arbejder med kronologi både som traditionel tidslinje, som flow-chart ift. hvad der påvirker en udvikling samt diskuterer periodiseringsprincipper. Endvidere genbesøges hvert forløb, hvor vi taler om hvert forløbs kendetegn, samt årsager og konsekvenser ift. perioden. Modellen over diakron og synkron analyse inddrages hvor det er relevant samt vi ser på historiefagets 3 dele: viden, metode og bevidsthed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer