Holdet co_2022 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution NEG
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jesper Carlsen
Hold co_2022 HI/c (co_1c HI, co_2c HI, co_3c HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati i Danmark; 1849-1920
Titel 2 Eksamensemne: DHO: Danmark 1920-45
Titel 3 Afroamerikansk historie
Titel 4 Eksamensemne: Den kolde Krig
Titel 5 Eksamensemne: Hitlers vej til magten og Holocaust
Titel 6 Eksamensemne: Velfærdsstaten i erindring
Titel 7 Eksamensemne: Romerriget - Slaver og Gladiatorer
Titel 8 Eksamensemne: Temaer i Middelalderen
Titel 9 Eksamensemne: Kina efter 1949
Titel 10 Eksamensemne: Putins Rusland
Titel 11 Afsluttende kronologisk forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 Eksamensemne: DHO: Danmark 1920-45

Vi arbejdede med besættelsestidens vigtigste datoer: 9. april (besættelsestidens start), juni 41 (Tysklands angreb på Sovjet med deraf strammere krav på dels kommunister og dels samarbejdsregeringen), 29. august 43, som markerede afslutningen på samarbejdspolitikken og 5. juni 1945, som betød ophøret af besættelsestiden.
Udover at arbejde med de klassiske emner (og arbejde med den klassiske metode), som modstandsbevægelsen, årsager til samarbejdet og danskere i tysk tjeneste, arbejdede vi med erindringshistorien - såvel historiografien som erindringspolitik, og så på hvad der i stedet ud fra denne erindringshistorie var omdrejningspunktet for den historiske analyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Eksamensemne: Den kolde Krig

Forløbet om den kolde krig søger at danne et overblik over udviklingen i forholdet mellem USA og vesten og Sovjetunionen i anden halvdel af det 20. århundrede. Nedslag i begivenheder og lande giver eksempler på konsekvenserne af den politik der blev ført af de to supermagter, mens fokusset på magternes doktrinerne viser hvilke tanker der ligger bag denne politik. Der er i forløbet blevet lagt vægt på væsentlige begreber som kan være med til at beskrive årsager og begivenheder under Den Kolde Krig.

Fokuspunkter:

- supermagternes doktriner
- Ideologiernes kamp
- DDR
- årsagen til afslutningen på Den Kolde Krig

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Bøger:
Frederiksen, Peter: Ideologiernes kamp. Kampen om det gode samfund, Systime,  2014
Nikolajsen og Ohnesorge: Den Kolde Krigs Verden (Ibog),  Systime, 2022
Kai Otto von Barner: Den Kolde Krig (Ibog), Systime, 2012
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Eksamensemne: Hitlers vej til magten og Holocaust

Forløbet følger NSDAPs fremkomst i tyskland og forfølgelsen af den jødiske befolkning, fra det tyske nederlag i Første Verdenskrig til Adolf Hitlers udnævnelse til Rigskansler og konstruktionen af KZ-lejre under Anden Verdenskrig.

Fokuspunkter:
- Den fascistiske Ideologi
- Raceideologien
- NSDAPs propaganda og historiebrug
- Hitlers vej til magten

Kernestofpunkter:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Bøger:
Michael Klos: Den Første Verdenskrig - Europas historie 1870-1930 (ibog), Systime, 2025
Jacob Halvas Bjerre: Holocaust (ibog), Systime, 2022
Frederiksen, Peter: Ideologiernes kamp. Kampen om det gode samfund, Systime 2014
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Eksamensemne: Velfærdsstaten i erindring

Forløbet omhandler ideen om den danske velfærdsstat og strækker sig fra perioden 1890'erne og frem til i dag. i forløbet arbejdes der med nedslag i den over 100-årige historie som beskriver velfærdsstatens udvikling. et væsentligt element i forløbet er det erindringshistoriske aspekt - hvem skabte velfærdsstaten?

Fokuspunkter:

- Fra den værdigt trængende til den universelle velfærdsstat  
- Velfærdsstaten rammen for dansk politik og dens partier
- Den borgerlige og den socialdemokratiske grundfortælling
- Er konkurrencestaten fremtidens velfærdsstat?

Kernestofpunkter:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige samfundsorganiseringer
- politiske ideologier
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Bøger:

Iversen, Kristian og Pedersen, Ulla Nedergård: Danmarks Historie, Mellem erindring og glemsel, 2. udgave, Columbus

Fokus - kernestof i historie 3, red.: Ulrik Grubb og Karl-Johann Hemmersam, Gyldendal, 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 9,89 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Eksamensemne: Romerriget - Slaver og Gladiatorer

Forløbet fokuserer på de sociale strukturer og magtstrukturen omkring republikken,samt overgangen til kejserdømmet med fokus på Augustus som kejser.

Fokuspunkter:

- Romerrigets magtstruktur
- Kejseren og elitens brug af propaganda
- Slavernes forhold
- Gladiatorer realitet og myte

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiefaglige teorier og metoder.

Bøger:
Frederiksen og Søndberg: Grundbog til Verdenshistorien ind 1750, Systime, 2008
Jesper Carlsen: Romerrigets historie – fremstillinger og kilder (ibog), Systime, 2015
Suno Scharling: Augustus - Den Første Europæer, Gyldendal, 1999
Bryld, Carl-Johan: Om Verden før 1914 – i dansk perspektiv (ibog), Systime, 2020
Kristian Jepsen Steg: På Sporet af Romerriget, Praxis, 2015
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Eksamensemne: Temaer i Middelalderen

Forløbet søger at give en bred forståelse for den 1000 årige periode i Europas historie betegnet middelalderen. Dette forløb har sit fokus på overordnede samfundsstrukturer og kirkens rolle. Her er fagbegrebet periodisering især interessant og der diskuteres hvordan periodiserings principper er i spil i forbindelse med inddelingen af middelalder i perioder

Fokuspunkter:
Konge og adel
Middelalderens magtstruktur
Kirke og kristendom
Middelalderen i perspektiv

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiefaglige teorier og metoder.

Bøger:
Fokus - kernestof i historie 1, red.: Ulrik Grubb og Karl-Johann Hemmersam, Gyldendal, 2016
Bryld, Carl-Johan: Om Verden før 1914 – i dansk perspektiv (ibog), Systime, 2020
Frederiksen og Søndberg: Grundbog til Verdenshistorien ind 1750, Systime, 2008
Larsen og Smitt: En europæisk verdenshistorie, Systime, 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Eksamensemne: Kina efter 1949

Forløbet har fokus på Kinas situation i hele perioden fra ca. 1949 og op til vor tid.

I perioden 1949-1970erne blev kommunistpartiets magt cementeret, primært med Mao Zedong ved taktstokken, hvor han implementerede socialismen/kommunismen under den kolde krig med bl.a. flere kampagner, hvoraf Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen er de mest kendte.

Efter Maos død i 1976 blev Deng Xiaoping rehabiliteret og han reformerede herefter landet med en økonomisk liberalisering og åbenhed overfor tidligere fjender, herunder hele den vestlige verden, hvor eksempelvis vestlige virksomheder blev budt velkommen. Den politiske liberalisering blev dog aldrig indført, hvilket i særdeleshed blev markeret med begivenhederne i 1989, hvor især studenter blev slået ned på Den Himmelske Fredsplads.

Efter 1992 blev statens forsørgerpligt, "Risskålen af jern", over for individet også fjernet - og Kina er i dag en stat, der har en betydelig ulighed og liberalistisk tilgang på det økonomiske område

Bøger:

METTE HOLM: KINA - FRA KEJSERDØMME TIL KAPITALISME, FRYDENLUND

Frederiksen, Peter: Ideologiernes kamp. Kampen om det gode samfund, Systime 2014

Bech, Nielsen og Holmgaard: Kina - Temaer i Moderne Kinesisk Historie, Systime (2022)

Fokuspunkter:
Kommunismen som ideologi
Maos Kina
Liberaliseringen af Kina efter Mao
Kinas forhold til Vesten

Kernestofpunkter:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Eksamensemne: Putins Rusland

Forløbet fokusere på opbygningen af Putins magt, konflikten med Ukraine og frem for alt den grundfotælling om Rusland som Puntin har opbygget og den historiebrug der ligger i denne fortælling.

Materialer:
Forløbet har taget udgangspunkt i bogen Rusland - Nye og Gamle Fortællinger af Poul Steiner Jens og Karsten Jakob Møller


Fokuspunkter:
Den russiske grundfortælling
Historiebrug
Styreformer
Magtforholdet mellem Rusland og NATO efter Den Kolde Krig

Kernestofpunkter:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer