|
Titel
1
|
Ny dansk prosa og webisode
Vinter 2022/23
1c Dansk SJ
Forløbet udgøre 5% af undervisningen
Ny dansk prosa og webisode
- Den ny novelle, kortprosa og webisoden: Doggystyle (III, 2022) af Anna Emma Haudal
Intro:
Hvordan får man de talende til at lyde naturligt? Her menes eksempelvis de karakterer, der optræder i noveller og i tv-drama eller nettets webisode. To nye udgivelser fra efteråret 2019-22 er netop blevet rost for at ramme det naturlige. ”Jeg er ikke i tvivl om, hvorfor det fungerer. Det er, fordi vi endelig har fået en dansk fiktionsserie, hvor karaktererne taler som rigtige mennesker”, lyder det i anmeldelsen af ”Doggystyle” i Politiken (28.10.2019).
Ligeledes er forfatteren Thomas Korsgaard med novellesamlingen ”Tyverier” (2019) modtaget positivt for med enkle midler at tegne en genkendelig situation: ”Korsgaards sætninger og replikker er gode hele vejen igennem” (Politikens anmeldelse 25.9.2019).
Formålet med dette forløb er at se på novellegenren, der har sine rødder helt tilbage i 1300-tallet, og som stadig lever i bedste velgående. Novellen har imidlertid undergået mange forandringer i sin lange historie, influeret af de idehistoriske strømninger, der op igennem tiden har afløst hinanden.
Og måske skal man endnu længere tilbage i historien for at finde ophavet til novellen. For var historieskrivningens fader, grækeren Herodot, ikke også en god novellist?
Herodot beviste, at når man skulle fortælle fængende, så virkede anekdoten som et stof, der kunne fastholde tilhøreren. Herodot tog altså over fra en mundtlig tradition, der har eksisteret, så længe der har været mennesker til. Før alfabetets udbredelse bar en lang række af historiefortællere = logografer en tradition videre, og da Herodot skriver sin historie på papyrusrullerne, tager hans stil farve af det mundtlige, den gode fortælling, og her har vi kimen til novellen: den alvidende fortællers foregribelse af pointen, inden fortællingen er fortalt, overgangsled: ”Derved gik det sådan til”, fortælling. Der indtræffer en begivenhed i Herodots fortælling, ikke uventet, for det ville da være mærkværdigt at forberede en narration uden at have noget narrativt nyt at berette. Nyhed er netop én af de mange betydninger, som ligger i novellen.
I novellen er begivenheden i centrum i bogstaveligste forstand: Vi opererer med faserne: Præbegivenhedsfase – begivenhed – postbegivenhedsfase. Dette er mønsteret for den klassiske novelle: for så vidt en lukket struktur, præget af den idealistiske tidsalder, den blev født i. Der er en bagvedliggende orden, som begivenhedsforløbet forholder sig til. De ofte tragiske hændelser kan forklares i en pointe: determinationspunkt og tolkningspunkt. Formen kan siges at være livsbekræftende trods de ulykker og hjerteve, som narrationen fører med sig.
1900-tallets moderne novelle er ikke helt så strukturfast som den klassiske. Den er åben, fortællerinstansen er løs modsat tidligere, forløbet ofte uafsluttet. Kort sagt spejler den moderne novelle modernismens verdensbillede: splittelse, mangel på oplevelse af sammenhæng, identitetens opløsning. Disse iagttagelser gælder den indholdsmæssige side af novellen.
Moderniteten har dertil også ført en formmæssig eksperimenteren med sig. Man ser det eksempelvis hos Jan Sonnergaard i ”Polterabend”, der har en særpræget fortæller, der beretter om et handlingsforløb, som han umuligt kan have overværet.
Formmæssigt har 1990’erne og allerseneste tid også vist, at forfatterne eksperimenterer med kortprosaformer, dvs. prosa, der ikke opfylder novellekategorier som forløb, begivenhed, subjekt/fortæller, pointe, slutpunkt etc. En kortprosatekst kan være på få linjer eller ord.
I forløbet indgår også førnævnte webisode.
Grundbøger:
Primært kopierede tekster
Håndbog til dansk
Faglige forbindelser i dansk: Antologi-delen
Webisoden og det naturlige sprog
1. Anna Emma Haudal: ”Doggystyle III” (DR:TV, 2022, afsnit 2)
Nye novellebud fra de seneste årtier
2. Thomas Korsgaard: ”Tyverier”, 2019 (værklæsning 1)
3. Iben Krogsdal: ”PER 2” (2011)
4. Julia Butschkow: ”Kartofler, kød, noget grønt” (2011)
5. Hanne Richardt Beck: ”3.tv.” (2000) (I “Faglige forbindelser”)
6. Peder Frederik Jensen: ”Solen har travlt” (2014)
7. Naja Marie Aidt: ”En kærlighedshistorie” (1993) (Faglige Forbindelser)
Teori og litteratur
8. Afsnit 3 i Håndbog til dansk (opdeles til læsning i afsnit undervejs med novellerne)
9. Herodot: ”Mestertyven” (”den egyptiske novelle”) (skrevet og fortalt ca. 430 f.Kr.)
10. Giovanni Boccaccio: ”Bodsøvelsen” fra ”Dekameron” (1348-53) (Faglige forbindelser)
Noveller fra den moderne tradition 1947-1997
11. Tove Ditlevsen: ”Nattens dronning” (1952) (Faglige Forbindelser)
12. Jan Sonnergaard: ”Polterabend” (1997)
13. Cecil Bødker: ”Døvens dør” (1961)
14. Helle Helle: ”Fasaner” (1996)
15. Martin A. Hansen: ”Agerhønen” (1947)
Kortprosa
16. Peter Adolphsen: ”Luboslav Hacek: En lille historie med læseren-vælger-selv-system” (2000)
17. Kim Blæsbjerg: ”Drengen har lagt en fælde for sin fader” og ”Ræven” (2002)
18. Christina Hesselholdt: ”Shake” og ”Månestrålesofaen” (1998)
|