Holdet co_2022 SA/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution NEG
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mathias Tensfeldt Prasse, Stig Fraulund Sørensen, Søren Pfeffer
Hold co_2022 SA/b (co_2b SA, co_3b SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk økonomi i en globaliseret verden
Titel 2 Sundhed
Titel 3 Demokratiets tilstand i USA. Bruges i SRO.
Titel 4 Demokratiets udfordringer
Titel 5 Hvor mulig er en verdensfred?
Titel 6 Staters/dansk udenrigspolitik
Titel 7 Økonomi 2.
Titel 8 Medborgerskab og medier
Titel 9 Ulighed og velfærd, samt opsamling
Titel 10 Repetition og opsamling på Samfundsfag A-niveau
Titel 11 Forløb#1

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk økonomi i en globaliseret verden

Omfang: 18%

Eleverne stifter for første gang bekendtskab til økonomi, så derfor vil vi arbejde med, hvordan økonomien fungerer, hvilke målsætninger, der er for alle stater - men primært med et dansk sigte. Desuden vil vi arbejde lidt med de forskellige økonomiske politikker. Endelig vil vi åbne op for verden, og se hvilke forandringer, der finder sted i disse år, hvor globaliseringens vilkår, bl.a. pga. de ændrede globale magtmønstre, har oplevet en tilbagevenden til en mere (neo-)merkantilistisk politik, dvs. protektionisme på baggrund af corona-krisen samt Ruslands aggression overfor Ukraine, men også Kina supermagtstatus og frygt for hvad den kan medføre. I forbindelse med det globale perspektiv arbejdede vi med teorier om hvorfor vi bør handle med hinanden (handelsteorier) samt dansk medlemskab af EU, og den økonomiske integration i forhold hertil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Sundhed

Omfang: 13%

Vi vil arbejde med sundhed (fysisk og mental sundhed) ud fra et sociologisk, et politisk og et økonomisk perspektiv. I forhold til det sociologiske perspektiv vil vi arbejde med den ulighed der finder sted i sundhed. Hvordan kan det være, at uddannelse spiller en så stor rolle for sundhed, og hvordan kan det være at vores velfærdsstat ikke har reduceret den ulighed, der finder sted på dette område? Desuden vil vi se på ungdommen og den mentale sundhed. For at finde svar vil vi gå til nogle sociologer, som giver svar på nogle af disse spørgsmål. Desuden vil vi se på aktør-struktur perspektivet, og det er strukturen eller aktøren, som er årsagen til sundhed eller mangel på samme.
Det politiske aspekt bliver med udgangspunkt i ideologierne og deres syn på især statens rolle på sundhedsområdet. Hvordan forholder ideologierne sig til det? Især menneskesynet spiller en rolle for en forståelse heraf. Vi vil også kort berøre statens mulighed for at føre oplysningskampagner, og hvorvidt disse er effektive eller hvad der skal til før de bliver det. I relation hertil arbejdede vi med forskellige elementer af magtbegrebet.
i relation til det økonomiske aspekt vil vi se på velfærdsstaten og dens mulighed for at benytte den nyeste medicin m.m. i en situation med en demografisk ugunstig udvikling (flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Demokratiets tilstand i USA. Bruges i SRO.

Omfang: 16,5%

Vi tog udgangspunkt i episoden den 6. januar 2021, hvor kongressen i USA blev bestormet af Trump-tilhængere, der ikke ville acceptere præsidentvalgets udfald. Et udfald, hvor Biden trak det længste strå, men Trump-administrationen ville ikke acceptere dette, og mente i stedet, at der var tale om valgfusk, og direkte eller indirekte opmuntrede sine tilhængere til at tage sagen i egen hånd - dvs. benytte sig af udemokratiske metoder.  
Men hvordan ser det så ud med demokratiets tilstand i USA. Vi går det formelle system efter i sømmene, instanserne der administrerer check and balances systemet, som jo egentlig skulle håndterer magtmisbrug, herunder diktatoriske tendenser. Alligevel er der ryster ude, som ser negativt på USAs situation, herunder om det vil være muligt at fastholde det demokratiske ideal og forbillede for omverdenen.
Desuden arbejdede vi med:
- vælgerne og polariseringen i det amerikanske system, herunder vælgeradfærd.
- Partierne og deres placering på den fordelings- og værdipolitiske akse.
- Partiernes adfærd, herunder modeller til at forstå denne.
- Endelig mediesysstemet og hvordan medierne kan være med til at få demokratiet på vildspor.
Vi sammenlignede langt hen ad vejen de amerikanske tilstande med danske.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Demokratiets udfordringer

Omfang: 6,5%

Som en fortsættelse af forløbet om USA, tager vi temperaturen på det danske demokrati. Vi arbejdede med:
- Demokratibegrebet
- Demokratiopfattelser
- Medierne og demokratiet
- Medborgerskabet: den republikanske overfor den forbrugerisme.
- Partiudviklingen fra massepartier til markedspartier og årsagerne hertil.
- Populisme
- Partiadfærd
- Danmark i EU
- Suverænitetsbegrebet i EU. Forskellen op formel og reel suverænitet.
- Institutionerne, lovgivgivningen og spørgsmålet om et demokratisk underskud.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvor mulig er en verdensfred?

Omfang: 4,5%

Forløbet så på de forskellige retninger inden for IP-teori, og på hvordan disse så på muligheden for fred.

I vores forløb arbejdede vi derfor med teorierne realisme, neorealisme, liberalisme og konstruktivisme, der hver især giver forskellige perspektiver på internationale relationer. Realismen fokuserer på staters magt og sikkerhed som centrale elementer i en anarkisk verdensorden, hvor stater handler ud fra egeninteresse. Neorealismen deler dette fokus på magt, men understreger de strukturelle betingelser i det internationale system som afgørende for staters adfærd. Liberalismen, derimod, ser samarbejde, internationale institutioner og normer som vigtige faktorer i fremme af fred og stabilitet. Konstruktivismen adskiller sig ved at fokusere på, hvordan idéer, identiteter og normer former staternes interesser og adfærd, og påpeger, at virkeligheden i international politik er socialt konstrueret snarere end givet. Grundlæggende er realismen mest pessimistisk i forhold til at fred er muligt, hvorimod liberalismen og konstruktivismen er mest positive - og for neorealisterne handler det om, at strukturen sætter vilkårene - her er bipolariteten mest stabil. I den unipolære situation afhænger synet på fred som en mulig løsning, om man er offensiv eller defensiv neorealist.

Inden for hver retning arbejdede vi med forskellige begreber og deres tilgang til magt, hvor realister og neorealister primært fokuserer på ressourcemagt, især hård magt som militær og økonomisk kapacitet.  Liberalismen anerkender både hård og blød magt og fremhæver institutionel magt, hvor internationale organisationer og samarbejde kan fremme fred og stabilitet. Konstruktivismen ser magt som en social konstruktion og fokuserer især på blød magt, hvor normer, idéer og identiteter kan forme adfærd, samt på hvordan strukturel magt skabes gennem sociale interaktioner og fælles forståelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Staters/dansk udenrigspolitik

Omfang: 3,5%

Vi arbejder med dansk udenrigspolitik, og ser på småstaten i forhold til andre typer af stater, mellemstaten og stormagten. Vi har arbejdet med determinanter, kapabiliteter og forskellige udenrigspolitiske midler: stokken, guleroden og prædiken, hvor småstaten især er at finde i de to sidste.
Vi så også på sikkerhedsbegrebet (det snævre og udvidede sikkerhedsbegreb) og de forskellige sikkerhedstrusler, og hvordan stater, Danmark, forsøger at sikre sig mod disse.
Desuden arbejdede vi med danske udenrigspolitiske mål, herunder udviklingen og adfærden i forhold til disse med seneste skud på stammen i Danmarks officielle udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske strategi, der betegnes pragmatisk idealisme.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Økonomi 2.

Omfang: 10%

Forløbet handler om forskellige måder at indrette et lands økonomi på med fokus på alternativer til vækstøkonomi samt forholdet mellem klimaet og økonomisk vækst. Der arbejdes også med politiske skillelinjer og partiadfærd ift. klimaet. Endelig arbejdes der med individernes reaktionsmønstre ift. klimaforandringerne.

Vi lavede også en "cross-over-time" med 2.a. hvor perspektiver på international politik og internationalt samarbejde bragt i spil sammen med økonomisk teorier om vækst og bæredygtighed. COP-29 blev brugt som case.

Emner:
-Lande med trivselsøkonomi
-Grønt iværksætteri
-Biobrændsel
-Reaktioner på klimaforandringerne
-COP 29

Teori:
-Vækstøkonomi, grøn vækst og doughnutmodellen
-Negative eksternaliteter
-Økonomiske mål og målkonflikter
-Molins model
-Kaare Strøms model
-Thomas Ziehes reaktionsmønstre
-Ulrich Bechs risikosamfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Medborgerskab og medier

Omfang: 9%

Forløbet handler om mediernes rolle i vores demokrati og de ændringer der har været i mediebilledet i nyere tid. Fokus har været på kritisk tænkning og konsekvenserne af det ændrede mediebillede. Vi bruger Donald Trump Jr.s besøg til Grønland som case.

Teori:
Spin
Politisk markedsføring
Diskursanalyse
Goffman og Meyrowich: Frontstage, middle region og backstage
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Ulighed og velfærd, samt opsamling

Omfang: 13,5%

Forløbet handler om den globale ulighed. Fokus har været på ligestilling mellem kønnene, udviklingsarbejde og forskelle mellem forskellige lande ift. velfærdsidealer og politiske skillelinjer.

Teori:
Velfærdsmodeller
Politiske skillelinjer ift. ulighed og ift. kønsroller
Ulandsbistand (Dambisa Moyo: Mikro-makroparadokset)
Normer, sociale roller og social kontrol
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Repetition og opsamling på Samfundsfag A-niveau

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb#1


Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Forløb 1
Forløb 2
Forløb 3
Forløb 4
Sociale og kulturelle forskelle og ulighed
Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Køn, kønsroller og kønsidentitet
Biodiversitetens krise (kort forløb sammen med biologi)
Forløbets indhold og fokus Sociale og kulturelle forskelle og ulighed
Materiale:
P. Brøndum og T.B. Hansen: Luk samfundet op! Columbus 2017, s. 89-107 og 177-184.
Fokus på:
Livsformer
Livsstile
Minervamodellen
Pierre Bourdieus feltteori/kapitaler og habitus
Levevilkår
Socialarv og social mobilitet
Fattigdom
Forskellige velfærdsmodeller:
-den residuale velfærdsmodel
-den korporative velfærdsmodel
-den universelle velfærdsmodel

Luk samfundet op!, s.108-118
Politiske ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme.

Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Materiale:
P. Brøndum og T.B. Hansen: Luk samfundet op!, s. 30-80.
Fokus på:
Socialisering: Primær og sekundær socialisering, dobbelt socialisering og tertiær socialisering
Familietyper
Normer og roller
George H. Meads rolleovertagelse
Identitetsniveauer
Kulturelle forskelle
Integrationstyper
Alex Honneths tre anerkendelsesbehov
Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund
Thomas Ziehes teori om den kulturelle frisættelse
Ulrich Becks risikosamfund
Hartmut Rosas accelerationsteori (Vi er fanget i hamsterhjulet)
Thorkil Klint: Generation rastløs. Pol. 02.02.2013.
Melissa M. Elsborg: Kun de smukke gymnasieelever bliver inviteret med til middag. Pol. 01.02.2014.
Den nye socialkarakter
Pernille G. Olson: Bange for at gå glip af noget? Jyllands-Posten 31.12.2011.
Trine Munk-Petersen: Instagram overvejer at gøre likes usynlige. Berlingske 24.04.2019.
Karoline G. Nielsen: Jeg bruger mange timer på sociale medier – det kan jeg ikke se er et problem. Ugeavisen Sønderborg 16.02.2022.
Henrik Jensen: Lidt mere kæft, trit og retning ville være skønt. Politiken 29-08-2009.
Eva G. Boesen: Bydelsmødre bygger bro til det danske samfund. Samvirke februar 2023.
Richard Sennett – Om senmodernitetens konsekvenser – det fleksible menneske.
Fordisme og post-fordisme.
Maslows behovspyramide.

Køn, kønsroller og kønsidentitet
Materialer:
K. Nicolajsen m.fl.: Samfundsfag på tværs. Tema 1: Køn i det senmoderne samfund. Systime 2021, s. 17-34.
Gregers Friisberg og Irene Kaufmann: Individ og samfund. Kapitel 12: Kønsidentitet og kønsroller, s. 129-135.
Lisa Seidelin: Tvivl midt i livet: ”Så tænkte jeg, om jeg skulle vælge nonbinær eller kvinde?” Pol 24.07.2022.
Nynne Bjerre Christensen: Det er ikke ligesom at farve hår. Biologisk køn er ikke en social konstruktion. Berlingske 22.08.2022.
Erik Bjerager: Kønsidentitet kørt af sporet. Kristeligt Dagblad 21.06.2018.
Interview i Deadline med Judith Butler om kønsidentitet.

Biodiversitetens krise
Materiale:
L. Dinesen og S. M. Jensen: Biodiversitetskrisen. Undervisningsmateriale IPBES i Danmark 2022, kapitel 8 og 9.
Hvad er et parti, en interesseorganisation og en græsrodsbevægelse – fra lex.dk.
Frie Grønne: Natur & biodiversitet. friegrønne.dk
Venstre: Vi skal investere i fremtidens klima og natur. venstre.dk.
Det konservative Folkeparti: Natur. konservative.dk.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer