|
Titel
1
|
Filmtrailers og intro filmsprog
August 2024
1g me Mediefag – c SJ
Filmtrailers – et kortforløb
Introduktions til filmsproget og genre
Hvad kendetegner filmtrailere før og nu?
Engang var filmtraileren et middel til at få folk ud af biografen, i dag er traileren en millionindustri, der skal få publikum fra computeren og hen i biografen. Millionerne af seere til trailers på Youtube taler deres tydelige sprog.
En almindelig filmtrailer bliver næsten altid bygget op omkring plotpointmodellen/treaktsmodellen. Første akt introducerer hovedpersonerne i historien (eksposition), anden akt præsenterer og uddyber en konflikt, og i tredje akt er der et klimaks. I de fleste tilfælde tilføjer trailerproducenterne en såkaldt button i slutningen af filmen. Det er den ekstra lille vittighed eller det uhyggelige billede, som kommer efter filmens titel i slutningen af traileren.
Det historiske overblik over filmtrailere siger overordnet:
1920-60: Stjerner er vigtigere end historien/rosende omtale af filmen, dvs. at handlingen var totalt underordnet. Denne markedsføring forklarer også stjernesystemets dominans i mainstreamfilmen.
1960-80: Instruktøren eksperimenterer – og træder undertiden selv ind i traileren, bl.a. i den enestående trailer til Hitchcocks ”Psycho” (1960)
1980-2000: Marketing overtager. Traileren bliver mere markedsorienteret, søgende det, som publikum vil have. Dyb fortællerstemme og fede eksplosioner.
2000 til i dag: Trailere på nettet. Publikum bestemmer, om de vil se traileren, hvornår og hvor mange gange! Traileren på 2 minutter er blevet sidste led i en reklamekampagne. Man har først en tweaser på et par sekunder med lynklip fra filmen, dernæst en 30 sekunder lang teaser til en trailer. Man ser i øvrigt, at man på nettet bygger samme forventningsramme op for musikvideoer fra populære musiknavne.
I den anden ende af skalaen kan det konstateres, at filmene bliver længere og længere. ”Nutidens blockbusterinstruktører mestrer ikke begrænsningens kunst”, som det lyder i artikel i Politiken.
Forløbet
1. Trailer: Nolan: “Tenet” (2020)
2. Alfred Hitchcock: Trailer for “Psycho” (1960)
3. Gruppevalgte filmtrailere til præsentation og analyse fra gruppen. Hver gruppe vælger to trailere, som de viser og analyserer.
Om mediefag c-niveau
Mediefag på c-niveau og b-niveau har vi her på OG lang tradition for. Det betyder, at mediefag er jeres kreative fag i 1g, og det afsluttes til sommer med eksamen. I har også mulighed for at bygge videre på c-niveau til b-niveau som valgfag.
Det første forløb skal lære os noget om levende billeder og filmanalyse. Vi skal have nogle redskaber til at skabe fordybelse, når vi analyserer visuelle medier. Videre skal vi have redskaber til selv at filme udfra. For mediefag er også et kreativt fag, et såkaldt kunstnerisk fag, hvor halvdelen af timetallet går med at lave film.
Hvorfor er film- og medievidenskab et vigtigt fag?
Vigtigheden kan læses på flere måder. Skal man læse faget på universitet, kræver det samme høje studentereksamensgennemsnit som lægestudiet, over 10.
Film- og mediebranchen er et område, der bidrager i væsentlig grad til nationaløkonomien. De visuelle medier er ikke til at komme uden om. Levende billeder florerer via film, tv, internet, mobiltelefoner. De trykte medier er derimod trængte – bøger, aviser og blade viser krisetegn på flere niveauer.
I Danmark praler vi videre af verdens bedste filmlov. Det er aktiv kulturpolitik at støtte filmproduktion, og vi vil jo meget gerne have, at danske film bliver nomineret til priser i Cannes og i USA. Adgangen til filmudstyr er i dag blevet demokratiseret, så enhver kan opnå udstyr til filmarbejde.
Så der er al mulig grund til at studere medierne og lære selv at beherske dem.
Forløbet om filmsproget sigter mod:
Teoretisk/analytisk:
- at opnå beherskelse af filmanalysens elementer
- at beherske filmvidenskabens terminologi: narration, klip i kontinuitet eller montage, dramaturgi, scene, sekvens, musik og lyd, fortæller, point of view (pov), tema, personkarakteristik, auteur, intertekstualitet og genrer
Praksis:
- filmproduktionens faser: idéudvikling, optagelse/produktion, redigering
- skolens tekniske udstyr
- simple øvelser med optagelse og redigering
Første time:
Afstemning om emner, som vi ønsker at fordybe os i og ad denne vej blive klogere på filmsproget, de levende billeders teknik.
Filmsproget
Grundbogen: Mimi Olsen & Hans Oluf Schou: ”Levende billeder”( Systime, 2007 og senere oplag), s. 12-54 og diverse opslag
Årsplan i store træk
I 14-dages-skemaer har mediefag hhv. 2 og 1 modul ugentligt. Rækkefølgen i forløbet bliver: forløb om filmtrailers og filmsproget, tematisk forløb efter holdets valg. Præproduktion, produktion og postproduktion af pilotprojekt med aflevering af filmen på usb-stik i uge 43.
Herefter et dokumentar/blandingsform-forløb fra uge 44,
Der forberedes et grundigt redigeringskursus til afholdelse på OG med introduktion til programmet Adobe Pro. Tidsplan for dette følger.
Evt. supplerende tematisk forløb samt eksamensfilmens præproduktion, produktion og postproduktion med aflevering af filmen i midten af april 2025. Herefter eksamen.
Jeres film vil også blive vist for skolens gæster til forårskoncerten, og de nominerede film kan også finde vej til afholdelse af en filmfestival på OG – en festival, som vi nu har gennemført mange gange på OG i maj måned.
|