Holdet co_3cf ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution NEG
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Maria Stoltz Jespersen
Hold co_2025 ng/cf (co_3cf ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Har regnskoven en fremtid?
Titel 2 Varme fra Jordens indre
Titel 3 Klima i fortid og fremtid
Titel 4 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Har regnskoven en fremtid?

Kernestof dækket af forløbet:
Jordens og landskabernes processer
-Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
-Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
-Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
-Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre

Generel beskrivelse af forløbet:
I dette forløb undersøgte vi først hvad en regnskov er og hvorfor de findes, hvor de gør. I den forbindelse kom vi ind på det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter og vi kom ind på nedbørsdannelse og kystklima vs. fastlandsklima.

Vi så på årsager til at regnskoven forsvinder og snakkede i den forbindelse om bæredygtighedsbegrebet og mærkningsordninger. Vi så filmen "IKEA elsker træ" og ud fra denne diskuterede vi fordele og ulemper ved certificeringsordninger som FSC.

Vi gennemgik eksempler på og diskuterede hvordan regnskoven udnyttes bæredygtigt, hvor vi tager nærringsstofcyklussen i en regnskov og konsekvenser af regnskovsfældning i betragtning.

Forløbet blev afsluttet med miniprojektet "Hotdogs fra Bolivias regnskov".

Omfang af fagligt stof= ca. 28 sider ekskl. vejledninger og dokumentar.

Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde og projektarbejde, der kan inddrages ved eksamen:
-Konvektionskammeret
-Absolut og relativ luftfugtighed
-Opmåling af arealer ud fra satellitfotos i Google Earth

Materialer:
Naturgeografi - Vores Verden s. s. 99-102 + 105-116 + 244-249 + 251-254 + 260-263 + 295-297
Alverdens geografi: s. 34
Dokumentar: "Ikea elsker Træ"


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Varme fra Jordens indre

Kernestof dækket af forløbet:
Jordens og landskabernes processer
-Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
-Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
-Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
-Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
-Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug

Dette forløb handler om geotermi. I skal lære om baggrunden for udnyttelsen af varmen fra Jordens indre ved at arbejde med spørgsmålene:

Hvordan fungerer geotermi?
Hvad skal der til, for at man kan udvinde geotermi et givent sted?
Hvad består Danmarks undergrund af, og hvordan er den dannet?
Hvilke processer påvirker Jordens geologiske opbygning og udvikling på globalt plan?
Hvor kommer vandet i jorden fra, hvordan udnytter vi det og er det en bæredygtig ressource?
Hvilke energiteknologier findes der, og hvorfor betegnes nogle som ”grønne” eller ”fornybare”, mens andre ikke gør?
Hvordan er fordelingen af energiforbrug og energiteknologier i verden og hvordan kan det forklares? (Vi dykker her ned i demografi og udvikling i forskellige lande)

Til sidst zoomer vi igen ind på geotermi og I skal Iave en portfolieopgave, hvor I bruger den viden, I har fået undervejs.

Omfang af fagligt stof: ca. 32 sider ekskl. vejledninger og opgaveark

Materiale:

Video: Geotermi – undergrundens skjulte ressource

Artikler:
• Hvor kommer varmen fra? (Geoviden.dk)
• Dannelse af den store danske sandkasse (Geoviden.dk)
• Dyb geotermi i Danmark (Geoviden.dk)
• Er din sandsten lodden eller kantet? (Geoviden.dk)
• Se kortet: Danmarks undergrund bobler af grøn energi (Geoviden.dk)


Naturgeografi C: s. 57-79 + s. 119-129 + 43-51 +169-173 +182
Naturgeografi - Vores Verden s. 313-321
NF i HF: Fossile brændstoffer s. 128-129
Naturen i Danmark - Geologien: s. 72 (Sedimentbassiner)
Figur: Global primary energy consumption by source

Opgaver og arbejdsark:
• Opgave_Skjoldvulkaner vs. Keglevulkaner
• Opgaver (pladetektonik)
• Opgave_Det geologiske kredsløb
• Arbejdsark_Demografi og udvikling i verdens lande.docx
• Arbejdsark_Undersøg energiforbrug i tre lande.docx

Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde og projektarbejde, der kan inddrages ved eksamen:
• Øvelse - Sedimentstørrelser
• Nedsivning af vand gennem jord
• Demonstration af oliemigration (NF i HF: Fossile brændstoffer s. 128-129)

Øvrigt arbejde med data:
• Geotermi webGIS
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klima i fortid og fremtid

Kernestof dækket af forløbet:
Jordens og landskabernes processer
-Jordens udvikling
-Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
-Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Beskrivelse
I dette forløb startede vi med at kigge på hvordan Jorden og livet har udviklet sig og hvad geologisk tid er. Vi gik videre med at se på hvordan man forsker i fortidens klima og vi kom i den forbindelse ind på begrebet proxy. Dernæst arbejdede vi med strålingsbalancen, herunder drivhuseffekten. Vi gennemgik begreberne positive og negative feedbackmekanismer og så på forskellige eksempler på feedbackmekanismer, som kan påvirke strålingsbalancen. I den forbindelse arbejdede vi også med kulstofkredsløbet. Vi gik i dybden med hvordan is-albedoeffekten kan påvirke grønlandspumpen og verdens klima.

Vi har arbejdet både med naturlige og menneskeskabte årsager til klimaforandringer. Jeg har introduceret jer til Parisatalen og IPCC-scenarier og I har selv undersøgt mulige konsekvenser af fremtidens klimaforandringer via IPCC’s interaktive klimaatlas.
Vi har været på ekskursion til Stevns Experience og Stevns Klint ved Højerup Kirke, og i den forbindelse arbejdet med artikel ”En dramatisk grænse” om hvordan teorierne om masseuddøenen ved Kridt-Tertiær grænsen har udviklet sig.

Sidst men ikke mindst har vi afsluttet forløbet med at tale om FN’s verdensmål og spille FN’s verdensmål på spil.

Omfang af fagligt stof= ca. 62 sider inkl. vejledninger og arbejdsark.

Materiale:
Tænkepause: Jorden, af Bo Holm Jacobsen, Århus Universitetsforlag, s. 40-43
Naturgeografi C: s. 53-57 + 87-89 + 113-117

Artikler:
Forsøg med ølflasker banede vejen for klimaforskning | Geoviden (1 side)
Iskerner er et direkte vindue til fortidens klima | Geoviden (2 sider)
Fortidens klima kan aflæses i mikrofossiler | Geoviden (2 sider)
Kend dit CO2-kredsløb | Geoviden (3 sider)
En dramatisk grænse.pdf (4 sider)

Figur: Carbonkredsløbet_kilde lex.dk.png

PowerPoints:
Parisaftalen og IPCCs klimascenarier.pptx  

Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde og projektarbejde, der kan inddrages ved eksamen:
Øvelse - Strålingsbalancen.docx
Grønlandspumpen (forsøg)
Feltarbejde på Stevns Klint
Opgaver med IPCC’s interaktive klimaatlas (Arbejdsark_ konsekvenser af klimaforandringerne.docx)

Andet:
‪Interaktiv simulering af drivhuseffekten: Greenhouse Effect‬  
Demonstrationsforsøg: Vand uden brus_CASE DTU.pdf

Arbejdsark:
Arbejdsspørgsmål_s 54 til 57.docx
Hvordan forsker man i fortidens klima_Læsespørgsmål til artikler.docx
Arbejdsark_ konsekvenser af klimaforandringerne.docx
Læsespørgsmål En dramatisk grænse.docx


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Repetition

Repetition, eksamensinformation og prøveeksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer