Holdet 2023 Hi/sh_c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution NEG
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Kåre Rønhede
Hold 2023 Hi/sh_c (sh_2c Hi, sh_3c Hi)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Renæssance og reformation
Titel 3 DHO - storbyen
Titel 4 Fra enevælde til demokrati
Titel 5 Fra enevælde til demokrati
Titel 6 Den kolde krig
Titel 7 To verdenskrige
Titel 8 EU
Titel 9 Afsluttende Hi projekt HHX

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

I dette forløb får I en Introduktion til historiefaget. Vi skal arbejde med historiebevidsthed, historiebrug og forståelse for fagets grundprincipper.
Litteratur:
Verdenshistorien HHX, Systime:
Afsnit:
Hvorfor historie?
Historiebevidsthed og historiebrug
Analysemodel til historiebrug
Historiefagets materiale, Historieforskning og historieskrivning
Kritisk brug af materialer   
Kildeanalyse
Levn og beretning
Billedanalyse    
Historiebevidsthed og historiebrug
Analysemodel til historiebrug
Om at stille spørgsmål.          
Kampen for det gode samfund,  
Historiefaglig arbejdsbog, Systime:
Afsnit.
1.5.3. Historiesyn
Sekundær Litteratur:
Christian 2.s Landlov: 125de Capitel: Om Börn som gaa tiil Skole, 1521. Danmarkshistorien.dk
Forsvar for anvendelsen af atombomben, 1946, Verdenshistorien HHX, Systime.
Hjemmeside, Billeder: http://www.laksefeber.dk/Familie/Gamle%20billeder/Familie_gamle%20billeder.htm
Faber;Peter, Højskolesangbogen: Dengang jeg drog afsted, 1848.  
Youtube, https://www.youtube.com/watch?v=xMjWsGXI2xc
Artikel:
Kritikere af omstridt mindelund for 2.000 danskere har i årtier krævet, at den bliver nedlagt, Jyllands-Posten, 22. august 2022.
Putin og striden om Ruslands historie, Verdenshistorien HHX, Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Renæssance og reformation

Europa har de seneste ca. 5-600 år gennemgået voldsomme forandringer. Forandringer, der er langt større end, hvad der skete i de foregående århundreder. Middelalderens afslutning og renæssancens begyndelse beskrives ofte som fundament for det moderne Europa.

Det europæiske middelaldersamfund var et feudalsamfund, hvor magt og position bygget på jordejendom, og hvor den jordejende adel dominerede. Mod middelalderens slutning voksede byerne og borgerskabet sig stærkere, og det gav grundlag for nye kulturformer.

Middelaldersamfundet var desuden gennemsyret af religionen, dvs. af den katolske kirke. Kirke og samfund var ét. Kirken og troen repræsenterede en sammenhængende forståelse af verden, både af det enkelte menneskes nære livsverden, af samfundslivet og af universet. Detaljer i denne forståelse kunne ganske vist diskuteres, men dens fundament kunne ikke drages i tvivl.

Fra 1400-tallet begyndte imidlertid en udvikling, som førte til et sammenbrud i kirkens autoritet. Et nyt syn på mennesket og dets muligheder så dagens lys, nye former for erkendelse af verden vandt fodfæste. Denne udvikling sammenfattes i begrebet renæssance.

Samtidig blev selve den katolske kirkes enhed sprængt af reformationsbevægelserne i begyndelsen af 1500-tallet. Det kristne Europa var ikke længere en enhed, men blev dybt splittet mellem flere former for kristendom, der bekæmpede hinanden med den største fanatisme.

Hvori bestod disse idéhistoriske nybrud, som var et uhyre betydningsfuldt skridt mod den moderne, ikke-religiøse europæiske kultur? Hvad var forudsætningerne for dem? Og hvorfor førte de til 150 års ødelæggende religionskrige?

Litteratur:
Verdenshistorien HHX, systime
1. Renæssance og reformation
Renæssancen
Italien i 1400-tallet
Humanismen
Renæssancens kunst og arkitektur
Den naturvidenskabelige revolution
Matematik i handelens tjeneste
Pavekirkens svækkelse
Humanisternes bibelfortolkning
Luther spalter kirken
Den evangelisk-lutherske kirke
Underklassens oprør
Reformationen i Danmark
Den katolske modreformation
Religionskrige og storpolitisk magtkamp 1500-1555
Spanien mod Nederlandene og England 1567-1609
Trediveårskrigen 1618-1648
Sekundær litteratur:
feudalisme, https://denstoredanske.lex.dk/feudalisme
Miniforedrag - Feudalisme i Danmark, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-feudalisme-i-danmark
Film: Kunsthistorien kort fortalt: renæssancen, https://www.youtube.com/watch?v=Y5zqeHbGbEs&t=57s
Film: Renaissance Music in a Castle. Ancient Music in the Loire Valley, https://www.youtube.com/watch?v=vxPB76pmWss
Film: Renæssancen i Danmark,  https://www.youtube.com/watch?v=LzfaAavs2S0&list=PLkRkJmvk2xZKE-bf8Pbv3e2P86svBxyPk
Outlander - The way out, Episode 3: 24:00 - 29:04 og 43:14 - 49:10. Netflix.
Sådan Blev De Værste Forbrydere Henrettet I Middelalderen, https://www.youtube.com/watch?v=1CinrtAiiWg. 0:54 - ...
Dokumentarfilm:
Historien om Danmark, Renæssance og reformation. DR 2017.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO - storbyen

I dette forløb er fokus på storbyen og udviklingen fra land til by fra ca. 1900 - til nutiden. Hvordan ændrede samfundet sig radikalt i denne periode og hvordan opstod nye kvarterer og boligområder? Forløber omhandler også den gennerelle udvikling i samfundet; her er fokus primært på efterkrigstuden. Hvordan opstod et nyt klassesamfund i perioden. Dette forløb er en del af DHO-opgaven.
Litteratur:
Bryld, Carl Johan, Verdenshistorien HHX , systime
12. Det kapitalistiske Vesten
Den mirakuløse vækst
Jørgensen, Mikael Skou Hougaard, Dansk og historie. Provins og storby og derimellem, Systime
Storbyen vokser, Dansk og historie. Provins og storby derimellem, Systime.
Jensen, Poul Steiner, Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg og Peter Frederiksen Grundbog til Danmarkshistorien, systime
Fra neutralitet til NATO
Genopbygning og forsigtig vækst
De glade tressere
9. Velfærdsstaten, 1945-1973
Fingerplanen, Dreyers Fond, https://dreyersfond.dk/okay-portfolio/fingerplan-2-0/
Fingerplanen, https://da.wikipedia.org/wiki/
Zeeberg, Lone De almene boligers historie: https://www.byensnetvaerk.dk/Files/Billeder/Arrangementer/2017/Bellahoj/20171130_BN_julp%C3%A5bella_almenhistorie_lzn.pdf
Det danske klassesamfund; https://klassesamfund.dk/, https://klassesamfund.dk/
Danmarkshistorien.dk, Økonomisk vækst og velfærdsstaten, https://danmarkshistorien.dk/perioder/efterkrigstiden-1945-1973/oekonomisk-vaekst-og-velfaerdsstaten
Efterkrigstiden, 1945-1973, Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/perioder/efterkrigstiden-1945-1973
Danmarkshisorien.dk Danmark i Norden, i Europa og i Vestblokken, https://danmarkshistorien.dk/perioder/efterkrigstiden-1945-1973/danmark-i-norden-i-europa-og-i-vestblokken
Danmarkshistorie.dk Økonomisk vækst og velfærdsstaten, https://danmarkshistorien.dk/perioder/efterkrigstiden-1945-1973/oekonomisk-vaekst-og-velfaerdsstatenhttps://danmarkshistorien.dk/perioder/efterkrigstiden-1945-1973/kulturelle-og-sociale-opbrud
Danmarkshistorien.dk, Kulturelle og sociale opbrud, https://danmarkshistorien.dk/perioder/efterkrigstiden-1945-1973/kulturelle-og-sociale-opbrud
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Fra enevælde til demokrati

Fra enevælde til demokrati

Hvad har ”samtidshistorie” at gøre med begivenheder, der fandt sted for mere end 200 år siden? Det spørgsmål er det oplagt at stille, når man ser, at denne fremstilling tager udgangspunkt helt tilbage ved den amerikanske og den franske revolution.

Forklaringen er, at mange af de idéer og forestillinger om, hvordan et godt, demokratisk samfund bør se ud, og som forekommer de fleste i Danmark helt selvfølgelige i dag, har deres udgangspunkt i de meget store omvæltninger, der skete dengang.

Der skete en revolution i opfattelsen af forholdet mellem stat og individ og i opfattelsen af forholdet mellem de enkelte individer i samfundet. Begreber som menneskerettigheder og moderne demokrati blev grundlagt.

De nye tænkemåder var med til helt at forandre de traditionelle europæiske samfund, som var karakteriseret af enevældigt styre, ufrihed, undertrykkelse og en meget skarp opdeling af befolkningen i stænder, hvor nogen havde alle rettigheder og andre nærmest ingen.

Hvordan så de europæiske samfund ud før disse omvæltninger? Hvad var det for tanker og idéer, der udfordrede dem?

Litteratur:
Verdenshistorien til hhx, Systime ibog: https://verdenshistoriehhx.systime.dk/index.php?id=980
- Stændersamfundet
- Den enevældige kongemagt
- Forsvar for enevælden
- Oplysningstanken og politisk liberalisme
- De liberale ideer
- Den amerikanske revolution 1776
- Den amerikanske forfatning
- Den franske revolution 1789-1804
- Republik og rædselsherredømme
- Napoleons kejserdømme
- Reaktionen: Konservatismen
- De nationalliberale revolutioner 1848
- Fra det regionale til det globale
Danmarkshistorien.dk - Kongeloven 1665. https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kongeloven-1665/#indhold2
Historien Om Danmark E7 - Enevælde og oplysningstid, DR (2017)

Samfundspagten - Det moderne Europas begyndelse (Thomas Hobbes, John Locke og Jean-Jacques Rousseau), (bogtitel og forlag mangler)).  

Særlige fokuspunkter:
Faglige - Demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling inden for de seneste ca. 200 år og reflektere over samspillet mellem disse niveauer. Forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og brud samt forholde sig reflekterende til periodeopdeling af danmarks- og verdenshistorien inden for de seneste ca. 200 år. Dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Fra enevælde til demokrati

Fra enevælde til demokrati

Hvad har ”samtidshistorie” at gøre med begivenheder, der fandt sted for mere end 200 år siden? Det spørgsmål er det oplagt at stille, når man ser, at denne fremstilling tager udgangspunkt helt tilbage ved den amerikanske og den franske revolution.

Forklaringen er, at mange af de idéer og forestillinger om, hvordan et godt, demokratisk samfund bør se ud, og som forekommer de fleste i Danmark helt selvfølgelige i dag, har deres udgangspunkt i de meget store omvæltninger, der skete dengang.

Der skete en revolution i opfattelsen af forholdet mellem stat og individ og i opfattelsen af forholdet mellem de enkelte individer i samfundet. Begreber som menneskerettigheder og moderne demokrati blev grundlagt.

De nye tænkemåder var med til helt at forandre de traditionelle europæiske samfund, som var karakteriseret af enevældigt styre, ufrihed, undertrykkelse og en meget skarp opdeling af befolkningen i stænder, hvor nogen havde alle rettigheder og andre nærmest ingen.

Hvordan så de europæiske samfund ud før disse omvæltninger? Hvad var det for tanker og idéer, der udfordrede dem?

Litteratur:
Verdenshistorien til hhx, Systime ibog: https://verdenshistoriehhx.systime.dk/index.php?id=980
- Stændersamfundet
- Den enevældige kongemagt
- Forsvar for enevælden
- Oplysningstanken og politisk liberalisme
- De liberale ideer
- Den amerikanske revolution 1776
- Den amerikanske forfatning
- Den franske revolution 1789-1804
- Republik og rædselsherredømme
- Napoleons kejserdømme
- Reaktionen: Konservatismen
- De nationalliberale revolutioner 1848
- Fra det regionale til det globale
Danmarkshistorien.dk - Kongeloven 1665. https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kongeloven-1665/#indhold2
Historien Om Danmark E7 - Enevælde og oplysningstid, DR (2017)

Samfundspagten - Det moderne Europas begyndelse (Thomas Hobbes, John Locke og Jean-Jacques Rousseau), (bogtitel og forlag mangler)).  

Særlige fokuspunkter:
Faglige - Demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling inden for de seneste ca. 200 år og reflektere over samspillet mellem disse niveauer. Forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og brud samt forholde sig reflekterende til periodeopdeling af danmarks- og verdenshistorien inden for de seneste ca. 200 år. Dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Den kolde krig

Efter Anden Verdenskrig var USA og Sovjetunionen langt stærkere end nogen af de øvrige tidligere stormagter. Derfor blev de kaldt supermagter.

I mere end fire årtier var verdenspolitikken domineret af modsætningen mellem disse to supermagter og de to store blokke, de stod i spidsen for, vestblokken og østblokken. Denne situation med to poler i verdenspolitikken kaldte man bipolaritet.

Modsætningen mellem supermagterne og deres blokke påvirkede så at sige alle internationale spørgsmål. Modsætningen var ideologisk såvel som magtpolitisk, det var en kamp mellem samfundssystemer og mellem stater.

Det kom ikke til krig, selv om begge parter oprustede massivt og udviklede de mest rædselsvækkende masseødelæggelsesvåben, verden endnu havde set. I modsætning til situationen omkring Første Verdenskrig endte kaprustningen altså ikke med en katastrofe. Krigen forblev "kold".

Men hvad var årsagerne til det voldsomme modsætningsforhold? Hvem bærer skylden for, at verden i det meste af et halvt århundrede levede under truslen om en altødelæggende atomkrig? Og hvad er forklaringen på, at blokdelingen og den kolde krig ophørte?

For Danmarks vedkommende betød den kolde krig en helt ny sikkerhedspolitisk situation. Neutralitetspolitikken blev forladt, og Danmark placerede sig i vestblokken. Hvad var årsagerne til dette skifte?

Litteratur:
Beyer, Mads, Samfundsfag C, systime, https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1
1.0 Idelogi
1.1 Idelogi
Bryld, Carl Johan HHX verdenshistorien., Systime
https://verdenshistoriehhx.systime.dk/index.php?id=643
8. Den kolde krig
Fra samarbejde til konfrontation 1945-47
Modsætningerne mellem de tidligere allierede
Europas deling 1944-1949
"Folkedemokratisering" af Østeuropa
Trumandoktrinen og Marshallplanen
To tyske stater
Atlantpagten - en amerikansk garanti
Warszawapagten 1955
Opstande i DDR 1953 og Ungarn 1956
Propagandakrigen og Berlinproblemet
Berlinmuren rejses 1961
Cubakrisen 1962
Afspænding - og ny kold krig
Afspænding i Europa 1970-1979
Kold krig påny 1979-1985
Kaprustningen kulminerer
Afslutningen på den kolde krig
Hvis krigen kommer, statsministeriet, 1962   https://www.reganvest.dk/hvis_krigen_kommer.pdf
Forberedt på kriser, Beredskabsstyrelsen, 2024 https://www.brs.dk/da/forberedt/
Sekundær litteratur:

Den kolde krig:
https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=frontpage&cmd=toc
6. Cubakrisen (hele afsnittet)
https://koldkrig.systime.dk/?id=194

Tyskland - politik, økonomi og samfund
https://tyskland.systime.dk/index.php?id=frontpage&cmd=toc
DDR
https://tyskland.systime.dk/?id=269
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 To verdenskrige

I dette forløb er fokus på tiden mellem to verdenskrige og især på udviklingen i Tyskland og årsagerne til nazisternes magtovertagelse i 1933.
Litteratur: Bryld, Carl Johan, HHX verdenshistorie, Systime: https://verdenshistoriehhx.systime.dk/
Freden: Idéer og virkelighed
Wilsons idéer
Ikke forhandlinger, men et diktat
Versaillestraktaten
Nationalitetsprincippet og Folkeforbundet
6. Krisen i trediverne
Økonomisk krise efter Første Verdenskrig
Fire økonomiske faser 1918-1939
Vejen mod facismen - Italien
Mussolini og fascistpartiet
Symboler og idéer
Tyskland: Weimarrepublikkens svaghed
Modstanden mod Weimarforfatningen
Inflationen 1923
Verdenskrisen 1929 rammer Tyskland
Hitler og nazistpartiet
Hitlers vej til magten
Hitler danner regering 1933
En nazistisk étpartistat
Nazismens ideologi og tilhængerskare
Antisemitismen
Appel til småborgerskabet
Fortolkninger af nazismen
Vejen mod holocaust
"Endlösung"
Hvem var ansvarlige
Kan man lægge historien bag sig?
Film:
Nazismens okkulte konspiration (89 min)Udgiver:DR2
Udgivelsesår: TV Dato: 02-05-2009. Uddrag fra fra 00:00 - 43:00.
Første Verdenskrig 1914-1918, youtube, https://www.youtube.com/watch?v=t6OGzNYbQz4
Skæbnefortællinger fra Auschwitz
DR2 | 1 SÆSON Jøden og arieren, 1997, 44 min, DK/Dokumentarfilm.
Jøden og arieren, 1997, 44 min, DK/Dokumentarfilm. Filmcentralen
Holocaust Buchenwald Concentration Camp Uncovered (1945) | British Pathé 4:35 min.
Band of Brothers. HBO Episode 9 Why we fight:  32:19 - .
Hitlers vej til magten ( 2 )
https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=321409012235
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 EU

Den Europæiske Union (EU) blev ikke skabt på en dag, men er resultatet af mere end 50 års udvikling. For at forstå det EU, som vi ser i dag, er det nødvendigt at kende dets historie. Tema 1 omhandler, hvordan EU har udviklet sig fra et kul- og stålsamarbejde mellem 6 lande til nutidens EU, som tæller 28 medlemslande, og som har et forpligtende samarbejde inden for mange politikområder. I temadelen sættes EU’s udvikling ind i en bredere historisk sammenhæng og i forhold til udviklingen i Danmark mere specifikt. Vigtige nøglebegreber og personer introduceres undervejs.
(https://europapaavej.systime.dk/index.php?id=36)

Litteratur:
Bryld, Carl Johan, Verdenshistorien HHX, systime
15. Europas samling efter 1945
De første tilløb: OEEC, Vestunionen og Europarådet
Føderalister, funktionalister og Europarådet 1949
Dannelsen af De Europæiske Fællesskaber (EF) 1957
Romtraktaten 1957
Storbritannien og Danmark i EF 1972
EFTA og Danmark 1959-1972
Det stadigt voksende fællesskab 1973-1986
Samarbejdets problemer
Ny dynamik: Det indre marked 1986
Det stadigt voksende fællesskab 1973-1986
Delors versus Thatcher
De østeuropæiske lande og NATO og EU
EU og Europas heling
De østeuropæiske lande og NATO og EU
Fra planøkonomi til markedsøkonomi
Østeuropæiske lande i EU 2014
Film:
Dit demokrati: Undervisningsfilm, Folketinget.dk
Hvad bestemmer EU?
Hvordan lovgiver EU?
Hvem må være med EU?
Østergaard, Flemming, EU i den nye verdensorden - 27 forskellige meninger, Pangea Film
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Afsluttende Hi projekt HHX

Fra Historie B hhx vejl. juni 2021:
"I løbet af sidste semester af undervisningen afsættes seks til otte timer til et projektforløb, hvor eleverne individuelt udarbejder et kort skriftligt produkt af et omfang på tre til fire sider inden for et af de gennemgåede
forløb. Eleven opstiller to til tre relevante problemstillinger, som danner udgangspunkt for det skriftlige produkt. Herefter indsamler og bearbejder eleven forskelligartet historiefagligt materiale som grundlag for besvarelsen af problemstillingerne. I forløbet understøtter læreren elevens arbejde gennem vejledning. Elevens
indsats i projektforløbet, herunder niveauet for det skriftlige produkt, indgår i standpunktskarakteren i faget.
Hensigten med opgaven er firedelt:
1. Eleverne skal opnå faglig erkendelse gennem det at skrive og dermed honorere det faglige mål om skriftlig formidling
2. Eleverne skal demonstrere evne til faglig fordybelse igennem det skriftlige arbejde
3. Opgaven er ”kronen på værket” i det løbende arbejde med at formulere faglige problemstillinger og fungerer således også som en slags generalprøve på eksamen
4. Eleverne skal kunne demonstrere faglig selvstændighed i arbejdet med at søge, udvælge og bearbejde forskelligartet historisk materiale"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer