Holdet 2022 DA/sh_r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution NEG
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Kåre Rønhede
Hold 2022 DA/sh_r (sh_1r DA, sh_2r DA, sh_3r DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Medier, retorik og argumentation
Titel 2 Danmark og danskere i en globaliseret verden
Titel 3 Værklæsning - 'Borgerligt tusmørke' af Simon Frueu
Titel 4 Oplysningstiden og Jeppe på bjerget
Titel 5 Den populærvidenskabelige artikel
Titel 6 Romantismen samt Dansk & Idéhistorieopgave, krig
Titel 7 Miniforløb om fortolkning og analyse af fiktion
Titel 8 Modernisme (og realisme) samt skriftelighedsforløb
Titel 9 Modernisme og (realisme)
Titel 10 Det Moderne Gennembrud
Titel 11 Autofiktion og filmanalyse
Titel 12 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Medier, retorik og argumentation

Når vi har det sproglige perspektiv eller den sproglige tilgang for øje, er der fokus på sproget som et kunstnerisk virkemiddel, på vores daglige brug af sproget, når vi f.eks. argumenterer for en sag eller blot taler med hinanden ansigt til ansigt eller på de sociale medier, og der er endelig fokus på sproget som et system med bestemte strukturer og styret af bestemte regler, f.eks. grammatiske regler.
Litteratur - Håndbog til dansk:
4.9 Retorik
4.10 Argumentation
4.11 Diskursanalyse
Tekster:
Dronningens Nytårstale 2021
Statsministerens nytårstale 2020
J.F. Kennedys Berlinertale, maj 1963.
Facebook DM i debat. 37.00 - 46:00. https://www.facebook.com/politiken/videos/484903635983949
Debatten, DR TV. 17. november  2022. Forbandet ungdom. 04:30 -
https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-forbandede-ungdom_349836
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danmark og danskere i en globaliseret verden

Danmark og danskere i en globaliseret verden

Lyrik-delen består bl.a. af ældre og yngre tekster, der gennem tiden har beskrevet danskere og vores forhold til verden omkring os. Det har givet os en særlig forståelse af vores rolle i verden. Hvordan passer denne forståelse med verdenens forståelse af os?

Primær litteratur:
Folkevise: Ebbe Skammelsøn
Adam Oehlenschläger: 'Der er et yndigt land
N.F.S. Grundtvig, Langt højere bjerge
H.C. Andersen: 'I Danmark er jeg født'
Shubidua: 'Danmark', 78eren
Denmark on the Prairie' https://www.youtube.com/watch?v=Xo3mGCZdvB0
- Danmark på prærien. 2013. DR TV.
Radikale Venstres hjemmeside:
SVEND THORHAUGE: DANSKHED ER EN NYSGERRIGHED OVER FOR VORES OMVERDEN
https://www.radikale.dk/radikalt/aeldre-udgaver/svend-thorhauge-danskhed-er-en-nysgerrighed-over-for-vores-omverden/
Henriksen, Martin. Berlingske 23. april 2019
Danskhed er et eksistensvilkår.
Jagten på historien, 6:8. Danskhed. DR TV, 28. oktober 2001.

Sekundær litteratur:
Vestergaard, Gunvor. KulturNU, Systime
3. Kultur og det nationale
3.1 Det at være dansk
3.2 National identitet
Asklund, Kasper. Kultur på arbejde, Systime
Nationalstater, kultur og identitet.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Værklæsning - 'Borgerligt tusmørke' af Simon Frueu

Vi har læst 'Borgerligt Tusmørke' af Simon Fruelund. Klassen har i grupper holdt fremlæggelser om forskelllige aspekter af romanen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Oplysningstiden og Jeppe på bjerget

I dette forløb arbejder vi med oplysningstiden de mange forandringer der lagde grobunden for det moderne samfund. Holbergs stykke Jeppe på bjerget er omdrejningspunktet i forløbet, hvor der er gjort brug af en del materiale fra
Litteraturhistorien på langs og på tværs
4. 1720-1800: Oplysningstiden:
https://litthist.systime.dk/?id=123

Litteratur: Jeppe på bjerget "Nordic Classics". 2016
Film Jeppe på bjerget, Nordisk Film, 1981.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Den populærvidenskabelige artikel

En populærvidenskabelig artikel er en journalistisk tekst, der formidler videnskabelig viden til ikke-fagfolk. Fx en universitetsforsker der formidler sine resultater til den brede befolkning, eller en gymnasieelev der præsenterer et emne for sine forældre el. lign.

Formålet med artiklen er at præsentere et videnskabeligt emne for ikke-fagfolk, så de kan opnå en indsigt i det. Målet er altså ikke at uddanne dem til fagfolk, og derfor er artiklen ikke det samme som en lærebog. Til gengæld er det vigtigt, at artiklen vækker interesse. Formår den ikke det, har artiklen ikke opfyldt sit væsentligste mål: at nå sin målgruppe.

Et konkret emne for artiklen kan fx være at videregive information om en undersøgelse af farvestoffer i slik og dets sammenhæng med hyperaktivitet hos børn. Det kan også være at forklare, hvilken indflydelse H.C. Andersens barndom havde på den litteratur han skrev, eller baggrunden for krigen i Afghanistan.

Litteratur:
Hjemmeside: Ind i sproget ind i verdenen, Om at skrive en populærvidenskabelig artikel.
Hjemmeside: PERSPEKTIVER I DANSK,  Populærvidenskabelig artikel, DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
Tuxen, Johanne Pontoppidan, Mikkel Vuorela: Information 29. juli 2023, "Vandmøllen ser idyllisk ud, men det er en radikal maskine, der ændrede historien".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Romantismen samt Dansk & Idéhistorieopgave, krig

Romantismen 1830 - 1850
Romantismen er en strømning under romantikken, der varer fra omkring 1830 til 1850. Den er en form for dunkel og dyster romantik, som dyrker det forbudte og det farlige. Romantismen adskiller sig fra andre romantiske strømninger, som fx biedermeierromantikken, ved at den ikke dyrker harmoni og idyl, men i stedet fokuserer på det mørke og mystiske.
Eksperimenter med temaer: Romantismen tager op temaer, som andre romantiske strømninger har undertrykt eller forskønnet, fx seksualitet og erotik.

Litteratur:
St.St. Blicher: Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog
H.C. Andersen, Skrubstudsen
H.C. Andersen, Skyggen

Litteraturhistorisk værk:
Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime
5. 1800-1870: Romantikken
Biedermeier og poetisk realisme
Romantisme
Skrivestil og sprog
Øgendahl og de store forfattere. H.C. Andersen
https://www.dr.dk/skole/dansk/hc-andersen-



Krig
Dansk idéhistorieopgaven:
I dette forløb skal vi arbejde med krigen set ud fra forskellige danskfaglige genre. Krig er kommet tættere på befolkningen i Danmark, da landet i de senere år har deltaet i flere krige med adskillige døde soldater til følge. Dette har skabt en interesse for at skildre krige fra danske forfattere, filmskabere og andre.  
Digtsamlinger:
Mikkel Brixvold, Så efterlades alt flæskende, Lindhardt og Ringhof, 2014

Martin a, Hansen: Soldaten og pigen
Morten Nielsen, Efterladte digte (1945) i Samlede digte, Gyldendal, 2009
Film:
Martin Zandvliet: Under Sandet, 2015
Dokumentarfilm:
Janus Metz Pedersen: Armadillo, 2010,
Nikolaj Viborg: Basejumper, 2013

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Miniforløb om fortolkning og analyse af fiktion

Forløbsbeskrivelse:
I dette miniforløb stiller vi skarpt på, hvad der sker i mødet med fiktionstekster. Indledningsvis introduceres de hermeneutiske begreber: den hermeneutiske cirkel, forforståelse/forståelseshorisont og selvfortolkning.

I forløbet indgår en lytteøvelse, hvor novellen "Sår" læses højt med små "refleksionsstop", hvor vi forsøger at kortlægge elevernes tekstforståelse vha. undrespørgsmål til teksten.
I forlængelses heraf arbejdes der i grupper tekstnært, hvor eleverne trænes i at finde centrale citater, der underbygger deres tolkning.

Der indgår ligeledes skriveøvelser, hvor der trænes: tekstpræsentation, resumé og citatbrug.

Tekster:
- Naja Marie Aidt: ”Sår”, Bavian (2006), 15 ns. ¨

Teori:
- ”3.1. Introduktion” inkl. video: Vi fortolker hele tiden”, Metoder til dansk, Systime (1 ns.)
- ”1.2 Dansk er et hermeneutisk fag”, Håndbog til dansk, Systime (2,5 ns.)
- ”2.1. Kontrakter, koder og genrer”, Håndbog til dansk, Systime (NB. opgivet i forrige forløb: selviscenesættelse)
- ”3.6. Litterære genrer”: Novelle: afsnit: "Klassiske novelletræk" og "Moderne novelletræk" (1 ns.), Håndbog til dansk, Systime.



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3. stil 14-01-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Modernisme (og realisme) samt skriftelighedsforløb

Forløb påbegyndt skoleåret 2022-2023.
Det moderne menneske - hvad er meningen?
Modernismer (og realismer) i det 20-århundredes litteratur

Forløbet handler om modernisme og realisme som litterære strømninger i det 20 århundrede. Indledningsvis bliver de to ismer, sat op over for hinanden som modsætninger, hvorefter de i forløbet nuanceres, og eleverne bliver gjort bekendt med forskellige former for modernisme og realisme. Der vil dog lægges størst vægt på modernismen. Omdrejningspunktet for forløbet er at udsætte eleverne for forskellige ”mærkelige” tekster, der udfordrer dem og på den ene eller anden måde får dem til at stoppe op og undres. I forløbet lægges der særligt vægt på at skærpe elevernes analytiske sans: hvordan fortælles der?

Centrale begreber i forløbet:
• Ekspressionisme
• Socialrealisme


• Heretica-modernisme
• Eksistentialisme
• Konfrontationsmodernisme
• Nyrealisme
• Postmodernisme

Der vil i forløbet ligeledes arbejdes med en del kanonforfattere:
- Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (1920)
- Broby-Johansen: Blod 1922 - uddrag
      - "BORDELPIGE DRÆBER UFØDT"
      - "ODALISK ' SKØNHED"
      - "FØDSEL"
      - "LYSTMORD"
- Emil Bønnelycke, RAADHUSPLADSEN
- Martin Andersen Nexø, "Lønningsdag - (En idyl)"
- Martin A. Hansen: Soldaten og pigen".
- Karen Blixen: "Ringen".
- Peter Seeberg: "Patienten"
- Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset".

Sekundær litteratur.
Litteraturhistorien på langs og på tværs. Systime.
Kapitler:
Tidlig modernisme (1890-1945)
Efterkrigsmodernisme (1945-1960)
Vangtshardt, Tobias, Hvad er eksistentialisme? Kristelig Dagblad 29. januar 2020.
Sørensen, Jan, Metoder i dansk, systime:
4.3.6 Socialhistorisk analyse

DR TV. Øgendahl og de store forfattere: Karen Blixen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
4. stil 03-03-2024
5. stil 17-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Modernisme og (realisme)

Forløb påbegyndt skoleåret 2023-2024.
Det moderne menneske - hvad er meningen?
Modernisme (og realismer) i det 20-århundredes litteratur

Forløbet handler om modernisme og realisme som litterære strømninger i det 20 århundrede. Indledningsvis bliver de to ismer, sat op over for hinanden som modsætninger, hvorefter de i forløbet nuanceres, og eleverne bliver gjort bekendt med forskellige former for modernisme og realisme. Der vil dog lægges størst vægt på modernismen. Omdrejningspunktet for forløbet er at udsætte eleverne for forskellige ”mærkelige” tekster, der udfordrer dem og på den ene eller anden måde får dem til at stoppe op og undres. I forløbet lægges der særligt vægt på at skærpe elevernes analytiske sans: hvordan fortælles der?

Centrale begreber i forløbet:
• Ekspressionisme
• Socialrealisme


• Heretica-modernisme
• Eksistentialisme
• Konfrontationsmodernisme
• Nyrealisme
• Postmodernisme

Martin Andersen Nexø, "Lønningsdag - (En idyl)"
- Martin A. Hansen: Soldaten og pigen".
- Karen Blixen: "Ringen".
- Peter Seeberg: "Patienten"
- Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset".

Sekundær litteratur.
Litteraturhistorien på langs og på tværs. Systime.
Kapitler:
Tidlig modernisme (1890-1945)
Efterkrigsmodernisme (1945-1960)
Vangtshardt, Tobias, Hvad er eksistentialisme? Kristelig Dagblad 29. januar 2020.
Sørensen, Jan, Metoder i dansk, systime:
4.3.6 Socialhistorisk analyse

DR TV. Øgendahl og de store forfattere: Karen Blixen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Det Moderne Gennembrud

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet fokuserer i danskfaget på, hvad der karakteriserer den litterære periode Det moderne gennembrud. Hvilke temaer dominerede? Hvad blev der sat under debat? Herunder fokus de tre K’er: Klasse, Kirke og Køn og i forlængelse heraf sædelighedsfejden, hvor vi trækker paralleller til samtidens debat om kønsroller og femininisme. Vi stiller ligeledes spørgsmålet, hvordan fortælles der? Her med særligt fokus på stilarterne kritisk realisme og impressionisme.

Forløbet indledes med en sammenlignende billedanalyse af malerierne: Johan T. Lundbye: "Efterårslandskab, Hankehøj ved Vallekilde" (1846-47) og H.A. Brandekilde: "Udslidt" (1889) for at kortlægge elevernes forforståelse for forskellen på romantikken og det moderne gennembrud.
Dernæst diskuteres centrale citater fra Georg Brandes forelæsninger.

Tekster:
- Johan T. Lundbye: Efterårslandskab, Hankehøj ved Vallekilde, 1846-47
- H.A. Brandekilde: Udslidt, 1889
- J.P. Jacobsen, "Fru Marie Grubbe"  (1876) (Uddrag)
- Henrik Pontoppidan: "Ane-Mette" (1887)
- Herman Bang: "Den sidste  aften" (1880)
- Herman Bang: "Nogle Fattigbesøg før Jul" (1880), reportageuddrag

Sekundærlitteratur
• Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Barbara Kjær-Hansen og Tinne Seerup Bertelsen, Systime 2014.
- i Kap. 6. 1870-1890: Det moderne gennembrud: "Det moderne gennembruds samfund"; "Livssyn og syn på litteraturen"; "Skrivestil og sprog"

• Brug litteraturhistorien, Systime
- I kap. Det moderne gennembrud: ud med Gud
1871-1890" følgende afsnit: "Amalie Skram: ind med kvinderne"; "Mande- og kvinderoller til debat"
Øgendahl og de store forfattere: Herman Bang DrTv 2018. https://www.dr.dk/skole/dansk/herman-bang
• Håndbog  til dansk - Litteratur, sprog, medier, Ole Schultz Larsen, Systime/Dansklærerforeningens Forlag 2015.
- "3.3. Fortæller"
- "3.4. Fremstillingsformer"
- "Fortællende nyhedsjournalistik" i kap. 5.1 Avisjournalistik

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Autofiktion og filmanalyse

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet undersøger brugen af selvbiografiske træk i nyere danske tekster, som den kommer til udtryk i autofiktionen. Der lægges særligt vægt på at skærpe elevernes genreforståelse ved at arbejde med forholdet mellem fakta og fiktion i teksterne, herunder dobbeltkontrakten. Vi forholder os til problematikker som: Hvor meget må/kan man som kunstner bruge af sin egen selvbiografi, af sin egen hovedstol? Hvilke hensyn/forbehold bør man tage? Hvilken betydning har det for læseren, når man blander fakta og fiktion? Hvad fortæller den selvbiografiske tendens om vores samtid?

Udgangspunktet er den litterære autofiktion, hvor forfatternes selvfremstilling i medierne ligeledes inddrages. Derudover beskæftiger vi os også med selvbiografiske træk i andre medietekster. I forlængelse heraf kigger vi på selviscenesættelse på sociale medier og berører tendensen ”influencers”, der på lignende vis bruger af deres egen hovedstol.

Læringsmål:
Eleverne skal kunne:
• Redegøre for centrale begreber knyttet til genren: dobbeltkontrakt, fakta- og fiktionskontrakt, hovedstol mm.
• Anvende et fagligt begrebsapparat i analyse og fortolkning af moderne autofiktion
• Reflektere over forholdet mellem virkelighed og fiktion i tekster fra deres samtid.

Tekster:
- Yahya Hassan, Yahya Hassan, 2013
- Gud Taler ud, Jens Blendstrup (uddrag)
- Film, Gud taler ud, Henrik Ruben Genz, 2017
- Malin Biller: Om någon vråler i skogen (2010), tegneserieroman, uddrag



Teori:
- ” Autofiktion” i: De seneste fem års litteratur, Systime
-  ”2.1 Kontrakter, koder og genrer” i: Håndbog til dansk, Systime
- ”Når fakta og fiktion mødes” i: ”2.2. Fakta- fiktionsgenren” i: Håndbog til dansk, Systime
- ”Performativ privathed” i: Netværker, Systime
- ”Tegn på fiktionalisering og autencitet” i:  Perspektiver i dansk, Dansklærerforeningens Forlag,
5.4 Spillefilm, Systime.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer