Holdet 2023 Ih/sh_r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution NEG
Fag og niveau Idehistorie B
Lærer(e) Kåre Rønhede
Hold 2023 Ih/sh_r (sh_2r Ih, sh_3r Ih)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Idéhistorie
Titel 2 Krig
Titel 3 Sundhed
Titel 4 Dyb historie
Titel 5 Teknologi og industrialisering
Titel 6 Skibsfart og navigation 1650 - 1850

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Idéhistorie

I faget Idéhistorie forholder du dig kritisk til vedtagne sandheder, du lærer nye teorier og argumenterer for dem. Du undersøger væsentlige tanker og idéer fra antikken og frem til i dag, og du beskæftiger dig med filosofiens historie og med samfundsmæssige, naturvidenskabelige, teknologiske, globale, politiske, økonomiske og kunstneriske idéer.

Litteratur:
Metoder i idéhistorie.                          
v. Fagkonsulent Anders Kristensen
Indledende overvejelser og inspirationsmateriale

Verdenshistorien HHX, systime:
16. metode, Kildeanalyse
Historiefagets materiale, Historieforskning og historieskrivning
Kritisk brug af materialer  
Kildeanalyse
Levn og beretning
Billedanalyse
Historiebevidsthed og historiebrug
Analysemodel til historiebrug
Om at stille spørgsmål
Årsagsforklaringer - historiesyn og historiske perioder
Den onde fjende - allieret krigspropaganda

Idéhistorie, Systime.
2.1 Metodiske tilgange
Almen historie
Teknologihistorie
Idéhistorie

USA, USA – Historie, samfund, religion, Systime.
1. USA's historie

Sekundær litteratur:
Tuxen, Johanne Pontoppidan, Mikkel Vuorela: Information 29. juli 2023, Vandmøllen ser idyllisk ud, men det er en radikal maskine, der ændrede historien.
Danmarkshistorien.dk. film Danmark bliver moderne 1900-1950 - udviklingen af infrastruktur og transportmidler.
Danmarkshistorien.dk. film. Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i 1888.

Studiebesøg: Tadre Mølle (vandmølle i Lejre kommune), rundvisning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Krig

De faglige mål for forløbet er som følgende:

- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder (Large Technological Systems (LTS)/Aktør/struktur/Kildekritik )


Kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab.
- Holocaust og andre folkedrab
- ”erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi.

Litteratur:
-Smitstof: Larsen, Klaus, Munksgaard 2014:
1864 - Tragediens 2. akt kap 17.
-Den retfærdige krigs teori, Andersen, Nikolaj, d. 24. februar 2014,  Baggrund.com
Dansk sprog- og kulturpolitik i Slesvig, 1850-1864, Aarhus Universitet, Danmarkshistorien.dk
Den gang jeg drog afsted, Faber, Peter 1848.
Slaget ved Agincourt, Wikipidia.
Langbuen: http://oustrup-jensen.dk/ilja/langbuen.htm
Film og TV
1864.- Tv-serie. DR 2014. afsnit 7. 27:14 min til 53:00 min.
"Den gang jeg drog afsted". Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=xMjWsGXI2xc
En ny artikel fra Information:
https://www.information.dk/moti/2023/07/krudtet-aendrede-bare-krigen-aendrede-hele-verden?lst_frnt
DRTV - Krigens døgn: Kamp på flere fronter, 25/10- 2023. krigen mellem Ukraine og Rusland.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Sundhed

I dette forløb skal vi se hvordan idéer om sygdom og sundhed har haft betydning for vores forståelse af verden omkring os, vores samfund og mennesket selv. I gennem historien vi har haft skiftende opfattelser af, hvad der forårsager sygdomme, og hvordan de kureres. Disse tanker og idéer har påvirket den måde, vi tænker om biologi, fysik, religion og menneskets psyke, men også områder som arbejde, velfærd og risikovurderinger. En helt central pointe er at uanset hvornår, hvor eller hvordan idéer om sygdomme er opstået, så har de altid været meningsfulde for dem, som levede med dem. Forløbet har primær fokus på perioden fra 1850 - 1900.

Litteratur:
Larsen, Klaus, Smitstof, 2014 - uddrag. Introduktion, Kapitel 11, 17 og 25.
Larsen, Klaus. En lykkeligt glemt sygdom. Ugeskrift for læger 3. maj 2022.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forordning-om-
Aarhus Universitet. koppevaccination-1810. Forordning om koppevaccination, 3. april 1810.
Aarhus Universitet Epidemiernes danmarkshistorie.https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/epidemiernes-danmarkshistorie
Lyng, Jens From  Ingen troede på bakterierne, da de kom frem. Information. 15/9-2014.
Skydsgaard, Morten Arnika. Store opdagelser: Bakterier – et mikroskopisk liv. 1/4- 2014.
Idéhistorie, Systime 2021
10.4 Den sorte død
Ambroise Paré - feltlæge og hofkirurg
Essay Information 23. januar 1998, "Hvis vi aldrig skulle dø", Jacob Dahl Rendtorff.
Film:
Danmarkshistorien.dk/Aarhus Universitet. Epidemiernes danmarkshistorie.
Outlander, TV-serie.3. afsnit: 24:00 - 29:04. 43:14 - 49:10. Netflix.
The Kick HBO-serie uddrag - sæson 1, episode 1, fra  03:00  til 08:00.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dyb historie

Dyb historie er et perspektiv på fortiden, der sigter på at bringe en række discipliner - blandt andet arkæologi, antropologi og teknologihistorie - sammen i studiet af menneskets tidlige udviklingshistorie. Perspektivet søger at udfordre en traditionel skillelinje mellem forhistorie og historie, hvor historiedisciplinen først tager fat, der hvor vi begynder at have skriftlige kilder.  I den dybe historie er kilderne nemlig ikke blot (eller bare fortrinsvist) de skriftlige kilder men alt fra geologiske jordlag, DNA materiale, anatomi, landskaber og økologiske zoner til forskellige former for genstande og redskaber . Idéhistorikere har traditionelt ikke interesseret sig for menneskets dybe udviklingshistorie, blandt andet fordi man især har hovedfokus på skriftlige kilder. For teknologihistoriens vedkommende supplerer det dybe historiske perspektiv i højere grad de eksisterende fremstillinger.

Primær litteratur:
Ariés, Phillipe, Dødens gennem 1000 år.
Sekundær litteratur:
Filmklip. The vikings, HBO. sæson 1 episode 6: 19:01 - 30:00.
Thomsen, Liv "Liv i  renæssancen". DR.
Den gode død i renæssancen - adlen. Nationalmuseet.
Introduktion til enevælden, Århus Universitet. https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/introduktion-til-enevaelden-1660-1814/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Teknologi og industrialisering

Hvorfor havde inkaerne ikke hjul? Hvorfor kom russernes Sputnik først ud i rummet? Hvordan ser en dampkampvogn ud? Og hvilke følger fulgte af Gutenbergs opfindelse af 'de løse typer'?
Hvad er det for faktorer, der skaber den teknologiske udvikling - og hvad hæmmer den? Hvad er teknologi og hvad er er teknologihistorie?
Litteratur:
Horn, Jakob: https://jakobhorn.dk/industrialiseringen/
Verdenshistorien til HHX, Systime:
Afsnit 4.  
Den industrielle revolution 1760-1900
Industriel revolution - forudsætninger
Fra håndværk til manufaktur
Fra manufaktur til industri
Teknologihistorie, Systime
Afsnit 1
Introduktion - Hvad er teknologi?
1.1 Og hvad er Teknologihistorie?
1.3 Teknologianalyse
Afsnit 11
Dampmaskinen, forbrændingsmotoren og elektromotoren
Afsnit 28
The Miner's Friend
Newcomen og Watt
Dampmaskinen - et teknologisk gennembrud
Lejetøjsdampmaskine - i funktion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Skibsfart og navigation 1650 - 1850

Forløbet omhandler langfarterne i de store sejlskibes tid, fra ca. 1650 til 1850. Indholdet fokuserer primært på skibene, sejlene og navigation på de lange togter til Asien, Afrika og Vestindien. Desuden indeholder forløbet også almen historie om den Danmarks kolonihistorie og slavehandel,  og endelig er der også en idéhistorisk vinkel om diskussionen om Danmark bør undskylde for salvehandlen.

Litteratur:

Merkantilisme og danske tropekolonier, ca.1600-1917
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/merkantilisme-og-danske-tropekolonier
Danmarkshistorien - Aarhus Universitet

Miniforedrag - Kolonihistorie
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-kolonihistorie
Danmarkshistorien - Aarhus universitet

Uddrag af Under sejl, Gøbel, Erik, Gads forlag 2021.
kapitler:
Velkommen ombord. side 28 - 31.
Skibene side 74 - 83.
Navigationsmidler. side 130 - 149.
Maritim ordbog side 392 - 396.

Nationalmuseet: Livet ombord på de store orlogsskibe.
https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/militaerhistorie/flaadens-historie/livet-ombord/.  


Danmarkshistorien - Aarhus universitet
Kolonihistorie - hvad er det?https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kolonihistorie-hvad-er-dethttps://historieportalen.systime.dk/?id=396
Danmarkshistorien - Aarhus universitet

Den danske slavehandel, ca. 1660-1848
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-slavehandel
Danmarkshistorien - Aarhus universitet

Debatten om en officiel undskyldning for slaveriet i Dansk Vestindien, 1998-2017
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/debatten-om-en-officiel-undskyldning-for-slaveriet-i-dansk-vestindien-1998
Danmarkshistorien . Aarhus Universitet.

Historieprotalen, Systime
1. Den nye verden og den transatlantiske slavehandelhttps://historieportalen.systime.dk/?id=396

Uddrag spillefilm: Master And Commander: The Far Side of the World, 2003. Instruktion Peter Weir.
1:50 - 15:00

Podcast DR, P1 morgen, 21. februar 2025.
Kritik af kommende DR dramadokumentar "Slave af Danmark"
DR-chef forsvarer brug af mangfoldighedskonsulent og ordet 'slavegjort' i ny dramadokumentar.
01:12:17
https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-morgen/p1-morgen-2025/p1-morgen-11802533085


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer