Holdet sh_2e Iø (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution NEG
Fag og niveau International økonomi B
Lærer(e) Anna Bolette Lind-Valdan
Hold 2024 Iø/sh_e (sh_1e Iø, sh_2e Iø)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Globalisering
Titel 2 Protektionisme eller frihandel
Titel 3 Velfærdsstaten, offentlig sektor og finanspolitik
Titel 4 Makroøkonomisk landeanalyse
Titel 5 Den finansielle sektor
Titel 6 EU-ugen
Titel 7 SO4: Kultur, marked, kommunikation
Titel 8 Arbejdsmarkedet
Titel 9 Repetition
Titel 10 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Globalisering

I dette forløb arbejder vi med temaet globalisering og lærer om Danmarks handel, styrkepositioner i handlen med udlandet, samt hvordan man kan måle og vurdere et lands konkurrenceevne. Vi undersøger verdenshandlens udvikling og hvad der driver globaliseringen af verdensøkonomien.

Vi arbejder med flere problembaserede opgaver i forløbet:
2.8: Danmarks handel
2.12: Konkurrenceevne
1.17 Danmarks eksportmarkeder i 2050
Alle i fra Problembaserede opgaver til international økonomi.

Kernestof:
Bl.a.
- Danmarks handel fordelt på lande og produkter.
- Hvad påvirker Danmarks udenrigshandel
- Konkurrenceevne (pris og strukturel) herunder Porters diamant.
- Verdenshandelens udvikling og fordeling på produkter og lande, herunder den nye internationale arbejdsdeling og de nye økonomiske magtcentre.

Kapitler i International Økonomi B
kap 18: Danmarks handel
kap 19: Konkurrenceevne
kap 20: Verdenshandlens udvikling og fordeling
kap 21: Globalisering af verdensøkonomien (afsnit: 21.1, 21.2, 21.3)

Faglige mål:
- Indsamle, bearbejde og præsentere samfundsøkonomiske informationer til brug for undersøgelser, vurdere informationernes troværdighed og relevans, samt udvikle og vurdere innovative løsninger, herunder i samspil med andre fag
- Fortolke og formidle viden om nationale og internationale samfundsøkonomiske forhold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Protektionisme eller frihandel

I dette forløb skal vi lære om, hvorfor lande handler med hinanden og hvilke fordele og ulemper, der er ved frihandlen. Dernæst undersøger vi de institutionelle rammer omkring samhandlen mellem lande, herunder en række internationale organisationer og den Europæiske Union.

Kernestof:
Bl.a.
- Fordele og ulemper ved henholdsvis frihandel og protektionisme.
- Teorier om handel, herunder klassiske liberale handelsteorier.
- Internationale organisationer, herunder WTO.
- Frihandelsområder
- EU og det indre marked

Kapitler i International Økonomi B:
kap 22: Teorier om handel
kap 23: Frihandel kontra protektionisme
kap 24: Internationale organisationer
Kap.25: Den Europæiske union (fokus: Det indre marked og landbrugspolitikken)

Faglige mål:
- Anvende samfundsøkonomisk teori, modeller og empiri til undersøgelse af de samfundsøkonomiske udfordringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærdsstaten, offentlig sektor og finanspolitik

I dette forløb arbejder vi med viden om velfærdsmodeller, organisering og finansiering af velfærd, samt den danske velfærdsmodels udfordringer. Desuden skal vi arbejde med statens finanser, finanspolitik og politikernes muligheder for at styre samfundsøkonomien.

Kernestof:
Bl.a.
- Den offentlige sektors opgaver, størrelse, indtægter og udgifter.
- Statsfinanserne.
- Den offentlige sektor og EU.
- Den skandinaviske, den centraleuropæiske og den liberale velfærdsmodel.
- Velfærdsstaten under pres.
- Typer af finanspolitik
- Det økonomiske kredsløb.
- De samfundsøkonomiske mål
- Finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer

Kapitler i International Økonomi B:
kap 7: Den offentlige sektor og velfærd
Kap. 8: Finanspolitik
Plus fra International Økonomi A:
Afsnit 8.1: Velfærdsmodeller

Faglige mål:
- Fortolke og formidle viden om nationale og internationale samfundsøkonomiske forhold

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Makroøkonomisk landeanalyse

Vi starter 2.g International Økonomi B op med emnet makroøkonomisk landeanalyse. I forløbet indgår en makroøkonomisk landeanalyse af Grækenland, som I skal på studietur til. Dette projekt skal afleveres som en mundtlig præsentation, og dermed indgår der eksamenstræning i forløbet.

Kernestof:
- Makroøkonomiske nøgletal:
At kunne få et hurtigt overblik over et lands økonomi ved at læse forsyningsbalance samt nøgletal som BNP-vækst, arbejdsløshedsprocent, inflation, saldo på betalingsbalancens løbende poster, de offentlige finanser/den offentlige gæld, renteniveau og lønniveau på dansk og på engelsk.

- Kvalitative og kvantitative metoder:
Kvalitative metoder: Selvstændig indsamling af artikler og evne til at anvende artikler i en præsentation og analyse, samt forholde sig kritisk til disse input i den samfundsøkonomiske debat.
Kvantitative metoder: Selvstændig indsamling af data og brug af indeks, andele og vækstrater til præsentation og analyse.

Grundbog: Systime International Økonomi B.
Kapitel 17, 26.1, 26.2, 27
Ca. 10,5 + 10,9 + 9,6 (= 31) sider.

Faglige begreber/indhold:
Makroøkonomiske nøgletal:
økonomisk vækst
arbejdsløshed
betalingsbalance
eksport
import
offentlige finanser
inflation
løn
rente

Udviklingsøkonomiske nøgletal og begreber:
U-lande
I-lande
BNP som velstandsmål
Kritik af BNP
Erhvervsstruktur
Erhvervssektorer

Økonomisk metode:
Indsamling af økonomisk information
Databearbejdning
Analyse af data
Tabeller og figurer
Fremstilling af data
Forklaringsmodeller
Komparativ, induktiv og deduktiv metode

Faglige mål:
- Tankegangskompetencen: Afgøre, hvilke forhold der har betydning for den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et
globalt perspektiv og derigennem demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Problembehandlingskompetencen: Identificere, formulere og behandle de samfundsøkonomiske udfordringer, der knytter sig til samfundets økonomiske ubalancer og den økonomiske vækst.
- Modelleringskompetencen: Anvende samfundsøkonomisk teori, modeller og empiri til undersøgelse af de samfundsøkonomiske udfordringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den finansielle sektor

Indhold:

Bl.a.
- Betalingsbalance og kapitalbalance.
- Den finansielle sektor.
- Pengepolitiske instrumenter.
- Valuta og valutapolitik

kap 9: Betalingsbalance og kapitalbalance
kap 10: Valuta
kap 11: Den finansielle sektor
kap 12: Pengepolitik
Kap 13: Konkurrence forbedrende politik
Kap 16: Inflation

Faglige mål:

Udarbejde et samfundsøkonomisk ræsonnement, herunder kunne forklare sammenhænge mellem en række samfundsøkonomiske forhold med udgangspunkt i empiriske data.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 EU-ugen

I dette forløb spiller vi spillet EU på spil i anledning af Danmarks formandskab i EU og EU-ugen.

Faglige mål:
- ”fortolke og formidle viden om nationale og internationale samfundsøkonomiske forhold”

Kommunikationskompetencen består i elevernes evne til, ved hjælp af kundskaber og færdigheder, dels at kunne sætte sig ind i og fortolke andres økonomiske udsagn og tekster, dels at kunne udtrykke sig på forskellige måder om samfundsøkonomiske forhold over for forskellige kategorier af modtagere.

Kernestof:
- ”Økonomisk politik og økonomiske skoler: ubalancer, afvejninger og effekter”
Brug af finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik, arbejdsmarkedspolitik, erhvervspolitik, indkomstpolitik, miljøpolitik og målkonflikter.

- ”Økonomisk samarbejde i EU”
Den økonomiske integration i EU på udvalgte områder som f.eks. det indre marked, den fælles mønt eller økonomiske politikker.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 SO4: Kultur, marked, kommunikation

Tværfagligt projektforløb med fagene international økonomi, engelsk og tysk/spansk.

Beskrivelse:
Succesfuld markedsføring kræver sproglig og kulturel indsigt
Når man skal lave forretninger i andre lande, er det naturligvis vigtigt at vide en masse om markedsføring og økonomi. Men man kommer ikke langt, hvis ikke man også ved, hvordan man bruger sproget til at opnå det, man vil, eller har øje for, hvilke kulturelle forhold der betyder noget. Derfor er jeres tysk-, spansk-, engelsk-, IØ- og matematiklærere gået sammen om et forløb, hvor sprog, kultur og kommunikation er i centrum, og hvor I får mulighed for at markedsføre jer på et udenlandsk marked, hvor I på forhånd har lavet det nødvendige forhåndsstudie af de økonomiske nøgletal. Forløbet er SO4.

Markedsføring af en klimavenlig kampagne på udenlandske markeder
I skal forestille jer, at I repræsenterer et dansk initiativ hvor fokus er bæredygtighed, som overvejer at markedsføre jer på en række udenlandske markeder (Mexico/Tyskland samt Storbritannien). I laver en virksomhed, som enten kan være en produktvirksomhed eller en konsulentvirksomhed, hvis mål er at fremme indsamling og  genanvendelse af et bestemt materiale (det kan være plast, pap, dåser, glas og meget mere).

I skal undersøge og vurdere, hvorvidt det vil være relevant at udvide jeres virksomhed til det tyske eller mexicanske marked, og hvad det kræver af jeres kommunikation til målgrupperne. Det betyder konkret, at I selvstændigt skal udvælge, begrunde og analysere relevante makro- og udviklingsøkonomiske nøgletal for det mexicanske eller tyske marked samt redegøre for jeres metodiske overvejelser. I skal designe jeres eget logo og hjemmeside, som kan bruges internationalt, og I skal lave en kampagnefilm til jeres målgruppe på det britiske marked, hvor I præsenterer de tiltag, jeres virksomhed arbejder med for at fremme bæredygtighed. Jeres hjemmeside laves på linje med produktet i SO1.

Derudover skal I korrespondere med myndigheder og samarbejdspartnere i Mexico/Tyskland. I skal først og fremmest tage kontakt til henholdsvis Det Mexicanske Handelskammer eller Det Tyske Industri- og Handelskammer for at få nærmere oplysninger om bæredygtighed i Mexico eller Tyskland samt bede om et møde med handelskamrene, hvor I kan få rådgivning om at udvide jeres virksomhed til henholdsvis det mexicanske og det tyske marked. Endelig skal I henvende jer til Ecomondo México 2025 eller Internationale Fachmesse und Kongress i Düsseldorf, Tyskland, da I ønsker at deltage på deres messe om bæredygtighed og klimavenlige tiltag.

Som virksomhed har I allerede besluttet, at I vil udvide til det britiske marked. Derfor skal I lave en kampagnefilm til det britiske marked, som passer til den målgruppe, som I afgrænser jer til, og som præsenterer jeres klimavenlige tiltag. I tager kontakt til the British recycling companies INNOVENT for at præsentere jeres virksomhed og kampagnefilm.

I bør være opmærksomme på, at alt jeres kommunikation er målrettet og tilpasset kulturen i modtagerlandet.

Som kronen på værket skal I vise jeres produkter, hjemmeside og kampagnefilm på en messe i Nordsalene, og de grupper, der har lavet den bedste messestand og bedste kampagnefilm får præmier.

IØ-faglig problemformulering:
- Redegør for landets erhvervsstruktur, BNP pr. indbygger, samlet eksport, samt landets udledninger de seneste 20 år.
- Analyser landets eksport fordelt på kategorier og klima- og miljøbelastningen af den pågældende eksport.

IØ-fagligt indhold:
- Elevene skal lave en oversigt over udvalgte nøgletal og metoder i IØ, som skal godkendes af en IØ-lærer.
- Synopsis i IØ.
- Matematiske beregninger og regressionsanalyse.

De SO-faglige mål:
- kombinere viden og faglige metoder fra flere forskellige fag
- perspektivere jeres eget produkt til kulturelle forhold
- søge, udvælge og behandle relevant faglig information
- forholde jer kritisk til faglig information og eget arbejde
- lave en velstruktureret mundtlig fremlæggelse
- reflektere over brug af metoder:

IØ-faglige mål:
-anvende viden om metoder og begreber til at kunne udvælge relevante nøgletal og argumentere for valgte nøgletal
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Arbejdsmarkedet

Indhold:

Bl.a.
- Det økonomiske kredsløb
- Forskellige metoder til måling af produktion
- Årets priser og faste priser
- Forsyningsbalancen
- Multiplikatorvirkning

Kap 3: Produktion og indkomst

Kap 6: Arbejdsmarkedet

Kap. 14: Strukturpolitik


Faglige mål:

Udarbejde et samfundsøkonomisk ræsonnement, herunder kunne forklare sammenhænge mellem en række samfundsøkonomiske forhold med udgangspunkt i empiriske data.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Eksamensprojekt

I dette forløb skal I skrive eksamensprojekt i grupper med selvvalgte problemformuleringer indenfor emnet 'globalisering'. Der er sat 20 timer af på skolen til arbejde med eksamensprojektet og til at udarbejde en individuel synopsis. Jeg skal godkende jeres problemformuleringer inden I får lov til at arbejde videre med projektet. Jeg står desuden til rådighed for jer til vejledning i alle undervisningstimerne på skolen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer