Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
NEG
|
|
Fag og niveau
|
Teknologi B
|
|
Lærer(e)
|
Pernille Kaltoft
|
|
Hold
|
2024 Ti/sh_x (sh_1x Ti, sh_2x SO3 ti, sh_2x Ti)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Teknologiprojekt del 2
Teknologiprojekt del 2 - fokus på værksted.
I dette forløb skal eleverne introduceres til de sidste tre faser i et teknologiprojekt, nemlig Produktudformning, Produktionsforberedelse og Realisering. Disse tre faser følger i et teknologiprojekt efter de tre første tre faser, som eleverne lærte om i PU: Problemidentifikation, Problemanalyse og Produktprincip.
Eleverne er delt op i forskellige værkstedsgrupper, så forløbet er på forhånd "værkstedsbestemt". Der kan vælges mellem værkstedet:
- Smed/metal
- 3D-print
- Proces
- Software/Arduino
Resultatet af forløbet er elevernes produkt samt en rapport indeholdende Produktprincip, Produktudformning, Produktionsforberedelse og Realisering.
Faglige mål:
- anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier
- fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet
- anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng og i forbindelse med
produktudviklingsprocessen
- dokumentere, formidle og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt, herunder anvende digitale værktøjer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Afslutning på værkstedsforløb
Fremlæggelse i egne klasser i grupper med blandede værksteder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
SO1
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Fuldt teknologiforløb
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
48,00 moduler
Dækker over:
48 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forsyningsteknologi SO#
Forløbet er kørt som SO3 i samarbejde med de naturvidenskabelige fag.
Studieplan, opgaver og afleveringer (elevtimer) ligger i SO3.
Kopi af oplæg:
Forsyning
SO3 i teknologi, kemi og fysik
Baggrund
Vi tager det som den naturligste ting i verden, at vi hver dag kan bruge vores mobiltelefoner, tænde for vandhaner med varmt og koldt vand, skylle ud i toiletter og slippe af med vandet fra toilet, (op)vaskemaskiner etc., skrue op for varmen i vores huse og køre i vores biler. For at kunne nyde godt af alle disse ’hverdagsting’ er vi afhængige af mange forskellige forsyningssystemer med mange tilknyttede teknologier.
Dette SO-forløb har forsyningssystemerne som fokus belyst med fagene fysik, kemi og teknologi.
Indhold
Naturvidenskabelige forsøg
Fysik og kemi starter forløbet med fokus på batterier, elektricitet og lagring af energi. I laver forsøg og arbejder med den tilknyttede teori i begge fag. Forsøgene kan danne grundlag for jeres valg af specialisering i teknologi.
Teknologi og teknologianalyse
I teknologi vælger hver gruppe et forsyningsområde og udarbejder en problemformulering. Inden for det valgte område vælges to teknologier, og gruppen udarbejder en sammenlignende teknologianalyse over disse (se liste med forslag senere i oplægget).
Desuden skal hver gruppe arrangere et besøg (for egen gruppe) til en relevant (forsynings-)virksomhed. Lærerne arrangerer et fælles besøg til ”Energitårnet”, et kraftvarmeværk i Roskilde (se datoer i lectio).
I teknologianalysen indgår, under ”viden”-delen:
Naturvidenskabelig viden – Alle teknologianalyser skal rumme viden fra enten fysik, kemi eller evt. bioteknologi. Fagsprog fra kemi, fysik eller evt. bioteknologi skal bruges. Naturvidenskabslærerne fungerer som sparringspartnere.
Avancerede forsøg – Grupperne kan vælge at lave nye og mere målrettede forsøg i enten kemi eller fysik. Hvis ikke inddrages de fælles forsøg.
Mundtlige fremlæggelser
Forløbet afsluttes med mundtlige fremlæggelser af gruppernes samlede projektforløb hele klassen. Teknologilærer og én naturvidenskabslærer deltager.
Afleveringer
Uge 34 - forslag til problemformulering (teknologi)
Uge 35 - rapport over forsøg i fysik og kemi
Uge 37 - referat af virksomhedsbesøg (teknologi)
Uge 41 - powerpoint til fremlæggelse
Uge 41 - færdig projektrapport
Tillæg til teknologi:
Teknologianalyse
Hver gruppe skal vælge to teknologier indenfor det valgte forsyningsområde, som der skal udarbejdes teknologianalyser for. Teknologianalyserne skal sammenlignes, derfor er det vigtigt at vælge noget, som er relevant og interessant at sammenligne (problemformulering laves først og styrer). Herunder følger forslag til valg:
Forsyningsteknologier:
Energilagring
I forbindelse med omstillingen af energisystemet fra fossile brændsler til vedvarende energikilder har vi en stor udfordring med lagring af energi. Vindmøller blæser ikke jævnt, solen skinner ikke jævnt, og forbruget af energi varierer over døgnet og over året. Energilagring er en voksende udfordring og dermed et spændende og fremadrettet teknologisk felt.
Forslag til valg til teknologianalyse indenfor lagringsteknologi:
solceller og opladning af bilbatteri
solfangere og oplagring i varmtvandsbeholder (privat husstand)
kraftvarmeværk og centralt batteri
vindmøller/solceller og centralt batteri eller andre lagre (sten/vand)
andet (hvis I selv kender til andre muligheder)
Elektricitet (elektrisk energi)
I vores hjem omdanner vi elektrisk energi til lys og til alle mulige elektroniske apparater. Det gælder tilsvarende i elbiler, eltog, elbusser etc. Denne energi er hidtil hovedsageligt blevet produceret på kraftvarmeværker. Der er en storstilet omstilling i gang til både mere elektricitet og elektricitet fremstillet på flere forskellige måder.
Vindmøller
Solceller
Bølgeenergi
Andet (hvis I kender eksisterende produkt)
Varme (termisk energi) (til bolig)
Vi skal have varme i vores hjem, og det kan blive dannet vha. forskellige fremstillingsprocesser. Meget ofte er varmeforsyningen til vores boliger baseret på fjernvarmen – så det kan oplagt være jeres ene fremstillingsform. Denne fremstillingsform sammenlignes med en anden varmeproducerende teknologi. Vælg mellem:
Naturgasfyr
Varmepumper (jord til luft eller luft til luft)
Biobrændselsfyr kombineret med solpaneler
Biogas
Andet (hvis I kender et eksisterende produkt)
Vandforsyning
Drikkevandsforsyningen er en livsnerve. Det har vi bl.a. opdaget i forbindelse med myndighedernes opfordringer til at sikre os med et lager af drikkevand til krisesituationer, hvad enten de er forårsaget af naturkatastrofer eller krig. Det danske drikkevand er næsten hundrede procent grundvand. Der er mange interessante problemstillinger knyttet til vandforsyningen, fx for meget nitrat, for højt niveau af pesticider, PFAS eller andre kemikalier. Vi har meget kalk i vores vand, og afkalkningsanlæg (blødgøringsanlæg) dukker op i større skala i disse år.
Vælg en problemstilling og sammenlign forskellige teknologier til at håndtere det pågældende problem (kalk, nitrat, pesticider etc.).
Spildevandshåndtering (også en forsyningsteknologi 😊)
Vi tænker sjældent over, hvor meget infrastruktur – og dermed teknologi – der er omkring håndteringen af det, vi sender ud fra vores toiletter, køkkenvaske, opvaskemaskiner, vaskemaskiner og håndvaske. Derudover løber regnvand også i kloakken. Det er bl.a. rensningsanlæggene, der håndterer al det forurenede vand, før det sendes ud i fjorde og havet igen. Der er mange problematikker knyttet til spildevandshåndteringen, et nyt fokusområde er medicinrester, som ender med at komme ud i fjordene og havet og er skadeligt for livet i vandet. Der arbejdes også fortsat på at separere regnvand fra sådan, at det mere skadelige vand ikke løber over ved kraftige regnskyl.
Vælg en problemstilling og sammenlign to forskellige teknologier til at håndtere det pågældende problem.
Fremdrift (kinetisk energi) (til vores biler/transportmidler)
Vores biler skal bruge energi, som kan omdannes til fremdrift (kinetiske energi). Det sker i dag primært med benzin, diesel eller el, men der er også andre mulige alternativer. Der er en hel infrastruktur/forsyningsteknologi knyttet til at få biler og andet til at bevæge sig.
Vælg fx mellem:
Bioethanol (forbrændingsmotor)
Brint
Andet (hvis I kender eksisterende produkt)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Problemformulering
|
19-08-2025
|
|
Problemformulering
|
19-08-2025
|
|
Problemformulering
|
21-08-2025
|
|
Referat af virksomhedsbesøg
|
09-09-2025
|
|
Referat af virksomhedsbesøg
|
09-09-2025
|
|
Referat af virksomhedsbesøg
|
19-09-2025
|
|
Powerpoint
|
06-10-2025
|
|
Powerpoint
|
07-10-2025
|
|
Powerpoint
|
07-10-2025
|
|
Færdig rapport SO3
|
09-10-2025
|
|
Færdig rapport SO3
|
09-10-2025
|
|
Færdig rapport SO3
|
09-10-2025
|
|
SO3 refleksion
|
04-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
31 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
All Hands on Deck
Konkurrence med matematik, fysik og kemi.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Sundby Idrætspark
Klasserne gennemfører et fuldt teknologiprojekt, med samme krav som til eksamensprojektet. Oplægget er "Sundby Idrætspark", som skal udvides og herunder klimatilpasses
Projektet er i samarbejde med Artelia, hvor der er mulighed for sparring.
.
Alle grupper afleverer et fuldt teknologiprojekt, og de bedste bliver udvalgt til fremlæggelse for Artelia.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
40 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Miljøvurdering
Der arbejdes med miljøvurdering på kvalitativt og kvatitativt niveau.
Kvalitativt: Udarbejdelse af flowdiagrammer over to sammenlignelige fødevarers livscyklus og derefter udvælges et fordybelsesområde der er særligt problematisk for miljøet. Begge dele fremlægges for klassen.
Kvantitativt: Her arbejdes med MEKA - princippet og skr. opg. afleveres
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Eksamensprojekt
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Projektbeskrivelse
|
19-03-2026
|
|
Teknologi Eksamensprojekt projektbeskrivelse
|
19-03-2026
|
|
Stykliste til værkstedsprodukt
|
16-04-2026
|
|
Eksamensprojekt - endelig rapport
|
01-05-2026
|
|
Teknologi Eksamensprojekt endelig aflevering
|
01-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
45,00 moduler
Dækker over:
45 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/767/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73565331561",
"T": "/lectio/767/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73565331561",
"H": "/lectio/767/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73565331561"
}