Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
NEG
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Pernille Molloy
|
|
Hold
|
2024 sa/sh_1h (sh_1h sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Grundforløb: Sociologi
I dette forløb arbejder vi med identitetsdannelse og socialisering. Vi anvender sociologisk teori og undersøger sociale og kulturelle forskelle. Vi ser nærmere på social arv, ulighed i særligt i uddannelse og sundhed, socialklasser, chanceulighed og social mobilitet og mønsterbrud. Vi introducerer Pierre Bourdieus idéer om habitus og kapitalformer som en teoretisk ramme til at analysere vilkår og omstændigheder i social arv. Desuden skal vi undersøge ulighed og fattigdom og politiske perspektiver på disse fænomener.
Kernestof:
Sociologi
-Identitetsdannelse og socialisering
-Sociale og kulturelle forskelle.
Grundbog: Systime Samfundsfag C.
Kapitel 8; 9, 10 og 11
Ca. 34,6 + 32,6 + 25,8 + 24,1 (= 117,1) sider
Faglige begreber/indhold:
Identitet: Socialisering
Identitetsdannelse
Grupper og roller
Det senmoderne samfund: Giddens, Goffman, Beck og Rosa.
Kulturelle fællesskaber
Kulturer og frisættelser: Honneth og Ziehe.
Socialklasser
Social arv
Chanceulighed
Bourdieu: Social arv, habitus og kapitalformer
Social mobilitet
Mønsterbrud
Absolut fattigdom
Relativ fattigdom
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi, politik, økonomi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer, herunder erhvervsmæssige problemer, og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariabler, sociale og kulturelle mønstre.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
+ Afkode metode brugt i empiri.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Politik, ideologi og demokrati i Danmark
Politik
- centrale politiske ideologier, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme.
- de politiske partier og inddeling af disse: Ideologipolitik, værdipolitik, fordelingspolitik og magtpolitik.
- Beslutningsprocesser - herunder Molins model mv.
- Demokratiopfattelser
Eleven skal kende de politiske ideologier og deres historiske oprindelse, ligheder og forskelle mellem
ideologierne samt ideologiernes betydning i den aktuelle politiske proces.
Kernestof
Kap 1: Ideologi
Kap 2: De politiske partier
Kap 3: Politisk deltagelse
Kap 4 Styrerformer
Kap 5: Grundloven og magtens tredeling
Kap 6: Medier
Øvrigt materiale:
Dokumentar: Stem på mig
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Velfærd og økonomi i Danmark
Økonomi
Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter omfatter det økonomiske kredsløb, de samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik. Til at illustrere de økonomiske sammenhænge vil det være oplagt at anvende en simpel kredsløbsmodel med fokus på pengestrømme og efterspørgslens betydning.
De økonomiske mål er de velkendte mål for en god økonomi. Især skal man her arbejde med at opstille målkonflikter og forskellige politiske prioriteringer. Det kan fx være målkonflikter mellem beskæftigelse og statens budgetunderskud, mellem økonomisk vækst og bæredygtig udvikling eller politiske prioriteringer mellem offentlig service, overførselsindkomster (fx efterløn), skat og brugerbetaling.
Økonomiske styringsinstrumenter omfatter økonomisk politik - finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik, miljøpolitik og arbejdsmarkedspolitik.
Betalingsbalancen, valuta med særlig fokus på inflation.
Det danske arbejdsmarked og 'Den danske model'
Køn og ligestilling
I dette forløb arbejder vi med indblik i Danmarks rolle på den internationale scene.
Forløbet skal give et indblik i EU´s institutioner, deres arbejde samt deres respektive opgavevaretagelse. Endvidere sættes EU ind i en historisk kontekst hvorudfra eleverne vurderer de fremtidige perspektiver for Den Europæiske Union.
Det økonomisk monetære samarbejde, herunder Euroen behandles ligeledes i dette tema.
Kernestof
Kap 12: Samfundsøkonomiske mål
Kap 13.1: Det økonomiske kredsløb
Kap 14: Det danske arbejdsmarked
Kap 15: Den offentlige sektor
Kap 16: Velfærdsmodeller
Kap 17: Betalingsbalance og konkurrenceevne
Kap 18: Økonomisk politik
Kap 20: EU (afsnit 20.1, 20.2 og 20.4)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Globalisering
Beskrivelse af forløbet:
Vi lever i en globaliseret verden – kultur, varer, penge og arbejdskraft udveksles mellem verdens lande og politiske beslutninger påvirker på tværs af landegrænser.
Kap 19 Globalisering
Kap 20 EU
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb#4
Beskrivelse af forløbet:
Vi lever i en globaliseret verden – kultur, varer, penge og arbejdskraft udveksles mellem verdens lande og politiske beslutninger påvirker på tværs af landegrænser.
Økonomernes beregninger indikerer, at alle lande har profiteret positivt af den øgede globalisering, og at alle lande bliver stadigt rigere og rigere, – men har globaliseringen også en bagside?
Finanskrisen, eurokrisen, flygtningekrisen i 2015, Brexit, den globale opvarmning, flere lederes politiske fokus på protektionisme, og nu coronakrisen viser forskellige resultater af globaliseringen. Er der lande der taber på denne globalisering, og er der lande, der nyder godt af globaliseringen?
I dette SO2-forløb med fagene International Økonomi, Samfundsfag og Matematik skal I forholde jer til konsekvenserne af globaliseringsprocessen. I skal lære om forskellige typer af globalisering, globaliseringsbølger, teoretiske modeller, at forholde jer kritisk til kilder og materialer samt anvende matematik som en del af jeres unde
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Globalisering
Beskrivelse af forløbet:
Vi lever i en globaliseret verden – kultur, varer, penge og arbejdskraft udveksles mellem verdens lande og politiske beslutninger påvirker på tværs af landegrænser.
Temaområder: EU, internationale organisationer og ulighed.
Kap. 19 Globalisering
Kap. 20 EU
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/767/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73565331651",
"T": "/lectio/767/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73565331651",
"H": "/lectio/767/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73565331651"
}