Holdet 2025 sa/sh_r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution NEG
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Karina Liv Piasecki S Rasmussen
Hold 2025 sa/sh_r (sh_1r sa, sh_1r SO1 sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik - fra lokalt til internationalt
Titel 2 Velfærdsstat
Titel 3 Bæredygtighed - en del af SO1
Titel 4 Globalisering
Titel 5 Repitation

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik - fra lokalt til internationalt

Uge 46 – Kommunalvalg 2025
Tema: Hvad stemmer vi om?
Litteratur:
Kap. 2 De politiske partier – Samfundsfag C (iBogen)
🔗 https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1249
Opgaver og aktiviteter:
1. Intro: Mini-quiz i klassen: “Hvad bestemmer kommunen egentlig?”
– Fx: Hvem beslutter om nye skaterbaner, busruter eller ungdomsklubber?

2. Gruppearbejde: Find ud af, hvad kommunalvalget handler om i Holbæk kommune.
o Hvilke temaer fylder mest i lokalpolitikken (fx klima, unge, trafik, kultur)?
o Hvem stiller op – og hvad mener de om unge og uddannelse?
3. Personlig refleksion:
o Tag Altingets kandidattest: https://www.altinget.dk/kandidattest
o Hvilke kandidater/partier matcher dig bedst – og hvorfor tror du det er sådan?
4. Opgave: Lav en ”valgplakat” for det parti eller den kandidat, du ville stemme på. Brug Canva eller PowerPoint.
o Slogans, værdier og et budskab til unge vælgere.
________________________________________
💬 Uge 47 – Ideologier og værdier
Tema: Hvorfor mener vi forskelligt?
Litteratur:
Kap. 1 Ideologi – Samfundsfag C (iBogen)
🔗 https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1225
Opgaver og aktiviteter:
1. Introøvelse:
Lav en “værdi-linje” i klassen
o “Staten skal bestemme mere end borgerne selv”
o “Skat skal sænkes for at skabe mere frihed”
Eleverne stiller sig fysisk på en linje fra helt enig til helt uenig og diskuterer deres valg.
2. Teoridyk:
o Definér konservatisme, liberalisme og socialisme – og find eksempler i dansk politik.
o Hvilke ideologier er tydeligst hos de danske partier i dag?
3. Case-opgave:
o Sammenlign to partier (fx Liberal Alliance og Enhedslisten).
o Hvilke ideologiske rødder præger deres politik?
o Hvordan viser det sig i deres syn på fx klima, skat eller uddannelse?
4. Refleksion:
o Hvad betyder ideologi for unge i dag?
o Er ideologier stadig vigtige – eller stemmer man mere ud fra personer og enkeltsager?
________________________________________
🌍 Uge 48 – Fra lokalt til internationalt: EU og Danmark
Tema: Hvad betyder det, at Danmark har EU-formandskabet?
Litteratur:
Kap. 20 Den europæiske union – Samfundsfag C (iBogen)
🔗 https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1111
Opgaver og aktiviteter:
1. Introvideo: Se en kort video om EU’s opbygning (fx fra DR eller EU.dk).
Diskutér bagefter: Hvad er EU’s vigtigste rolle?
2. Research-opgave:
o Hvad betyder det konkret, at Danmark har formandskabet i EU i 2025?
o Hvilke temaer vil Danmark sætte på dagsordenen?
3. Debat:
o Bør Danmark have mere eller mindre magt i EU?
o Hvilke fordele og ulemper er der for unge danskere ved EU-samarbejdet (fx uddannelse, rejser, miljø)?
4. Minirollespil:
o Simulér et EU-topmøde i klassen.
o Eleverne repræsenterer forskellige medlemslande og skal blive enige om et fælles klima- eller migrationsforslag.
________________________________________
💶 Uge 49 – Velfærdsstaten under pres
Tema: Kan Danmark bevare sin velfærdsmodel?
Litteratur:
Kap. 16 Velfærdsmodeller – Samfundsfag C (iBogen)
🔗 https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1026
Opgaver og aktiviteter:
1. Brainstorm:
Hvad betyder “velfærd” for jer personligt?
(Lav en fælles Padlet eller tavle med ord som “gratis uddannelse”, “lægehjælp”, “social tryghed” osv.)
2. Analyse:
o Sammenlign de tre hovedmodeller: den danske (universelle), den liberale og den korporative.
o Hvilke fordele og ulemper ser I ved den danske model i fremtiden?
3. Case:
o Vælg et velfærdsområde (fx sundhed, ældrepleje, uddannelse).
o Undersøg, hvilke udfordringer området står overfor i kommunen – og hvordan EU-politik evt. spiller ind.
4. Fremlæggelse:
o Lav en pitch (3 min.) med jeres forslag til, hvordan Danmark kan bevare en stærk velfærdsstat – både lokalt og internationalt.
o Afslut med en “elevafstemning”: Hvilket forslag var mest realistisk?
________________________________________
💡 Tværgående idéer (kan bruges hele forløbet):
• Lav en elevblog eller podcast: “Ung og politisk – set fra Holbæk”.
• Invitér en lokalpolitiker eller EU-parlamentariker til Q&A.
• Afslut forløbet med en ”Politisk Festivaldag”:
Eleverne repræsenterer partier og præsenterer ideologier, politik og EU-holdninger for resten af skolen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Bæredygtighed - en del af SO1


Læseformål: Teknologi og Samfund, 4.0
1. Hvad er grøn teknologi? Giv 1–2 eksempler.
2. Hvad betyder begrebet NIMBY (Not In My Back Yard)?
3. Hvorfor kan NIMBY være et problem, når man vil opstille grøn teknologi som fx vindmøller?
4. Hvorfor er borgernes accept vigtig for den grønne omstilling?
5. Hvordan kan forskellige politiske partier eller ideologier have forskellige syn på grøn teknologi?
6. Hvilken rolle mener du, at staten bør have i udviklingen af grøn teknologi? (kort begrundelse)

Læseformål: Teknologi og Samfund, 4.1 og 4.2
1. Hvad betyder begrebet grøn vækst?
2. Hvad er vækstens dilemma?
3. Hvordan hænger økonomisk vækst og miljøproblemer sammen?
4. Hvad er en bæredygtig økonomi?
5. Hvad er en markedsfejl, og hvorfor opstår den i forhold til miljøet?
6. Hvad går doughnut-økonomi ud på?
7. Hvordan adskiller doughnut-økonomi sig fra traditionel økonomisk vækst?

Læseformål: Teknologi og Samfund, 4.3
1. Hvad betyder begrebet social identitet?
2. Hvordan kan social identitet påvirke menneskers valg i forhold til bæredygtighed?
3. Hvad menes der med “the power of bad”?
4. Hvorfor kan negative oplevelser fylde mere end positive i den grønne omstilling?
5. Hvad betyder place attachment (tilknytning til et sted)?
6. Hvordan kan place attachment gøre det svært at ændre menneskers adfærd?
7. Hvor kan du finde et eksempel på dette i virkeligheden? (lokalt, nationalt eller internationalt)

SO-mål hører ikke hjemme i et enkelt fag, men er relevante for alle fag på HTX.
Faglige mål:
• søge, vurdere og anvende fagligt relevant information
• demonstrere evne til faglig formidling såvel mundtligt som skriftligt, herunder beherske forskellige genrer og fremstillingsformen i en skriftlig opgavebesvarelse
• vurdere forskellige fags og metoders muligheder og begrænsninger i arbejdet med problemstillingen
• forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde
Kernestof:
• bæredygtighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Globalisering

Globalisering
-og globaliserings dimensioner; kulturel, politisk og økonomisk (Teknologisk og miljø/klima)
-Det globale arbejdsmarked
-Hyberglobalisering vs. afglobalisering

Arbejde projekt orienteret.

Mål: forstå teori omkring globalisering søge og anvende empiri, herunder tydelig, kildehenvisning og litteraturliste.
lave en mundtlig præsentation

Samfundsfag: Kapitel 19 – Globalisering
Teori: Rodriks Trilemma

Aktive link:
Trading economics: https://tradingeconomics.com
CIA World Factbook: https://www.cia.gov/library
OECD: http://www.oecd.org
FN Forbundet: https://www.globalis.dk
Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/da
World Bank: http://www.worldbank.org
Se også dette direkte link: https://data.worldbank.org/indicator
IMF: http://www.principalglobalindicators.org/?sk=E30FAADE-77D0-4F8E-953C-C48DD9D14735

Begreber: *Unipolar, bipolar, multipolar, *Magtdimensioner; økonomisk, politisk og militært, (hård og blød), *Suverænitet, *International økonomi, *3 parts aftaler, *EU, *NATO, *FN, *BRIKS, *Embargo, *Handelskrig, *Interventioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Repitation

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer