Holdet nk_2X KE B (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet nk_2X KE B (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	NEG
Fag og niveau	Kemi B
Lærer(e)	Frederik Kuhlmann Dietre, Lasse Hornbøll, Marie Hauge
Hold	nk_2024 1X KE B (nk_1X KE B, nk_2X KE B)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Kemiske stoffers egenskaber
Titel 2	Tryk
Titel 3	SO2 - Videnskab og teknologi
Titel 4	Molekyler - elektronegativitet
Titel 5	Ioner og ionforbindelser
Titel 6	Organisk kemi
Titel 7	Redoxreaktioner
Titel 8	SO4: Energi
Titel 9	Kemiske ligevægte
Titel 10	Syrer og Baser
Titel 11	Farvede forbindelser
Titel 12	Organisk kemi 2
Titel 13	Carboxylsyrer og Esthere
Titel 14	Nitrogenholdige forbindelser
Titel 15	reaktionshastighed
Titel 16	Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Kemiske stoffers egenskaber
Indhold	Kernestof: Stoffers fysiske egenskaber Densitet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3,17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Tryk Optakt til SO2 Faglige mål: - kunne anvende fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære problemstillinger, herunder perspektivere fysikken til anvendelser i teknologien eller elevens hverdag - kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder - kunne udføre et større eksperimentelt arbejde, hvor analyse af problemstillingen, opstilling af løsningsmodeller, målinger, resultatbehandling og vurdering indgår - kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv - kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder - undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, herunder innovative løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes - kunne behandle problemstillinger i samspil med andre fag. Kernestof: Mekanik - kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, normalkraft, tryk, opdrift Termodynamik - idealgasloven og gassers densitet.
Indhold	Kernestof: Den kemiske reaktionsligning Molberegninger Tegning af kemiske strukturer Forsøg med beregninger
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 5,28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3

SO2 - Videnskab og teknologi

Varmluftsballonen!

Et projekt om en naturvidenskabelig og teknologisk tilgang, når der skal fremstilles et produkt.

Formål:
At designe og fremstille og prøveflyve en varmluftsballon.

Problemformulering:
Hvilke parametre er afgørende når en varmluftsballon skal flyve så længe som muligt?

Indhold

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Logbog SO2	13-12-2024
You-tube link til video	13-12-2024
Journal over kemi eller fysikforsøg	17-09-2025

Omfang

Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 6

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 4

Molekyler - elektronegativitet

Kemiske bindinger (ISIS Kemi C kapitel 2)

Elektronpar binding ædelgasregel: dubletregel og oktetregel
Elektronegativitet og elektronegativitets forskel ΔE
Intramolekylære bindingstyper: upolær binding, polær binding og ionbinding
Intermolekylære bindingstyper:
London bindinger, dipol-dipol og hydrogenbindinger (F, O, N).
Hydrogenbinding accepterer F fluor, O oxygen og N nitrogen.
Hydrogenbinding doner: OH, NH, COOH

Polære og upolære stoffer samt ionforbindelser.
Reaktionsskema – Reaktionsligning.
Elektronegativitet og elektronegativitetsforskel – hel eller delvis afgivelse af elektroner.
Intramolekylære bindinger: Kovalent binding, ionbinding
Intermolekylære bindinger: London bindinger, dipol-dipol og hydrogenbindinger (F, O, N).
Reaktionsskema – Reaktionsligning.

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Demoøvelse; Diiod og NaCl i vand, heptan og alkoh	07-02-2025
Hvilke stoffer kan blandes	16-02-2025

Omfang

Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7,39

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 5

Ioner og ionforbindelser

Ioner og ionbinding
Fældningsreaktioner, letopløselige og tungtopløselige salte.
Formelenhed, ion, sammensat ion og ionbinding.
Opløselighed, iongitter og krystalvand.
Endoterm og exoterm.

Demo øvelse og journal: Saltes opløselighed endoterm og exoterm; krystalvand (opvarmning af kobbersulfat pentahydrat)
Elev øvelse: Let og tungt opløselige salte

Laboratorieøvelse: Rapport i fældningsreaktioner
Demoforsøg: Opløsning af natriumhydroxid (exoterm), opløsning af ammoniumnitrat (endoterm),
opvarmning af kobber(II)sulfat

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Journal - endoterm og exoterm	23-02-2025
Øvelse Fældningsreaktioner	14-03-2025

Omfang

Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6,33

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 6

Organisk kemi

Organisk kemi (10 lektioner)

Indhold: Opbygning og navngivning af organiske molekyler, grundlæggende reaktionstyper.
Faglige mål: Anvende organisk kemis fagsprog og beskrive reaktionstyper som addition, substitution og kondensation.
Aktivitet: Additions reaktioner og substitutions reaktioner.

Carbonhydrider: alkan, alken, alkyn, aren, halogenforbindelse, forbrændingsreaktion, substitution, addition, kogepunkt, smeltepunkt, destillation, krakning, reforming.

Oxygenholdige forbindelser: alkohol, aldehyd, keton, carboxylsyre, oxidation, triglycerid, sæbe, emulsion, emulgator, mættede og umættede fedtsyrer, chokoladetemperering.

Molekyler, carbonhydrider, nomenklatur, kovalente bindinger:
(C-C bindinger og C-H bindinger).
Molekyleformler, strukturformel og zigzagformler.
Organiske forbindelser (C-H): Alkaner, alkener, alkyner og cykliske forbindelser; cyklohexan og benzen.

Elektronegativitet, polaritet, hydrofil og hydrofob.

Organiske forbindelser (C-OH): Alkoholer: primære, sekundær og tertiær

Organiske forbindelser (C=O) Aldehyder og ketoner

Organiske halogenforbindelser (C-X, X = F, Cl, Br, I)

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Fejloprettet opgave	09-05-2025
Substitution og addition (gruppeaflevering)	09-05-2025

Omfang

Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6,33

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 7

Redoxreaktioner

Kernestof: redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal

Pensum:
https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=201
I gang med kemi kapitel 6: afsnittende fra 6- 6.3.1 (side 231-243)
afsnit 6.5 - 6.5.2 (side 247-251)

Indhold: oxidation, reduktion, spændingsrækken, oxidation og reduktion af metaller, korrosion og rustbeskyttelse, oxidationstal, elektrondoner, elektronaccceptor, regler for tildeling af oxidationstal, afstemning af redoxreaktioner.

Forsøg: Spændingsrækken
Den kemiske kamæleon

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Kreditering SO	15-08-2025
Spændingsrækken	21-08-2025
Test redoxreaktioner	28-08-2025
Den kemiske kamæleon	04-09-2025

Omfang

Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6,33

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	SO4: Energi
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Kemiske ligevægte Kernestof: homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag Pensum: Videre med kemi kapitel 2: https://videremedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=130 afsnit 2 - 2.5.3 (side 45 - 67) indhold: forskellen på homogene og heterogene ligevægte, irreversible og reversible reaktioner, dynamiske ligevægte, reaktionshastighed, ligevægtsloven, reaktionsbrøken, ligevægtskonstanten, størrelsen af liggevægtskonstanten og dens betydning, anvendelse af ligevægtsloven til at vurdere hvilken retning en reaktion vil forløbe, beregning af ligevægtskoncentrationer, forskydning af kemiske ligevægte- faktorer der påvirker en ligevægt og hvordan. Forsøg: Faktorer der påvirker reaktionshastigheden.
Indhold	Kernestof: Arbejdsark 1 intro til kemiske ligevægte.docx (IKKE lektie laves i timen) 2. Kemiske ligevægte \| Videre med kemi Arbejdsark 2 dynamiske ligevægte.docx 2.3 Ligevægtsloven \| Videre med kemi Læs følgende tekster, i skal ikke lave opgaverne, dem laver vi i timen 2.4.2 Anvendelse af ligevægtskonstanten til beregning af ligevægtskoncentrationer \| Videre med kemi (opgaverne regnes i timen) 2.5 Forskydning af kemiske ligevægte \| Videre med kemi Øvelsesvejledning Forskydninng af ligevægte.docx description 2.5.2 Ændring af volumen og tryk \| Videre med kemi
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 14,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Syrer og Baser Kernestof: syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser , Titrering Pensum: i gang med kemi kapitel 5: https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=200 afsnit: 5.2 (s. 194 - 197) syrer og basers styrke 5.3.2 - 5.6 (s. 199 (fra sure neutrale og basiske opløsninger) - 208) Videre med kemi kapitel 3: https://videremedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=131 afsnit: 3.1 - 3.2.1 (s. 80- 83) 3.3.2 - 3.6.2 ( s. 85- 111) Indhold: definitionen af en syre og en base, syrebasereaktion/hydronoverførsel, Vands selvionisering, Sure, neutrale og basiske opløsninger, pH begrebet, udregning af pH for stærke og ikke stærke syrer og baser, beregning af oxoniumkoncentrationer ud fra pH, pOH, sammenhæng mellem pH og pOH, beregning af hydroxid koncentrationer, forskellen på stærke og ikke stærke syrer og baser, styrkekonstanter og styrkeeksponenter for syrer og baser, sammenhængen mellem syrer-styrkeeksponenter og base-styrkeeksponenter for korresponderende syre-base par, ioniseringsgrad, syre-base titreringer både med stærke og ikke stærke syrer forsøg: Rødkålsindikator - ikke aflevering syre-base titrering 1 bestemmelse af indhold af ethansyre i rødvinseddike
Indhold	Kernestof: Arbejdsark 1_ syrer og baser.docx 3.1 Syrer og baser \| Videre med kemi 5.2 Syrers og basers styrke \| I gang med kemi 5.4 pH-begrebet \| I gang med kemi Arbejdsark 3_pH.docx description 5.5 Måling af pH \| I gang med kemi Øvelse_1_Rødkålsindikator.docx description 3.3.2 pOH \| Videre med kemi Arbejdsark 4_Syrebasetitrering.docx description Øvelse_2_Syre-base_titrering.docx description 3.4 Syrers og basers styrke \| Videre med kemi Arbejdsark 5_Syre og basers styrke.docx description Afsnit 3.5.2 Beregning af pH for en opløsning af en ikke-stærk syre \| Videre med kemi 3.5.4 Beregning af pH for en stærk base \| Videre med kemi Øvelse_3 bestemmelse af indhold af ethansyre i rødvinseddike.docx description 3.6.2 Titrering af en ikke-stærk syre med en stærk base \| Videre med kemi Øvelsesvejledning til rapport Læs teorien bag titrering af ikke stærk syre med stærk base, så i er klar til at lave jeres rapport
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 15,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Farvede forbindelser Kernestof: Spektrofotometri pensum: Videre med kemi kapitel 1: https://videremedkemi.ibog.nucleus.dk/?id=129 afsnit: 1- 1.1.2 (s. 9- 14) 1.3 ( s. 24-26) 1.4 - 1.4.2 (s. 34 - 38) indhold: elektromagnetisk stråling, sammenhængen mellem energi og bølgelængde, synligt lys, refleksion, transmission og absorption, komplimentærfarver, excitation af elektroner, farver i organiske forbindelser ( kunjugerede dobbeætbindinger, delokaliserede elektroner, chrromofore og auxochrome- grupper, spektrofotometri, spektrofotometer, absorptionsspektrum, lambert-beers lov. Forsøg: Lambert-Beers lov for synset yellow.
Indhold	Kernestof: Arbejdsark 1.docx description 1.1 Stråling, lys og farver \| Videre med kemi 1.4 Spektrofotometri \| Videre med kemi Arbejdsark 2.docx description Øvelsesvejledning - Lambert Beers lov for sunset yellow.docx description Generel vejledning til spectrofotometer; bemærk. i skal ikke bruge den bølgelængde der står i vejledningen men den der passer til jeres Stof. 1.3 TEMA: Farvede organiske forbindelser \| Videre med kemi
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 4,22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Organisk kemi 2 Kernestof: struktur- og stereoisomeri, organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner, (eksempler på makromolekyler) organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination Pensum: Videre med kemi kapitel 4 afsnit: 4 - 4.8.2 (s. 127 - 166) Indhold: Navngivning af; Alkaner, Alkener, alkyner, cykliske carbonhydrider, aromatiske carbonhydrider, alkoholer, aldehyder og ketoner Fysiske egenskaber(kogepunkter, smeltepunkter og polaritet) for; Carbonhydrider, alkoholer, aldehyder og ketoner Reaktionstyperne: addition, substitution, Elimination, Additionspolymerisation, Oxidation af alkoholer, Bradys reaktion, Tollens reaktion Typer af alkoholer Isomeri, herunder forskellige typer Strukturisomeri: Kædeisomeri, Stillingsisomeri og funktionsisomeri Stereoisomeri: Geometrisk isomeri (cis/trans, E/Z) og Spejlbilledisomeri Forsøg: Tollens reagens
Indhold	Kernestof: 4. Udvalgte organiske forbindelser \| Videre med kemi 4.2.4 Kemiske egenskaber for alkener og alkyner \| Videre med kemi 4.3 Cykliske carbonhydrider \| Videre med kemi 4.4 Aromatiske forbindelser \| Videre med kemi 4.5.3 Alkoholernes egenskaber \| Videre med kemi 4.6 Carbonylforbindelser \| Videre med kemi Øvelse 1 Tollens reagens.docx description 4.7 Organiske forbindelser med flere funktionelle grupper \| Videre med kemi 4.8.2 Stereoisomeri \| Videre med kemi
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 10,56 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13

Carboxylsyrer og Esthere

Kernestof:  kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation og simpel syntese
carboxylsyrer og estere, organiske reaktionstyper kondensation og hydrolyse,

Pensum: Videre med kemi kapitel 5
    Afsnit: 5.3-5.4.2 (s. 194 - 199)
Videre med kemi kapitel 6
   Afsnit: 6 - 6.2.2 ( s. 219 - 231)
   Afsnit: 6.3 - 6.3.1 (233)

Indhold: Carboxylsyrer herunder; navngivning, fysiske egenskaber, kemiske egenskaber (carboxylsyrers syre-base egenskaber), carboxylsyresalte.
Estere Herunder; Fremstilling (kondensation), Navngivning, fysiske egenskaber, Kemiske egenskaber (hydrolyse: sur, basisk) forsæbning.
syntese af acetylsalicylsyre, herunder udregning af udbytteprocent, TLC (Tyndtlagskromotografi)

Forsøg: Acetylsalicylsyre-syntese, oprensning og renheds vurdering

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Acetylsalicylsyre	27-03-2026

Omfang

Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7,39

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	Nitrogenholdige forbindelser Kernestof: Aminer, Eksempler på makromolekyler Pensum: Videre med kemi kapitel 7 Afsnit: 7 - 7.1.1 (s. 261 - 264) Afsnit: 7.3-7.4.2 (s. 275 - 291) Indhold: Grundstoffet Nitrogen, Skalmodellen for nitrogen, Nitrogens kemiske egenskaber, Nitrogens baseegenskaber (ledigt elektronpar), Nitrogens oxidationstal Aminer; opbygning, typer af aminer (primær, sekundær, tertiær), heterocykliske aminer, Navngivning, fysiske egenskaber, Aminers baseegenskaber Aminosyrer: opbygning, syrebaseegenskaber, amfoion, foskellige typer sidekæder, sammensætning til proteiner (herunder peptidbinding) Forsøg: Protein
Indhold	Kernestof: 7.1 Grundstoffet nitrogen \| Videre med kemi 7.3 Aminer \| Videre med kemi 7.3.3 Aminernes fysiske egenskaber \| Videre med kemi 7.4 Tema: aminosyrer og proteiner \| Videre med kemi 43. Proteiner.docx description
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 5,28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15

reaktionshastighed

Kernestof: reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse

pensum: Videre med kemi kapitel 8
Afsnit 8 - 8.3.4.3 (side 305 - 324)

Indhold: reaktionshastighed, øjeblikkelig og gennemsnitlig reaktionshastighed, udtryk for reaktionshastighed, udregning af gennemsnitlig reaktionshastighed, bestemmelse af øjeblikkelig reaktionshastighed, potentiel energi, kinetisk energi, energi i kemiske bindinger, energiprofiler, aktiveringsenergi, aktiveret kompleks, endoterme og exoterme reaktioner, faktorer der påvirker reaktionshastighede; aktuel stofmængdekoncentration af reaktanter (herunder hastighedsudtryk og halveringstid), reaktanternes overfaldeareal, temperatur, katalysator (homogen, heterogen)

Forsøg: Faktorer der kan påvirke reaktionshastigheden

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Forsøg: faktorer der påvirker reaktionshastigheden	08-05-2026

Omfang

Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6,33

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 16	Eksamensforberedelse
Indhold	Kernestof: Eksamen i kemi B.pptx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 1,06 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb