|
Titel
2
|
Rotation og Impuls
Dette forløb fungerer som en introduktion til fysikken bag rotation. Her vil I bl.a. lære, hvorfor det er sværere at løfte et kosteskaft, hvis man holder for enden af det, i stedet for at løfte det i midten.
Matematikken bag ligner på mange måder det, I har set i translatorisk mekanik i Fysik B, I skal dog vende jer til at anvende størrelser som inertimoment, kraftmoment og vinkelacceleration i stedet for masse, kraft og acceleration. Og det kan hurtigt blive lidt indviklet kan jeg advare jer om.
For at snakke fuldbyrdet om rotation, skal vi også igennem konceptet "impuls" som er en bevaret størrelse i fysik á la energi. Her kommer vi ind på elastiske og ikke-elastiske stød, og hvordan det kan bruges til at modellere f.eks. kollisioner mellem billardkugler eller trafiksammenstød.
Faglige mål
- have kendskab til modelbegrebet, kunne gøre rede for anvendelse af fysiske begreber og modeller indenfor det tekniske og teknologiske område, samt kunne opstille og anvende modeller til beskrivelse heraf
- kende, kunne anvende og analysere fysiske størrelser og enheder
- kunne redegøre for fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv
Kernestof
- kraftbegrebet og Newtons love, herunder tyngdekraft, normalkraft, snorkraft, tryk, opdrift, gnidningskraft, fjederkraft og luftmodstand
- en krafts arbejde og tilhørende energiforhold
- systemer med energibevarelse, herunder mekanisk energi i et homogent tyngdefelt og for gravitationsfeltet om et centrallegeme
- stive legemers rotation i to dimensioner, herunder kraftmoment, inertimoment, Steiners sætning og tilhørende energiforhold
|