Titel
6
|
Forløb 6: Kære dagbog
Kort om forløbet:
Den tematiske læsning tager udgangspunkt i dagbogen som genre. Det sker via forskellige tekster, der er knyttet til emnet. Vi kommer i forløbet til at arbejde med alle tre søjler i danskfaget (litteratur, sprog og medier).
Dagbogen kan se ud på mange måder. Dagbøger kan indeholde alt fra store tanker om livet, til faktuelle optegnelser og helt banale notater om, hvad man har spist til aftensmad. Som læser af en dagbog oplever man at være med i situationen, mens den sker. Dagbogen er nemlig – som udgangspunkt - skrevet, mens tingene sker, og som læser oplever man derfor en nærhed ved at være med, inden den, der skriver, ved, hvordan tingene ender. Der skabes derfor en intensitet omkring det øjeblik, hvor en dagbog skrives, der gør stoffet spændende at læse.
Og selvom dagbogen som udgangspunkt er skrevet til en selv, så ser vi mange eksempler på, at forfattere til dagbøger er bevidste om, at en dag vil andre komme til at læse deres tekst.
Også inden for fiktionen kom dagbogen ind og fandt sin plads. Med afsæt i realismen begyndte forfatterne i 1700-tallets Europa at skrive om personlige tanker og følelser. Romaner blev skrevet som fiktive dagbøger og brevudvekslinger for at virke autentiske, og forfatterne brugte de originale måder, vi skriver breve og dagbøger på, som litterær form. Dermed hører både dagbogs- og brevgenren under den formelle realisme.
I fiktionen kan dagbogen være et greb til at komme tæt på fiktive personers tanker og følelser samt at skabe den nærhed ved at være med, inden den, der skriver, ved, hvordan tingene ender. Samtidig ser vi også, at man kan udnytte den forestilling, vi som læsere har om genren til at skabe fortællinger med upålidelige fortællere.
Formålet med forløbet er:
- At kunne definere dagbogen som genre
- At kunne se, hvordan man kan bruge dagbogen som et litterært virkemiddel
- At arbejde med analyse af grafisk roman
- At kunne analysere remedierede tekster og selv producere
- At kunne analysere reality-tv
- At arbejde med analyse af dokumentar
- At arbejde med digtanalyse
- At arbejde med horror
- At arbejde med forskellige typer af upålidelige fortællere
Forløbet er desuden koblet til studieturen til Amsterdam, hvor vi besøger Anne Franks hus og sætter det i forbindelse med arbejdet med dagbogen og den grafiske roman. Her besøger vi også tulipanhaven Keukenhof, hvor alle elever skal producere et digt med fokus på teorien fra Vand Virkemidlerne dyrk din personlige stemme 2 (s. 10-41)
Materiale
Uddrag fra Anne Franks dagbog (ca. 15,5 sider)
Uddrag fra Anne Franks dagbog grafisk roman (16 sider)
Kære Dagbog (DR3, Afsnit 3, findes på CFU)
Beths dagbog (Dokumentar, filmcentralen.dk)
7/11 af Caspar Eric (Værk 3: Digtsamling)
Uddrag af Dracula (Udgaven der er genfortalt på dansk af Kenneth Bøgh Andersen - kapitel 1+2)
Badeanstalten af Klaus Rifbjerg
Uddrag af Brudstykker af en landsbydegns dagbog af St. St. Blicher
Uddrag af løgneren af Martin A. Hansen
Uddrag af 6512 af Per Højholt
Teori:
Håndbog til dansk (afsnit 5.2 om dokumentarfilm og afsnit 5.3 om reality-tv)
Genrefilm og filmgenrer (Afsnittet om horrorfilmens undergenrer - dobbeltgængeren)
Vand Virkemidlerne dyrk din personlige stemme 2 (s. 10-41)
|