Holdet 2022 1v HI - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Bente Emborg
Hold 2022 1v HI (1v HI, 2v HI, 3v HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro. til historiefaget
Titel 2 Danmarks tilblivelse og middelalderen
Titel 3 Romerriget
Titel 4 Fra fattighjælp til velfærdsstat
Titel 5 Terror eller frihedskamp?
Titel 6 Israel-Palæstina-konflikten
Titel 7 Den Kolde Krig
Titel 8 Kina
Titel 9 Holocaust
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 Danmarks tilblivelse og middelalderen

Fokuspunkter:
Lange linjer fra de første bosættelser i Danmark til etableringen af en stat i Danmark i Vikingetiden/Middelalderen. Som baggrund for DHO-skrivning i pandemier har historie fokus på pestens opståen i Europa i 1300-tallet og pesten i København i 1700-tallet.  
Kampen mod pesten i middelalderen: Den Sorte Død i 1300-tallet: årsagsforklaringer, udvikling og konsekvenser. Pestens påvirkning på samfundet og samfundets (magthaverne og befolkningen) reaktion på pesten.
Kampen mod pesten i Danmark i 1700-tallet: fokus på brud og kontinuitet med middelalderens kamp mod pesten (Komparativ analyse af pesten i Venedig i 1348 og pestudbruddet i København i 1711).
Kampen mod Covid-19: fokus på historiebrug.
Forløbet blev afsluttet med DHO-skrivning, hvor eleverne skrev om andre pandemier.

Materialer:
”Historien om Danmark” – tv-serie 2017:
- Episode 2: Metallernes tid
- Episode 3: Vikingetiden
- Episode 4: Tidlig middelalder
- Episode 5: Sen middelalder
”Danmark i Europa" (ibog på systime - brug Unilogin):
- Kapitel 1: Danmarks tilblivelse – tiden før 1050: De første danskere, Bondestenalderen, Bronzealderen og Jernalderen. De første byer. Kongemagten. Fra høvding til konge. Danmark i Europa.
- Kapitel 2: Gud, kirke og konge – hvem skal bestemme? 1000-1536: Danmark i det kristne fællesskab. En ny kristen hverdag. Vejen til himlen.  
https://pest.systime.dk/?id=134
- Håndteringen af den sorte død i middelalderen. Flagellanterne og pesten. Åreladning og medicinsk håndtering. Venedig viser vejen.
https://pest.systime.dk/?id=146
- Det begyndte i Messina + Kilde 1. Gabriele de Mussis om belejring af Kaffa
https://pest.systime.dk/?id=150
- Kampen mod pesten i København. Sundhedskommission oprettes. Tiltagene mod epidemien. Pestens kirkegårde og frontpersonale. Kirkegårde og gravpladser.

Kernestof:
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmark
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Romerriget

Fokuspunkter:
Romerrigets succes og undergang – fokus på årsagsforklaringer.
Livet på landet og i byen.
Underholdning i Rom – gladiatorkampe.
Det politiske system i republikkens tid.
Social struktur og slaveri i Romerriget.
Kristenforfølgelse og behandling af kristne.

Materialer:
”Supermagten”, Det gamle Rom (del 5), DRK 2011, 50 min. (MItCFU-Unilogin)
”Fokus 1: Fra antikken til europæisk ekspansion” (i-bog). Antikkens samfund | Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til europæisk ekspansion læst fremstillingsstoffet ”Antikkens samfund” s. 33-50.
”Verden før 1914 – i dansk perspektiv” (i-bog): Fra kapitlet Romerriget
- Video (5.03): Jesper Carlsen om gladiatorkampene
- Republikkens styreform
- Den politiske kamp
- Video (4.23): Jesper Carlsen: Hvem bestemte i Rom?
Kilder:
- Quintus Tullius Ciceros råd om valgkamp fra: Ciceros valgkamp | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
- Cicero om erhverv og social anseelse Cicero om erhverv og social anseelse | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
- Caludius Terentius Varro: Om slaver i landbruget Om slaver i landbruget | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
- Seneca om slaver og slaveri Seneca om slaver og slaveri | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
- Tacitus: Den kollektive afstraffelse af slaver Den kollektive afstraffelse af slaver | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
- 9: Om kejser Neros kristenforfølgelser https://fraantikkentileuropaeiskekspansion.systime.dk/?id=252
- 10. Hvordan skal man behandle kristne https://fraantikkentileuropaeiskekspansion.systime.dk/?id=253
Kernestof:
- Historiefaglige teorier og metoder.
- Historieformidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Fra fattighjælp til velfærdsstat

Fokuspunkter:
Velfærdsstatens udvikling med udgangspunkt i VGT’s historie (brud/kontinuitet)
Fattigforsorgen før 1849
Svendborg fattiggård
Danmarks industrialisering 1840-1914
Danmark fra midten af 1800-tallet
Velfærdsstatens rødder
Mellemkrigstiden (Socialreformen 1933)
Efterkrigstidens sociale velfærdsstat
Fra 70’ernes krise til 90’ernes nyorientering (kontinuitet og brud)

Materialer:
Fattiglovgivningen i Danmark 1660-1849 – fra tiggertegn til grundlovssikret ret – Danmarkshistorien | Lex (artikel)
Historiequizzen: Sæson 5 – Svendborg Fattiggård | DRTV (16.nov. 2016)
https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/danmarks-industrialisering-1
(dokumentarfilm, 20 min)
Danmarks industrialisering 1840-1914 Flashcards | Quizlet
Historien om Danmark: Sæson 1 – Grundloven, folket og magten | DRTV fra min.32.30: På landet og i byen.
Lykke-Per (spillefilm uddrag, ca 5 min)
Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd, kap. 2 ”Fra fattighjælp til velfærd” (s. 48-62 og 63-65 md.) i i-bogs-udgaven: Fra fattighjælp til velfærdsstat | Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
"Det gode liv" min. 13.13-20.20 (del 3) fra serien Velfærd fra vugge til grav (DR2, 2005)
”Det er samfundets skyld”, TV-2, 1994 (sang)
Velfærdstatens udvikling Jeopardy Template

Kilder:
Levevilkår i Hobro 1879. (Familie nr. 1 og Familie nr. 22)
J.C. Holck: Værdigt og uværdigt trængende fattige i København, 1869 – Danmarkshistorien | Lex (uddrag af bog)
1.Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908)
2.K.K. Steincke: En demokratisk forsørgelseslovgivning (1915)
”Huset – en trykker fortæller”(1950-1960) Familieliv i 1950érne, fra tekster om arbejderfamilien, Arbejdermuseet 1984.
6.Jytte Hilden m.fl.: Velfærdsydelser kan også produceres af private (1996)
7.Anders Fogh Rasmussen: Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet (2005)


Kernestof:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne   
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Terror eller frihedskamp?

Fokuspunkter:
Frihedskæmper eller terrorist? (Definition, oprørsmodellen, terror historisk set.)
Gruppearbejde og præsentation af følgende syv nedslag til emnet:
• 1.Den danske modstandsbevægelse
• 2.IRA
• 3.Blekingegadebanden
• 4.Det tjetjenske oprør
• 5.Rote Armee Fraktion
• 6.Studenteroprøret ved Den Himmelske Freds Plads
• 7.Al-Quada og den 11.september

Historiebrugsanalyse af spillefilmen ”Baader Meinhof Komplekset” (2008)

Materialer:
Forside | Terror eller frihedskamp (systimes i-Bog)
Fælles: kap. 1 ”Frihedskæmper eller terrorist” delkapitel 1.1-1.5
Baader Meinhof Komplekset (spillefilm, 2008)

Supplerende stof:
Temabaseret forløb med udgangspunkt i temabogen/i-Bogen ”Terror eller frihedskamp” på systime.dk Forside | Terror eller frihedskamp
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18,75 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Israel-Palæstina-konflikten

Fokuspunkter:
Begreberne land og stat
FN
Theodor Herzl og zionisme
FN’s delingsplan 1947
Israels oprettelse 1948
1967-krigen
Den første Intifada 1987-1993
Oslo-aftalen 1993
Den aktuelle situation


Materialer:
Explainer: Sæson 2021 – Sådan bliver et land en selvstændig stat | DRTV  (6.31 min)

Forstå Israel - Hamas konflikten: 10 ting, du skal vide | DR (10 problemstillinger + tidslinje)

Israel – En stat i Mellemøsten, systime 2017 (i-bog):
- kap.1: Introduktion - religion og politik i Mellemøsten (ca. 2000 f.Kr.-1900 e.Kr)
               Palæstina – Det zionistiske projekt – Jerusalem og de tre verdensreligioner –
               Zionisme    (+Arbejdsspørgsmål)
              
- kap.4: Anden verdenskrig og Israels oprettelse (1939-1948)
        Mellemøsten under 2. verdenskrig - Den arabiske verden og krigen – Palæstina og de  
         nye supermagter – Illegal jødisk indvandring – FN’s delingsplan 1947 – Israels
         oprettelse og Palæstinakrigen
        (+Arbejdsspørgsmål + Video (4.45 min): Hvorfor blev der ikke oprettet en  
          palæstinensisk stat i 1948?

-       kap.7: Seksdageskrigen – et vendepunkt i konflikten (1964-1970)
        Optakt til Seksdageskrigen – Krig i seks dage i juni 1967- Araberne vil ikke forhandle
        – Organiseret palæstinensisk modstand – Yassir Arafat overtager kontrollen med  
          PLO – Sorte September

- kap.11: Israel under amerikansk pres – afslutning på den kolde krig (1987-1993)
         følgende delkapitler:
         Intifadaen: Palæstinensisk opstand i de besatte områder, 1987-1993 – Intifadaens  
         årsager – Terrorisme eller frihedskamp – Intifadaens konsekvenser

-       kap.12: Israel under amerikansk pres – afslutning på den kolde krig (1987-1993)
         Fredsproces i Mellemøsten - alt at vinde (ca. 1991 - 1995) - Nye toner fra USA -
       George Busch presser Israel - Nye toner fra USA - George Busch presser Israel - Ny    
       regering i Israel og gennembrud i fredsforhandlingerne – Oslo-aftalen 1993
        – Fredsmagerne Rabin, Peres og Arafat – Modstand mod fredsprocessen vokser i  
        begge lejre – Rabin – Rabin dræbes under fredsdemonstration
          



Kilder:

Kilde 1: Uddrag fra Theodor Herzls ”Den jødiske stat” (1896)
Kilde 2: Baselprogrammet (1897)
Kilde 7: Israels Uafhængighedserklæring, 14.maj 1948 (uddrag)
Kilde 8: Den Arabiske Ligas Erklæring, 15.maj 1948 (uddrag)

Dokumentarfilm:
"Verdens brændpunkter: Israel-Palæstina", DR2, 2015 (39 min) Væsentlige nedslag fra 1890'erne -1990'erne. (Verdenshistorie set gennem DR’s udsendte Jens Nauntofte) (MitCFU)
Explainer: Sæson 2023 – Hvorfor er USA Israels tætteste allierede? | DRTV
”Judah og Mohammad”, DR2, 2007 (49 min) (MitCFU)
”Dagbog fra Oslo 1992”, DR2, 2018 (55 min). (MitCFU)
”Dagbog fra Gaza”, Horisont, DR1, 2023 (22 min) (MitCFU)
”Fra Hollywood til bosættelsen”, Horisont, DR1, 2019 (24 min) (MitCFU)
”Besat af Israel”, Horisont, DR1, 2024 (24 min) (MitCFU)



Kernestof:
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Den Kolde Krig

Fokuspunkter:
Fælles:
Erindringshistorie (Den Kolde Krig, elevinterviews)
Årsager til den kolde krig
Potsdamkonferencen
Trumann-doktrinen
Marshallplanen
Berlinkrisen og delingen af Tyskland
NATO og Warszawapagten
Den kolde krigs afslutning
Den nye verdensorden

Oplæg om centrale begivenheder/brændpunkter under den kolde krig
Oplæg 1: Koreakrigen – Frida, Zenia, Alma, Freja
- Materiale: Danmark under den kolde krig s. 35-37 + selvfundet materiale
Oplæg 2: Terrorbalancen/Rumkapløbet – Ebbe, Asta, Helena, Astrid
- Materiale: Danmark under den kolde krig s. 44-45 + selvfundet materiale
Oplæg 3: Berlinmuren – Caroline, Laura, Sofie C, Elisa
- Materiale: Danmark under den kolde krig s.61-62 + selvfundet materiale
Oplæg 4:  – Danmark og atompolitikken - Alexa, Frederik, Lærke, Julie
- Materiale: Danmark under den kolde krig s. 53-56 og 81-84
Oplæg 5: Cuba-krisen – Johanne, Marie, Alba, Mathilde
- Materiale: Danmark under den kolde krig s. 62-64 + selvfundet materiale
Oplæg 6: Vietnam-krigen – Mathias, Mia, Sofie L, Arfah
- Materiale: Danmark under den kolde krig s. 67-68 + selvfundet materiale
Oplæg 7: Afghanistan (og Sovjetunionen):Casper, Sofie S, Asta Marie, Sofie K

Fælles:
Den kolde krigs afslutning
Murens fald, DDR’s sammenbrud og den tyske genforening.
Den Nye Verdensorden
Periodisering og historiesyn

Materialer:
Kap. 2 Det sovjetiske imperium (s.27-31) og kap 3. Det amerikanske imperium og den kolde krig (s.45-50) fra: Palle Roslyng-Jensen: Fra kold krig til ny verdensorden, Gyldendal 2005.(pdf)
Boas Pedersen: Danmark under den kolde krig, Frydenlund 2007– s. 9-21, 117-123 + gruppeoplæg (se ovenfor)
https://www.youtube.com/watch?v=M6YR7R97jf0 (13.05) Tysklands deling
Den Nye Verdensorden – Historiens afslutning – eller Civilisationernes sammenstød? Fra. Henrik Bonne Larsen& Thorkil Smitt: Verden i nyeste tid, s. 7-13 (pdf)


Kilder:
FN-pagten (uddrag) Artikel 1
Kilde 18: Det amerikanske udenrigsministerium 14.1.1949 (Om oprettelsen af NATO)
Kilde 19: Sovjetisk memorandum om oprettelsen af Atlantpagten 31.3.1949
                        Begge kilder fra Johan Bender og Hans-Kurt Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982
                        belyst ved kilder, 1983.

Dokumentarfilm:
Fjenden kommer (1:3): ”Stevnsfortet”, DR2, 2010 (30 min) Fjenden kommer: Sæson 1 – Stevnsfortet | Se online her | DRTV
Den kolde krig (del 1): ”Kammerater 1917-1945” (DR2, 1999, 46 min.)

Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20.århundrede
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kina

Fokuspunkter:
• Kinas historiske og kulturelle fundament i Konfucianismen (Det gamle Kina)
• Kommunisternes vej til etableringen af Folkerepublikken 1949 (Baggrunden for det kommunistiske Kina og Maos magtovertagelse)
• Det Store Spring Fremad
• Kulturrevolutionen
• Maoisme: socialismen under Mao + personkulten omkring Mao
• Tiden efter Mao: Brud og kontinuitet hos Deng
• Kina i dag – en ny supermagt?
• ”Spørg en ekspert” med ChatGPT

Materialer:
Webinar. Xi Jinping og den kinesiske drøm (gode problemstillinger). I-bog «KINA – temaer i moderne kinesisk historie» Videoer | Kina - temaer i moderne kinesisk historie (56.35 min)
Kina før 1911 1. 'Riget i midten' – Kejsertiden i Kina (før 1911) | Historieportalen
Kina 1949-66 3. Det nye Kina – skabelsen af Den Kinesiske Folkerepublik (1949-66) | Historieportalen
Kina 1966-1976  4. Maos røde pionerer – Kulturrevolutionen (1966-76) | Historieportalen
Kina 1978-1989  5. Reformer og demokratibevægelse (1978-89) | Historieportalen
Kina 1990-2019 6. Kina i dag – en ny supermagt? (1990-2019) | Historieportalen

Kilder:
Kilde til Det Store Spring Fremad: ”Spurvejagt”
Kilder til kulturrevolutionen: (fra historieportalen)
- 1.”Den kinesiske forfatter Yu Hua beskriver sin kones og sin egen barndom under Kulturrevolutionen”
- 2. ”Den tidligere rødgardist Ze Rong erindrer sin tid som rødgardist under Kulturrevolutionen”
- 3. ”Længe leve proletariatets revolutionære oprørs ånd – manifest fra rødgardister”
- Kilde 4: Maos lille røde – udvalgte citater af Formand Mao
Kilde til Deng Xiaoping-perioden:
Den femte modernisering: Demokrati, Wei Jingshengs vægavis på demokrativæggen 1978
Kilde til Den Himmelske Freds Plads 1989:
Knud Simon Christensen: Massakren som fandt sted (Kronik i Kristelig Dagblad, 25.juni 1997)


Film:
Kina mellem triumf og kaos (del 1): Kejsere, DR2, 2012 (48 min) (MitCFU)
Mao – et kinesisk eventyr 1. Mod strømmen (1893-1945), DR2, 2007 (min.4.12-59.16 min) (MitCFU)
Mao – et kinesisk eventyr 2. Troldmandens lærling (1949-1961), DR2, 2007 (1.00- 13.36) (MitCFU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Holocaust

Ekskursion til Holocaustundervisningscentret i Esbjerg: "Holocaust: Før-Under-Efter" med efterfølgende opsamling og metodisk arbejde med kilder.

Forløbet giver en basisviden om nazisternes raceideologi, antisemitiske politik og om folkedrabet og dets mekanismer. Forløbet finder sted dels i Det hvide rum, hvor eleverne ser og lytter til 10-15 min. sekvenser med film, fotos og vidnesbyrd. Hver af disse sekvenser efterfølges af gruppearbejde med kilder og plenar-diskussion i et mere almindeligt undervisningsrum. Der er tre sekvenser i elevforløbet.

Den første sekvens, før folkedrabet, handler om nazisternes udgrænsningspolitik og dehumanisering af jøderne i 1930erne.

Den anden sekvens, under folkedrabet, handler om hvordan massemordet lod sig gøre og blev gennemført.  Her arbejder eleverne med personlige vidnesbyrd fra folkemordet som kilder.

I den tredje sekvens introduceres eleverne for det 21. århundredes Holocaustbenægtelse på internettet og SoMe-platforme som afsæt for konspirationsteorier. Derpå arbejder eleverne med den moderne benægtelse og diskuterer i plenum. Denne del af forløbet skal få eleverne til at reflektere over den mediemæssige virkelighed, de selv befinder sig i.

Kernestof:
- Holocaust og folkedrab
- politiske ideologier
- historiebrug og -formidling

Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer