Holdet 2022 1v SA - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Allan Kissow Petersen
Hold 2022 1v SA (1v SA, 2v SA, 3v SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Ligestilling mellem kønnene
Titel 2 2. Samfund og individ i forandring
Titel 3 3. Dansk politik - Folketingvalget 2022
Titel 4 4. Velfærdsstatens udfordringer
Titel 5 5. Bæredygtig økonomisk udvikling 1
Titel 6 6. Social ulighed
Titel 7 7. EU - Et samlet Europa?
Titel 8 8. Bæredygtig økonomisk udvikling 2
Titel 9 9. USA, forbilledligt demokrati? (Præs.-valg 2024)
Titel 10 10. International politik - Verdensordenens udv.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Ligestilling mellem kønnene

Ligestilling mellem kønnene er det første, introducerende forløb i samfundsfag. Forløbet strakte sig over perioden 10/8-7/9 2022 (6*90 min. i Grundforløbet) og er placeret her for at blive tilknyttet studieretningsholdet.

Forløbets indhold:

Dette undervisningsforløb om fungerede som introduktionsforløb til samfundsfag i gymnasiet. Foruden det indholdsmæssige om ligestilling i Danmark, er der lagt stor vægt på at introducere til, hvad samfundsfag handler om, hvilke fagområder der arbejdes med, hvordan fagområderne supplerer hinanden, og hvilke metoder vi ofte anvender, når vi undersøger det samfund vi alle sammen er en del af. Det er ambitionen med forløbet om ligestilling, at eleverne opnår viden om, hvordan der arbejdes i samfundsfag, f.eks. bliver mere fortrolige med beskrivelse, analyse, diskussion og vurdering af henholdsvis kvalitative og kvantitative data, således at de hurtigt bliver udfordret.

Velkomst og introduktion inkl. en lille quiz – Sommeren 2022 (Kahoot)
- Medbring bogen Luk Samfundet Op! (4. udg.)

Danskerne og samfundet s. 7-11 - I dag bliver en introduktion til faget på gymnasieniveau.

Luk samfundet op! (2017):
- s. 11-12 - introduktion
- s. 12-17 - Sociologi ”Ligestilling med sociologiske briller”, indtil økonomi
- s. 17-24 - Økonomi & Politologi "Ligestilling med økonomiske og politiske briller"
- s. 25ff – Kort talt om resten af kapitlet der handler om faget – Begreber, Modeller, Figurer, Metoder; Taksonomi

Supplerende materiale:
Øvelsesopgave Bogens hjemmeside - Se debatfilmen om kønsfordeling på arbejdsmarkedet.
Kvinder på deltid risikerer... - Politiken 21-08-2017
Danmarks statistik: Kvinder i Folketinget gennem 100 år
110 år til ligeløn- Se, hvor lidt ligestillingen har rykket sig i ti år – Politiken 23062018 (nedslag)
Dokumentar DR2; Temalørdag: Nu har vi talt nok om kvinder (Om ulighed fra mænds perspektiv – v. Torben Chris
- Uddrag:
a) Første 15 min. (intro om ligestillingsdebatten og mændenes muligheder)
b) Fra 21:45-23:45 (kvinder og udd. – udviklingen! (2 min.)
c) Fra 27:00-31:00 (stats og mænds ensomhed og sociale udfordringer og den hjælp kvinder kan få( (4 min.)
d) Fra 52:10-60:00 (8 min.)
I alt ca. 30 min.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 1,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Samfund og individ i forandring

Samfund og individ i forandring er det andet forløb i samfundsfag. Forløbet strakte sig over perioden 12/9-28/10 2022 (8*90 min. i Grundforløbet) og er placeret her for at blive tilknyttet studieretningsholdet.

Forløbets indhold (Del 1, 1. g):

Som forløbets titel angiver, drejer det sig om forandringer i samfundstyper (1. Traditionelt, 2. Moderne og 3. Senmoderne) og de former for socialisation, der finder sted i disse samfundstyper. Der er vægt på det nutidige, senmoderne samfund, og den måde hvorpå individet i denne samfundstype socialiseres og danner sin identitet. Denne proces står i kontrast til mere traditionelle mønstre og eleverne skal med afsæt i en række sociologiske teorier blive i stand til at diskutere hvad denne udvikling betyder for individ og samfund i dag.
Forløbet introducerer desuden eleverne for enkelte samfundsvidenskabelige metoder (f.eks. Fokusgruppeinterview) og skaber således det første grundlag for metodiske overvejelser og metodebevidsthed (fordele og ulemper ved forskellige metoder). Navnlig er det et væsentligt mål, at eleverne skal kende til distinktionen mellem kvantitativ og kvalitativ metode.
Forløbet introducerer på et mere abstrakt plan eleverne for den grundlæggende sociologiske struktur-aktør-debat, som er fundamental for diskussioner om frihed.
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Dansk politik - Folketingvalget 2022

Dansk politik og Folketingsvalget 2022:

Forløbet behandler det politiske system i DK. Udgangspunktet for forløbet er hvad en ideologi er. Vi arbejder her med de tre klassiske ideologier og i forlængelse heraf nyere ideologi-forgreninger samt danske partier. Partiernes adfærd analyseres vi følgende modeller: Downs model, Molins Model, Kaare Strøms Model. Særligt interessant er det her at kigge på en generel bevægelse mod højre, herunder nationalkonservative tendenser, samt den fhv. nye skillelinje ”identitetspolitik". Hertil benyttes her Det Politiske Kompas, hvor vi kommer omkring akserne Ny politik/Værdipolitik versus Gammel politik/Fordelingspolitik.
Forløbet introducerer også kort til andre styreformer end parlamentarisme, særligt præsidentialisme. Og sammenligningen indbefatter en behandling af de to valgmåder: Forholdstalsvalg og Flertalsvalg i enkeltmandskredse.


Andet vi kommer omkring:
Et overblik over dansk politik fra Jordskredsvalget 1973 og frem til seneste FT-valg. Her taler vi om aktuelle begreber som "partihoppere", "politikerlede", "vælgervandringer" og "protestpartier". Mediernes rolle i dansk politik. Magtens tredeling; Issue voting; Klasse- Massepartier; Catch-all partier; David Eatons model over det politiske system; Demokratiopfattelserne: Konkurrencedemokrati og Deltagelsesdemokrati; Den politiske beslutningsproces og dens faser. I forlængelse af alt dette afrundes forløbet med en diskussion om politisk deltagelse. - Hvorfor daler deltagelsen i mange lande? Er demokratiet i DK presset? Hvilke måder kan man deltage på?

Kernestof læst i Luk Samfundet Op! 4. udg.
- s. 100-118, 121-140, 164-166, 140-151 i UDDRAG – Rettigheder og pligter,
Kernestof læst i Politikbogen:
- s. 147-152 inkl. Figur 7.6 (Medier og politisk kommunikation, bl.a. ”den politiske dagsorden”)

Supplerende:
Øvelse - UDDRAG fra Partiernes vælgere 2021 - KD stat. Temakapitel - tabeller og figurer DK
Vælgeradfærd: https://kmdvalg.dk/Main

Partiadfærd Cases:
a) Enhedslisten siger, de nu er tilhængere af NATO-samarbejdet
b) Socialdemokratiet siger, der skal være lønstigninger til offentligt ansatte ”varme hænder”
c) Socialdemokratiet siger i valgkampen 2022, at de gerne søger regeringsdannelse over midten
d) Venstre siger, at man ikke vil tilbagerulle ”Arne-pensionen” – tjek følgende kilde
Venstre freder Arne-pensionen: Den er kommet for at blive | Politik | DR – hvordan argumenteres fra Venstres side?
e) Det Konservative Folkeparti melder først ud, at man ønsker topskattelettelser og senere i valgkampen, at man ønsker skattelettelser ”i bunden”

DEBATTEN 08122022 – Oprør mod midten? (60 min.)
DEBATTEN 09032023 – Tillid til politik? (60 min.)

Ministerpuslespil (alle de nye ministre)

Satire: Roal Als (Blå eller rød regering!?)

Artikel: Vi har læst regereringsgrundlaget så du ikke behøver. Så hvordan ændrer Danmark sig? - Zetland, 15.12.2022

Københavnere stiller op i Jylland - fynboer på Sjælland: Se om din kandidat er lokal | Folketingsvalg 2022 | DR

”Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag”

Partierne bruger millioner, når der er valg. Her er hvad vi ved om de hemmelige donorer – Information 25102022

Danske partiers ønsker for det danske demokrati – partifilm: Spilletid i alt 19:43
https://luksamfundetop.dk/kapitel-6/partifilm-om-demokrati-og-medborgerskab

Debatfilm: ”Aydin Soei om modborgerskab” Debatfilm – Luk Samfundet Op (02:18)
Axel Honneth – Se Figur 2.16 s. 49

Debatfilm: Stine Bosse om rettigheder og pligter i Danmark (05:03).


Dokumentarer:
1) Uffes Alternativ (2015) del. 1. fra kaospilot til kulturminister
2) Vermund og kampen om højrefløjen (2019, 45 min.)
3) KUN første 5-6 min. af Støjberg-dokumentaren ”Støjberg stemmer” 00:00-05:47

Én gruppe danskere har været afgørende for resultatet valg efter valg – nu ser den ud til at søge mod et nyt parti – nyhederne TV2 16.10.2022

Emner vi har bearbejdet:
- Højredrejningen i politik og demokratiets udfordringer (DK og internationalt)
- Afskaffelsen af Storebededag (Ny SMV-Regering)
-  Penges (stigende?) rolle i dansk politik


Begrebsliste: Dansk politik

Klassiske ideologier
- Konservatisme (Edmund Burke)
- Liberalisme (John Locke & Adam Smith)
- Socialisme (Kommunisme) (Karl Marx (og Engels)
Ideologiske forgreninger:
- Socialliberalisme
- Socialkonservatisme
- Nationalkonservatisme
- Neoliberalisme
- Socialdemokratisme (Reformsocialisme)
- Revolutionær socialisme
- Nationalisme
- Nationalsocialisme
- Populisme
-- Bl.a. Center-Periferi/Elite-Folk - debatten
Menneskesyn (ideologi)
Samfundsopfattelse (f.eks. organismetanken)
Det politiske kompas:
- Fordelingspolitik (materielle værdier)
- Værdipolitik (Immaterielle eller postmoderne værdier)
Politiske skillelinjer
Velfærdstrekanten
Identitetspolitik
Partityper:
- Klasseparti; Masseparti; Catch-all parti, Markedsparti
Issue-ownership
Vælgertyper:
- Kernevælgere, Marginalvælgere, Issue-voters
Vælgeradfærd:
- Egotropisk; Sociotropisk
Styreformer
Demokratiopfattelser:
- Deltagelsesdemokrati
- Konkurrencedemokrati
- Direkte demokrati
- Indirekte demokrati (repræsentativt demokrati)
Downs model (Parti og vælgeradfærd)
Molins model (Partiadfærd)
Kåre Strøms model (Partiadfærd)
- Policy-, Office- og Vote-seeking
Adfærdstrekanten (Partiadfærd)
Michiganmodellen (Vælgeradfærd)
Medianvælgermodellen (Vælgeradfærd)
Tryghedsvælgere
Vælgervandring
Eastons model
Flertalsregering vs. mindretalsregering
Positiv og negativ parlamentarisme
Den parlamentariske styringskæde
Forvaltningen (Embedsmænd)
Parlamentarisk grundlag/Støttepartier
Opposition
Præsidentialisme
Magtens tredeling (Montesquieu)
Ét-kammersystem vs. tokammersystem
Lovgivningsprocessen
- Initiativfase; Lovforberedelse; Beslutningsfasen (3 behandlinger); Implementeringsfasen
Lobbyisme
Korporatisme
Høringer og underskriftsindsamlinger
Regeringsgrundlag
Magtkoncentration
Partihoppere
Aktører (Politiske niveauer)
Partistøtte
Mediernes politiske orientering
Mediernes rolle(r)
- Vagthund, Jagthund, Hyrdehund, Redningshund
Mediernes magt og indflydelse
- Medielogik, Medialisering og Nyhedskriterier
- ”Horse race coverage”
Den politiske dagsorden
Spindoktorer
Politisk kommunikation
Suverænitet
Valgmåder:
- Forholdstalsvalg (proportionalvalg)
- Flertalsvalg i enkeltmandskredse (”Winner takes all”)
Spærregrænse
Magtformer:
- Direkte
- Indirekte
- Bevidsthedskontrollerende
- Diskursiv
- Institutionel (strukturel)
Sanktioner
Interesseorganisationer
Grundloven (rettigheder og pligter)
Rettigheder: Civile rettigheder; Politiske rettigheder; Sociale rettigheder
Medborger versus modborger
Samfundssind
Samfundskontrakt
Sammenhængskraft
Anerkendelsesbehov (Axel Honneth)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 31,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Velfærdsstatens udfordringer

Velfærdsstatens udfordringer

Forløbet beskæftiger sig med velfærdsstatens udvikling. - Er vi på vej i en ny retning, eller holder vi fast i de universelle principper? Hvorfor presses vores velfærdsmodel, og hvad kan vi gøre for at imødegå udfordringerne? Dén slags spørgsmål stiller vi undervejs, hvor følgende bliver behandlet. Til forløbet anvender vi primært bogen "Den pressede velfærdsstat”, 2. udg. 2019):

Emner i rækkefølge:
Hvad er en velfærdsstat? (Tre idealtyper/idealmodeller):
Universel (socialdemokratisk); Selektiv (konservativ); Residual (liberal)
Hvad er forholdet mellem velstand og velfærd?
Hvordan måler vi velfærd? - Behov (Maslow/Allardt)
Hvad er omfordeling (Vertikal og horisontal) - Serviceydelser og (indkomst)overførsler
Hvem skal have velfærd? (positiv og negativ selektivisme)
Den danske velfærdsstats tilblivelse  
Ideologierne og velfærdsmodel (Velfærdstrekanten):
- Socialisme; Socialliberalisme; Konservatisme; Liberalisme
- Forholdet mellem stat, marked og civilsamfund (hvem har ansvaret?)
- For meget magt til én sfære/arena? (Habermas og systemverdenens kolonisering af livsverden)
- Er DK stadig en universel velfærdsstat?
Velfærdsstatens udfordringer:
- Interne og eksterne udfordringer (også kaldet "klemmer")
-- Demografisk klemme/udfordring
-- Individualisering- og forventningsklemmen
-- Overordnet udfordring: Manglende ressourcer - økonomisk klemme
- Reformer af velfærdsstaten (strukturpolitik)
-- Mette Frederiksen om at går fra VELFÆRDSSTAT til VELFÆRDSSAMFUND
Skattesystemet (hvor kommer pengene fra?)
- Progressivt skattesystem
- Laffer-kurven (s. 85)
- Den offentlige sektor: Sådan bruges pengene!
-- Økonomisk styring; Fællesopgaver løses (udd. & sundhed f.eks.); Omfordeling/Udligning
Globaliseringsudfordringen (eksterne udfordringer
- Skattekonkurrence (mobile og immobile skatteobjekter)
- Lønkonkurrence (outsourcing)

Kernestof:

Bjørnstrup, Victor m.fl. (2019):
- s. 14-19 – Hvad er en velfærdsstat?
- s. 19-22
- s. 23-26 – Velfærdsstaten og dens definitioner
- s. 26-28 – Ideologier hvem gør hvad?
- s. 36-40 – De tre idealtypiske velfærdsmodeller
- s. 46-54 – VFS før og nu
- s. 56-57 – Reformer (oversigt; reformkendskab: hvad har man ændret?)
- s. 74-80 – VFS’s interne udfordringer
- s. 80-87 – VFS’s pengekiste (SKAT)
- s. 90-105 – De samfundsøkonomiske mål i en velfærdsstat
- s. 226-231 – Brugerbetaling og holdninger i DK
- s. 231-237 – Krisebevidsthed, arbejdsudbud, Indkomstskat, selskabsskat, afgifter, ejendomsskat, dynamiske effekter - skattetryk (metode!)
- s. 238-243 – Udlicitering, Privatisering
- s. 248-254 – Frivillighed (civilsamfundet), velfærdsværnepligt, mestring m.m.  + et kort kig på begrebet velfærdsteknologi
- s. 254-258 – På vej mod en ny type velfærdsstat?

Luk samfundet op 4. udg. blå, Columbus:
side 179-185 – Læs afsnittet "8.4 Hvad er god økonomi".


Supplerende:

Byg den universelle velfærdsmodel i LEGO
Samfundsstatistik om velfærdsstaten (uddrag, samfundsstatistik 2022):
- Tabel 20.1
- Tabel 20.2
- Tabel 20.4
- Tabel 20.7
- Figur 20.5
- Figur 20.12

Dokumentar:
Gaden hvor det offentlige forsvandt I (2021) (59 min.)
Gaden hvor det offentlige forsvandt II (2021) (59 min.)

Sørine Gotfredsen - DR-produktion bekræfter kanalens eksistensberettigelse - Kristeligt Dagblad 16.11.2021

Samfundsstatistik 2022:
Figur 21.7 Skattetrykket i Danmark
Tabel 21.1 Skattesatser i Danmark
Den pressede velfærdsquiz: Quiz genereret i Lectio – 16 spørgsmål

Streaming fra AU: ”Multikrisevalg” (Rune Stubager)
(112) Gymnasiestream: Multikrisevalg? Folketingsvalget 2022 i Perspektiv - YouTube
Varighed = 01:12 men først 12 min. er bare optaktsbilledet

Eksempel på en opgaveformulering, Emne: ”Velfærdsstaten under pres” (mundtlig SA)

Tæt på sandheden: Sæson 10, 20.05.2023, DR1
EMNER / STOP
1) Bæredygtighed: Kender I Hockey-stav-argumentationen?
2) Afgifter på lastbilkørsel – Bæredygtighed versus vækst – Oprør/aktioner
3) Skattesystemet: Fokus – ejendomsvurderinger
4) Overvågning ”Data-høst” (spil og sociale medier) – salg af personlige informationer
5) Det danske forsvar

ARTIKEL: Danmark har verdens højeste skattetryk! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej… Mandag Morgen 08.09.2017 (Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej... | Tjekdet )

ARTIKEL: Skattetrykket i Danmark er okay, siger en af landets rigeste mænd. Og vi taler for meget om det - Zetland 22.02.2018.

ARTIKEL: Millionæren Martin Thorborg boede fire år i USA og vendte tilbage... - Berlingske 29-04-2017

ARTIKEL:  Pernille Skipper: Jeg kæmper for at kontrollere min lyst til at redde min datter fra den danske folkeskole - Politiken 04.09.2023

DEBATTEN: ”Hvem vinder på finansloven” 31.08.2023 (60 min)


Afl. 2.1 – Velfærdsstatens fremtid
Spørgeord: Undersøg + Beregn + Diagram
Opgavetype: Delopgave C
Emne: Velfærdsstatens udfordringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Bæredygtig økonomisk udvikling 1

Bæredygtig økonomisk udvikling Del 1.
  
Forløbet tager udgangspunkt i mikroøkonomien. Fra start er der fokus på behovsopfyldelse og økonomiske grundantagelser. Vi beskæftiger os meget med, hvad markedet er for en størrelse og i forlængelse heraf, diskussionen om, hvor frit et marked man bør tillade for at opnå den bedst mulige økonomi. Her bevæger vi os således over i makroøkonomi med fokus på kernestof som makroøkonomiske målsætninger og deres indbyrdes påvirkning, samt forskellige økonomiske politikker, og hvad Danmark kan gøre for at bevare en "sund"/bæredygtig økonomi.

Forløbet afsluttes (i del 2) med et fokus på udefrakommende påvirkninger af dansk økonomi i form af globaliseringen.

Kernestof:
Skött & Nibuhr (2016): Økonomibogen, 1. udg.
- s. 12-25 – Hvad er økonomi?
Mikro og makro; Økonomiske styreformer; Positiv & normativ økonomi; Smith vs. Marx; Økonomiske modeller; Homo economicus.
- s. 26-33 – Markedet (Efterspørgselssiden)
- s. 33-38 – Markedet (Udbudssiden)
- s. 38-39 – Nye markeder (deleøkonomi m.m.)
- s. 57-60 – Markedsfejl (”eksternaliteter”)
- s. 60-69 – Statsindgreb i markedet (skat, afgifter, kvoter, forbud, tilskud(ved positive eksternaliteter))
- s. 76-79 – Økonomisk aktivitet og sammenhænge (kriser, bobler)
- s. 79-82 – DØK (Det Økonomiske Kredsløb: Pengekredsløb og Real-kredsløb; Fem sektorer)
- s. 83-85 – Nationalregnskabsligningen (Y = C + I + G + (X – M)
------------------------------------ HERTIL NÅEDE VI I DEL 1 --------------------------------------------------

Supplerende:
Udbud og efterspørgselsdiagrammet (inkl. øvelser – bevægelse på kurverne (mængde ændres) eller bevægelse af hele kurven?)
SOSU-eksemplet – mere løn = mere arbejdsudbud?
Tulipankrisen - Fra mag. Historie nr. 1 2006
Rygelovens udvikling DK. 2004-2022
------------------------------------ HERTIL NÅEDE VI I DEL 1 --------------------------------------------------

Aflevering 2.3:
Emne: Klimapolitik (bæredygtig økonomi)
Spørgeord: Diskutér
Eksplicitte krav: Du skal anvende viden om forholdet mellem stat og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Social ulighed

Social ulighed (SRO-forløb studieretningsfagene SA/EN)
Som Epokalt nøglepunkt fylder emnet en del i samfundsfag A. Forløbet tager udgangspunkt i en definition af, hvad social ulighed er. Her vægtes hvorvidt uligheden er systematisk eller ej, og forløbet starter her overordnet med at tale om ulighed: Hvad den skyldes (årsager, faktorer) og konsekvenser (f.eks. diskussionen om sammenhængskraft), for siden at nuancere - gå mere i detaljen med dette. Således lægges ud med at se på økonomisk ulighed (også kaldet "gammel ulighed") og hvordan denne kan måles på forskellige måder. Dernæst ses på et bredere perspektiv på ulighed (såkaldt "ny ulighed"), ved navnlig at trække på sociologiske teorier om ulighed og trække på tidligere bearbejdet stof om senmodernitetens bevægelse mod mere individualisme og mindre kollektivisme. Hvad angår konsekvenserne af social ulighed, ses her først på konsekvenser for den enkelte (individniveauet) og siden på konsekvenser for samfundet som helhed (strukturniveauet) og i forlængelse af disse perspektiver tages diskussionen om, hvad der skal gøres i.f.t. en stigende ulighed, om noget(?) – for dét er der jo delte (ideologiske) meninger om. Forløbet behandler i dén forbindelse forskellige ideologier og danske partiers holdning til spørgsmålet om social ulighed. Herunder tendenserne til at anskue emnet ud fra aktør- eller strukturforklaringer. Og i den forbindelse stiftes desuden bekendtskab med teorier som: Funktionalisme (Durkheim), Stratifikationsanalyse (Giddens), Klasseteori (Marx + en smule Olin Wright) der knytter sig tæt til hver sin af de klassiske ideologier.


Kernestof:
Ulighedens mange ansigter (1. udg.)
- s. 11-20 – Hvad er social ulighed + grundlæggende årsager
- s. 65-74 – Økonomisk ulighed
- s. 74-79 – Formue
- s. 81-85 – Den nye ulighed
- s. 85-99 – Ressourcebeholderne (Dencik + delvist Bourdieus kapitaler)
- s. 99-106 – Ulighed og analyseniveauer
- s. 125-141 – Pierre Bourdieu (kapitaler, felt, habitus)
- s. 107-119 – Intro teorier om ulighed + øvrige teorier (Durkheim, Giddens, Marx/Wright)
- s. 177-191 – Ulighed og ideologi (190-191 – ”Menneskesyn og ideologi”)  
- s. 143-151 – Konsekvenser af ulighed
- s. 161-175 – Konsekvenser for samfundet som helhed (tillid, sammenhængskraften, Putnam)
- s. 151-161 – Sociale klasser
- s. 251 – Skal uligheden bekæmpes (Oversigt)
- s. 172 – Nedsivning (Trickle down) og opsivning
- s. 240-241 – Piketty-opsummering (”Alarmisme”)
- s. 233-236 (afsnit 10.3.1 og 10.3.2) + s. 238 (Tekstboks 238 ”Turisten og vagabonden”)

Supplerende:
Statistik om social arv: Statistikbanken-udtræk om ulighed
Tæt på sandheden: 11112023 – Fri som en hjort
Emner:
FE-sagen belyst
Særligt interessant for os: Regeringens talgymnastik ift. kontanthjælp og fattigdom (børn) + bureaukrati og unødvendige dokumentationskrav i det offentlige

Sociale klasser – Rollespilsopgave
-- Klassesamfundet.dk
Friedrich Engels-citat: Sammenligning af økonomiske globalisering med slaveri.

Artikel: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/verdens-ulighed-er-den-mindste-i-140-aar

Dokumentarer:
1) Dokumentarserie i 4 dele (ulighed) ”Én vej, to verdener” (2016) (Ulighed – Århus). Varighed 43 min.
2) Montricepigernes kamp 1 (DR1, 2018) (43 min.)
3) Montricepigernes kamp 2 (DR1, 2018) (43 min.)
-- Ulighed i ”udkantsdanmark” (globalisering, outsourcing, arbejdsdeling (EU), lønkonkurrence m.m.)

South Park – konsekvenser af global arbejdsdeling, migration og konkurrence.
They Took Our Jobs! - SOUTH PARK (youtube.com)

Statistik om Danmarks outsourcing: Hvad kan du udlede om dansk virksomheders outsourcing ud fra statistikkerne her?:
NYT: Udflytning af jobs til udlandet er faldet drastisk - Danmarks Statistik (dst.dk)
- ”insourcing”!

Worlds of Inequality, The American Prospect, 18.05.2016 UDDRAG (“Elefantkurven”)


Studieretningsopgave – Socialulighed i USA
Problemformulering
Opgaveformulering
Skriftlig aflevering
Mundtligt forsvar (januar 2024)


Aflevering 2.4
Emne: Arbejdsløshed
Spørgeord: Sammenlign (syn på arbejdsløse)
Eksplicitte krav: skal du anvende viden om ideologier og forholdet mellem struktur og aktør.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7. EU - Et samlet Europa?

Forløbets indhold:

Beskrivelse:
Forløbet lægger op til studietur til Bruxelles og næste år beskæftigelse med IP (International politik).  

Kernestof:

Branner, Hans (2017): Det politiske Europa 3. udg. Columbus.
- s. 09-14 Grundlæggende begreber om EU + årsagerne til grundlæggelsen
- s. 14-18 Højredrejning og fragmentering
- s. 170-174 + 135 DK i EU; EU-skepsis og holdningsændringer over tid
- s. 176-179 Ideologi, partivalg og holdning til EU
- s. 84-88 Demokratisk underskud i EU
- s. 179-188 DK’s EU-forbehold
- s. 45, 49, 50, 55, 124, 161 Eksempler på spill-over-effekter
- s. 155-157 Teorihistorie (integrationsteorier)
- s. 157-162 Føderalisme, Funktionalisme, Neofunktionalisme
- s. 162-166 Transaktionsanalyse & Traditionalisme (intergovernmentalisme) (s. 162-166)
- s. 164 Marxistisk integrationsteori (Tekstboks s. 164)
- s. 45-48 Det Indre Marked (EU’s Kerne)

Sørensen, Jacob G. m.fl. (2016) - IP & Ø
- s. 202-206 Liberale handelsteorier


Supplerende materiale:
EU-oplysningen: EU’s historie fra grundlæggelse til i dag (Videoklip og tekst)
http://tidslinjer.dk/undervisning/den-europaeiske-unions-historie/

Debatfilm (3 stk.)
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/international-politik/det-politiske-europa-3-udgave/debat-film DEBAT-FILM: INTEGRATION I EUROPA
- Hvordan adskiller de to debattørers synspunkter sig fra hinanden? (Bosse versus Hviid)
DEBAT-FILM: TRUSLER OG MULIGHEDER I EU-SAMARBEJDET
- Oplist de trusler og muligheder, der påpeges
HVILKE SCENARIER KAN MAN OPSTILLE FOR EU'S FREMTID?
- Oplist de scenarier for EU's fremtid, der præsenteres

Billede: ”Holger og konen siger nej til unionen” (Udviklingen i SF’s holdning til EU)

Danske folkeafstemninger om EU (EU-oplysningen)
https://www.eu.dk/faq/alle-faqs/hvor-mange-folkeafstemninger-om-eu-har-der-vaeret-i-danmark

Artikel: Nuancer af sort, Weekendavisen 21.03.2024 (Lytning 13 min.)
- Grupperinger i EU-parlamentet

Valgmøde i VGT’s Kantine mandag kl. 12:00 (Debat og repræsentanter fra partierne op til EU-valget)

Krumme agurker, kanelsnegle og lakridspiber: Hvad er op og ned? (EU-oplysningen 30.11.2019)
https://www.eubiderikke.org/post/krumme-agurker-kanelsnegle-og-lakridspiber-hvad-er-op-og-ned

Deadline – Overhalet af Kina? 29.04.2024 (Uddrag 00:00-16:17)
https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-overhalet-af-kina_450906


Begrebsliste:

Mellemstatsligt samarbejde
Overstatsligt samarbejde
Integration i bredde og i dybden
Fragmenteret vs. integreret Europa
Formel suverænitet
Reel suverænitet
Postmoderne (Europæiske) stater
Føderation
Eurozonen
Lineær og cyklisk historieopfattelse
Højredrejning (Nationalisme)
Østudvidelsen
Center og periferi i EU
Demokratisk underskud
Tillid til institutioner
EU som politisk skillelinje
Grænseoverskridende issues
Fort Europa
Eastons model
Tokammersystem
Det nationale kompromis
Edinburgh-aftalen
Konvergenskrav/konvergenskriterier
Integrationsteorier:
-- Funktionalisme
-- Neofunktionalisme
-- Føderalisme
-- Transaktionsanalysen
-- Traditionalisme (også kaldet intergovernmentalisme)
-- Nyere teorier (blandingsformer og meget deskriptive kun ganske kort berørt)
Fastkurspolitik
Parallelaftaler
ECB
Top-down versus Bottom-up tilgange til EU
Normativ versus Empirisk teori
Statscentreret teori
Pluralistisk teori
Spill-over-effekter
-- Funktionel spill-over versus tilsigtet spill-over + politisk spill-over (s. 161)
Positiv versus negativ integration
Sikkerhedsfællesskab (idealisme i IP)
MNS
Lobbyisme
Integrationsmotor (kriser som drivkraft for integration)
Populisme
Handelshindringer (Told; Kvantitative; Tekniske)
Fri bevægelighed (de fire)
Frihandelsteorier (Absolutte og komparative fordele)
International konkurrence
Subsidier


Skriftligt:
Samfundsfagsaflevering 2vSA 2.5 – Undersøgelse
Afl. 2.5 - 190324 - Undersøg DK’s holdninger til EU
Spørgeord: Undersøgelse + Beregn og lav diagram
Opgavetype: Delopgave (taksonomi: Undersøgelse/Analytisk)
Emne: Europæisk integration

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 31,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8. Bæredygtig økonomisk udvikling 2

Bæredygtig økonomisk udvikling Del 2.  

Kernestof:

Overledning fra EU-forløbet 2g (Studietur-forløb):
Branner, Hans (red.) (2017) - Det politiske Europa. s. 44-55 (3. udg.) ”Det indre marked”
Sørensen, Jacob G. m.fl. (2016) - IP & Ø s, 202-208 Liberale handelsteorier

Skött & Nibuhr (2016): Økonomibogen, 1. udg.
- s. 123-130 – Økonomisk politik (Keynesianisme versus Ny-klassisk økonomisk teori)
(Finanspolitik, Pengepolitik; Strukturpolitik, Indkomstpolitik, Valutapolitik)


Supplerende:
https://jeopardylabs.com/play/samfundsfag-konomi

Deadline – Overhalet af Kina? 29.04.2024 (00:00-16:17) https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-overhalet-af-kina_450906
-- Frihandel for enhver pris? - Forsyningssikkerhedsproblem. Afhængighed. Og Kina som motor for den grønne omstilling! – ”Er Taiwan dét værd” (Adam Tooze, Økonomihistoriker)

Americas Tariff Increases 2024


Aflevering 2.6:
Emne: Fællesdel – 1a om USA's økonomi
Spørgeord: Hvad kan udledes
Eksplicitte krav: I besvarelsen skal du anvende viden om økonomiske mål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 9. USA, forbilledligt demokrati? (Præs.-valg 2024)

Beskrivelse:

Forløbet fokuserer på det forestående præsidentvalg i USA og knytter an til den globale studieretnings studierejse til Sna Francisco i nov. 2024.
Særligt arbejder vi med det politiske system og den politiske kultur i USA. Samtidig bliver forløbet et skridt i retning af den generelle beskæftigelse med International Politik og Dansk Udenrigspolitik i sidste del af 3. g. Derfor vil der være en del vægt på USA’s stabilitet – demokratiets tilstand, polariseringen mellem vælgergrupper og USA’s magt i det internationale system.
  
Kernestof:

Peter Brøndum: USA´s udfordringer 4 udg.:
- s. 9-18 (Mange kulturer i én og USA’s ”bløde magt”)
- s. 18-24 (Indvandringslandet: Melting Pot vs. Salad Bowl)
- s. 24-30 (Amerikansk kultur)
- s. 46-50 (Demokratiet i USA – forbillede?!)
- s. 63-70 (Kongressen og Højesteret)
- s. 70-74 (Den politiske beslutningsproces)
- s. 74-78 (Barrierer og obstruktioner i det pol. system)
- s. 78-91 (Hvordan vælger man i USA? + s. 91 vælgergrupper i partierne)
- s. 114-119 (Resiliens i systemet som "et marked" (an industry) – de facto topartisystem (et duopol))

Supplerende materiale:

Dokumentar: De ekstremt rige – og os andre, del I. Britisk dokumentar fra 2015 - sendt på DR2 aug. 2015 (Reagan/Thatcher økonomisk politik i 1980erne).
- Repetition af: Lafferkurven; Kuznets-kurven; Elefantkurven; Ulighedsteorier; Økonomiske teoriers to ”lejre”; Pikettys ligning (r > g).

Stefan Kretz’ (2023): Storm på vej, Prologen s. 5-10

Grunnet, Clara (24.06.2023): Det jeg hører dig sige, er... at parterapi kan redde verden fra polarisering?! Zetland

Lindgren, Linda (25.08.2024): Chefen bestemmer! – Weekendavisen (Lytning 12 min.)

The Rise of Partisanship i the US  - Business Insider 11.09.2019
The rise of partisanship and super-cooperators in the U.S. House of Representatives (2015) - https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25897956/
Figur 1: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4405569/figure/pone.0123507.g001/
Figur 2: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4405569/figure/pone.0123507.g002/

DR-Reportage om opioidkrisen i USA:
Fentanylkrise i USA - Se krisen i Portlands gader her | DR

Dokumentar DR: Spindoktoren fra Helvede (2009, 87 min.)
- Politisk kultur i USA; Lee Atwater-sagen (”The Boogie Man” - "The architect of the evil campaign")
- VINDER-EMNER: - Religion, Taxes, Patriotism, Weapons, Fear (crime & violence)
Debatten mellem Trump og Harris natten til onsdag 11.09.2024 (Kort uddrag og reaktioner)

Bernsen, Markus (11.09.2024): Kattedamernes hævn – Weekendavisen (Lytning 12 min.)

Figur 1.8: Amerikansk nationalidentitet fra USA’s udfordringer 3 udg. (ikke med i 4. udg.)

CIS.org. (2024): Foreign-Born Population Grew by 5.1 Million in the Last Two Years - The largest two-year increase ever recorded.
https://cis.org/Report/ForeignBorn-Population-Grew-51-Million-Last-Two-Years (2019-2024)

Statista (2024): Illegal immigration in the United States - Statistics & Facts
https://www.statista.com/topics/3454/illegal-immigration-in-the-united-states/#topicOverview

Pew Research Center (2024): Unauthorized immigrants were 23% of the U.S. foreign-born population in 2022
https://www.pewresearch.org/short-reads/2024/07/22/what-we-know-about-unauthorized-immigrants-living-in-the-us/sr_24-07-22_unauthorizedimmigrants_2/

Bernsen, Markus (14.09.2024): Byen på bakken er bandsat - Weekendavisen
- Om USA og kulturkrig (Lytning 18 min.)

Livestream fra AU – Foredrag med Derek Beach om det amerikanske præsidentvalg:
"USA's præsidentvalg 2024: Harris vs. Trump" (09.10.2024 kl. 10:00-11:00)

Foredrag (Fællestime VGT): Mirco Reimer-Elster - Fællestimen 21.10.2024 (90 min.)
- Præsidentvalget i USA

Elon Musk joins Trump onstage at Butler rally (YouTube 05.10.2024; Pennsylvania) ( 7 min.)
Elon Musk joins Trump onstage at Butler rally: If you're seeing this, I have 1 ask of you (youtube.com)

Trump vs. Harris: Ungdom og fascisme (DR1 24.10.2024, 30 min.)
UDDRAG = 00:00-16:30 (Ungdom, kønskamp, identitetspolitik)

Forberedelse til kvartersanalyse i San Francisco:
Blik på Byen, s. 145-157 (Metoder)
Blik på Byen, s. 66-72 (Bourdieu og Bysociologi))
- Feltarbejde og præsentationer:
--- Kvarterer: Haight Ashbury; China Town; The Mission District; The Castro; The Marina
--- Valgobservationer og interviews
--- Hjemmeopgaver om opioidkrisen i USA

Diagramøvelse – Lineær regression (USA):
a) Religion og holdning til abort
b) Fattigdom og tro USA
c) Education and Trump votes

Valgresultater 2024 DR.dk


Begrebsliste:
Mistillid
Misinformation
Korruption
Ulighed
Teknofeudalisme / Teknofascisme
Ekstremisme
Polarisering
Konspiration(steorier)
Magtkoncentration
Afmagt
Velstandsfald
Immobilitet
Oligarki
Kontaktteori (jf. ”Parterapien”)
Den demokratiske samtale (jf. ”Parterapien”)
Blød magt (Joseph Nye)
Amerikanisering
Kulturimperialisme
Amerikansk exceptionalisme
Svingstater og regioner
Residual velfærdsmodel
Civilsamfundet
Tabloid Politics
Hofstedes løgmodel
Værdiforestillinger
Amerikansk nationalidentitet
Politiske skillelinjer:
- Pro life / choise; Klimaspørgsmålet; Identitetspolitik; Skattepolitik (VF-model); Våbenlovgivning.
Konkurrerende realiteter
Føderalismen
Sektionalisme
Præsidentialisme
Magtens tredeling
Checks and Balances (magtbeføjelser og kontrolinstrumenter)
To-kammer system
Højesteret
Guvernører (”Delstatspræsidenter”)
Valgmåderne (Flertalsvalg i enkeltmandskredse = Winner takes all)
Valgperioder
Voter fatigue
Pork Barrels
Filibuster
Veto
Lobbyisme
”Syltning” (i udvalg)
Gerrymandering
Flerpartisystem
Super PAC
Konkurrencedemokrati


Skriftligt:

Samfundsfagsaflevering 3vSA 3.1 – Undersøgelse (Demokrati USA) inkl. beregning og diagram
Spørgeord: Undersøgelse
Opgavetype: Delopgave (taksonomi: Undersøgelse/Analytisk)
Emne: Demokrati og vælgere i USA
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 10. International politik - Verdensordenens udv.

Beskrivelse:

Forløbet fokuserer på verdensordenens udvikling, og hvordan man kan analysere international politik med spørgsmål som: Hvorfor opstår konflikter? Hvordan opnås fred? Hvem er de vigtigste aktører og Hvordan opnår man indflydelse?
Kernestof omhandler: aktører i IP (Stater, IGO, NGO, MNC, FN, EU, BRIK(S), NATO m.m.), IP-struktur (Polaritet og magtforhold); Magtformer (Blød, Hård, "Smart"  Determinanter/Kapabiliteter/Instrumenter), Operationalisering af blød magt (hvordan måles det?), Verdensorden, Intervention, Menneskerettigheder, Grænseoverskridende udfordringer, IP-teori (Realisme, Liberalisme/Idealisme, Den Engelske Skole, Konstruktivisme, kort om Verdenssystemteori (marxistisk tilgang til IP) og Huntingtons kulturrealisme: "Clash of Civilizations"), Aktuelle konflikter særligt mellem Vesten og Rusland / Kina.
Men forløbet favner bredt idet, dansk udenrigspolitik og de amerikanske udenrigspolitiske skoler er inkluderet.


Kernestof:
Begrebsliste udleveret til udfyldning undervejs i forløbet:
- ”Begrebsliste International Politik 3vSA”

Rasmussen, Jesper Hjarsbæk og Skött, Jakob Sinding (2019): IP-bogen, Columbus:
- s. 35-52 (IP-skolen ”Realisme”)
- s. 53-71 (IP-skolen ”Liberalisme / Idealisme”)
- s. 60-61 (Sammenligningsopgave: Den liberale verdensorden)
- s. 138-146 (Politisk globalisering I: WTO, NATO, FN, Den Engelske Skole = IP-teori!))
- s. 146-150 (Politisk globalisering II:
--- s. 137 (Tekstboks 7.2 + Figur 7.7 (Huntington = ”kulturrealisme”))
--- s. 152-153 (Tekstboks 7.4 + Figur 7.12 – Wallersteins verdenssystemteori (IP-marxisme))
--- s. 155 (Figur 7.14: Skaber globaliseringen en global monokultur?)
- s. 67 (Figur 3.8: Den liberalistiske sikkerhedsstige)
- s. 109-126 (i uddrag – fokus på sikkerhedsbegreber)
- s. 26-27 (”Hvorfor er det nødvendigt med teorier om international politik)
- s. 28-34 (Magt i IP)
- s. 72-87 (IP-skolen ”Konstruktivisme”)
- s. 175-203 (Miniprojekt om BRIK-landene)
- s. 88-96 (Hvordan fører stater udenrigspolitik?)
- s. 97-100 (Fire analyseniveauer (metode; fokus))
- s. 101-108 (Staters udenrigspolitiske adfærd, bl.a. adaptionsmodellen)
- s. 231-241 (Dansk udenrigspolitik – historisk udvikling)
- s. 242-247 (Mere aktivistisk dansk udenrigspolitik?)

Sørensen, Jacob G., m.fl. (2016) IP&Ø:
- s. 41 (Oversigt – Figur 1.16 Hovedteoriernes fokus)
- s. 121 (Figur 4.5: Huntingtons civilisationer)
- s. 122 (Figur 4.6 ”Den vestlige civilisations struktur (kerne-, medlems-, kløvede- og splittede stater))
- s. 50-61 (Uddrag af Figurer og Tabeller til mini-projekt om BRIK-landene)

Bülow, Knudsen (red.) (2011): International Politik NU - magtbalance, værdier og samarbejdes:
- s. 192 (Civilisationsbegrebets dimensioner (S.H.: Man kan ikke gå på kompromis med disse ting))
- s. 193 (Figur 10.5: Liberal optimisme vs. kulturrealistisk pessimisme)
- s. 196 (Figur 10.7: Tesen om demokratisk fred)
- s. 196 (Figur 10.8: Tesen om det demokratiske paradoks)

Branner, Hans (2016): Global Politik 2. udg.
- s. 47 (Figur 1.18: Skillelinjer mellem civilisationer i Europa)
- s. 147 (Figur 6.2: Opdeling af Ukraine i etniske zoner)
- s. 235 (Figur 8.5: Staters udenrigspolitiske muligheder)
- s. 243 (Figur 8.9: Dualismen som udenrigspolitisk tradition i Danmark (determinisme/internationalisme)
- s. 247 (Figur 8.11: Danske partiers placering mellem hård og blød aktivisme)

Isaksen, Bo & Dennis L. Nielsen (2025): Basal IP – en kort introduktion til international politik
- s. 99 (Figur 9.1: Perioder i dansk udenrigspolitik)

Brøndum & Rasmussen (2024): USAs udfordringer, 4. udg.
- s. 181-186 (intro: Lib. Verdensorden; Polaritet; Hegemoni – Øvelsesopg. USA's rolle og adfærd)
- s. 186-192 (Hegemoniteori – USA's hegemoniadfærd; Int. organisationer og BRIK-modtræk; Magtbegreber
- s. 203-216 (Det amerikanske udenrigspolitiske skoler)
Neoisolationisme = s. 203-204 + tekstboks 4.3 (Gr. 6)
Realisme = s. 205-211
-- a) Klassisk realisme + defensiv neorealisme = s. 205-208 + tekstboks 4.4 (Gr. 1 og 2)
-- b) Offensiv neorealisme = s. 208-211 (Gr. 3)
Liberal internationalisme = s. 211-214 (Gr. 5)
Neokonservatismen = s. 214-216 (Gr. 4)


Supplerede:
Interview 1 - Joseph Nye (polaritetsbegrebet)
Interview 2 - John Ikenberry (Lib. orden og amr. lederskab)
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/menneske-og-samfund/usas-udfordringer-4-udg/kapitel-4/oevelsesopgaver

Debatten-klip nov. 2024 – Ny fase i krigen? (00:57:00-01:00:00) (3 min.) – bl.a. USA's ”pivot to Asia

IP Landespil – Data 2019 (Landedata om determinanter, kapabiliteter, instrumenter (”bilkort”))
- Et kortspil i realismens ånd (tanker/perspektiv – ikke mindst, hvem der har atomvåben)
Mearsheimer-video - "It’s a simple theory!" (realisme/neorealisme)

Mearsheimer-video" (neorealisme = “Strukturel realisme”) (10 min.)
Structural Realism - International Relations (1/7) (Om Kina; offensiv neorealisme – jf. ”The China Threat Debate”)). https://www.youtube.com/watch?v=RXllDh6rD18

Kenneth Waltz video – An Interview with Kenneth Waltz (defensive neorealisme))
https://www.youtube.com/watch?v=9T-Bh254RJI&t=1542s (Uddrag 24:00-26:50 – Om Kina)

Dokumentar DR1 (2023): (Varighed = 58 min.)
I magtens korridorer "Irak-krigen" (1991) (det er ret beset ”Golfkrigen” det handler om)
https://www.dr.dk/drtv/episode/i-magtens-korridorer_-irak_krigen_364129

Dokumentar DR (2017) ”Lykketoft og de lejlighedsvist Forenede Nationer” (59 min.) (via CFU) https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=031706012130
Oversigt - Folkedrab 1988 til i dag (udpluk) + reference til massegrav fundet i Syrien 2024 efter Assads fald)

Francis Fukuyama – Foredrag München 2020
Francis Fukuyama on the End of History | Munich Security Conference 2020 (11 min.)
https://www.youtube.com/watch?v=YM6p-15fjBg&t=1s  

Artikel: Globalister foren jer! Weekendavisen 06.12.2024 (Lytning 5 min.)

Portland 2019 - se rapporten s. 59-60 + 62
(Måling af blød magt – Indekskonstruktion; Operationalisering)

China steps up military spending 1992-2022, Statista
- Military expenditure by the U.S., China and Russia (in billion U.S. dollars)

(Militærudgifter som pct. Af BNP) “Alle år for Kina og USA”, Globalis
https://globalis.dk/Lande/kina?id=575&indicator=Milit%C3%A6rudgifter

Theory in Action: Constructivism (5 min.)
https://www.youtube.com/watch?v=kYU9UfkV_XI

Artikel: Magtskifte i Tyskland: Højrefløj stormer frem – og Scholz smides på porten – Altinget 24.02.2025

Tyskland BNP-vækst 2015-2024 til og med 3. kvartal
- https:// da.tradingeconomics.com/germany/gdp-growth  

Artikel: Pil aldrig ved Monroe-doktrinen! Weekendavisen 18.02.2025 (11 min. lytning)
- Dansk udenrigspolitisk fejl angående åbning for muligheden for Grønlands selvstændighed)

Artikel-uddrag: Fra pragmatisk til ideologisk atlantisme? Danmark i den amerikanske verdensorden (2015) - Danske nicher: Miljø; Diplomati (mægling); Ligestilling

Pedersen & Ringmose (Politica, 2017) – Kort om begrebet ”Kompartementaliseret tilgang til udenrigspolitik”. Om de forskellige internationale arenaer til forskellige danske, udenrigspolitiske målsætninger

Skriftligt:
Afl. 3.4 (helt sæt)
Delopgave C: Ruslands invasion af Ukraine (IP-relateret)

2. Sammenlign de syn på årsagerne til Ruslands invasion af Ukraine og på, hvordan Vesten fremadrettet bør forholde sig til Rusland, som kommer til udtryk i bilag C1, C2 og C3. I sammenligningen skal du anvende teorier om international politik.

3. Diskutér, hvorvidt gensidig afhængighed mellem stater fremmer fred. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag C4, og du skal anvende viden om magt i international politik.


Arbejde med - og gennemgang af ”eksemplarisk besvarelse af - opg. fra 23. maj 2023: (helt sæt)

Delopgave C = Fokus på Ruslands invasion af Ukraine

2. Sammenlign de syn på årsagerne til Ruslands invasion af Ukraine og på, hvordan Vesten fremadrettet bør forholde sig til Rusland, som kommer til udtryk i bilag C1, C2 og C3. I sammenligningen skal du anvende teorier om international politik.

3. Diskutér, hvorvidt gensidig afhængighed mellem stater fremmer fred. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag C4, og du skal anvende viden om magt i international politik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 34,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer