Holdet 3t HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Bente Emborg
Hold 2023 1t HI (1t HI, 2t HI, 3t HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro. til historie
Titel 2 Fra fattighjælp til velfærdsstat
Titel 3 1. og 2. verdenskrig i en dansk kontekst (DHO)
Titel 4 Den Kolde Krig
Titel 5 Romerriget
Titel 6 Den amerikanske drøm
Titel 7 Nazisme og Holocaust
Titel 8 Danmarks kulturmøder med Mellemøsten
Titel 9 Kina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Fra fattighjælp til velfærdsstat

Fokuspunkter:
Velfærdsstatens udvikling med udgangspunkt i VGT’s historie (brud/kontinuitet)
Fattigforsorgen før 1849 (enevældens fattigforsorg)
Svendborg fattiggård
Danmarks industrialisering 1840-1914
Danmark fra midten af 1800-tallet
Velfærdsstatens rødder
Kritik af fattighjælp
Mellemkrigstiden (Socialreformen 1933)
Efterkrigstidens sociale velfærdsstat
Fra 70’ernes krise til 90’ernes nyorientering (kontinuitet og brud)

Materialer:
Historiequizzen: Sæson 5 – Svendborg Fattiggård | DRTV (16.nov. 2016)
https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/danmarks-industrialisering-1
(dokumentarfilm, 20 min)
Danmarks industrialisering 1840-1914 Flashcards | Quizlet
Historien om Danmark: Sæson 1 – Grundloven, folket og magten | DRTV fra min.32.30: : På landet og i byen.
Lykke-Per (spillefilm uddrag, ca 5 min)
Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd, kap. 2 ”Fra fattighjælp til velfærd” (s. 48-62 og 63-65 md., 69-71)
Vildfarne i velfærden, 1960-1976. Dansk dokumentarserie (Ludere, lommetyve og lirekassemænd, del 6) DR Kultur, 2015 (29 min)
Velfærdstatens udvikling Jeopardy Template

Kilder:
Levevilkår i Hobro 1879. (Familie nr. 1 og Familie nr. 22)
J.C. Holck: Værdigt og uværdigt trængende fattige i København, 1869 – Danmarkshistorien | Lex (uddrag af bog)
1.Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908)
2.K.K. Steincke: En demokratisk forsørgelseslovgivning (1915)
”Huset – en trykker fortæller”(1950-1960) Familieliv i 1950érne, fra tekster om arbejderfamilien, Arbejdermuseet 1984.
6.Jytte Hilden m.fl.: Velfærdsydelser kan også produceres af private (1996)
7.Anders Fogh Rasmussen: Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet (2005)


Kernestof:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne   
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 1. og 2. verdenskrig i en dansk kontekst (DHO)

1.VERDENSKRIG:
1.verdenskrig: årsager til krigen ( og forløb)
Analyseskema til aktør-strukturanalyser
Materiale: Kap.3: Den industrialiserede krig - Første Verdenskrig 1914-1918 https://krigenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk

Læsning af samtidige kilder: Tekst 79: En dansker med canadierne ved vestfronten.
Hvad kan vi bruge kilderne til? Tendens, centrale citater og problemstillinger.   
Materiale: Kap.21: Danmark og 1.verdenskrig
https://1verdenskrig.ibog.frydenlund.dk
  
Begrebsoversigt med forklaringer til Danmark og 1.verdenskrig. I får udleveret en begrebsliste med relevante begreber, som I skal forklare, om muligt med konkrete eksempler. Intro. til informationssøgning på nettet til følgende kilder:  
• Den Store Danske https://denstoredanske.lex.dk/  (opslagsværk)
• Wikipedia (opslagsværk)
Sproget.dk https://sproget.dk/
Ordnet.dk https://ordnet.dk/
Faktalink.dk https://faktalink.dk/ (digital artikelsamling)
Danmarkshistorien.dk  https://danmarkshistorien.dk/ (onlineportal - Århus Uni.)

Opsamling: klassedyst i begreber (Margretheskålen, 60 sek. pr. hold/pr. omgang)

2.VERDENSKRIG:
Mundtlig formidling: Gruppepræsentation af medbragte genstande med relation til 2.verdenskrig + argumentation.
Overblik + begreber + centrale pointer: find og forklar begreber + find centrale pointer til afsnittene ”Overblik - Besættelsestiden i Danmark 1940-1945” og ”Samarbejdspolitikken”.  
  
Materiale: Kap.5: Besættelsestiden 1940-1945 - medløbere eller modstandere?
Fra i-bogen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Forlaget Columbus, 2020 https://danmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk
Diskussion + historiebrug: Kampen om historien
• Per Stig Møller (Dr.Phil og fvh. Udenrigsminister, konservativ pol.)
• Sofie Lene Bak (Ph.D i historie og lektor ved Kbh’s Universitet)
• Lars Bangert Struwe (Ph.D I historie, Generalsekretær i Atlantsammenslutningen)
Problemstillinger:
1. Kunne vi have undgået besættelsen? Hvad siger de tre debattører? Har de tendens?
2. Hvad er læren af 9.april? Hvad siger de tre debattører? Har de tendens?  
3.Kan det ske igen i vor tid? Hvad siger de tre debattører? Har de tendens?
Materiale: https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-historien_-kunne-vi-have-undgaaet-besaettelsen_160316  (28:37 min)
Kontrafaktisk historieleg:
1.Forsvarspolitikken i 1930'erne: Hvad ville du have gjort som deltagende politiker i forsvarsforliget? Argumentér for din holdning!
2.Besættelsen: Ville du være gået ind i modstandsbevægelsen? Argumentér for din holdning!
  
Gruppelæsning af et afsnit i "2.verdenskrig, Besættelsestiden 1940-1945, medløbere eller modstandere?" (pdf).
Opgave: 1.Lav dækkende hovedoverskrift til afsnittet (evt. genbruge og/eller udvide afsnittets overskrift).2.Lav en problemstilling som afsnittet kan svare på.3.Præsentér jeres afsnit for klassen ud fra punkt 1 og 2.  
  
Læsestof:
1.Fra samarbejde til begyndende modstand.
2.Passiv og aktiv modstand.
3.Modstanden organiseres.
4.Augustoprøret - da samarbejdet ophørte.
5.Frem mod befrielsen.

Mundtlig formidling: Gruppepræsentation af afsnittet ”2.verdenskrig, Besættelsestiden 1940-1945, medløbere eller modstandere) (brug af de hvide tavler).

De taksonomiske niveauer (ppp) m. eksempler fra mellemkrigstiden og 2. verdenskrig.

Problemformuleringer + problemstillinger i makkerskabsgrupper.
Film i historie:
https://www.youtube.com/watch?v=35RULZCeymc&list=PLpAHCzfyw21L18oG5ZZAyz1Yop_2JuV-b&index=8). Omfang: 12.25 min.

1. Hvad er forskellen på fortid og historie?
2. Hvad vil det sige, at en film bruger historien som kulisse eller som hovedemne?
3. Hvorfor er Hamlet (1990) et godt eksempel på en film, der primært bruger historien som kulisse?
4. Hvorfor er 9. april (2015) et godt eksempel på en film, der primært bruger historien som hovedemne?
5. På hvilke måde bruger Titanic og Hvidsteen Gruppen historien som kulisse og hovedemne?

Den lille hjælper til historie: Værktøjskasse til film s. 54ff + Historiebrug s.96ff.

Aktualisering af besættelsestiden + historiebrug.
Materiale: Kap.5: Besættelsestiden 1940-1945 - medløbere eller modstandere?
Fra i-bogen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Forlaget Columbus, 2020 https://danmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk
- Den lille hjælper til historie, s.96ff (historiebrug)

Fælles: Statsministerportrættet af Anders Fogh Rasmussen (2010)
Læs afsnit s.17-24 og besvar følgende spørgsmål til historiebrug:
- Hvordan bruger Anders Fogh Rasmussen og Hans Kirchhoff besættelsestiden?
- Andre eksempler på historiebrug i afsnittet?


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den Kolde Krig

Fokuspunkter:
Fælles:
Erindringshistorie (Den Kolde Krig, elevinterviews)
Årsager til den kolde krig
Potsdamkonferencen
Trumann-doktrinen
Marshallplanen
Berlinkrisen og delingen af Tyskland
NATO og Warszawapagten
Den kolde krigs afslutning


Oplæg om centrale begivenheder/brændpunkter under den kolde krig:

Oplæg 1: Koreakrigen – Eliott, Amalie Lind, Charlotte, Lærke
- Materiale: Danmark under den kolde krig s. 35-37 + selvfundet materiale
Oplæg 2: Terrorbalancen/Rumkapløbet – Isabella, Ilse, Karoline, Claes
- Materiale: Danmark under den kolde krig s. 44-45 + selvfundet materiale
Oplæg 3:  – Danmark og atompolitikken - Teo, Laura, Yasmin, Lisa
- Materiale: Danmark under den kolde krig s. 53-56 og 81-84
Oplæg 4: Berlinmuren opførelse– Berivan, Elena, Trip, Maja
- Materiale: Danmark under den kolde krig s.61-62 + selvfundet materiale
Oplæg 5: Cuba-krisen – Emma, Sanjeethan, Kamille, Stefan
- Materiale: Danmark under den kolde krig s. 62-64 + selvfundet materiale
Oplæg 6: Vietnam-krigen – Andrea, Ingrid, Stavros, Mathilde
- Materiale: Danmark under den kolde krig s. 67-68 + selvfundet materiale


Fælles:
Den kolde krigs afslutning
Murens fald, DDR’s sammenbrud og den tyske genforening.


Materialer:
Kap. 2 Det sovjetiske imperium (s.27-31) og kap 3. Det amerikanske imperium og den kolde krig (s.45-50) fra: Palle Roslyng-Jensen: Fra kold krig til ny verdensorden, Gyldendal 2005.(pdf)
Boas Pedersen: Danmark under den kolde krig, Frydenlund 2007– s. 9-21, 117-123 + gruppeoplæg (se ovenfor)
https://www.youtube.com/watch?v=M6YR7R97jf0 (13.05) Tysklands deling


Kilder:
Kilde 18: Det amerikanske udenrigsministerium 14.1.1949 (Om oprettelsen af NATO)
Kilde 19: Sovjetisk memorandum om oprettelsen af Atlantpagten 31.3.1949
                        Begge kilder fra Johan Bender og Hans-Kurt Gade:
                        Stormagtspolitikken 1945-1982 belyst ved kilder, 1983.

Propagandaplakater: Modtagelsen af  Marshallplanen: Østplakat "Erzwingt den Frieden", Vestplakat: "Freie Bahn dem Marshallplan" (1949-50).

Dokumentarfilm:
Fjenden kommer (1:3): ”Stevnsfortet”, DR2, 2010 (30 min) Fjenden kommer: Sæson 1 – Stevnsfortet | Se online her | DRTV
Den kolde krig (del 1): ”Kammerater 1917-1945” (DR2, 1999, 46 min.) (MitCFU)
Den kolde krig, Afslutning: (DRKultur 2013, 5 min.) (MitCFU)

Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20.århundrede
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romerriget


Fokus:
Årsagsforklaringer på Roms ekspansion
Økonomiens betydning for politik og tankegang
Enkeltpersoners betydning (idealistisk historiesyn)
Brug og misbrug af historien – romersk propaganda
Kildekritik af romersk historieskrivning
Slaver og gladiatorer
Historiebrugsanalyse af filmen ”Gladiator” med elevoplæg
Erindringssteder
Romerrigets fald
Perspektivering til den fascistiske æra 1922-1943

Fremstillingsstof:
- På Sporet af Romerriget (Kristian Jepsen Steg, 2015) – s. 6-17, 28-33, 38-43, 48-54, 60-64, 71-74, 96-101
-Antikkens Rom #2: Ærkefjenden med krigselefanterne – Rom og Karthago førte bitter krig om magten i Middelhavet - politikenhistorie.dk

Kilder:
- ”Brev til broderen Marcus” af Quintus Tullius Cicero (s. 34-37 i Steg)
-C.Julius Cæsar: Gallerkrigen (udd.), C.Julius Cæsar: Borgerkrigen (udd.), Sveton: Vurdering af Cæsar, Sveton: Drabet på Cæsar (s.44-47 i Steg)
Kildearbejde om Spartakus-opstanden: A:Plutarch, Crassus kap.8-11 og B:Appian, Fra: Slaver i Romerriget af Jesper Carlsen, s.83-91
- Kildearbejde om Augustus: Augustus (Mine bedrifter (Res Gestæ (uddrag)), Tacitus (Tacitus: Vurdering af Augustus' styre (uddrag)) og Vergil (Vergil: Æneiden ( uddrag)) samt Primaporta-statuen (s. 55-58 i Steg)
- Kilder om kejsertiden: kejserbiografier: Sveton: Caligulas sindssygdom, Sveton: Om kejser Claudius' grusomhed (Claudius 21 + 34), Tacitus: Agricola (kapitel 21, Aristides: Tale til Rom (Steg s. 65-69)
- Perspektiver på Romerrigets fald (diakron historieskrivning): Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang (1781), Michael Rostovtzeff: Roms historie (1926), Leo Hjortsø og Erling Bjøl: Politikens verdenshistorie b.5 (1983) (s.75-79 i Steg)

Film:
- ”Supermagten” – Det gamle Rom (5) DRK 2011 (50 min). (MitCFU)
- Jesper Carlsen om slaveriet: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=531
- ”Gladiator”, spillefilm (Ridley Scott, 2000)
”Den fascistiske æra – de italienske tyve år” dokumentar af Ferruccio Valerio og Marcello Valerio, DR2, 2007, 58 min (MitCFU)

Studietur til Rom.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den amerikanske drøm

Fokus på amerikansk identitetshistorie og hvordan historien bruges i dag (historiebrug og erindringssteder). alm. kildeanalyse og filmanalyse.


Fremstillingsstof:
- USA’s udfordringer, af Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen, Forlaget Columbus 2025, kap.1: En nation eller en idé (s.12-20)
- USA – historie og identitet, af Niels Bjerre-Poulsen, systime 2010, s.9-31
- USA – historie og identitet, 3. udgave, 2023 s. 118-119 + 122-125
- Amerikanere spejler sig stadig i myten om Det Vilde Vesten Videnskab.dk, af Peter Borberg (journalist), 2008
- Borgerkrigen splitter stadig USA - og kan have betydning for præsidentvalget Videnskab.dk, af Mads Daugbjerg (lektor ved Århus Uni.), 2024

Kilder:
- Tekst 3: Alexis de Tocqueville om den amerikanske nationalkarakter (1840) (USA – historie og identitet, s.12-13)
- Tekst 5: Frederick Jackson Turner om civilisationsgrænsens betydning i amerikansk historie (1893) (USA – historie og identitet, s.17-18)
- Maleri: John Gast:”American Progress” (1872) (USA – historie og identitet, s.22)


Film:
-”Jagten på lykken” (Rebildselskabet, 2018) Film 4: Livet i Amerika (6.14 min)
- ”True Grit” (en amerikansk westernfilm fra 2010, instrueret af Joel og Ethan Coen, 2010)

Metoder:
”Den lille hjælper til historie”, Columbus 2021, struktur/aktør s.82-83, kulturmøder og fremmedsyn s.94-95, historiebrug s.96-97, erindringshistorie s.84-85

Monument over borgerkrigen - et villet erindringssted, der kan erstatte rytterstatuen af Lee (gruppeoplæg)



Begreber:
USA
exceptionalisme
frontier-tesen
manifest destiny
cowboymyten
den amerikanske uafhængighedserklæring
den amerikanske forfatning
den amerikanske borgerkrig
nordstaterne og sydstaterne
slaveri
slaveriets ophævelse
Jim-Crow-lovene
røde og blå stater
republikanere og demokrater
rustbæltet
bibelbæltet
smeltedigel (melting pot)
saltaskål (salad bowl)
bindestregs-amerikanere
immigration
pull og push faktorer
integration-assimililation-segregation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Nazisme og Holocaust

Fokus:
Baggrunden for Hitlers magtovertagelse - årsagsforklaringer.
Nazisme, racisme og antisemitisme
Antijødiske tiltag i 30’erne
Deportationer og udryddelse
Gerningsmænd og ofre
Stantons folkedrabsteori


Fremstillingsstof:
Historieportalen: Forløb: Nazisme og Holocaust, af Sofie Lene Bak, Systime.
- 1.Optakten. Europa i krise
- 2.Nazisme, racisme og antisemitisme
- 3.Jødelovene: Diskrimination og tvangsudvandring
- 6.Gerningsmænd og tilskuere. Besatte og allierede lande
Deportation af Europas jøder | folkedrab.dk
The Danish Center for Holocaust and Genocide Studies (udryddelseslejre)
Stanton: Folkedrab som stadier | folkedrab.dk (Stantons 10 stadier)

Kilder:
Victor Klemperers dagbog 1933-1945 (uddrag)
Adolf Hitler: Mein Kampf, 1925 (uddrag fra kap.11 „Folk og race“) https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-8/
Kz-fangen Primo Levi om «Dem der går til og dem der overlever» i en kz-lejr. Kilde: Kz-fangen Primo Levi om "Dem der går til og dem der overlever" i en kz-lejr | folkedrab.dk
Arlette Andersen om Auschwitz.m4v (2011)

Film:
Folkeforføreren Hitler, DRKultur (BBC), 2014 (0-21.10) (MitCFU)
Napola. Hitlers elite, spillefilm 2004 (min. 03.59-57.13) (MitCFU)

Kernestof:
- Holocaust og folkedrab
- politiske ideologier
- historiebrug og -formidling

Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Danmarks kulturmøder med Mellemøsten


Dette forløb har nedslag i to historiske perioder som tilhører Middelalderen i europæisk historie, men som i en dansk kontekst tilhører hhv. Vikingetiden og Middelalderen. Hvad siger kilder og artefakter om kulturmødet mellem Danmark og Mellemøsten i perioden fra ca.800-1500? Hvilket kultursyn og menneskesyn kan tolkes ud fra kilderne og hvorfor dette syn? Hvorledes er nutidens kulturmøder præget af historien?

Fokus:
Vikingerne og araberne ca. 800-1050 – kulturmøde og kulturudveksling – udenlandske kilder
Danske korsfarere i Det Hellige Land ca. 1050-1500 – kulturmøde og kulturudveksling – danske og udenlandske kilder
Magtfordelingen i middelalderens Europa
Synet på islam og muslimer i middelalderens Europa
Jerusalems betydning
Den retfærdige krig ifølge kristendommen og islam
Årsagsforklaringer til korstogene
Kulturudveksling mellem den arabiske og europæiske verden
Eksempler på brug af korstogene i dag (perspektivering)


Fremstillingsstof:
Danmarks kulturmøder med Mellemøsten – fra vikingetiden til krigen mod terror, af Iman Assani, systime iBog, 2023
- Indledning: Danmarks kulturmøder med Mellemøsten (hvad er Mellemøsten?)
- Kapitel 1: Den videnskabelige ramme (begrebsafklaring: hvad er kultur?  
        Fortolkninger af andre kulturer: etnocentrisk eller kulturrelativistisk tolkning?)
- Kapitel 2: Vikingerne og araberne, ca. 800-1050
- Kapitel 3: Danske korsfarere i Det Hellige Land, ca. 1050-1500

Kilder:
Ibn Rustah om vikingerne (russerne), fra Danmarkshistorien.dk
En arabisk købmands beretning om Hedeby, ca. 950, fra Danmarkshistorien.dk

Film:
Korstogene 1, Den hellige krig, DRKultur 2012, 48 min. (MitCFU)
Historien om Danmark: Vikingetiden (3), DR1 2017 (58 min)
Historien om Danmark: Tidlig Middelalder (4), DR1 2017 (58 min)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kina

Fokuspunkter:
Kinas historiske og kulturelle fundament i Konfucianismen
Kina tvangsåbnes af Vesten: Opiumskrigen 1840-42
Baggrunden for det kommunistiske Kina og Maos magtovertagelse i 1949
Kina under Mao 1949-1976: ”Det Store Spring Fremad”, ”Kulturrevolutionen”
Kina under Deng 1977-1989: Dengs reformer
” Massakren på den Himmelske Freds Plads” 1989
Kinas aktualitet: mediebilledet af Kina i dag.

Fremstillingsstof:
Kina efter 1840, af Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt, systime 2010, s. 19-23, s.63-64, s.67-71, s.72-73 øv., s.73 nd-80, s.83-88, s. 103-110, s. 145-151
Kilder:
Falk og Willemöes: Opiumskrigen 1840-1842. Et kultursammenstød - side 134-136, 141-143, 168, 277-281 (kilder):
Kilde 26 (s.134-136): Ch’ien-lungs brev til George III af 7.10.1793
Kilde 31 (s.141-143): Lu’s indberetning til Peking af 8.9. 1834
Kilde 48 (s.168): Chou Shus bønskrift til kejseren i 1838
Kilde 145 (s.277-281): Nanking-Traktaten af 29.8.1842
”Spurvejagt”, uddrag fra: www.his2rie.dk, Det moderne Kina,  Kildetekst 34
”Oplevelser under kulturrevolutionen”, uddrag fra romanen Vilde Svaner af Jung Chang (1991).
Kilder til Den Himmelske Freds Plads 1989:
”Massakren som fandt sted” af Knud Simon Christensen, Kristeligt Dagblad, d.25.juni 1997
Tian’anmen igen af Søren Clausen, Information d. 11.feb.1999
Øjenvidneberetning, Chai Ling 8.juni 1989 (www.his2rie.dk. Det moderne Kina, Kildetekst 47)

Film:
Kina mellem triumf og kaos (del 1) dokumentar: Kejsere, DR2, 2012 (48 min) (MitCFU)
Mao – et kinesisk eventyr 1. Mod strømmen (1893-1945) dokumentar, DR2, 2007 (min.4.12-59.16 min) (MitCFU)
Mao – et kinesisk eventyr 2. Troldmandens lærling (1949-1961) dokumentar, DR2, 2007 (1.00- 13.36) (MitCFU)
The policy of “reform and opening up” in early 1980s was a turning point for China: This episode of the special series “95th Anniversary of the CPC: Serving the People” shed some light on how significant this policy has been to China and the world.(2016)  https://www.youtube.com/watch?v=9jRqG0XLYD0

The Gate of Heavenly Peace Part 2 - Tiananmen Square Protests (min. 1:02:58-1:09:51)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer