Holdet 3sv SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Allan Kissow Petersen
Hold 2023 1sv SA (1sv SA, 2sv SA, 3sv SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 01 - Ligestilling mellem kønnene
Titel 2 02 - Samfund og individ i forandring
Titel 3 03 - Dansk politik FT-valget 2022 og frem
Titel 4 04 - Politisk udsyn, MENA-landene (Isra.-Palæst.)
Titel 5 05 - Velfærdsstatens udfordringer
Titel 6 06 - Social Ulighed (SRO-emne)
Titel 7 07 - Bæredygtig økonomisk udvikling
Titel 8 08 - EU - Et samlet Europa?
Titel 9 09 - IP - En verdensorden i opbrud
Titel 10 10 - Danmark under pres

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 01 - Ligestilling mellem kønnene

Forløbet "Ligestilling mellem kønnene" var første forløb i Grundforløbet og fungerer som introduktion til samfundsfag i gymnasiet.

Varighed 5*90 min. (16/8-30/8 2023)

Forløbets indhold:

Dette undervisningsforløb om fungerede som introduktionsforløb til samfundsfag i gymnasiet. Foruden det indholdsmæssige om ligestilling i Danmark, er der lagt stor vægt på at introducere til, hvad samfundsfag handler om, hvilke fagområder der arbejdes med, hvordan fagområderne supplerer hinanden, og hvilke metoder vi ofte anvender, når vi undersøger det samfund vi alle sammen er en del af. Det er ambitionen med forløbet om ligestilling, at eleverne opnår viden om, hvordan der arbejdes i samfundsfag, f.eks. bliver mere fortrolige med beskrivelse, analyse, diskussion og vurdering af henholdsvis kvalitative og kvantitative data, således at de hurtigt bliver udfordret.

Velkomst og introduktion inkl. en lille quiz – Sommeren 2023 (Kahoot)
- Medbring bogen Luk Samfundet Op! (4. udg.)

Danskerne og samfundet s. 7-11 - I dag bliver en introduktion til faget på gymnasieniveau.

Luk samfundet op! (2017):
- s. 11-12 - introduktion
- s. 12-17 - Sociologi ”Ligestilling med sociologiske briller”, indtil økonomi
- s. 17-24 - Økonomi & Politologi "Ligestilling med økonomiske og politiske briller"
- s. 25ff – Kort talt om resten af kapitlet der handler om faget – Begreber, Modeller, Figurer, Metoder; Taksonomi

Supplerende materiale:
Øvelsesopgave Bogens hjemmeside - Se debatfilmen om kønsfordeling på arbejdsmarkedet.
Kvinder på deltid risikerer... - Politiken 21-08-2017

Danmarks statistik: Kvinder i Folketinget gennem 100 år
110 år til ligeløn- Se, hvor lidt ligestillingen har rykket sig i ti år – Politiken 23062018 (nedslag)

Dokumentar DR2; Temalørdag: Nu har vi talt nok om kvinder (Om ulighed fra mænds perspektiv – v. Torben Chris
- Uddrag:
a) Første 15 min. (intro om ligestillingsdebatten og mændenes muligheder)
b) Fra 21:45-23:45 (kvinder og udd. – udviklingen! (2 min.)
c) Fra 27:00-31:00 (stats og mænds ensomhed og sociale udfordringer og den hjælp kvinder kan få( (4 min.)
d) Fra 52:10-60:00 (8 min.)
I alt ca. 30 min.
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 02 - Samfund og individ i forandring

Forløbet "Samfund og individ i forandring":
Varighed = 9*90 min. (31/8-9/11 2023)

Som forløbets titel angiver, drejer det sig om forandringer i samfundstyper (1. Traditionelt, 2. Moderne og 3. Senmoderne) og de former for socialisation, der finder sted i disse samfundstyper. Der er vægt på det nutidige, senmoderne samfund, og den måde hvorpå individet i denne samfundstype socialiseres og danner sin identitet. Denne proces står i kontrast til mere traditionelle mønstre og eleverne skal med afsæt i en række sociologiske teorier blive i stand til at diskutere hvad denne udvikling betyder for individ og samfund i dag.
Forløbet introducerer desuden eleverne for enkelte samfundsvidenskabelige metoder (f.eks. Fokusgruppeinterview) og skaber således det første grundlag for metodiske overvejelser og metodebevidsthed (fordele og ulemper ved forskellige metoder). Navnlig er det et væsentligt mål, at eleverne skal kende til distinktionen mellem kvantitativ og kvalitativ metode.
Forløbet introducerer på et mere abstrakt plan eleverne for den grundlæggende sociologiske struktur-aktør-debat, som er fundamental for diskussioner om frihed.

Indhold:

Socialisering (primær, sekundær, tertiær)
- "integration" i/opdragelse/tilpasning til samfundet
Internalisering af normer og værdier
Identitetsdannelse
Medborgerskab og modborgerskab
Teorier om senmodernitet og samfundsudviklingen
- Traditionelle versus moderne værdier
- Giddens, Beck, Ziehe
- Anerkendelsesbehov (Honneth)
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 03 - Dansk politik FT-valget 2022 og frem

Dansk politik - Folketingsvalget 2022 og frem:

Forløbet behandler det politiske system i DK. Udgangspunktet for forløbet er hvad en ideologi er. Vi arbejder her med de tre klassiske ideologier og i forlængelse heraf nyere ideologi-forgreninger samt danske partier. Partiernes adfærd analyseres vi følgende modeller: Downs model, Molins Model, Kaare Strøms Model. Særligt interessant er det her at kigge på en generel bevægelse mod højre, herunder nationalkonservative tendenser, samt den fhv. nye skillelinje ”identitetspolitik. Hertil benyttes her Det Politiske Kompas, hvor vi kommer omkring akserne Ny politik/Værdipolitik versus Gammel politik/Fordelingspolitik.
Forløbet introducerer også kort til andre styreformer end parlamentarisme, særligt præsidentialisme. Og sammenligningen indbefatter en behandling af de to valgmåder: Forholdstalsvalg og Flertalsvalg i enkeltmandskredse.

Andet vi kommer omkring:
Et overblik over dansk politik fra Jordskredsvalget 1973 og frem til seneste FT-valg. Her taler vi om aktuelle begreber som "partihoppere", "politikerlede", "vælgervandringer" og "protestpartier". Mediernes rolle i dansk politik. Magtens tredeling; Issue voting; Klasse- Massepartier; Catch-all partier; David Eatons model over det politiske system; Demokratiopfattelserne: Konkurrencedemokrati og Deltagelsesdemokrati; Den politiske beslutningsproces og dens faser. I forlængelse af alt dette afrundes forløbet med en diskussion om politisk deltagelse. - Hvorfor daler deltagelsen i mange lande? Er demokratiet i DK presset? Hvilke måder kan man deltage på?

Kernestof:
læst i Luk Samfundet Op! 4. udg.
- s. 100-125, 130-140, 160-166, 140-151 i UDDRAG – Rettigheder og pligter
Politikbogen:
- s. 147-152 inkl. Figur 7.6 (Medier og politisk kommunikation, bl.a. ”den politiske dagsorden”)


Supplerende:

Artikel: Engang stemte vi på noget, nu stemmer vi på nogen. – velkommen til ansigternes politik – Zetland 30112023: https://www.zetland.dk/historie/sop0j9B9-aeAEaNN5-231fa
Personkort – Øvelse (vælgertyper)
file:///C:/Users/ak/Downloads/Personkort%20-%20diskussionsspil.pdf
Grundloven (Rettigheder):
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1953/169

Roslings ”Factfulness test” (Verdens egentlige tildstand, statistisk set)
Test - Factfulness Quiz (13 spørgsmål multiple choise 3/3)

Partiadfærd Cases: Diskutér følgende konkrete situationer, hvad der primært ligger til grund for partiernes standpunkter:
a) Enhedslisten siger, de nu er tilhængere af NATO-samarbejdet
b) Socialdemokratiet siger, der skal være lønstigninger til offentligt ansatte ”varme hænder”
c) Socialdemokratiet siger i valgkampen 2022, at de gerne søger regeringsdannelse over midten
d) Venstre siger, at man ikke vil tilbagerulle ”Arne-pensionen” – tjek følgende kilde
Venstre freder Arne-pensionen: Den er kommet for at blive | Politik | DR – hvordan argumenteres fra Venstres side?
e) Det Konservative Folkeparti melder først ud, at man ønsker topskattelettelser og senere i valgkampen, at man ønsker skattelettelser ”i bunden”

DEBATTEN 08122022 – Oprør mod midten? (60 min.)
DEBATTEN 25012024 – Hvem tager skraldet? (Uddrag 00:00:00-00:14:30)

Satire: Roal Als (Blå eller rød regering!?)

Artikel: Ny måling: Socialdemokratiet har fået et Mette Frederiksen-problem – Altinget 15.12.2023

Valgresultater og detaljer FT-valg 2022
https://kmdvalg.dk/Main/Arkiv
Øvelse - UDDRAG fra Partiernes vælgere 2021 - KD stat. Temakapitel - tabeller og figurer DK.xlsx

Konkret lovforslag – Undersøg
”Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag”
1) Undersøg hvilke informationer, man har adgang til via Folketingets Samling
L 13 - 2022-23 (2. samling) (fremsættelsestalen): Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag. / Folketinget (ft.dk)
2) Hvornår er loven sat til at træde i kraft?

Partierne bruger millioner, når der er valg. Her er hvad vi ved om de hemmelige donorer – Information 25102022

Danske partiers ønsker for det danske demokrati – partifilm: Spilletid i alt 19:43
https://luksamfundetop.dk/kapitel-6/partifilm-om-demokrati-og-medborgerskab
Ø: (01:57); F: (03:17); A: (02:32); B: (02:25); V: (02:41); I: (02:51); O: (01:59); D: (02:01)

Mediernes rolle i det moderne demokrati:
Mette Frederiksen-tale – Årsmøde Socialdemokratiet (klip fra skr. Eksamenssæt):
194406_video_a4.mp4

Avisernes politiske holdninger:
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=912&L=0

Aktuel case i medierne: Nordic Waste
Artikel: Kapitalisten uden ansigt – Weekendavisen 25.01.2024 (Lyt på klassen 17:42)
DEBATTEN 25012024 – Hvem tager skraldet? (Uddrag 00:00:00-00:14:30)
Ekstrabladet skriver, at de har placeret hestelort foran Nordic Waste-ejers hus - dr.dk 31.01.2024

Københavnere stiller op i Jylland - fynboer på Sjælland: Se om din kandidat er lokal | Folketingsvalg 2022 | DR

Artikel (kort UDDRAG): Hvad betyder Wilders' vilde valgsejr for Europa? Her er de fem vigtigste nedslag – Altinget 24.11.2023
https://www.altinget.dk/artikel/hvad-betyder-wilders-vilde-valgsejr-for-europa-her-er-de-5-vigtigste-nedslag

Valgresultatet 04.11.2022
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/resultater

Meningsmålinger:
https://voxmeter.dk/meningsmalinger/

Overskrifter om meningsmålinger – til begrebet ”Horse Race Coverage”:
Regeringens nedtur fortsætter i ny meningsmåling – dr.dk 03.10.2023
https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringens-nedtur-fortsaetter-i-ny-meningsmaaling
Prognose: LA i massiv fremgang – dr.dk 01.11.2022
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/exitpoll-liberal-alliance-i-massiv-fremgang-bliver-naeststoerste
Søren-duel efterlader Pape som taber i Vestjylland – Kristeligt Dagblad 02.11.2022
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/soeren-duel-efterlader-pape-som-taber-i-vestjylland

www.ft.dk – Partiernes placering i det politiske kompas ud fra beskrivelser på Folketingets hjemmeside

Vælgeradfærd og køn:
Deadline 20.02.2024 ”Svigter venstrefløjen de unge mænd?”

Debatfilm: Stine Bosse om rettigheder og pligter i Danmark (05:03).

Debatfilm: Søren Hviid om nationalkonservatisme (01:05):
https://luksamfundetop.dk/kapitel-5/debatfilm

Dokumentarer:
1) Uffes Alternativ (2015) del. 1. fra kaospilot til kulturminister
2) Statsministeren Helle Thorning Schmidt (2023), (TV2-prod. 2023), DR1 12.02.2024

Emner vi har bearbejdet:
- Højredrejningen i politik og demokratiets udfordringer (DK og internationalt)
- Afskaffelsen af Storebededag (Ny SMV-Regering)
-  Penges (stigende?) rolle i dansk politik



Begrebsliste: Dansk politik

Klassiske ideologier
- Konservatisme (Edmund Burke)
- Liberalisme (John Locke & Adam Smith)
- Socialisme (Kommunisme) (Karl Marx (og Engels)
Ideologiske forgreninger:
- Socialliberalisme
- Socialkonservatisme
- Nationalkonservatisme
- Neoliberalisme
- Socialdemokratisme (Reformsocialisme)
- Revolutionær socialisme
- Nationalisme
- Nationalsocialisme
- Populisme
-- Bl.a. Center-Periferi/Elite-Folk - debatten
Menneskesyn (ideologi)
Samfundsopfattelse (f.eks. organismetanken)
Forestillet fællesskab (nationen)
Det politiske kompas:
- Fordelingspolitik (materielle værdier)
- Værdipolitik (Immaterielle eller postmoderne værdier)
Politiske skillelinjer
Velfærdstrekanten
Identitetspolitik
Heteronormativ diskrimination
Strukturel diskrimination
Partityper:
- Klasseparti; Masseparti; Catch-all parti, Markedsparti
Issue-ownership
Vælgertyper:
- Kernevælgere, Marginalvælgere, Issue-voters
Vælgeradfærd:
- Egotropisk; Sociotropisk
Styreformer
Demokratiopfattelser:
- Deltagelsesdemokrati
- Konkurrencedemokrati
- Direkte demokrati
- Indirekte demokrati (repræsentativt demokrati)
Downs model (Parti og vælgeradfærd)
Molins model (Partiadfærd)
Kåre Strøms model (Partiadfærd)
- Policy-, Office- og Vote-seeking
Adfærdstrekanten (Partiadfærd)
Tryghedsvælgere
Vælgervandring
Eastons model
Flertalsregering vs. mindretalsregering
Positiv og negativ parlamentarisme
Den parlamentariske styringskæde
Forvaltningen (Embedsmænd)
Parlamentarisk grundlag/Støttepartier
Opposition
Præsidentialisme
Magtens tredeling (Montesquieu)
Ét-kammersystem vs. tokammersystem
Lovgivningsprocessen
- Initiativfase; Lovforberedelse; Beslutningsfasen (3 behandlinger); Implementeringsfasen
Lobbyisme
Korporatisme
Høringer og underskriftsindsamlinger
Regeringsgrundlag
Magtkoncentration
Partihoppere
Aktører (Politiske niveauer)
Partistøtte
Mediernes politiske orientering
Mediernes rolle(r)
- Vagthund, Jagthund, Hyrdehund, Redningshund
Mediernes magt og indflydelse
- Medielogik, Medialisering og Nyhedskriterier
- ”Horse race coverage”
Den politiske dagsorden
Spindoktorer
Politisk kommunikation
Suverænitet
Valgmåder:
- Forholdstalsvalg (proportionalvalg)
- Flertalsvalg i enkeltmandskredse (”Winner takes all”)
Spærregrænse
Magtformer:
- Direkte
- Indirekte
- Bevidsthedskontrollerende
- Diskursiv
- Institutionel (strukturel)
Sanktioner
Interesseorganisationer
Grundloven (rettigheder og pligter)
Rettigheder: Civile rettigheder; Politiske rettigheder; Sociale rettigheder
Medborger versus modborger
Samfundssind
Samfundskontrakt
Sammenhængskraft
Anerkendelsesbehov (Axel Honneth)

Skriftligt:
- Aflevering 1.1.
Spørgeord: Sammenlign
Opgavetype: Delopgave (første af to opgaver i delopgaven)
Emne: Demokratiet i DK

- Aflevering 1.2.
Spørgeord: Undersøg
Opgavetype: Delopgave (første af to opgaver i delopgaven)
Emne: Dansk politik - Rød Blok

- Aflevering 2.6
Spørgeord: Sammenlign
Opgavetype: Delopgave (opg. 2 i et sæt)
Emne: (DK politik) Flertalsregering og demokrati






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 04 - Politisk udsyn, MENA-landene (Isra.-Palæst.)

Miniforløbet tager i forlængelse af vores forløb om dansk politik og demokrati, et blik ud i verden. Nærmere bestemt ser vi på udfordringerne i Mellemøsten med specielt fokus på Israel-Palæstina-konflikten. Udfordringer i Mellemøsten gennem historien. MENAPT-landene og deres styreformer.


Indhold:
Rasmussen og Sørensen (2012): Mellemøsten under forandring:
s. 10 (Kort over MENA-regionen)
s. 18-23 (Styreformer og politiske systemer)
s. 24-25 (Demokratisk underskud/fravær i MENA-lande)
s. 26-30 (Svage stater & Patron-klient-systemet)
s. 96-102 (Isareal i fokus)


Begreber og aktører:
MENAPT (Middle East North Africa + Pakistan & Turkey)
Kleptokrati
Autokrati
Teokrati
Demokrati
Elektoralt demokrati
Facade-demokrati
Skin-demokrati
Sminkede demokratier
Demokratisk underskud
Oligarki
Korruption
Nepotisme
Politiske- og civile rettigheder
Meritokrati
Freedom House
Patron-klient-systemet
Eastons model
Stærke stater
Svage/Fejlslagne stater
Skrøbelige stater
Folkeretten (Stater suverænitet og pligter)
FN - kort om:
- Vetoret
- Resolutioner
- Sanktioner
Patriarkalsk kultur
Radikalisering
Rentierstat
Moderniseringsproces (udviklingsteori)
Medier (SoMe, Kontrol over medier)


Supplerende materiale:

Kun halvdelen af verdens lande er demokratier - Udbredelse af elektoralt demokrati, 2020 – Mandag Morgen 22.02.2022
https://www.mm.dk/artikel/kun-halvdelen-af-verdens-lande-er-demokratier

Peter Viggo Jakobsen - Mellemøstenmateriale i uddrag (03122019)

Figur 10.5 ”Ikke-statslige konflikter pr. år og region 1989-2015” (Rasmussen, Jesper H. m.fl. (2019): IP-bogen, s. 212)

Figur 10.10 ”Religiøse skillelinjer i Mellemøsten (Rasmussen, Jesper H. m.fl. (2019): IP-bogen, s. 223)

Figur 10.11 ”Oversigt over aktører der kæmper med og mod hinanden i Syrien” (Rasmussen, Jesper H. m.fl. (2019): IP-bogen, s. 226) (Shia vs. Sunni og ikke-muslimske grupper)

Freedom in the World 2024: The Mounting Damage of Flawed Elections and Armed Conflict – 18 years og decline in global freedom:
https://freedomhouse.org/report/freedom-world/2024/mounting-damage-flawed-elections-and-armed-conflict

Figur 6.16 “Udvikling af medborgerrettigheder i et demokratiske samfund”
- Brøndum, Peter & Thor B. Hansen (2021): Luk samfundet Op!, 4. udg. s. 145

Democratic Backslide in the Arab World – www.freedomintheworld.org

Korruptionsindeks (Corruption perceptions index 2020) – Transparency International

Verdens pressefrihedsindeks 2020 – Reporters Without Borders

Figur 12:15 “Klassiske udviklingsteorier” (Andersen, Lene N. & Jakob S. Skött (2016) Økonomibogen (A) 1. udg. s. 253)

P3 Essensen-explainer: Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina
https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/p3-essensen-explainer-forstaa-konflikten-mellem-israel-og-palaestina (Varighed 10 min.)

Palestinaian loss of land 1946 to 2000 (Kort)

Sult og kaos i et magttomrum - Weekendavisen 06.03.2024 (Lyttet: 12 min.)

Israelsk regimeskifte - Weekendavisen 07.03.2024 (Lyttet: 12 min.)

Deadline 14.03.2024 ”Øjenvidneberetning fra Gaza” (Jason Lee, Red barnet (endnu en NGO))
- Det er her ikke ”bare” det ”almindelige konfliktniveau”. Det er en humanitær katastrofe.
- Stigende international kritik af Israel
Det arabiske forår (kort undersøgt)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 05 - Velfærdsstatens udfordringer

Velfærdsstatens udfordringer:

Forløbet beskæftiger sig med velfærdsstatens udvikling. - Er vi på vej i en ny retning, eller holder vi fast i de universelle principper? Hvorfor presses vores velfærdsmodel, og hvad kan vi gøre for at imødegå udfordringerne? Dén slags spørgsmål stiller vi undervejs, hvor følgende bliver behandlet. Til forløbet anvender vi primært bogen "Den pressede velfærdsstat”, 2. udg. 2019):

Emner i rækkefølge:
Hvad er en velfærdsstat? (Tre idealtyper/idealmodeller):
Universel (socialdemokratisk); Selektiv (konservativ); Residual (liberal)
Hvad er forholdet mellem velstand og velfærd?
Hvordan måler vi velfærd? - Behov (Maslow/Allardt)
Hvad er omfordeling (Vertikal og horisontal) - Serviceydelser og (indkomst)overførsler
Hvem skal have velfærd? (positiv og negativ selektivisme)
Den danske velfærdsstats tilblivelse  
Ideologierne og velfærdsmodel (Velfærdstrekanten):
- Socialisme; Socialliberalisme; Konservatisme; Liberalisme
- Forholdet mellem stat, marked og civilsamfund (hvem har ansvaret?)
- For meget magt til én sfære/arena? (Habermas og systemverdenens kolonisering af livsverden)
- Er DK stadig en universel velfærdsstat?
Velfærdsstatens udfordringer:
- Interne og eksterne udfordringer (også kaldet "klemmer")
-- Demografisk klemme/udfordring
-- Individualisering- og forventningsklemmen
-- Overordnet udfordring: Manglende ressourcer - økonomisk klemme
- Reformer af velfærdsstaten (strukturpolitik)
-- Mette Frederiksen om at går fra VELFÆRDSSTAT til VELFÆRDSSAMFUND
Skattesystemet (hvor kommer pengene fra?)
- Progressivt skattesystem
- Laffer-kurven (s. 85)
- Den offentlige sektor: Sådan bruges pengene!
-- Økonomisk styring; Fællesopgaver løses (udd. & sundhed f.eks.); Omfordeling/Udligning
Globaliseringsudfordringen (eksterne udfordringer
- Skattekonkurrence (mobile og immobile skatteobjekter)
- Lønkonkurrence (outsourcing)

Kernestof:

Bjørnstrup, Victor m.fl. Velfærdsstaten under pres (2019):
- s. 14-22 – Hvad er en velfærdsstat?
- s. 36-43 – De tre idealtypiske velfærdsmodeller
- s. 46-54 – VFS før og nu (inkl. Habermas teori om kolonisering)
- s. 56-57 – Reformer (oversigt; reformkendskab: hvad har man ændret?)
- s. 74-80 – VFS’s interne udfordringer
- s. 80-87 – VFS’s pengekiste (SKAT)
- s. 90-105 – De samfundsøkonomiske mål i en velfærdsstat (inkl. intro til Gini-k)
iBog-udgave (2. udg.) fra primo 2.g:
- Afsnit 3.5 – Økonomisk politik
- Afsnit 6.5 og 6.6. – Eksterne udfordringer (Globalisering)
- Afsnit 7.0-7.1 – Stigende krisebevidsthed (Finansieringsrollen)
- Afsnit 7.2 – Producentrollen (udlicitering, privatisering, frivillighed, AI, empowerment)
- Afsnit 7.2.3 – Afviklingen af den universelle velfærdsmodel?


Supplerende:

Artikel: Mette Frederiksen svigter velfærdssamfundet – Jyllands-Posten 28.03.2023
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE15438654/mette-frederiksen-svigter-velfaerdssamfundet

Moral hazard og velfærdsstaten

”Dovne Robert” – en klassisk diskussion om overførselsindkomster, ret og pligt
https://www.youtube.com/watch?v=fAtfA9G9hEI (12 min.)

Kahoot om velfærdsmodellerne
Kahoot – Indfødsretprøven
Den store velfærdsquiz Quiz i Lectio (15 spm.)

Dokumentar:
Gaden hvor det offentlige forsvandt I (2021) (59 min.)
Gaden hvor det offentlige forsvandt II (2021) (59 min.)

Debatten 23.05.2024: Hvem skal have pengene? (60 min.)

Nyere samfundsstatistik om velfærdssamfundet: Samfundsstatistik 2022 (uddrag)
- Tabel 20.1 - Tabel 20.2 - Tabel 20.4 - Tabel 20.7 - Figur 20.5 - Figur 20.12

Frivillighed kan give velfærden et menneskeligt ansigt (Blot overskrift til debat) – 24.02.2023

Sørine Gotfredsen - DR-produktion bekræfter kanalens eksistensberettigelse - Kristeligt Dagblad 16.11.2021

Tæt på sandheden:
25.05.2024 - Sæsonafslutning
- EU-Parlamentsvalget
- Dansk økonomi (regeringens meningsmålinger; velfærd...)
ARTIKEL:  Pernille Skipper: Jeg kæmper for at kontrollere min lyst til at redde min datter fra den danske folkeskole - Politiken 04.09.2023

Ættestup – løsningen på ældrebyrden? (Her fra Norsemen 2023)
https://www.youtube.com/watch?v=DwD7f5ZWhAk

Økonomi for Dummies (1:8) – Finanspolitik og multiplikatoreffekten

Introduktion til udbud- og efterspørgselsdiagrammet
- Lægebesøg, pris og overforbrug?

Velfærdsteknologi:
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/Udgivelser-%C3%86ldreforum/Velfaerdsteknologi.ashx?la=da&hash=CE6B18DE5FF77F0917E18B7779774A864D2D4189


Skrifligt:
- Afl. 2.1 – Velfærdsstatens fremtid
Spørgeord: Undersøg + Beregn + Diagram
Opgavetype: Delopgave C
Emne: Velfærdsstatens udfordringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 34,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 06 - Social Ulighed (SRO-emne)

Social ulighed (SRO-forløb studieretningsfagene SA/EN & SA/MA)

Som Epokalt nøglepunkt fylder emnet en del i samfundsfag A. Forløbet tager udgangspunkt i en definition af, hvad social ulighed er. Her vægtes hvorvidt uligheden er systematisk eller ej, og forløbet starter her overordnet med at tale om ulighed: Hvad den skyldes (årsager, faktorer) og konsekvenser (f.eks. diskussionen om sammenhængskraft), for siden at nuancere - gå mere i detaljen med dette. Således lægges ud med at se på økonomisk ulighed (også kaldet "gammel ulighed") og hvordan denne kan måles på forskellige måder. Dernæst ses på et bredere perspektiv på ulighed (såkaldt "ny ulighed"), ved navnlig at trække på sociologiske teorier om ulighed og trække på tidligere bearbejdet stof om senmodernitetens bevægelse mod mere individualisme og mindre kollektivisme. Hvad angår konsekvenserne af social ulighed, ses her først på konsekvenser for den enkelte (individniveauet) og siden på konsekvenser for samfundet som helhed (strukturniveauet) og i forlængelse af disse perspektiver tages diskussionen om, hvad der skal gøres i.f.t. en stigende ulighed, om noget(?) – for dét er der jo delte (ideologiske) meninger om. Forløbet behandler i dén forbindelse forskellige ideologier og danske partiers holdning til spørgsmålet om social ulighed. Herunder tendenserne til at anskue emnet ud fra aktør- eller strukturforklaringer. Og i den forbindelse stiftes desuden bekendtskab med teorier som: Funktionalisme (Durkheim), Stratifikationsanalyse (Giddens), Klasseteori (Marx + en smule Olin Wright) der knytter sig tæt til hver sin af de klassiske ideologier.

Kernestof:
Jensby & Brøndum: Ulighedens mange ansigter (2. udg., iBog)
- Afsnit 1.0-1.3 – intro til ulighed og social ulighed
- Afsnit 1.4-1.6 – Ny og gammel ulighed
- Afsnit 3.0-3.5 – Nærmere om økonomisk ulighed (”gammel ulighed”)
- Afsnit 4.0-4.5 – Nærmere om bredere social ulighed (”ny ulighed”) (Ressourcebeholderne)
- Afsnit 4.6 – Økonomiske og Sociokulturelle ressourcer (koordinatsystem, soc. Placering)
- Afsnit 5.0-5.1 – Teorier om ulighed (5.1 Konfliktteorierne: Marx, Bourdieu, Olin Wright)
- Afsnit 5.2 – Funktionalisme (Durkheim)
- Afsnit 6.1 – Stratificering og Anthony Giddens' stratifikationsanalyse
- Afsnit 7.0-7.4 – Ideologierne om social ulighed (NB. Menneskesyn!)
- Afsnit 6.0-6.2 – Konsekvenser af ulighed
- Afsnit 6.3 – Socialklasserne
- Afsnit 6.4 – Den sociale kapital i samfundet (Robert Putnam)

Jensby & Brøndum (2014): Ulighedens mange ansigter. - Perspektiver på social ulighed. 1. udg.
s. 100 – Struktur og Aktør-perspektiverne
s. 102-103 – Harmut Rosa og ”accelerationssamfundet”
s. 115 – Klassepyramiden
s. 151-161 – Socialklasserne (Rollespil)
s. 164 – Danmark består af ”rådne bananer” (Figur)
s. 171 – Sammenhæng mellem indkomst og sundhedsmæssige og sociale problemer
s. 234 – Tekstboks 10.4 ”Turisten og vagabonden” (Zygmunt Baumans globaliseringsteori)


Supplerende:
Artikel som overgang fra forløb om velfærdsstaten:
Anne Sofie Allarp: Danmark er jo et brutalt klassesamfund. Har velfærdsstaten givet op?
- Berlingske  21.08.2024

Dokumentarer:
Én vej, to verdener (Afsnit ¼, 43 min.)
De ekstremt rige – og os andre, - del I. Britisk dokumentar fra 2015. (50 min.)
De ekstremt rige – og os andre, - del II. Britisk dokumentar fra 2015. (50 min.)
Montricepigernes kamp 1/3 (2018) (43 min.)
Montricepigernes kamp 2/3 (2018) (43 min.)

Stigende ulighed på verdensplan (1980-2020):
https://www.brookings.edu/articles/rising-inequality-a-major-issue-of-our-time/
https://www.weforum.org/stories/2023/01/global-inequality-is-a-failure-of-imagination/

Verdens ulighed er den mindste i 140 år - Kristeligt Dagblad 23.08.2021
- Cepos: Den globale ulighed har ikke været lavere i 140 år

Artikel: Et sekstal er ikke bare et sekstal - Ugebrevet Mandag Morgen d. 08.10.2024

TED TALK:
Rutger Bregman (maj 2017): Poverty isn't a lack of character; it's a lack of cash (15 min.)

Minervamodellen – Bourdieu (smag, forbrug, holdninger, livsstil, klasse)

Feltet uddannelsessystemet – kulturel kapital og symbolsk vold:
Diskurs: Gymnasielærerne holde fast i nederlagsfabrikken – Berlingske 28.09.2024

Reference: Rosenthal-effekten (Psykologisk teori)

Intermezzo i.f.m. Præsidentvalget i USA:
Tidligere live-streamet forelæsning fra AU med Derek Beach om det amerikanske præsidentvalg: "USA's præsidentvalg 2024: Harris vs. Trump" (60 min.)
- relateret til protestvalg og oprør med den væsentlige forklaringsfaktor, social ulighed

Socialgrupper og socialklasser – Måling af social ulighed:
https://klassesamfund.dk/

Maslows behovspyramide & Erik Allardts socialbehov

Robert Putnams Italien-analyse i oversigtsform; hoverkonklusion inkl. snak om hans bog ”Bowling Alone”

Tegning (Fugle på pinde): ”When top level guys look down, they see only shit. When bottom level guys look up, they see only assholes…”

Danskernes tillid er tårnhøj, Kbh. Universitet okt. 2019

Forsker: Danmarks verdensrekord i tillid hjælper os i kampen mod Corona - Videnskab.dk 20.03.2020

Cross national comparison 2019 – People live linger in more equitable countries
+ More unequal nations have higher heart failure rates (2023)
- https://inequality.org/facts/inequality-and-health/
Tillidsbarometeret nov. 2023 (PwC-undersøgelse af Sundhedssystemet)
- Danskerne samlede tillid er steget over de seneste 5 år
- Tillidsparametre 2021, 22, 23
- Danskernes tillid falder bredt

An Introduction to Thomas Piketty's Capital in the 21st Century- A Macat Economics Analysis – Thomas Piketty foreslår en fomueskat
- jf. ligningen r < g
- Kuznetskurven introduceret

Artikel: Verdens ulighed er…. Faktisk faldet helt vildt, Zetland 05.08.2023 (Lyttet 24 min.)

Branko Milanovic’s Elefantkurve: https://prospect.org/power/worlds-inequality/
+ https://globalnyt.dk/global-ulighed-skaber-vrede-hvide-maend/


Skriftligt:

Afl. 2.1 -
Spørgeord: Opstil hypoteser & Udled
Opgavetype: Fællesdel (maks. 700 ord!)
Emne: 1a. Partivalg og holdn. økon. vs. miljø; 1b. Chanceulighed og velfærdsmodeller

Studieretningsopgave (SRO) – Social ulighed i DK, GB, USA
Problemformulering
Opgaveformulering
Skriftlig aflevering
Mundtligt forsvar (feb. 2025)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 07 - Bæredygtig økonomisk udvikling

Bæredygtig økonomisk udvikling
  
Forløbet tager udgangspunkt i mikroøkonomien. Fra start er der fokus på behovsopfyldelse og økonomiske grundantagelser. Vi beskæftiger os meget med, hvad markedet er for en størrelse og i forlængelse heraf, diskussionen om, hvor frit et marked man bør tillade for at opnå den bedst mulige økonomi. Her bevæger vi os således over i makroøkonomi med fokus på kernestof som makroøkonomiske målsætninger og deres indbyrdes påvirkning, samt forskellige økonomiske politikker, og hvad Danmark kan gøre for at bevare en "sund"/bæredygtig økonomi.


Kernestof:
Skött & Nibuhr (2016): Økonomibogen, 1. udg.
- s. 12-25 – Hvad er økonomi?
Mikro og makro; Økonomiske styreformer; Positiv & normativ økonomi; Smith vs. Marx; Økonomiske modeller; Homo economicus.
- s. 26-33 – Markedet (Efterspørgselssiden)
- s. 33-38 – Markedet (Udbudssiden)
- s. 57-60 – Markedsfejl (”eksternaliteter”)
- s. 60-69 – Statsindgreb i markedet (skat, afgifter, kvoter, forbud, tilskud(ved positive eksternaliteter))
- s. 76-79 – Økonomisk aktivitet og sammenhænge (kriser, bobler)
- s. 79-82 – DØK (Det Økonomiske Kredsløb: Pengekredsløb og Real-kredsløb; Fem sektorer)
- s. 83-85 – Nationalregnskabsligningen (Y = C + I + G + (X – M)
- s. 86-90 – Samfundsøkonomiens udvikling (s. 86 1930-2005 – op- og nedture)
- s. 123-131 – Økonomisk politik (Keynesianisme versus Ny-klassisk økonomisk teori)
(Finanspolitik + multiplikator, Pengepolitik; Strukturpolitik, Indkomstpolitik, Valutapolitik)
- s. 132-139 – Pengepolitik
- s. 140-143 – Valutapolitik
- s. 144-146 – Indkomstpolitik  
- s. 146-151 + 154 – Strukturpolitik
- s. 155-157 – Konkurrenceevnen


Supplerende:

Maslows behovspyramide

Hvad er markedet – induktiv øvelse

Finansministeriet: Ændring i udbud og efterspørgsel efter velfærdsmedarbejdere DK

Udbud og efterspørgselsdiagrammet (inkl. øvelser – bevægelse på kurverne (mængde ændres) eller bevægelse af hele kurven?)

Prisdannelsen - ØkonomiNU 2023 s. 46-56 (Uddrag sammensat som oversigtsbillede)
- inkl. liste over efterspørgselsdeterminanter: Pris på varen; Husholdningernes indkomst; Prisen på andre varer der kan erstatte varen (dvs. substitutter); Varens kvalitet; Smag og holdninger; Reklameindsats; Forventninger til fremtidig pris og kvalitet; Formueforhold.

Ekstra øvelser med Udbud og Efterspørgsel:
- Cigaretter og priselasticitet
- Lav pris (penetration price)
- Højt udbud (dumping)

Udbud- og efterspørgselsdiagram med illustration af comsumer surplus og producer surplus på et almindeligt marked med ligevægt.
Eksternalitet-eksempel – Rygning og cigaretlovgivningens udvikling 2004-2022

Tulipankrisen - Fra mag. Historie nr. 1 2006
- Bobler i dag?
-- Boliger i storbyer?
-- Aktier?
-- Kunstig intelligens?
-- Kryptovalutaer?

Jeopardy – Økonomi
Quizlet: Opsummering - begreber "Bæredygtig økon. udvikling"

Samfundsøkonomien DK aktuelt (Nationalregnskabsligningen:
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/noegletal-for-nationalregnskabet-bnp

Den tyske vækstmotor (ifm. valget i Tyskland)
- BNP Tyskland seneste 12 kvartaler (statistik)
https://da.tradingeconomics.com/germany/gdp-growth
- Clement: Vejen til Berlin – Er det tyske mirakel forbi? (DR1 07.02.2025) (30 min.)
https://www.dr.dk/drtv/se/vejen-til-berlin_-er-det-tyske-mirakel-forbi_504585
- Magtskifte i Tyskland: Højrefløj stormer frem – og Scholz smides på porten – dr.dk 25.02.2025

Den lille hjælper i samfundsfag (2018) s. 51 – Oversigt over målkonflikter (makroøkonomiske målsætninger)

Hvad er penge? https://www.godepenge.dk/q-a

Pengeskabelse og bankernes forretning:
1. https://www.dr.dk/nyheder/seneste/danske-banker-tjente-326-milliarder-kroner-i-2022
2. https://finansforbundet.dk/dk/tal-og-analyser/arkiv-tal-og-analyser/danske-pengeinstitutters-aarsregnskab-2023/
3. https://piopio.dk/bankerne-scorer-kassen-se-hvad-de-tjener

Politisk magt over økonomien:
Trump ryster renterne – her er udsigten for danske boligejere – tv.dk 06.03.2025
https://nyheder.tv2.dk/business/2025-03-05-trump-ryster-renterne-her-er-udsigten-for-danske-boligejere?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTEAAR0ix1Grm-nvHhHSJGn4YlDwD9HA5Xa7Oss5mB5HrKx92y8g5RBAtETZdcs_aem_LgLA4WsPVxnKlAko_ImG0w&sfnsn=mo

Euroens konstruktionsfejl:
Fordele og ulemper ved forskellige valutaer i Europa

Skriftligt:

Aflevering 2.4:
Spørgeord: Diskutér
Opgavetype: Delopgave (opg. 3 i et sæt)
Emne: Statslig intervention i markedet (klimapolitik)

Aflevering 2.5:
Spørgeord: Hvad kan udledes & Opstil 3 hypoteser
Opgavetype: Fællesdel (maks. 700 ord!)
Emne: 1a) Økonomi & 1b) Holdning til globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 28,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 08 - EU - Et samlet Europa?

19.03.2025-15.09.2025
EU-forløbet lægger op til diskussion om og beskæftiger sig med Danmarks plads, rolle, indflydelse i Europa og verden. Hvad er vi bedst tjent med som lille, åben økonomi og hvad kan et lille land som Danmark egentlig opnå? Dette er særligt relevant op til det danske formandskab, der påbegyndes midt i forløbet.

Vi ser på EU's historie og hvordan integrationsprocessen har været siden Anden Verdenskrig. Vi ser på formålet med oprettelsen af EU og særligt hvordan danskernes og danske partiers holdning til EU har udviklet sig i takt med, at EU tog form. Vi lærer EU's politisk system at kende og diskuterer demokrati og indflydelse (Magt) i dette system.
Et særligt fokusområde er det eksterne pres, som Europa og EU står overfor samt de mange interne udfordringer, der presser samarbejdet og kan føre til både desintegration og øget integration:
- Eksternt pres: Konkurrence fra USA, Kina m.fl. + Truslen fra Rusland ifm. Ukrainekrigen og i denne forbindelse diskussionen om hvorvidt en ny østudvidelse bør fremskyndes.
- Internt pres: Migrationshåndtering, Populisme og højredrejning (nationalisme), Intern politisk splid i de store EU-lande, Tysklands recession, Klima- og energipolitik (grøn omstilling).


Kernestof:
Branner, Hans (2019). Det politiske Europa, 3. udg.
s. 09-14  
s. 155-166 (EU integrationsteorier)

Branner, Hans (2021) Det politiske Europa, 4. udg.
s. 48-52
s. 52-55 + 73 & 118
s. 15-22 (Højredrejningen i EU)
s. 38-48 (EU’s politiske system; institutionerne)
Figur 4.1 s. 83 - Den formelle EU-lovgivningsproces
Figur 4.2 s. 85 - Medlemsstaternes indflydelseskanaler...
Tekstboks s. 87 - Grundfoss og EU
s. 89-94 (Det demokratiske underskud)
s. 187-196 (Danskernes holdning til EU)
Figur 8.8: Folkeafstemning om retsforbeholdet 2015. Stemmeafgivning ud fra partifarve
Figur 8.9: Danskernes ønsker til det fremtidige EU-samarbejde opdelt på politikområder
(hhv. s. 204 og 205, Branner, Hans (2021): DPE, 4. udgave)

Sørensen, Jacob G. m.fl. (2016) - IP & Ø:
s. 202-206 - Liberale handelsteorier

EU på kryds og tværs (Bog udleveres) – bog udgivet af EU-oplysningen 2025:
s. 44 - Kommissær fra Danmark
s. 58 – De danske medlemmer af Europa-Parlamentet
s. 11-15 – Lande i kø til at blive medlemmer af EU
s. 71-74 – EU-formandskabet
s. 84-85 – Topposterne p.t. i EU
s. 98 – Borgerinitiativ – hvorfor indført dét i EU
s. 107 – EU's samlede indtægter i 2024
s. 110 – Landbrugsstøtten, hvorfor den blev indført og hvad den kritiseres for


Supplerende:

Weekendavisen: Skabt af kriser (Christian Bennike).
https://www.weekendavisen.dk/2025-11/samfund/skabt-af-kriser

EU-oplysningen – små film om relevante emner i EU's udvikling:
Den Europæiske Unions historie | EU Undervisning (tidslinjer.dk)

Krumme agurker, kanelsnegle og lakridspiber: (fordomme om EU)
Krumme agurker, kanelsnegle og lakridspiber: Hvad er op og ned? (eubiderikke.org)

DEO-video (opsummering af Det Indre Markeds fri bevægelighed)
https://undervisning.deo.dk/eu-masterclass/grundskole/modul-2/
Debatfilm – EU som vagthund? Hvad skal EU gøre? Overhovedet blande sig?!
https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/50-aar-sammen-i-eu/elevopgaver

Valgresultatet 2024:
https://results.elections.europa.eu/da/

EU's højrefløj og fortællingen om Europa (Serien ”Kampen om Historien”) Adam Holm:
04.06.2024 (Uddrag første 20 min.) - Podcast – Lyt 00:00:00-00:20:10
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/eu-s-hoejrefloej-og-fortaellingen-om-europa-11032415232

Deadline efter valget 2024:
Deadline fra juli 2024 om højredrejningen i EU – Om konservatisme (nuanceret) – Fortiden er en fantasi, forestilling om ”de gode gamle dage”:
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=CFUTV1138893&s=43148735&n=10&o=hits

Synopsisøvelse – Ved Det Grønne Bord:
Samfundsfag-B-2020 - Demokrati, magt, indflydelse og politik i DK og EU – Bilag

Deadline 10.07.2025 om formandskabet; Marie Bjerre (Europaminister) interviewes.
- Hvad vil DK med formandsposten 2025.

Dokumentaren ”Fogh bag facaden” (2012) – Formandskabet 2002 og Østudvidelsen 2004

EU Debatfilm (3 stk.)
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/international-politik/det-politiske-europa-3-udgave/debat-film
1) DEBAT-FILM: INTEGRATION I EUROPA (4 min.) Se to gange
2) DEBAT-FILM: TRUSLER OG MULIGHEDER I EU-SAMARBEJDET (4 min. 40 sek.)
3) HVILKE SCENARIER KAN MAN OPSTILLE FOR EU'S FREMTID?

Dokumentar: EU har vokseværk men kan rammerne holde (2025) (Filmstriben/Youtube, 35 min.)
- Ny østudvidelse?

Dokumentar: EU i en krisetid (2023/24) (Filmstriben, 44 min.)
- Virker kriser fragmenterende eller integrerende?

Tæt på sandheden undersøger, 13.08.2025, 46 min. ”Sammenhold eller sammenbrud?” (EU!) 55 min.
https://www.dr.dk/drtv/se/taet-paa-sandheden-undersoeger_-sammenhold-eller-sammenbrud_533512


Begrebsliste:

Suverænitet (Formel og Reel!)
”Spare-gruppen”
Schuldenbremse (Tyskland)
Mellemstatsligt samarbejde
Overstatsligt samarbejde
Integration i bredden
Integration i dybden
Fragmenteret Europa
Postmoderne stater
Interdependens
Fredstrappen
Center vs. Periferi
Cyklisk historiesyn
Lineært historiesyn
Kul- og stålfællesskabet
Romtraktaten
Schengen-samarbejdet
Det indre marked (Fællesakten 1986). NB de frie bevægeligheder!
Institutionerne (Europa-Parlamentet, Kommissionen, Ministerrådet, Rådet, ECB, EU-domstolen)
-- Magtens tredeling
-- Den almindelige (tidl. ”fælles) beslutningsproces
-- Uformel lovgivningsproces (Lobbyismen)
-- ”Output” (jf. Easton) = Direktiver og Forordninger
-- Konsultationsprocedure
-- ”Mickey Mouse Parlament”
Edinburgh-aftalen (Det nationale kompromis)
Brexit
Acquis Communnautaire
Nærhedsprincippet
Handelshindringer, 3 typer:
-- Toldmæssige (Afgifter)
-- Kvantitative (Mængdebegrænsninger)
-- Tekniske (Varens egenskaber)
Harmonisering
Internationale handelsteorier:
-- Absolutte fordele
-- Komparative fordele
Valutaunion (ØMU’en)
Konvergenskriterierne
Københavnerkriterierne
Spill-over effekter
Bottom-up vs. Top-down
Demokratisk underskud
Politisk integration
Tilsigtet integration
Integrationsteorier:
-- Funktionalismen
-- Føderalismen
-- Neofunktionalismen
-- Transaktionsanalysen
-- Intergovernmentalismen (”traditionalismen”)
-- Marxistisk integrationsteori
-- Integration som følge af kriser
Empirisk teori
Normativ teori
Statscentreret teori
Pluralistisk teori
Konføderalisme
Rationalitet vs. følelser (Danskernes forhold/holdning til EU)



Skriftligt:

Afl. 3.1:
Spørgeord: Undersøg
Opgavetype: Delopgave (opg. 2 i et sæt)
Emne: EU – danskernes holdning til EU og EU-integration
Afl.-frist 09.09.2025


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 09 - IP - En verdensorden i opbrud

Beskrivelse:

Forløbet fokuserer på verdensordenens udvikling, og hvordan man kan analysere international politik med spørgsmål som: Hvorfor opstår konflikter? Hvordan opnås fred? Hvem er de vigtigste aktører og Hvordan opnår man indflydelse?
Kernestof omhandler: aktører i IP (Stater, IGO, NGO, MNC, FN, EU, BRIK(S), NATO m.m.), IP-struktur (Polaritet og magtforhold); Magtformer (Blød, Hård, "Smart"  Determinanter/Kapabiliteter/Instrumenter), Operationalisering af blød magt (hvordan måles det?), Verdensorden, Intervention, Menneskerettigheder, Grænseoverskridende udfordringer, IP-teori (Realisme, Liberalisme/Idealisme, Den Engelske Skole, Konstruktivisme, kort om Verdenssystemteori (marxistisk tilgang til IP) og Huntingtons kulturrealisme: "Clash of Civilizations"), Aktuelle konflikter særligt mellem Vesten og Rusland / Kina.
Men forløbet favner bredt idet, dansk udenrigspolitik og de amerikanske udenrigspolitiske skoler er inkluderet.

Kernestof:

USA’s udfordringer, 4. udg.
s. 181-186 (USA i det internationale system; Grundlæggende IP-begreber)
s. 186-192 (Hegemoniteorien)

Rasmussen, Jesper H. & Jakob S. Skött (2019): IP-bogen:
s. 35-52 (Realismen)
s. 53-71 (Liberalismen (”idealismen”))
s. 129 (Globaliseringsindeks)
s. 137 (Tekstboks 7.2 ”Clash of civilisations”)
s. 138-146 (WTO, FN, NATO, Den Engelske Skole)
s. 152-153 (Tekstboks 7.4 & Figur 7.12; I. Wallersteins verdenssystemteori)
s. 155 (Figur 7.14, Skaber globaliseringen en global monokultur?)
s. 72-85 (Konstruktivismen)
s. 31 (De tre magtformer)
s. 26-27 (Nødvendigheden af IP-teori?)
s. 177-203 (Nutidens stormagter)
s. 88-96 (Hvordan fører stater udenrigspolitik)
s. 208-213 (Nye konflikter)
s. 221-228 (Konflikten i Syrien)
s. 214-218 (Konflikt i Arktis)
Kap. 6 læstes ekstensivt med fokus på specifikke magtbegreber

Supplerende:

Figur 1.16: «Hovedteorierne fokus” - Sørensen, Jacob G., m.fl. (2016) - IP&Ø s. 41

Ronald Reagans berømte "Tear Down This Wall"-tale fra Berlin i 1987, (26:43) – bare de første 12 min. indtil "Tear down this wall".

To interviews: https://forlagetcolumbus.dk/boeger/menneske-og-samfund/usas-udfordringer-4-udg/kapitel-4/oevelsesopgaver
Interview 1 - Joseph Nye (polaritetsbegrebet) (varighed 01:40)
Interview 2 - John Ikenberry (Liberal verdensorden og amerikansk lederskab) (varighed 04:41)

IP Landespil (”bilkort”) med verdens stormagter i.f.t. determinanter  og kapabiliteter) – Fokus hård magt

Artikel: Kognitiv krigsførelse (Kina vs USA. K tænketank påpeger "strategisk" amr. "kolonisering af sindene"; Peter Harmsen). https://www.weekendavisen.dk/udland/kognitiv-krigsfoerelse

Artikel: (UDDRAG og pointer fra) RÆSON: Rasmus Brun Pedersen: Hvor langt vil Kina gå for at undgå et russisk nederlag i Ukraine? 07.07.2025

Interveiw m. John Mearsheimer (offensiv neorealisme)
”Structural realism” (Mearsheimer): https://www.youtube.com/watch?v=RXllDh6rD18 10 min.

Kenneth Waltz om Kina (defensiv neorealisme)
https://www.youtube.com/watch?v=9T-Bh254RJI&t=1542s (UDDRAG) 24:00-26:50

Atommagter i verden:
1) 2020: https://www.armscontrol.org/factsheets/Nuclearweaponswhohaswhat?fbclid=IwAR300dpK1mPu55WaANWsRft0Pp5dGQaNHZXO2_cgwS0gweV8lVyuULVXvmg
2) 2025:
https://fas.org/initiative/status-world-nuclear-forces/

Dokumentar 1: ”Magtens korridorer” (2023) 1/8 – ”Irak-krigen” (dvs. Golfkrigen!) (varighed 60 min.)
https://www.dr.dk/drtv/episode/i-magtens-korridorer_-irak_krigen_364129
Dokumentar 2: ”Magtens korridorer” (2023) 6/8 – ”Libyen” (2011) (varighed 58 min.)
Dokumentar 3: ”Magtens korridorer” (2023) 4/8 – ”Kosovokrigen” (1999) (varighed 58 min.)
Dokumentar 4: ”Black Gold” (2006) (varighed 78 min.)

Christian Bennike, ”Kollektiv intelligens” - Weekendavisen 23.10.2025 (Lyttet: 8 min.)
https://www.weekendavisen.dk/samfund/kollektiv-intelligens

Sammenligningsopgaven s. 61-62 (Den liberale verdensorden)

Figur 4.5 ”Huntingtons civilisationer” - Sørensen, Jacob G. m.fl. (2016): IP & Ø - Grundbog i IP og økonomi, s. 121

Figur 4.6 ”Den vestlige civilisations struktur” - Sørensen, Jacob G. m.fl. (2016): IP & Ø - Grundbog i IP og økonomi, s. 122

Figur 10.4 ”Hvad er en civilisation” - Bülow, Knudsen (red.) (2011): International Politik NU - magtbalance, værdier og samarbejde, s. 192

Figur 1.18 ”Skillelinjer mellem civilisationer i Europa” – Hans Branner: Global Politik 2. udg. s. 47

Figur 6.2 ”Opdelingen af Ukraine i etniske zoner” – Hans Branner: Global Politik 2. udg. s. 147

Figur 10.4 ”Liberalistisk optimisme vs. kulturrealistisk pessimisme” – Bülow, Knudsen (red.) (2011): International Politik NU - magtbalance, værdier og samarbejde, s. 193

Figur 10.7 ”Tesen om demokratisk fred”
Figur 10.8 ”Tesen om det demokratiske paradoks”
- Bülow, Knudsen (red.) (2011): International Politik NU - magtbalance, værdier og samarbejde, s. 196

Figur 12.15 ”Klassiske udviklingsteorier” – Andersen, Lene N. & Jakob S. Skött (2016) Økonomibogen (A) 1. udg. s. 253

Francis Fukuyama on the End of History | Munich Security Conference 2020 (Første 4 ½ min.)

Theory in Action: Constructivism (Youtube, 5 min.)
https://www.youtube.com/watch?v=kYU9UfkV_XI

Figur 1.4 ”To syn på historiens udvikling” – Hans Branner: Det Politiske Europa s. 17

Militærudgifter Kina (2024): https://globalis.dk/Lande/kina?id=575&indicator=Milit%C3%A6rudgifter

Eksempel på en udlevering til Den Internationale Domstol i Den Haag – Milosevic
https://en.wikipedia.org/wiki/Slobodan_Milo%C5%A1evi%C4%87

Verdenssituationen med Clement (29 m.)
https://www.dr.dk/drtv/se/verdenssituationen-med-clement_-trumps-fred-putins-sejr_560838

Figur 8.5 ”Staters udenrigspolitiske muligheder” – Branner, Hans (2015): Global politik - Grundbog til IP, 3. udg. Columbus. s. 235

Figur 2.11 ”Magtressourcer hos verdens super- og stormagter i midten af 2012’erne”
Sørensen, Jacob G. m.fl. (2016): IP & Ø - Grundbog i international politik og økonomi, s. 61

Anna Libak: Sammenbragt, Weekendavisen 21.09.2025
- Paradigmeskifte i IP

BRICS Brazil 2025 – billede fra sammenkomsten

Konflikter i verden aktuelt: https://videnskab.dk/kultur-samfund/se-kortet-verden-er-fyldt-med-krige-du-ikke-hoerer-om/

Figur «Søruter med Nordvestpassagen og Nordøstpassagen» - Nedergaard, Peter m.fl. (2022) - Kampen om Arktis, s. 79

Why the fight for the Arctic is ramping up | Mapped – Youtube: (Varighed 20 min.)
https://www.youtube.com/watch?v=PJNUg9zY9lw&t=620s (Sky New Canada, marts 2025)

Joint Statement on Greenland – Embassy of Denmark (januar 2026)

Spillefilm: “Invictus” (2009) (idealism/liberalism) (varighed 132 min.)
- Sydafrika under magtskiftet til Nelson Mandela

Benedict Andersson: ”Forestillede fællesskaber” (oversigt over perspektivet)


Begrebsliste:

IP-teorier:
-Liberalisme (Idealisme)
-Realisme
-Neoliberalisme
-Neorealisme
-Konstruktivisme
-Den Engelske Skole
-Hegemoniteori
-Marxistisk udviklingsteori
-Verdenssystemteorien

Teoretikere:
-Thukydid
-John Mearsheimer
-Kenneth Waltz
-Hans Morgenthau
-John Ikenberry
-Samuel Huntington
- ”Clash of civilizations” (kulturrealisme)
-Immanuel Kant
-Joseph Nye
-Francis Fukuyama
-Robert Keohane
-Alexander Wendt
MAGT:
Hård magt
Blød magt
Smart Power (”klog magt”)
Stærk stat
Skrøbelig stat
Fejlslagen stat
Demokrati /Autokrati / Teokrati
Facadedemokrati
Patron-klient-systemer
Småstat / Mellemstat / Stormagt /Supermagt
Determinanter
Kapabiliteter
Instrumenter
Magtprojicering
Atommagter
Sanktioner
Ressourcemagt
Institutionel magt
Strukturel magt
Polariteter (Multi-, bi- og unipolaritet)
Op- og nedrustning
Afskrækkelse (Herunder ”MAD”)
Bi- og multilateralt samarbejde
Mellemstatsligt vs. overstatsligt samarbejde

Generelle IP-begreber:
Internationalt system vs. Int. samfund
Suverænitet
Trusselsbegreber
Sikkerhedsbegreber
Sikkerhedsliggørelse
Økonomisk globalisering
Politisk globalisering
Kulturel globalisering
- Amerikanisering
- Monokultur
- Homogenisering
Globaliseringsoptimister
Globaliseringspessimister
Globaliseringsskeptikere
Den liberale verdensorden
Protektionisme
Frihandel
Migration
Nationalstater
Aktører
Anarki (Anarkisk system)
Nulsumsspil
Plussumsspil
Sikkerhedsdilemma
Cyklisk historiesyn
Lineært historiesyn
Den demokratiske fredstese
Interdependens
Intervention
Sikkerhedsstigen
Intrastatslig krig/konflikt
Interstatslig krig/konflikt
R2P (Responsibility to Protect)
Relative gevinster
Absolutte gevinster
Propaganda
Vetoret

Alliancer, regioner, organisationer og institutioner:
MENA-landene
BRIK(S)-landene
Vesten
EU
AU (Den Afrikanske Union)
NATO
FN
- Generalsekretær
- Sikkerhedsrådet (er vigtigt!)
- FN’s Generalforsamling
- Et hav af underorganisationer
Verdensbanken
AIIB (Asian Infrastructure Investment Bank)
WTO
Arktisk Råd
Terrorgrupper
Folkeretten
IGO’er (internationale organisationer)
NGO’er (Non Governmental Organizations)
MNC’er (Multinational Corporations)
Regionale sikkerhedskomplekser

Udenrigspolitik:
Udenrigspolitiske mål:
- Udenrigsøkonomiske mål (Velstand)
- Idépolitiske mål (Værdier)
- Sikkerhedspolitiske mål (Stats overlevelse)
Adaptionsmodellen (model) (Rosenau)
- Dominanspolitik
- Isolationspolitik
- Balancepolitik
- Tilpasningspolitik
Typer af udenrigspolitiske strategier (model)
- Aktivisme
- Udadrettet tilpasningspolitik
- Passivisme
- ”Klassisk tilpasningspolitik”
Voluntarisme
Neutralitet
Isolationisme
Fodnotepolitikken
Dansk dualisme (UP på ”to ben”)
- Determinisme(-benet)
- Internationalisme
(Dansk) Aktiv internationalisme
(Dansk) International aktivisme
Kompleksiteten i amr. udenrigspolitik (model)
- National identitet og amr. værdier
- Strukturerne i det amr. politiske system
- Amerikanske bureaukratiske inst. Indflydelse
- Personlighedens betydning (Præsidenten)
USA’s udenrigspolitiske skoler
- Neoisolationisme
- Realisme
(inkl. defensiv og offensiv Neorealisme!)
- Liberal internationalisme
- Neokonservatisme
”Commander in Chief”
Amerikansk exceptionalisme

Skriftligt:

Afl. 3.3:
Spørgeord: Sammenlign
Opgavetype: Delopgave (opg. 2 i et sæt)
Emne: IP - USA's håndtering af "Kina-truslen"
Afl. 3.4:

Spørgeord: Helt eksamenssæt
Opgavetyper: Udled, Hypoteser, Undersøg, Diskutér
Emne: Ukraine og Danmarks værdier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 33,00 moduler
Dækker over: 57 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10 - Danmark under pres

Beskrivelse:

Forløbet ser på hvordan Danmark har ført udenrigspolitik gennem historien og vi tager fat på en række af de udviklinger i IP, der udfordrer Danmark i nutiden. Forløbet går også lidt mere i dybden med, hvad det vil sige at føre udenrigspolitik generelt. Således indbefatter forløbet også USA’s udenrigspolitiske adfærd (De udenrigspolitiske skoler). Ikke mindst fordi disse har stor betydning for Danmarks muligheder i IP.

Kernestof:

Rasmussen, Jesper H. m.fl. (2019): IP-bogen:
s. 88-96 (Udenrigspolitiske mål)
s. 97-100 (Udenrigspolitiske analyseniveauer)
s. 101-108 (Adaptionsmodellen og aktivisme vs. tilpasning)
s. 231-241 (Dansk udenrigspolitik hidtil)
s. 242-247 (Nyere UP og sikkerhedspolitik)

Branner, Hans (2015), Global Politik:
s. 243, Figur 8.9: Dualismen som udenrigspolitisk tradition i Danmark
s. 247, Figur 8.11 Danske partiers placering mellem hård og blød aktivisme

Jensby, Jakob G. (2025): Udenrigspolitik
s. 36-44 (Dansk udenrigspolitik gennem tiden / ”Udenrigspolitiske ruter”)
s. 52-62 (Danskernes holdning til udenrigspolitik)
s. 51 (Figur 3.2: Ideologi og syn på udenrigspolitikken – fire ideologiske nedslagspunkter)

Brøndum & Rasmussen (2024): USA’s udfordringer, 4. udg.
s. 203-216 (USA’s udenrigspolitiske skoler)

Supplerende materiale:

USA-popularitet rasler ned 2024-25 - FB-kilde 30012026

Dokumentar: Lykketoft og de lejlighedsvist Forenede Nationer (2015, 59 min.)
- FN som arena eller aktør. Dansk indflydelse via internationale organisationer

Soft Power Index – operationalisering af blød magt
https://brandfinance.com/insights/global-soft-power-index-2025-the-shifting-balance-of-global-soft-power

Pedersen & Ringmose (Politica, 2017) (uddrag) – DK’s kompartementaliserede tilgang til UP

Figur 2.4: Antallet af demokratier i verden falder, 1973-2023 (Udenrigspolitik 2025)

DK i FN’s Sikkerhedsråd 2025: https://um.dk/udenrigspolitik/danmark-i-fns-sikkerhedsraad
Rådets 15 medlemmer inkl. DK: https://main.un.org/securitycouncil/en/content/current-members

Basal IP: Figur 9.1. s. 99: ”Perioder i dansk udenrigspolitik”

IP Case: ”Kampen om Afrika” - Udviklingsbistand (Afrika), Casebogen s. 100-107

Dokumentarserie: ”Udenrigsministeren” (TV2, 2026; 3*40 min.):
1) "Spillet om Grønland"
2) "Vores sikkerhed i fare"
3) "Vil freden lykkes?"

USA’s fem UP-zoner (Kommandocentraler)

Ved Det Grønne Bord (samf. A om Dansk Udenrigspolitike) fra 2020


Begrebsliste:

Determinanter
Kapabiliteter
Instrumenter (midler)
- ”Pisk”, ”Gulerod”, ”Prædiken”
Udenrigspolitiske mål
- Sikkerhedspolitik
-Udenrigsøkonomi
- Idépolitik
Udviklingsbistand
Udenrigspolitiske analyseniveauer
- Individ
- Stat
- System
- Globalt
Adaptionsmodellen (Fig. 5.7)
- Dominanspolitik
- Balancepolitik
- Isolationspolitik
- Tilpasningspolitik
Bandwagoning
Forsvarsforbeholdet
Udenrigspolitiske strategier (Fig. 5.8)
- Akserne: Voluntarisme & Internationalt engagement:
-- Aktivisme
-- Passivisme
-- Udadrettet tilpasningspolitik
-- Klassisk tilpasningspolitik
Diplomati
Neutralitetspolitik
Tilpasningspolitik
Aktivisme
- Aktiv internationalisme
- International aktivisme
Dualismen
- Determinisme
- Internationalisme
Fodnotepolitikken
Egeninteressebaseret aktivisme (Taksøe)
Værdibaseret aktivisme (S-reg. / Kofod).
Pragmatisk idealisme (Løkke, SVM-reg.)
Politisk skillelinje:
- Blød aktivisme
- Hård aktivisme
Udenrigspolitiske nicher
Magtressourcer
- Blød magt
- Hård magt
Danmark som småstat
Udenrigspolitiske arenaer (indflydelseskanaler) DK (Fig. 11.1):
- EU (Økonomi)
- FN (Ideer, normer, sikkerhed)
- Nordisk samarbejde (Værdier, normer)
- NATO (Sikkerhed)
Taksøe-rapporten
Faseteori (udviklingsbistand)
High vs. Low politics
USA’s udenrigspolitiske skoler:
- Isolationisme vs. internationalisme:
-- Neokonservatisme
-- Liberal internationalisme
-- Realisme (inkl. defensiv og offensiv neorealisme)
-- Neoisolationisme
USA UP-mål:
- Power
- Peace
- Prosperity
- Principles

Skriftligt arbejde:

Notat til UM Løkke – Dansk udenrigspolitik i en multipolær verdensorden?
Beregningsøvelse: Danskernes holdning til Atomforsvar ift. køn, alder og partivalg

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer