Holdet 3t SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jeppe Huus Lomholt, Stefan Flyger Jørgensen
Hold 2023 1t SA (1t SA, 2t SA, 3t SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ligestilling mellem kønnene
Titel 2 Samfund og individ i forandring
Titel 3 Køn og ligestilling
Titel 4 Velfærdsstaten - udvikling eller afvikling?
Titel 5 Dansk politik i opbrud
Titel 6 Valg i USA
Titel 7 Social ulighed
Titel 8 Dansk økonomi i form
Titel 9 EU
Titel 10 IP
Titel 11 Integration

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ligestilling mellem kønnene

Forløbet "Ligestilling mellem kønnene" var første forløb i Grundforløbet og fungerer som introduktion til samfundsfag i gymnasiet.

Forløbets indhold:

Dette undervisningsforløb om fungerede som introduktionsforløb til samfundsfag i gymnasiet. Foruden det indholdsmæssige om ligestilling i Danmark, er der lagt stor vægt på at introducere til, hvad samfundsfag handler om, hvilke fagområder der arbejdes med, hvordan fagområderne supplerer hinanden, og hvilke metoder vi ofte anvender, når vi undersøger det samfund vi alle sammen er en del af. Det er ambitionen med forløbet om ligestilling, at eleverne opnår viden om, hvordan der arbejdes i samfundsfag, f.eks. bliver mere fortrolige med beskrivelse, analyse, diskussion og vurdering af henholdsvis kvalitative og kvantitative data, således at de hurtigt bliver udfordret.

Luk samfundet op!: s. 11-24

Supplerende materiale:
Øvelsesopgave Bogens hjemmeside - Se debatfilmen om kønsfordeling på arbejdsmarkedet.

Danmarks statistik: Kvinder i Folketinget gennem 100 år
110 år til ligeløn- Se, hvor lidt ligestillingen har rykket sig i ti år – Politiken 23062018 (nedslag)

Dokumentar DR2; Temalørdag: Nu har vi talt nok om kvinder (Om ulighed fra mænds perspektiv – v. Torben Chris
- Uddrag:
a) Første 15 min. (intro om ligestillingsdebatten og mændenes muligheder)
b) Fra 21:45-23:45 (kvinder og udd. – udviklingen! (2 min.)
c) Fra 27:00-31:00 (stats og mænds ensomhed og sociale udfordringer og den hjælp kvinder kan få( (4 min.)
d) Fra 52:10-60:00 (8 min.)
I alt ca. 30 min.
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Samfund og individ i forandring

Forløbet "Samfund og individ i forandring":

Som forløbets titel angiver, drejer det sig om forandringer i samfundstyper (1. Traditionelt, 2. Moderne og 3. Senmoderne) og de former for socialisation, der finder sted i disse samfundstyper. Der er vægt på det nutidige, senmoderne samfund, og den måde hvorpå individet i denne samfundstype socialiseres og danner sin identitet. Denne proces står i kontrast til mere traditionelle mønstre og eleverne skal med afsæt i en række sociologiske teorier blive i stand til at diskutere hvad denne udvikling betyder for individ og samfund i dag.
Forløbet introducerer desuden eleverne for enkelte samfundsvidenskabelige metoder (f.eks. Fokusgruppeinterview) og skaber således det første grundlag for metodiske overvejelser og metodebevidsthed (fordele og ulemper ved forskellige metoder). Navnlig er det et væsentligt mål, at eleverne skal kende til distinktionen mellem kvantitativ og kvalitativ metode.
Forløbet introducerer på et mere abstrakt plan eleverne for den grundlæggende sociologiske struktur-aktør-debat, som er fundamental for diskussioner om frihed.

Indhold:

Luk samfundet op! S. 29-40, 52-73

Socialisering (primær, sekundær, tertiær)
- "integration" i/opdragelse/tilpasning til samfundet
Internalisering af normer og værdier
Identitetsdannelse
Medborgerskab og modborgerskab
Teorier om senmodernitet og samfundsudviklingen
- Traditionelle versus moderne værdier
- Giddens, Beck, Ziehe
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Køn og ligestilling

I forløbet "Køn og ligestilling" har vi arbejdet med ligestilling mellem kønnene i Danmark i dag. Forløbet er afholdt i forlængelse af grundforløbet, hvor der ligeledes er arbejdet med køn og ligestilling. I forløbet har vi arbejdet med teorier om, hvad køn er for noget herunder køn som noget biologisk bestemt eller socialt konstrueret, samt diskursers betydning for vores opfattelse af køn. Med udgangspunkt i et sociologisk perspektiv har vi diskuteret normer og kønsroller i familien, og efterfølgende har vi undersøgt kønsforskelle på arbejdsmarkedet, i løn og i uddannelse.

Kernestof:
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærdsstaten - udvikling eller afvikling?

I forløbet "Velfærdsstaten - udvikling eller afvikling?" er der arbejdet med velfærdsstaten og dens nuværende og kommende udfordringer. Med udgangspunkt i de klassiske ideologier og forskellige velfærdsmodeller er der arbejdet med velfærdsstatens finansiering, og hvordan denne kan udfordre den nuværende velfærdsstat i fremtiden. Der har desuden været fokus på de danske partier, deres mærkesager og holdning til velfærdsstaten. Endelig har vi arbejdet med social arv og dennes betydning i forhold til den danske velfærdsmodel.

Forløbet blev afsluttet med en synopsisøvelse.

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk politik i opbrud

Forløbet behandler det politiske system i DK. Udgangspunktet for forløbet er hvad en ideologi er. Vi arbejder her med de tre klassiske ideologier og i forlængelse heraf nyere ideologi-forgreninger samt danske partier. Partiernes adfærd analyseres vi følgende modeller: Downs model, Molins Model, Kaare Strøms Model.  Hertil benyttes her Det Politiske Kompas (politiske skillelinjer), hvor vi kommer omkring akserne Ny politik/Værdipolitik versus Gammel politik/Fordelingspolitik. Vi kikker også på vælgeradfærd.
Forløbet introducerer også kort til andre styreformer end parlamentarisme, særligt præsidentialisme. Og sammenligningen indbefatter en behandling af de to valgmåder: Forholdstalsvalg og Flertalsvalg i enkeltmandskredse. I den forbindelse har vi også berørt forskellige styreformer og magtbegreber.
Vi har lavet en øvelse i kvalitativ metode, hvor eleverne har undersøgt hinanden værdi- og fordelingspolitisk. Derudover har har arbejdet med statistisk usikkerhed.

Andet:
Besøg af ældreminister Mette Kierkgaard (M) til en snak om det at være politiker i et ungt parti, men også om de udfordringer som velfærdsstaten særligt ældreplejen står midt i.

Besøg af børne og uddannelsesminister Mathias Tesfaye (S) til en snak om ungdomsuddannelser i fremtiden.

Kernestof
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Valg i USA

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Social ulighed

Fokus i forløbet har været på den økonomiske og sociale ulighed. Vi har kikket på lighedsbegreberne; Formel lighed, Chancelighed og resultatlighed. I forbindelse med den økonomiske ulighed har vi kikket på forskellige ulighedsmål; Gini-koefficient, den maksimale udjævningsgrad og 80/20-målet. Vi har også undersøgt formueuligheden, og hvilke kerneelementer, der har betydning for den økonomiske ulighed (fx skat og overførsler). Vi har også undersøgt den nye ulighed (resursebeholderne). I den forbindelse har vi arbejdet med teorier om ulighed; funktionalismen, konfliktteorier (Marx og Bourdieu og Giddens stratifikationsanalyse. I forbindelse med stratifikation har vi arbejdet med både socialgruppeinddelingen og klassesamfundet.
Vi har også arbejdet med ulighedens konsekvenser på bl.a. skole og bosætning, men også sociale netværk. Derefter har vi kikket på hvordan ulighed kan bekæmpes (herunder betydningen af bl.a. objektive bindinger og klassiske spejderegenskaber, men også klassekammerateffekten.
Slutteligt har vi arbejdet med fattigdom i Danmark.

Kernestof
Samfundsforandringer herunder aktør struktur
Socialdifferentiering i Danmark og andre lande.
Politiske ideologier

kvalitativ og kvantitativ metode
komparativ metode og casestudier
statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk økonomi i form

Forløbet tager udgangspunkt i mikroøkonomien. Fra start er der fokus på behovsopfyldelse og økonomiske grundantagelser. Vi beskæftiger os meget med, hvad markedet er for en størrelse og i forlængelse heraf, diskussionen om, hvor frit et marked man bør tillade for at opnå den bedst mulige økonomi. Her bevæger vi os således over i makroøkonomi med fokus på kernestof som makroøkonomiske målsætninger og deres indbyrdes påvirkning, samt forskellige økonomiske politikker, og hvad Danmark kan gøre for at bevare en "sund" økonomi.
Vi kikker også på international økonomi herunder den økonomiske globalisering, konkurrenceevne og betydningen af fx outsourcing

Økonomiske mål i fokus:
- bæredygtig vækst
- BNP-vækst
- lav arbejdsløshed
- Lav inflation
- Balance på statens budget
- Balance på betalingsbalancen

- Strukturpolitik
- Finanspolitik
- Pengepolitik

Kernestof:

- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 EU

EU-forløbet lægger op til diskussion om og beskæftiger sig med Danmarks plads, rolle, indflydelse i Europa. Hvad er vi bedst tjent med som lille, åben økonomi og hvad kan et lille land som Danmark egentlig opnå? Dette er særligt relevant op til det danske formandskab, der påbegyndes midt i forløbet.

Vi ser på EU's historie og hvordan integrationsprocessen har været siden Anden Verdenskrig. Vi ser på formålet med oprettelsen af EU og særligt hvordan danskernes og danske partiers holdning til EU har udviklet sig i takt med, at EU tog form. Vi lærer EU's politisk system at kende og diskuterer demokrati (demokratisk underskud) og indflydelse (Magt) i dette system.
Vi kikker også på EU's integrationsteorier.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 IP

I forløbet IP har vi arbejdet med skoler i international politik (offensiv/defensiv realisme, neorealisme og liberalisme og berørt konstruktivismen) magt i international politik (ressourcemagt, institutionel magt, strukturel magt, blød magt, hård magt og klog magt), interdependens, polaritet, FN's muligheder og udfordringer, samt udenrigspolitiske mål og midler, herunder determinanter, kapabiliteter og instrumenter. Følgende er bl.a. inddraget: Krigen mellem Ukraine og Rusland, Iran-krigen, Kina i den internationale verdensorden, amerikansk udenrigspolitik samt danske partiers holdning til udenrigspolitik.
Kernestof:

- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Integration

I forløbet Integration og indvandring har vi arbejdet med integrationsformer (assimilation, segregation og pluralistisk integration), forskelle i danskere og ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, tendenser inden for uddannelse, anerkendelsens betydning for integration, diskrimination, parti- og vælgeradfærd, medborgerskab samt socialisering og identitet.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer