Holdet 3ac MA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau Matematik A
Lærer(e) Mathilde Kisum
Hold 2023 1ac MA (1ac MA, 2ac MA, 3ac MA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Vektorer 1
Titel 2 Forløb 2: Eksponentielle funktioner
Titel 3 Forløb 3: Sandsynlighedsregning og kombinatorik
Titel 4 Forløb 4: Vektorer 2
Titel 5 Forløb 5: Renteformlen
Titel 6 Forløb 6: Kvadratsætningerne
Titel 7 Forløb 7: Potensfunktion
Titel 8 Forløb 8: Funktionsteori 1
Titel 9 Forløb 9: Andengradspolynomier
Titel 10 Forløb 10: Differentialregning
Titel 11 Forløb SRO: Mindste kvadraters metode
Titel 12 Forløb 11: Tal og algebra
Titel 13 Forløb 12: Logaritmer
Titel 14 Forløb 13: Analytisk geometri
Titel 15 Forløb 14: Keglesnit (forberedelsesmateriale)
Titel 16 Forløb 15: Binomialfordeling
Titel 17 Forløb 16: Differentialregning II
Titel 18 Forløb 17: Integralregning
Titel 19 Forløb 18: Trigonometriske funktioner
Titel 20 Forløb 19: Normalfordeling
Titel 21 Forløb 20: Vektorfunktioner
Titel 22 Forløb 21: Differentialligninger
Titel 23 Forløb 22: Polære funktioner
Titel 24 Forløb 23: Funktioner af to variable
Titel 25 Forløb 24: Matematikhistorisk forløb - Fermat og t
Titel 26 Forløb 25: Repetition
Titel 27 Forløb#26

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Vektorer 1

Vektorers koordinater, stedvektor, nulvektor, koordinator til vektor mellem to punkter, regneregler (sum, vektor ganget med tal, differens), modsatte vektorer, parallelle vektorer, længde af vektorer, skalarprodukt, tværvektor, determinant.
Beviser: regneregler, længde af vektorer.

Materiale:
Kernestof Mat1 stx (e-bog): s. 90-100
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Eksponentielle funktioner

Forskrift f(x)=b*a^x, graf, begyndelsesværdi og fremskrivningsfaktor, a og b's betydning for grafens udseende, to-punktsformlen til at bestemme a og b, regression, fordoblings- og halveringskonstanten, den naturlige eksponentialfunktion.

Beviser: bevis for at b er skæringen på y-aksen, bevis for fordoblings- og halveringskonstanten.

Materiale:
Kernestof Mat1 stx (e-bog), s. 130-139
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Sandsynlighedsregning og kombinatorik

Tælletræ, additions- og multiplikationsprincippet, fakultet, permutationer (formel og kommando i nspire), kombinationer (formel og kommando i nspire), Pascals trekant, apriori og frekvensbaseret sandsynlighed, simulering af terningekast i nspire, et endeligt sandsynlighedsfelt, hændelser, komplementære hændelser, symmetriske sandsynlighedsfelter, asymmetriske sandsynlighedsfelter, kombimatrix, sandsynlighed for flere hændelser.

Materiale:
Kernestof Mat1 stx (e-bog), s. 66-77
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Vektorer 2

Enhedscirklen, polære koordinater, vinkel mellem to vektorer, ortogonale vektorer, projektion, længde af projektion, arealet af en trekant udspændt af vektorerne a og b, arealformlen T=1/2*a*b*sin(C), sinusrelationerne, sinusfælden, cosinusrelationerne,

Bevis: sammenhæng mellem skalarproduktets fortegn og vinklen mellem de to vektorer, det(a,b)=-det(b,a), det(a,b)=0 hvis og kun hvis a og b er parallelle, formlen for vinkler mellem to vektorer.

Materiale
Kernestof Mat 1 stx (e-bog), s. 182-197
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Renteformlen

Procentregning, fremskrivningsfaktor, vækstrate, absolut og relativ ændring, renteformlen, indekstal.
Udledt formlen for r og for n.

Materiale
Kernestof Mat 1 stx (e-bog), s. 112-119
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Kvadratsætningerne

Et enkelt modul hvor vi arbejdede med de tre kvadratsætninger. Vi arbejdede med at bevæge os både fra venstre mod højre og omvendt. De tre sætninger er også bevist.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Potensfunktion

Forskift f(x)=b*x^a, graf, a og b's betydning for grafens udseende, beregning af a og b ud fra to punkter, regression, %-% vækst.

Beviser: To-punktsformlen, 1+r_y=(1+r_x)^a

Materiale
Kernestof Mat 1 stx (e-bog), s. 162-171
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: Funktionsteori 1

Definitionsmængde, værdimængde, åbne og lukkede klammer og boller, ekstrema (lokale og globale), monotoniforhold.

Kernestof Mat1 stx (e-bog), s. 210-215

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9: Andengradspolynomier

Standardforskriften f(x)=ax^2+bx+c, symmetri omkring toppunkt, koefficienternes betydning for grafens udseende, diskriminantformlen, formlen for toppunkt, rødder (hvordan disse bestemmes samt bevis for formlen for at finde rødderne i et andengradspolynomium), faktorisering både med og uden hjælpemidler.
Dertil arbejdede vi overfladisk med polynomier af højere grad: Her så eleverne blandt andet at polynomium med lige grad --> grenene vender samme vej og ulige grad --> grenene vender hver sin vej. De lærte også, at et polynomium af n'te grad højest har n rødder.

Materiale:
Primær litteratur:
- Kernestof Mat2 stx (e-bog), Kapitel 1 (side 8-17)

Baggrundslitteratur:
- MAT A2 STX afsnit 1. Polynomier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 10: Differentialregning

Tangenter, væksthastighed, differentialkvotient (tangentens hældning), sekant, differenskvotient (sekantens hældning), afledet funktioner, tretrinsreglen hvor h går mod 0, bevis for den afledte funktion for simple funktioner (f(x)=ax^2, f(x)=x^3, f(x)=ax^2+bx+c og f(x)=1/x .
Regneregler: Sumreglen (bevist), differensreglen (bevist), konstant ganget på funktion (ikke bevist), produktreglen (ikke bevist) og kædereglen (ikke bevist).
Differentiere vha. CAS, tangentens ligning vha. CAS, tangentens ligning vha. formlen y=f'(x0)*(x-x0)+f(x0).
Anvendelse af differentialregning til funktionsanalyse: monotonilinje ved at finde maks./min./vendetangenter ved at sætte f'(x)=0, monotoniforhold vha. f'.
Sammenhængen mellem f og f' (mest grafisk) og optimering.
Andengradspolynomier og differentialregning. Herunder b's betydning for grafens udseende (hældningen i punktet (0,c)) samt bevis for top-punktsformlen vha. differentialregning.


Materiale:
Kernestof Mat 2 STX (e-bog), s. 92-102,  s. 110-115 og s. 122-129

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb SRO: Mindste kvadraters metode

Som optakt til SRO arbejder eleverne selvstændigt med at udlede ligningen for regressionslinjen vha. mindste kvadraters metode.

Materiale: MAT A2 stx E-bog, Carstensen og Frandsen, projekter "De mindste kvadraters metode" https://matstxa2.systime.dk/?id=695&L=10
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb 11: Tal og algebra

Talgrupper og regning med potenser
De reelle tal, de naturlige tal, de hele tal, de rationale tal og de irrationale tal. Regneregler for potenser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb 12: Logaritmer

Et kort forløb, hvor eleverne arbejdede med logaritmefunktioner. Eleverne blev introduceret for inverse funktioner og arbejdede særligt med titalslogaritmen og den naturlige logaritme og disses inverse funktioner.
Eleverne så enkelt- og dobbeltlogaritmiske skalaer men arbejdede ikke med disse.

I forløbet så vi også på logaritmeregneregler og beviste regnereglen:
log(a^r)=r*log(a)

Materiale: Kernestof Mat2 stx (e-bog), s. 52-59
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb 13: Analytisk geometri

Den rette linje: Hældningsvinkel, linjens ligning (y=ax+b, a(x-x0)+b(y-y0)=0 samt ax+by+c=0 som også er bevist), retningsvektor, parameterfremstilling (bevist),  skæringspunkt mellem linjer (grafisk og beregning), vinkel mellem to linjer, ortogonale linjer (reglen at produktet af to ortogonale linjers hældningstal er 0),

Afstande: Afstand mellem to punkter (formlen er bevist), midtpunkt på linjestykke, dist-formlen (bevist),

Cirklen: Cirklens ligning (x-a)^2+(y-b)^2=r^2 (bevist), skæring mellem linje og cirkel (både ved beregning og grafisk), tangent til cirkel (beregning og grafisk) og kvadratkomplettering (omskrivning af cirklens ligning med og uden nspire)

Materiale:
Kernestof Mat2 STX (e-bog): Kapitel 11 s. 158-172, s. 175-177
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb 14: Keglesnit (forberedelsesmateriale)

Som opvarmning til studieturen til Stockholm, hvor vi skal se Sergels Torg som har form som en superellipse arbejder eleverne selvstændigt med forberedelsesmaterialet fra STX A 2022: Keglesnit
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forløb 15: Binomialfordeling

Stokastisk variabel, sandsynlighedsfordeling for stokastisk variabel, middelværdi og spredning for stokastisk variabel, binomial forsøg, binomialfordelt stokastisk variabel, punktsandsynligheder, kumulerede sandsynligheder, kommandoer binompdf og binomcdf til at udregne punktsandsynlighed og kumulerede sandsynligheder for en binomialfordelt stokastisk variabel, middelværdi og spredning for en binomialfordelt stokastisk variabel, formel for punktsandsynlighed for en binomialfordelt stokastisk variabel (bevist vha. eksempel).
Statistiske test, hypotesetest, binomialtest (enkeltsidet og dobbeltsidet), kritisk mængde, signifikansniveau.
Bias og konfundering, konfidensintervaller, stikprøveandel, 95% sikkerhed med konfidensintervaller, p-værdi

Materiale:
Kernestof Mat 2 STX (e-bog): s. 66-87
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 18 Forløb 17: Integralregning

Stamfunktion, den grafiske sammenhæng mellem en funktion og dens stamfunktion, ubestemt integral, regneregler for ubestemt integral (bevist for integralet af konstant gange funktion og integralet af en sum af to funktioner), stamfunktion igennem et bestemt punkt, bestemt integral, areal under graf (også når grafen ligger under x-aksen), areal mellem to grafer, rumfang af omdrejningslegemer (bevist), rumfang af hule omdrejningslegemer, kurvelængder, integration ved substitution (både ubestemt og bestemt integral), numerisk integration, bevis for integralregningens hovedsætning (at arealet mellem x-aksen og grafen for f svarer til bestemte integral).

Materiale: Kernestof Mat3 stx (e-bog), s. 6-37
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Forløb 18: Trigonometriske funktioner

Enhedscirklen, radianer, omskrivning mellem radianer og grader, cosinus-, sinus- og tangensfunktioner, harmoniske svingninger, periode (bevist), løsning af trigonometriske ligninger, bevis for hvordan tangens differentieres (her bruges regneregel for at differentiere en brøk, men den er ikke bevist, trigonometriens grundrelation bruges og er bevist)


Materialer: Kernestof Mat2 stx (e-bog), s.40-47 og Kernestof Mat3 stx (e-bog), s. 66-75
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 21 Forløb 20: Vektorfunktioner

Eleverne arbejdede selvstændigt med forberedelsesmaterialet og bagefter to moduler hvor de supplerede med siderne i kernestof hvor de sluttede af med at skulle løse opgaver i kernestof, der dækkede disse sider. Begreber de har arbejdet med er: Koordinatfunktioner, banekurver, vektorfunktion for en cirkel, skæringspunkter med akserne, dobbeltpunkt, hastighedsvektor, accelerationsvektor, fart (længde af hastighedsvektoren), ligningen for en tangent til en banekurve, vandrette og lodrette tangenter.

Materiale: Forberedelsesmaterialet til STX matematik A d. 12. august 2020 + Kernestof Mat3 stx (e-bog), s. 84-91
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Forløb 21: Differentialligninger

Hvad er en differentialligning?, tjekke om en funktion er en løsning til en differentialligning, eksponentielvækst og differentialligninger af typen y’=k*y samt deres løsninger (bevist den fuldstændige løsning), fuldstændig løsning, partikulær løsning, løsningskurve, væksthastighed, ligning til tangent i et punkt, linjeelementer, hældningsfelt, logistisk vækst y’=a*y*(M-y) og dens løsning, egenskaber ved logistisk vækst, at lave en differentialligning ud fra en sproglig formulering, forskudt eksponentiel vækst y’=b-a*y samt deres løsninger (bevist den fuldstændige løsning), lineære førsteordens differentialligninger og deres løsning (panserformlen), separable differentialligninger.

Materiale: Kernestof Mat3 stx (e-bog), s. 100-110 og s. 120-126
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 25 Forløb 24: Matematikhistorisk forløb - Fermat og t

Matematikhistorisk forløb - Fermat og tangentbestemmelse

I dette lille forløb koblede vi en matematikhistorisk vinkel på differentialregning. Eleverne arbejdede først selvstændigt med at læse og forstå Fermats metode til at tegne en tangent til en kurve vha. subtangenten, hvorefter vi kiggede på metoden i fællesskab. Fokus var på at forstå hvad formålet og metoden var for Fermat og se på forskelle og ligheder med det vi gør i dag, når vi har  uendelighedsbegrebet.

Materiale: ”Tangentbestemmelse historisk set” af Jens Lund (2011), s. 20-26
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 27 Forløb#26

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer