Holdet 2023 1svm Ng - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Thomas Preuss
Hold 2023 1svm Ng (1svm Ng, 2svm Ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Indtroduktion til NgB
Titel 2 Olie og gas
Titel 3 Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?
Titel 4 Pladetektonik
Titel 5 Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?
Titel 6 Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?
Titel 7 Hvordan bliver verdens tøjproduktion bæredygtig?
Titel 8 Hvordan bliver byer bæredygtige?
Titel 9 Rom
Titel 10 Råstoffer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Indtroduktion til NgB

Introduktion til Naturgeografi B, hvor der er fokus på koblingen mellem de naturgivne processer og det omgivne samfund.

Der snakkes om forskellige emner og stemmes om, hvilke der skal arbejdes med.

Opgaver og eksamensform.
Indhold
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Olie og gas

Repetition af olie- og gasdannelse fra NV-forløbet. Herunder opsamling på fagbegreber som kilde-, reservoir-, og seglbjergarter, olie- og gasvinduet, migration samt olie- og gasfælder.

Der ses på samfundsfaglige koblinger mellem olieproduktionen i Mellemøsten og de choke points (flaskehalse), der opstår ved de marine transportruter: Hormuzstrædet, Bar-el-Mandeb (Tårernes Port) samt Suez-kanalen. Konflikter i området mellem USA, Iran og SaudiArabien samt pirater ved Somalia.

Senere er der inddraget eksempler med Houtiernes angreb på israelskvenlige skibe ved Bar-el-Mandeb-strædet.

Film:
Det nye magtspil (2013)

Øvelser:
Olie i kridt.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Olie i kridt 15-12-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?

Definition af Arktis som geografisk område, samt af de arktiske stater - herunder Arktisk Råd. Der er fokuseret på havområdet i Arktis, herunder baggrunden for udviklingen af havisens udbredelse samt tykkelse gennem tid. Der er set nærmere på de arktiske sejlruter, Nordøstpassagen, Nordvestpassagen og Den centralarktske passage, samt de fordele og ulemper, det vil medføre. Der er arbejdet med mulige råstofforekomster i form af olie og gas i Arktis, samt risikoen ved at udvinde disse under de ekstreme arktiske forhold. Der er set nærmere på, hvordan de arktiske stater ved ansøgning til FN's havretskommision kan opnå suverænitet over Nordpolen ved indsamling af data i området i form af dybdemålinger, seismiske undersøgelser samt indsamling af bjergartsmateriale fra Lomonosovryggen. De arktiske staters samt Kinas interesse i det arktiske område er diskuteret, samt Grønland og Canadas nye grænsedragning omkring Hans Ø. Som perspektivering til andre territoriale konflikter er inddraget konflikten i Det sydkinesiske hav, hvor Kina bl.a. opbygger kunstige øer og anlægger militærbaser i andre landes territorialfarvand. Delingen af Nordsøen mellem Norge og Danmark og også inddraget som eksempel på en grænsekonflikt.

Bøger:
Birk, T. og Vinther, N.: Geodetektiven. s. 60-79
20 sider

Film:
Den hvide guldfeber i Arktis 2014
Erobringstogt til Nordpolen 2013

Opgaver:
Grønlandspumpen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Grønlandspumpen 25-01-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Pladetektonik

Eleverne skal opnå viden om Jordens indre opbygning, samt opnå forståelse for polvendinger og de trusler, som de måtte indebære. Der forventes et overblik over udviklingen af teorien om pladetektonik, samt de faktorer der understøttede teorien, frem til dens senere anerkendelse. Indsigt i lithosfærepladerne og baggrunden for deres bevægelse. Der er arbejdet med de forskellige pladegrænser: konstruktive, destruktive og bevarende samt anvendt digitale kort ved brug af Google Earth Pro samt USGS-hjemmeside for at erkende og bestemme forskellige typer af pladegrænser ud fra beliggenhed og dybde til jordskælvenes fokus/hypocentre. Der er også arbejdet med bjergkædedannelse samt forskellige vulkantyper og deres eksplosivitet med inddragelse af bl. a. vulkanform og magmaets viskositet. Der er også set nærmere på vulkanjordens dyrkningspotentiale med eksempler omkring kaffedyrkning.  Guld- og malmdannelse ved vulkaner er behandlet, hvor eksempler fra Cerro-Rico bjerget (Djævlens bjerg) i Bolivia er inddraget, samt de miljømæssige konsekvenser ved anvendelse af kviksølv ved Small-scale mining. Der er også se på geotermisk energi i vulkanske områder. Som eksempler er inddraget en film om Eyjafjallajökull udbrud i 2010, samt artikler om vulkanen, bag sidste istid, og katastrofeåret 536 Eleverne har arbejdet i grupper med en tildelt vulkan.
Der er også set på baggrunden for samt konsekvenserne af jordskælv under brug af fagbegreber som fokus- og epicenter, p-, s- og overfladebølger, seismografer, seismogrammer samt kendskab til naturvidenskabelige redskaber som Mercalli- og Richterskalaen samt Moment of magnitude skalaen. Eleverne har i en øvelse arbejdet med at bestemme epicenterets beliggenhed ud fra forskelle i ankomsttiderne for p- og s-bølgerne samt fastlæggelse af richtertallet ud fra s-bølgens udsving ved brug af et richter nomogram. San Andreas Forkastningen er inddraget som eksempel på en bevarende pladegrænse. Eleverne har opnået viden om tsunamier, understøttet af et forsøg hvor sammenhængen mellem vanddybde og bølgehastighed samt bølgehøjde og underlagets hældning blev undersøgt. Dertil som et eksempel en film om jordskælvet og tsunamien ud for Japans kyst i 2011.

Materiale:
Naturgeografi C, 2011: s. 22-34 = 13 sider

Artikler:
"Når polerne bytter plads"
"Tsunami"
"7_11_marts_2011" - Jordskælvet ved Japan 2011
"Forskere finder vulkan bag sidste istid"
"Supervulkaner vil udslette masser af liv"

Film:
"Viden om: Polvending". 2007.
"Jordskælvet i Japan": Discovery Channel 2011
"Vulkanen der stoppede verden". 2010.

Forsøg:
"Bestemmelse af pladehastigheder"
"Tsunamiøvelse"
"Bestemmelse af epicentre og richtertal for fire jordskælv"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tsunamiopgave 01-04-2024
Epicenter og richtertal for 4 jordskælv 29-04-2024
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

Geografien på Afrikas Horn, De fire lande: Eritrea, Etiopien, Djibouti, Somalia. Nedbørsdannelse, Nedbørsformer: konvektionsregn, konvergensregn og stigningsregn. Dugpunkt, mættet og umættet luft. Opgave med stigningsregn. Analyse af topografiske, temperaturmæssige og nedbørsmæssige kort. Topografisk nord-syd højdeprofil ved Addis Abeba. Det globale vindsystem, Corioliseffekten, ITK-regn. Nedbørs- og fordampningskurver. Klima- og plantebælter, Hydrotermfigurer, Tørkebegreber: Klimatisk tørke, Landbrugsmæssig tørke og Hydrologisk tørke. El Niño og La Niña. Erhvervsmæssig fordeling. Landbrugssystemer. Jordarter og jordbund. Næringsstoftab, jordforringelse, skovfældning. Højland versus lavland. Landgrabbing. Er der drikkevand nok på Afrikas Horn? Grundvand kontra overfladevand. Vandforbrug. Grundvandsforurening. Opsamling af regnvand. Befolkningstilvækst. Demografisk transition. Fertilitetskvotient for landene på Afrikas Horn sammenlignet med Danmark. Klimaændringer på Afrikas Horn: Naturlige og menneskeskabte. Klimatilpasning. Fremtidens klima. Nødhjælp på Afrikas Horn: Somalia 2009 + Etiopien 2018. Alternativ afgrøde: Quinoa. Tigray-konflikten i Etiopien.

Forsøg: Konvektionsnedbør: Bægerglas med vand og dækket af film opvarmes. Herefter placeres der isterninger ovenpå filmen.

Film:
"The dark side of agriculture in Ethiopia" (1/2) | Dokumentar. 2020: Landgrabbing.
Deadline 2009: Nødhjælp for enhver pris". Somalia.
"Historien om Bob Geldorf og Band Aid". 2009. Historien om tilblivelsen af støttesangen "Do they know its christmas time at all?" i forbindelse med sultkatastrofen på Afrikas Horn i 1984.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bestem 10 hydrotermfigurer 31-05-2024
Fordampning og Nedbør på Afrikas Horn 23-09-2024
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?

Hvad er plastik og hvilke råstoffer skal der til for at fremstille plastik? Oliedannelse. Udviklingen i verdens plastikproduktion samt -forbrug fordelt på lande og sektorer. Vandets kredsløb. Verdens floder som transportveje til havet, Mikroplast, Plastikøer/plastiksupper og deres forbindelse til Det globale vindsystem, Havstrømme, Affaldshåndtering: Afbrænding, Deponi, Genbrug, Metoder til at imødegå plastik som en trussel for verdens miljø. Der er set film, der omhandler Indonesien og landets store problemer med at håndtere importeret plastikaffald i genbrugspapir fra Vesten, hvor det bl.a. bruges som indtægt ved affaldssortering og som energikilde ved afbrænding ved f.eks. tofuproduktion. Verdens mest forurenede flod flyder over med plastik fra landområderne og lider voldsomt under forurening fra industriel udledning. Boyan Slat, en ung hollænder, har viet sit liv til at rydde op i verdenshavene med et stort overfladenet under projektet The Ocean Cleanup. Tilførsel af plastik til det arktiske område skyldes Golfstrømmen.  

Materiale:
Bøger:
Birk, T. og Vinther, N.: Geodetektiven. s. 156-177
22 sider

Podcast:
”Mens vi venter på, verden går under: Plastik”
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/et-hav-af-plastik-3-6/id1462618057?i=1000440211895

Film:
En tsunami af plastik. 2018.
Indonesia: The Villages swallowed by plastic waste (engelsksproget). 2019.  
Verdens mest forurenede flod. 2015.
YouTube: En verden af plastik. 2017.

Forsøg:
Vindens betydning for havstrømme: Hårtørrer og plastikstumper i en opvaskebalje.
Grønlandspumpen - havstrømme
Oliekerneforsøget

Hjemmesider:
https://www.windy.com
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Plastikaflevering 04-11-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Hvordan bliver verdens tøjproduktion bæredygtig?

Vandets fordeling på Jorden, Vandets kredsløb, Vandbalanceligningen, Overfladeafstrømning
Mig og mit tøj
Tøjproduktion i Danmark med Odense Å som eksempel, Tøjproduktionens konsekvenser: Vandforbrug, vandforurening, farvning, bomuldsproduktion,  syntetiske tøjfibre - olieproduktion, Udtørring af Aralsøen, Forurening af floder, Mikroplast, Plastikøer, Fast fashion, Løsningsforslag: Genbrug, Reparation, Kvalitetstøj, Leje af tøj.

Artikler:
"Engang blev Odense Å rød, grøn og blå, når strømperne havde fået farve: I dag belaster tøjproduktion klimaet hårdt". Fyens.dk.  
"Få videnskabens klimaguide - sådan sidder dit tøjforbrug lige i skabet". Illustreret Videnskab 1/2023.

Film:
"Møgbeskidt fashion". 2018
Kinesisk Denim (China Blue). 2005.

Øvelse:
Mig og mit tøj: Eleverne har vejet deres tøj hjemme i skabet, opdelt det i ofte/sjældent brugt, samt udregnet transportafstanden for det tøj, som de havde på, fra produktionslandet til Danmark ved brug af Google Earth Pro.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mit tøj og mig 11-12-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Hvordan bliver byer bæredygtige?

Hvordan bliver fremtidens byer bæredygtige?
Udviklingen af verdens 10 største byer fra 1950 til 2030. Vi ser nærmere på bæredygtig energi, transport og byggeri, der alle spiller en vigtig rolle i byernes omstillingsproces. Som et aktuelt eksempel på nyanlæggelse af en påstået bæredygtig by, har eleverne arbejdet med NEOM-city: The line i Saudi-Arabien - senere sammenlignes Telosa i USA. Affaldshåndtering med inddragelse af hhv. den lineære og cykliske økonomiske model.
Klimaforholdene i byen: Den urbane varmeø med inddragelse af Phoenix, USA, som eksempel.
Vi har også set på, hvordan klimaet har ændret sig og forventes at ville ændre sig i fremtidens Danmark, da klimasikring af byerne med hensyn til øget temperatur, nedbør og havniveau, bliver en af fremtidens store udfordringer. Der er også blevet arbejdet med Lynetteholmen - Københavns nye klimasikringsprojekt - hvor der er set nærmere på fordele og ulemper ved havneprojektet. Bæredygtigt byggemateriale med fokus på betons klimabelastning - herunder Aalborg Portlands rolle - er også inddraget. Der er også set nærmere på FETA-modellen og sandets rolle i verdens urbaniseringsproces.
Der er som et aktuelt indslag i løbet af undervisningsforløbet kort set nærmere på de specielle hændelser i 2023 mht. Iltsvind, Skybrud og Stormflod.

Materiale:
Bøger:
Birk, T. og Vinther, N.: Geodetektiven. 2019: s. 80-105: 26 sider.

Artikler:
Geoviden: Bæredygtigt sand.
"Ingen ved, om en udflytning af Aalborg Portlands produktion vil være godt eller dårligt for klimaet".
"Den lille syndflod". Weekendavisen 20/10 2023.
"Renere luft i verden bringer os tættere på temperaturgrænsen". Berlingske Tidende 3/11 2023.
"Jorden bliver mørkere og mørkere, og en del peger på, at det er vores skyld". Berlingske Tidende 28/9 2023.
"Udskældt halvø skal klimasikre København". Illustreret Videnskab 20/2022.
"Fra taghaver til hvide hustage"
"FN's klimarapport 2023"

Film:
"Sandkrigen". 2013
"Cykler versus biler". 2018
"Mennesket og dets affald – En historie om at smide væk". 2022.
"Med naturens kraft". En film om bæredygtige alternativer. 2021.  
The earthshot prize 5: Byg en affaldsfri verden. 2021.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Rom

Det antikke Rom: Pladetektonik,  Destruktiv pladegrænse ned igennem Italien med subduktionszone, Jordskælv, Vulkaner omkring Rom, Appenninerne, , Tiberen, Romernes ingeniørkunst, Veje, Akvædukter, Beton og vulkansk aske, Pantheon, Cloaca Maxima, Toiletter, Badeanstalter, Miner under Rom, Katakomberne, Miljøkatastrofer, Klimaforandringer, Demografi, Pompeji og Herculaneum: Vulkanudbruddet i 79 e. Kr., vulkanske askelaviner, temperaturforhold, Rekonstruktion af to ofre ud fra deres kranier, Nutidens trussel mod Napoli.

Artikler:
"Hvorfor Rom og dets geologi er stærkt forbundet"
"Rom blev bygget på 5 høje"
"Vi kan lære meget af romernes brug af beton"
"Nabo kan formørke Europa"
"Romerriget i tal"
"Alle vandveje førte til Rom". Historie 2007.
"Alle ville have romernes akvædukter: Vand gav Rom magt". Historie 13/2019.
"Guldfeber sendte romerne under jorden". Historie 13/2010.
"Romernes ingeniørkunst". Historiens højdepunkter: Antikkens overmagt.
"Roms vandpaladser". Historie 11/2013.
"Rom stank".
"Grønlands indlandsis rummer spor fra de gamle romere". Berlingske Tidende 11/10 2012.
"Kæmpevulkan truer Rom med udslettelse". Illustreret Videnskab 2016.
"Italiens hvide pest". Weekendavisen 22/4 2022.

Film:
Oldtidens byer - Rom. Discovery Channel (2013)
Pompejis ofre: Fastfrosset i tid. BBC (2012)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lynetteholm - klimasikring i København 19-02-2025
Rom - en lorteopgave 21-03-2025
Energi Transport Affald i Rom 09-04-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Råstoffer

Der er kort gennemgået dannelse og opbygning af mineraler og bjergarter, og Den geologiske cyklus. Mineraler, bjergarter og sedimenters råstofpotentiale er kort gennemgået. Der er set på malmdannende processer i form af Black smokers, malmårer, Magmatisk differentiation og placerforekomster.
Konsekvenser ved Small-scale mining i form af kviksølvforurening, cyanidforurening og compressive mining er diskuteret.
Dannelsen af forekomsterne med sjældne jordartsmetaller ved Kvanefjeld og Kringlerne er gennemgået i forbindelse med USA's ønske om at overtage kontrollen med Grønland.
Kinas monopollignende rolle mht. de sjældne jordartsmetaller er også inddraget.
Der er i forbindelse med filmen "Blod i mobilen", diskuteret DR Congos baggrund for råstofforbandelsen, hvor et råstofrigt land ikke har megen glæde af sine naturressourcer.


Materialer:
MIMA: Kap. 20: "Råstofferne i det geologiske kredsløb"

Artikler og hæfter:
"Krystaller og mineraler"
"Fattige guldgravere bruger tonsvis af kviksølv". MiljøDanmark nr. 5 oktober 2004.
Geoviden 01 maj 2021: "Den grønne omstilling. Sjældne jordartsmetaller".

Tromsø Universitet:
Mineraler": https://webgeology.alfaweb.no/webgeology_files/danske/minerals_dk.html
Bjergarter:
https://webgeology.alfaweb.no/webgeology_files/danske/rocks1_dk.html

Film:
"Blod i mobilen". 2010.
"Children of the dirty gold". Film om small-scale mining i Filippinerne.
60 minutes. Sjældne jordartsmetaller. 2014.

Øvelse:
Råstoffer i mobilen. Eleverne har bestemt 11 råstoffer fra mobiltelefoner.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Råstoffer i mobilen 13-05-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer