Holdet 2024 3ac ng - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e)
Hold 2024 3ac ng (3ac ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Naturgeografi C
Titel 2 Pladetektonik
Titel 3 Bjergarter og råstoffer
Titel 4 Fortidens klima
Titel 5 Dinosaurernes uddøen
Titel 6 Skjern Å

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Naturgeografi C

Introduktion til Naturgeografi C:

- Hvad er naturgeografi?
- Naturgeografiske emner
- Skriftligt arbejde
- Eksamensform
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Pladetektonik

Eleverne skal opnå viden om Jordens indre opbygning og de forskellige lag. Den naturvidenskabelige tvist om Jordens alder gennem 1800-tallet er gennemgået som eksempel på videnskabshistorie.
De forskellige pladetyper: Kontinentplader og Oceanbundsplader er gennemgået, ligesom de forskellige typer af pladegrænser: konstruktive, destruktive og bevarende er gennemgået med eksempler. Gennem forståelse af Jordens indre opbygning, skal eleverne kunne redegør for polvendinger og de trusler, som de måtte indebære. Der forventes et overblik over udviklingen af teorien om pladetektonik, samt de faktorer der understøttede teorien, frem til dens anerkendelse.
Indsigt i lithosfærepladerne og deres bevægelse samt dannelsen og konsekvenserne af jordskælv under brug af fagbegreber som fokus- og epicenter, p-, s- og overfladebølger, seismografer, seismogrammer samt kendskab til naturvidenskabelige redskaber som Mercalli- og Richterskalaen samt Moment of magnitude skalaen. Eleverne har i en øvelse arbejdet med at bestemme epicenterets beliggenhed ud fra forskelle i ankomsttiderne for p- og s-bølgerne samt fastlæggelse af richtertallet ud fra s-bølgens udsving ved brug af et richternomogram. Eleverne har opnået viden om tsunamier, understøttet af et forsøg hvor sammenhængen mellem vanddybde og bølgehastighed samt bølgehøjde og underlagets hældning blev undersøgt. Dertil som et eksempel en film om jordskælvet og tsunamien ud fra Japans kyst i 2011 og en artikel om tsunamien ud for Sumatras kyst d. 26/12 2004. Der er arbejdet med de forskellige pladegrænser: konstruktive, destruktive og bevarende gennem anvendelse af digitale kort ved brug af Google Earth Pro samt USGS-hjemmeside for at erkende og bestemme forskellige typer af pladegrænser ud fra beliggenhed og dybde til jordskælvenes fokus/hypocentre.
Der er også arbejdet med bjergkædedannelse samt forskellige vulkantyper og deres eksplosivitet med inddragelse af bl. a. vulkanform og magmaets viskositet. Hot spots er gennemgået som vulkanskabende kraft og som en metode, hvor man kan bestemme pladehastigheden ud fra absolutte dateringer af lavabjergarter. Som eksempler er inddraget en film om Eyjafjallajökull udbrud i 2010, Laki-udbruddet i 1783 og Santorinis udbrud i 1613 f.Kr. Der er set nærmere på katastrofen i år 536 e. Kr., der menes at have dannet grundlag for myten om Fimbulvinteren, og sandsynligvis skyldtes et stort vulkanudbrud. Der er som eksempel på en bevarende pladegrænse set nærmere på San Andreas Forkastningen og jordskælvet, der lagde San Francisco øde i 1906.
USO'en der ramte Østgrønland i september 2023 og blev registreret over hele verden er også blevet undersøgt ligesom tsunamier skabt af kælvende isbjerge ved Grønland..

Materiale:
Naturgeografi C, 2011: s. 22-34 = 13 sider

Artikler:
"Når polerne bytter plads"
"Jorden flyder på plader"
"Dinofodspor i Afrika matcher aftryk fundet på den anden side af Atlanterhavet"
"Tsunami"
"7_11_marts_2011" - Jordskælvet ved Japan 2011
"Kæmpebølge fortærede alt på sin vej". Jordskælvet og tsunamien i 2004.

Film:
"Viden om: Polvending". 2007.
"Jordskælvet i Japan": Discovery Channel 2011
"Vulkanen der stoppede verden". 2010.
"Gåden om Atlantis". 2018.

Forsøg og øvelser:
"Bestemmelse af spredningsraten syd for Island"
"Bestem hastigheden af Stillehavspladen samt vulkantyperne"
"Bestemmelse af epicentre og richtertal for fire jordskælv"
"Opgave jordskælv USGS GE 3gNgC: Bestemmelse af typen af pladegrænse ud fra dybden til jordskælvets hypocenter"
"Tsunamiøvelse"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bestemmelse af epicenter og richtertal + Pladehast 04-10-2024
Tsunamiopgave 28-11-2024
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Bjergarter og råstoffer

Der er gennemgået dannelse og opbygning af mineraler og de tre bjergartstyper: Magmatiske, Sedimentære og Metamorfe, herunder forskel på dyb- og dagbjergarter. FETA-modellen er gennemgået. Bjergarterne og sedimenter er indplaceret i Den geologiske cyklus. Mineraler, bjergarter og sedimenters råstofpotentiale er gennemgået. Der er set på malmdannende processer i form af Black smokers, malmårer, Båndet jernmalm, Magmatisk differentiation og placerforekomster.
Konsekvenser ved Small-scale mining i form af kviksølvforurening, cyanidforurening og compressive mining er diskuteret.
Dannelsen af forekomsterne med sjældne jordartsmetaller ved Kvanefjeld og Kringlerne er gennemgået i forbindelse med USA's ønske om at overtage kontrollen med Grønland.
Der er også talt om diamantdannelse, kimberlitter og indikatormineraler.


Materialer:
Lykke-Andersen, A.-L- m.fl.: "Naturgeografi - Jorden og mennesket" s. 92-97: Bjergarter og mineraler

Artikler og hæfter:
"Fattige guldgravere bruger tonsvis af kviksølv". MiljøDanmark nr. 5 oktober 2004.
Geoviden 01 maj 2021: "Den grønne omstilling. Sjældne jordartsmetaller".

Tromsø Universitet:
Mineraler": https://webgeology.alfaweb.no/webgeology_files/danske/minerals_dk.html
Magmatiske bjergarter:  
http://webgeology.alfaweb.no/webgeology_files/norwegian/magmatisme.html
Bjergarter:
https://webgeology.alfaweb.no/webgeology_files/danske/rocks1_dk.html

Film:
"Blod i mobilen". 2010.
"Children of the dirty gold". Film om small-scale mining i Filippinerne.
“Extracting gold with mercury exacts a lethal toll”. PBS NewsHour d. 10/10 2015.  

Øvelser:
Bjergarter: Indplacering af bjergarter og sedimenter i den geologiske cyklus
Indplacering af felsiske og mafiske bjergarter på vulkanmodeller
Densitetsbestemmelse af bjergarter og indplacering i den pladetektoniske model.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bjergarter 07-02-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Fortidens klima

Forløbet skal tilføre eleverne viden om fortidens klima, og de proxydata, der gør det muligt at få viden om fortidens klima uden at man direkte har temperaturmålinger.
Naturlige klimaforandringer: Milankovitch-cykler, kontinentplacering, vulkanisme og havstrømme. Klimaarkiver: træringe, koraller, fossiler, iskerner, sedimentkerner.
Iskerner: Iltisotoper 16O/18O. Historien om Willy Dansgaards udvikling af ilt-isotoper som temperaturproxydata er inddraget som videnskabshistorisk eksempel.


Materiale:
Naturvidenskab for alle: Jordens klima fortid og fremtid. 2. årgang nr. 2. 2008.
Geoviden sep. 02 2024: Fortidens klima


Film:
Klimakrigen (2): "Debatten". 2012
Store danske videnskabsfolk: "Willy Dansgaard".

Øvelse:
Grønlandspumpen - havstrømme drevet af densitet og temperaturforskelle; -Truet af den globale opvarmning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Dinosaurernes uddøen

Masseuddøen: Perm/Trias-grænsen, Kridt/Tertiær-grænsen, dinosaurernes uddøen, Stevns Klint, UNESCO-verdensarv, Fiskeleret, Iridium, Chicxulub, Deccan Traps. Inddeling af Jorden i forskellige tidsaldre, relativ og absolut aldersdatering, fossiler, Tanis - en lokalitet i Nordamerika med aflejringer fra den dag, hvor meteoren ramte Jorden, Tsunamni, Seiche-bølge, Hvordan kan man forhindre meteorer i at ramme Jorden (Hvid maling, Brændglas, Påhængsmotor)
Antropocæn (Menneskets tidsalder): Hvorfor og hvor skal det indplaceres i Jordens tidstavle?

Materiale:

Artikel:
"Dinosaurernes daggry". Weekendavisen 1/10 2020.
https://www.weekendavisen.dk/2020-40/ideer/dinosaurernes-daggry
"Trias til Kridt - Jordens middelalder"
""Uddød eller ej"
"Nyt fund afslører dinosaurernes dødsdag: Dommedag minut for minut". Illustreret Videnskab 1/2020.
"Dinosaur-dræbende asteroide ramte om foråret"
"Dinosaurerne blev dræbt af dobbelt klimakatastrofe"
"Vi er indtrådt i en ny geologisk epoke: Antropocæntiden". Weekendavisen. 2016

Link:
"Et tyndt lag med en stor historie". Geoviden nr. 2 Juni 2020
https://www.geoviden.dk/et-tyndt-lag-ler-med-en-stor-historie/

Film:
Viden om: "Klatretur på dødens klint"

Opgave:
Stratigrafiopgave om Stevns Klint.

Podcast:
"Den Antropocæne æra for begyndere"
https://podcasts.apple.com/us/podcast/den-antropoc%C3%A6ne-%C3%A6ra-for-begyndere/id1552198449?i=1000523396149
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stratigrafiopgave 22-04-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Skjern Å

Der er set på istidsdannet landskab i Sydvestjylland med randmorænen ved hovedopholdslinjen, hvor Skjern Å udspringer, inden den løber over smeltevandssletterne mod vest og imellem bakkeøerne.
Der er talt om nedbørsdannelse og nedbørsforhold i Danmark, vandets kredsløb og vandbalanceligningen, samt grundvandsdannelse. Det fluviale landskab med opland, vandskel, meanderbuer, høl, stryg og hesteskoformede søer i det naturlige vandløb er blevet gennemgået. Den oprindelige anvendelse af engene omkring åen i form af "Eng føder ager", og baggrunden for udretningen af Skjern Å i 1960'erne og genopretningen, der blev afsluttet i 2003.
De oversvømmede markers positive indflydelse på denitrifikation, kulstofkredsløbet og okkerdannelse under iltfattige forhold er også gennemgået.
Der er ved feltarbejde blevet foretaget udregninger af vandføringen i Skjern Å.

Materiale:
Juniorgeologerne: Istiden i Danmark: Istidens landskabstyper s. 6-13
Naturgeografi C: s. 82-84.


Øvelse:
Udregning af vandføringen i Skjern Å.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer