Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Camilla Silberbauer Ankerstjerne, Lone Broberg, Maria Hoffmann Mainz
Hold 2024 1p ks (1p ks, 1p ks HI, 1p ks re, 1p ks sa, 2p ks, 2p ks HI, 2p ks re, 2p ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det gode samfund - fællesfagligt forløb
Titel 2 Islam - særfagligt forløb
Titel 3 Enkelt faglig: Dansk økonomi i topform?
Titel 4 Besættelsen 1940-45 - særfagligt forløb
Titel 5 Kulturmøder - fællesfagligt emne
Titel 6 Enkelt fagl: samfund og identitet under forandring
Titel 7 Religion i det senmoderne samf: Moderne Asa-tro.
Titel 8 Det romerske slaveri
Titel 9 Folkedrabet i Rwanda
Titel 10 Tyskland: to verdener - Fællesfagligt emne
Titel 11 Forskellige liv
Titel 12 Repetition - religion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det gode samfund - fællesfagligt forløb

SAMFUNDSFAG
Vi ser på forskellige ideologier og velfærdsmodellers bud på det gode samfund. Vi har herefter dykket ned i den universelle velfærdsstats udfordringer og løsninger. Slutteligt har vi sammenlignet velfærdsstaten med konkurrencestaten.

Begreber:
liberalise
socialisme
konservatisme
menneskesyn
syn på staten
syn på samfundet
residual velfærdsmodel
korporativ velfærdsmodel
universel velfærdsmodel
Velfærdsstatens indtægter og udgifter
De fire udfordringer
1. demografisk udfordring
2. Faldende arbejdsudbud
3. stigende udgifter til klima og forsvar
4. forventning og individualiseringspres

løsninger:
- nedskæringsstrategi
- udvidelsesstrategi
- omprioriteringsstrategi

værdi og fordelingspolitik

konkurrencestatens mål og midler

Materiale
Videoer om ideologier fra Luk samfundet op
Videoer om velfærdsmodeller og ideologier fra Vores samfund.
Vores samfund (velfærdsmodeller)
Vores samfund (velfærdsstatens udfordringer)
Luk samfundet op (blå) s. 214-216, 115-118


HISTORIE

Fokuspunkter
Forståelse af udviklingen af den universelle, danske velfærdsstat og de udfordringer, den står overfor
Introduktion af kildekritik, perspektivering samt formulering af problemstillinger
Gåtur i omegnen af VGT og iagttagelse af etableringen af "det gode samfund" i Tarm > VGT 1887, mejeriet 1914 (1897), Tarm Sygehus 1886,  Tarm Bank 1911, stationen i Tarm 1875

Materialer

Litteratur
Fokus 3; Fra fattighjælp til velfærdsstat, s. 48-59
Artikel: Fattiglovgivningen i Danmark 1660-1849 – fra tiggertegn til grundlovssikret ret
(https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fattiglovgivningen-i-danmark-1660-1849-fra-tiggertegn-til-grundlovssikret-ret)
Kilde: Jakob Knudsen; Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908). Fokus 3, s. 63
Kilde: Christian Christensen om fattigdom i 1880'erne
(https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-christensen-om-fattigdom-i-1887)

Dokumentarfilm
Uddrag af "100 års barndom"; https://www.dr.dk/drtv/serie/hundrede-aars-barndom_428304
Uddrag af "Historien om Danmark 8"; CFU

Fiktion
Submarino; Thomas Vinterberg (2010)


RELIGION

RELIGION:
Fokus på Danmark og kristendommens indflydelse på - og funktion i - det gode samfund og det gode liv. Herunder arbejde med kernebegreber i kristendommen, synet på forholdet mellem gerninger og frelse samt den kristne etik. Desuden introduktion til begreberne diakoni og filantropi.

Tekster:
- "Er Danmark et kristent land?" Artikel fra Religion.dk: https://www.religion.dk/synspunkt/er-danmark-et-kristent-land
- "Kristendommen" fra "Religion og Kultur - en grundbog" af Esben Andreassen m.fl, systime 2005, s. 143+156-161+167-170
- Modellen over den kristne grundfortælling fra "Kristendom - tro og praksis" af Katrine Hanning m.fl, systime 2016 s.13.
- Billede: ”Law and Grace” af Lucas Cranach the Elder, 1529
- "10 forskelle om katolske og Lutherske kirker" fra https://www.kristendom.dk/sp%C3%B8rg-om-kirker/ti-forskelle-mellem-katolske-og-lutherske-kirker
- "Næstekærlighed i kristendommen". Artikel fra: http://www.religion.dk/undervisning/n%C3%A6stek%C3%A6rlighed-i-kristendommen
- "Bjergprædiken" (uddrag Matt kap 5)
- "Den barmhjertige samaritaner" (Luk, 10, 25-37)
- Artikel: Bjarne Lenau Henriksen: "Kirken skal hjælpe de svageste" (fra Information)
- Artikel: Søren Krarup: "Kirken er ordets forkyndelse, punktum" (fra information)


Andet:
Kort læreroplæg om splittelsen i 1054 (Øst- og vestkirken) og 1517 (Katolicisme og Protestantisme)
Læreroplæg om kirkens rolle i samfundet ud fra "Kultur- og samfundsfagsbogen" s. 102-109

Begrebsliste religion:
- Utopi
- Dystopi
- Protestantisme: Trosreligion Frelsesopfattelse Gudsopfattelse Menneskesyn
- Katolicisme
- Hellig skrift
- GT
- NT
- Myte
- Grundlæggelsesmyte
- Problemmyte
- Løsningsmyte
- Lidelseshistorien
- Jesus - 100% menneske/100% Gud
- Fundamentalisme
- Modernisme
- Kulturkristen
- Kristen etik
- Det dobbelte kærlighedsbud
- Moseloven/De 10 bud
- Næstekærlighed
- Tanke/sindelagsetik
- Radikalisering
- Bjergprædiken
- Den barmhjertige samaritaner
- Taknemmelighedshandling
- Luther
- Filantropi
- Diakoni

Anslået omfang: 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam - særfagligt forløb

SÆRFAGLIGT FORLØB RELIGION : Islam

Forløbet skal give en grundlæggende viden og forståelse for Islam som religion. Dette skal danne grundlag for arbejdet i det kommende fællesfaglige forløb, som er "Kulturmøder".

Der har i forløbet være fokus på følgende;
- Islams oprindelse
- Muhammeds rolle
- Troens indhold / trosartiklerne
- Koranen og hadith
- Religionen i praksis: De 5 søjler. Særligt fokus på pilgrimsfærden hadj og på overgangsritualerne (bøn, faste, pilgrimsrejse)
- Sharia og Jihad

Materialer i forløbet:
Baggrund og teori:
- "Islams historie: Islam som ny religion" fra Danske Verdensreligioner Islam s. 21-23
- Mikkel Pedersen "Islam" s. 98-114 i KS-bogen af Maria Madsen m.fl. Columbus 2015 (kompendium)
- Om overgangsritualet og ritualtyper fra Carsten Lykke-Kjeldsen, "Begrebsnøglen til religion", Systime 2016 s. 108 og 110
- Religionsnørden om Islam: https://www.youtube.com/watch?v=yo9_9Cg8XJA
- Pilgrimsrejsens faser fra Religion C, Systime 2012 s. 102


Kildetekster:
- Ritualanalyse på bønnen, fasten og pilgrimsfærden
- Sura 112: Den rene bekendelse
- Videoklip om bønnen fra "Vis mig din tro 2" fra CFU
- Videoklip om bøn og bønnens betydning for Sana fra SKAM sæson 4
- Videoklip om fasten: "Hvordan føles det at faste i et døgn? fra https://www.youtube.com/watch?v=NciInTxEeZk
- Tekst om fasten: "Ramadan" af Amina Tønnesen fra Danske verdensreligioner Islam
- video om pilgrimsrejsen fra: https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI

Andet:
Elementer fra "Værktøjskassen":
- Indefra og Udefra betragtninger
- Ninian Smarts model

Kernebegreber i forløbet:
- Allah
- Muhammed
- Al-Jahilia
- Kabaen
- Monoteisme
- Polyteisme
- Profet
- Abraham
- Hadith
- Sunna
- Ummah
- Hijra
- Sura
- Tawhid
- Qibla
- Khalif
- Shirk
- Shahada / trosbekendelsen
- Salah / bøn
- Zakat / almisse
- Sawn / faste
- Hadj / Pilgrimsfærd
- Wudu
- Rakah
- Hadji
- Hadja
- Jihad
- Sharia

Anslået omfang: 40 sider



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Enkelt faglig: Dansk økonomi i topform?

I dette forløb har vi undersøgt den danske økonomi med udgangspunkt i de økonomiske mål. Dertil har vi arbejdet med økonomisk politik (struktur, pengepolitik og finanspolitik) i forhold til at kunne styre en økonomi der går op og ned (konjunkturer).

Et gennemgående redskab igennem forløbet har været det økonomiske kredsløb og forståelsen for markedsmekanismen (udbud og efterspørgsel).



Pensum
- Luk samfundet op s. 168-172, 179-192

Økonomisk kredsløb: https://vimeo.com/526028619
Konjunkturer https://vimeo.com/539619969
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Besættelsen 1940-45 - særfagligt forløb

Faglige mål

Eleverne skal i forløbet blandt andet opnå forståelse for:

Dansk neutralitetspolitik i 1930’erne. Et meget utidssvarende og ringe dansk forsvar.
Den store danske opmærksomhed på ikke at provokere den stærke nabo mod syd, Tyskland, og nazisternes (NSDAP) leder Adolf Hitler
Forløbet af besættelsen den 9. april 1940
Overskridelsen af den dansk-tyske grænse om morgenen den 9. april
Sparsom dansk militær modstand
Flyvebladet Oprop
Danske ministres og Kong Christian den 10.’s møde tidligt om morgenen 9. april og den hurtige beslutning om kapitulation
Statsminister Staunings opfordring til opretholdelse af ro og orden i det danske samfund
Indgåelse af samarbejdspolitik mellem den danske regering og den tyske besættelsesmagt
Hverdagsliv under besættelsen med rationering, mørklægning, spærretid mm. og alligevel en vis normalitet
Udviklingen fra nærmest ingen modstand frem til 1942 mod større modstand med sabotage og stikkerlikvideringer
Samarbejdspolitikkens ophør august 1943
Folkestrejken sommeren 1944
Tysklands nederlag i 2. verdenskrig og befrielsen maj 1945  

Materiale

Fremstillinger
Besættelsen den 9. april 1940 (introduktion), artikel https://danmarkshistorien.lex.dk/Bes%C3%A6ttelsen,_9._april_1940 samt artikel (med fokus på bl.a. baggrund for besættelsen, samlingsregering samt opretholdelse af ro og orden) https://danmarkshistorien.lex.dk/Bes%C3%A6ttelsen_den_9._april_1940  
Aksemagternes offensiver 1939-1942 (interaktivt kort) https://andenverdenskrig.systime.dk/?id=135&L=0#c829

Kilder
Oprop https://danmarkshistorien.lex.dk/OPROP_-_fra_den_tyske_bes%C3%A6ttelsesmagt_9._april_1940
"Den kolde skulder", illustration af Gustav Østerberg (Besættelse - Tegninger 1940-45, Samlerens Forlag 1945)
Øjenvidneskildringer 9. april, fra slutsekvensen i filmen 9. april, Ezra (2015)

Film
9. april, Roni Ezra (2015)

Dokumentar
Historien om Danmark afsnit 9 og 10 (uddrag), DR (2017)
Istedgade overgiver sig aldrig (uddrag), DRK (2018)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kulturmøder - fællesfagligt emne

Fællesfagligt emne:
I forløbet indgik ekskursion til FLUGT i Oksbøl, hvor eleverne skulle indsamle ekstra materiale til synopsen.

RELIGION:
I religion tages der udgangspunkt i islam og hvilken betydning religionen har i forbindelse med kulturmødet mellem muslimer der kommer til Danmark som er et kristent land. Forløbet ligger i forlængelse af et mere grundlæggende forløb om Islam som religion. Der har været fokus på forskellige måder at være muslim på, sharia, konversion og religionens indflydelse på identiteten.


- Jan Härpes model (traditionalister, modernister, sekularister, teokrater, engagerede, afstandstagende)
- Om Rambos konversionsmodel fra Carsten Lykke-Kjeldsen: "Begrebsnøglen til religion", systime 2016 s. 46-48
- "Forskellige opfattelser af Islam, demokrati og sharia" fra KS-bogen, Columbus 2015 s. 139-140.
- Abdul Wahid Petersen: "Om Sharia" fra Religionsportalen
- Om sharia fra faktalink
- Hylland Eriksens Identitetsformer og strategier fra: Sofie Reimick m.fl: "Kultur og samfund" s.179-180 (rød materialesamling)


Kildetekster:

- Tekst 4 og 5 fra "Religion C" s. 114-115 til øvelse med Jan Hjärpes begreber
- "Når Naboens datter bliver muslim" Afsnit 1 + dele af afsnit 2, fra Dr.dk
- SKAM sæson 4 afsnit 10 (Sana inviterer til Eid fest)
- Tekst 130: Den stærke muslim (uddrag) fra: Sofie Reimick m.fl: "Kultur og samfund" s.187-189 (rød materialesamling)
- Artikel "Som mange andre unge snydespiser jeg under Ramadanen" (uddrag)  https://www.vice.com/da/article/8xeamx/som-mange-andre-unge-muslimer-snydespiser-jeg-under-ramadanen

Andet:
Besøg på Museet FLUGT i Oksbøl
Synopsisskrivning ud fra materialesæt og eget indsamlet materiale fra Museet Flugt
Materialesæt:
Goddag Danmark
Tørklædet skiller ny- og gammeldanskere
Portræt: Mutallip Abat


Begreber:
Alle begreberne fra Islam-forløbet +
Jihad
Sharia
Jan Hjärpes religionsmodel
Fundamentalist
Traditionalist
Modernist
Sekularist
Teokrat
Konversion
Ren identitet
Bindestregsidentet
Kreolsk identitet


HISTORIE:


SAMFUNDSFAG:

I samfundsfag tages der udgangspunkt i hvem der kommer til Danmark og hvorfor, med særligt fokus på kulturmødet med indvandre fra muslimske lande.

Herfra har vi undersøgt kulturmødet i form af individers socialisering og identitetsdannelse i Danmark, hvordan danskere ser på indvandre og hvordan partierne ser på indvandre. Til sidst har vi undersøgt hvordan det går med integrationen i Danmark vha. integrationsbarometeret.


Begreber:
- push, pul
- assimilation, integration, segregation
- Vestlig indvandrer ikke-vestlig indvandrere.
- majoritetskultur vs. minoritetskultur
- jeg kultur vs. vi kultur
- Primær socialisering, sekundær socialisering, dobbeltsocialisering, multisocialisering
- Ren identitet, bindestregsidentitet, kreolsk identitet.
- fordomme og stereotyper
- etnocentrisme
- racisme
- kontaktteorien
- Kaare Strøms politik, ministerposter og stemmer (model)
- issue voter
- Downs vælgeradfærdsmodel
- ret og pligt
- medborger og modborger
- Traditionel vs. moderne samfund

Pensum
- Uddrag af Ærkedansker Perkerdansker givet som word "1.hvem er det der skal integreres og hvordan"
- uddrag "dem vi taler om" www.dr.dk givet som PDF. https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/sharifo

- https://vimeo.com/510365670 Socialisering
- Luk samfundet op s. 46-48
- luk samfundet op s. 61-65

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Enkelt fagl: samfund og identitet under forandring

I dette forløb har vi interesseret os for hvordan det er at være ung i det senmoderne samfund. Vi har kigget på hvordan de unge socialiseres ind i en verden med mange muligheder og med meget teknologi. Vi har i den forbindelse undersøg fordele og ulemper i brugen af sociale medier på unges trivsel.
Vi har undersøgt identitetsdannelse for de unge og hvilke muligheder og udfordringer der er forbundet med en aftraditionalisering af samfundet.
I slutningen af forløbet vendte vi blikket mod unges deltagelse i demokratiet og afrundede forløbet med at kigge på om samfundet kan lovgive sig imod sociale medier som fx TikTok.


Begreber

Giddens
- aftraditionalisering
- individualisering
- mange muligheer
- øget refleksivitet
- ontologisk usikkerhed
- udlejring af sociale relationer
- adskillelse af tid og rum,
Ziehe
- kulturel frisættelse
- formbarhed
- Reaktionsmønstre (subjektivisering, ontologisering, potensering)

Hartmut Rosa
- Accelerationssamfundet (i den sociale forandring, livstempoet og teknologisk)
- Konkurrence
- Ideen om det gode liv
- Fremmedgørelse
- resonans

Goffmann
- frontstage, backstage, setting, face

Identitetsdannelse og roller
- jeg, personlig, social og kollektiv.
- normer, sanktioner, social kontrol, social gruppe, rolle, rollekonflikt

Demokrati
- konkurrencedemokrati
- deltagelsesdemokrati
- repræsentativ demokrati
- direkte demokrati
- lovgivningsproces, folketinget og regeringens arbejde (videoer fra Folketinget.dk- se powerpoint "demokrati")
- Borgerforslag



Minervamodellen

Pensum
- Luk samfundet op s. 52- 56, 67-71

Anthony Giddens (Kapitel 2) on Vimeo
https://vimeo.com/1015603521
https://vimeo.com/517037785
Hartmut Rosa (Kapitel 2) on Vimeo
https://vimeo.com/949105403
https://vimeo.com/1002705132  

Er det skærmenes skyld, at børn og unge mistrives? Her er forskningens svar (netavisen Zetland)

Minervamodellen uddrag fra Vores samfund (udleveret som word fil)




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Religion i det senmoderne samf: Moderne Asa-tro.

Særfagligt forløb i religion;
Religion i det senmoderne samfund - Asa tro.

Der er især fokus på religionens udtryk i det senmoderne samfund, men vi snuser også til det traditionelle og moderne.
Den religion, der bruges som eksempel på senmoderne religionsudtryk er Asa-troen. Her har vi særligt fokus på blot-ritualet.

Om det senmoderne samfund:
- Skema over det traditionelle, moderne og senmoderne samfund fra "Religion i det senmoderne samfund" af Lise Ludvigsen og Poul Storgaard Mikkelsen, Systime 2007
- Citater og billeder til bestemmelse af samfundstyper
- Collager over samfundstyperne

Om Asa-troen:
- "Hvad er Asatro i dag?" Fra nationalmuseets hjemmeside: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/hvad-er-asatro-i-dag/
- "Hedning på høje hæle" fra DR: https://www.dr.dk/studie/religion/asatro-hele-udsendelser
- Om "Guder i den nordiske mytologi" fra Religion.dk: https://www.religion.dk/nordisk-mytologi/guder-i-den-nordiske-mytologi
- TV-udsendelse "Grin med Gud - asatroen" fra CFU
- Artikel "Moderne asatro har intet med vikinger at gøre. Kom med til jævndøgnsblot i Sønderjylland" fra Information 18. april 2020 (beskåret)
- "Hvad tror Asatroende på". Artikel fra Kr. Dagblad: https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvad-tror-asatroende-paa
- "Hvad er et blót-ritual? + "Blotkalender" fra hjemmesiden: http://asatrosamling.dk/om-asatro/hvad-er-et-blot-ritual/
- Forskellige ritualanalyseteorier fra værktøjskassen
- Beskrivelse af blót fra Uias Blotlaug
- Video: https://www.youtube.com/watch?v=dhQ7rkHGFp0

Andet:
- Eleverne har lavet collager over det senmoderne samfund


Begreber:
Traditionelle samfund
Deocentrisk
Fortryllet
Indordning
Moderne samfund
Antropocentrisk
Affortryllet
Afviklingsprojekt
Sekularisering
Senmoderne samfund
Polycentrisk
Afsekularisering
Genfortryllelse
Situiden
Usamtidighed
Den religiøse aktør
Pluralisme
Polarisering
Synkretisme
Ikke-institutionaliseret religion
Minimalisme
Maksimalisme

Aser
Jætter
Vætter
Asgård
Midgård
Udgård
Odin
Thor
Loke
Frej
Freja
Sif
Hel
Eir
Blót
Blótlaug
Forn Sidr



Anslået antal sider: 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det romerske slaveri

Forløb med fokus på slaveri i Romerriget.

Behandlede temaer:
- Slaveforsyninger
- Slavetyper
- Gladiatorer
- Slavernes levevilkår (og synet på dem)
- Slaveoprør og utilfredshed

Fremstillingsstof:
- Carlsen, Jesper. Romerriget - Samfund, familie, slaver. Systime, 2011. S. 60-76 (eksl. afsnittene: "Kejserens slaver og frigivne" s. 67-69).

Kilder:
- Fra Carlsen 2011:
* Figur 60: slavemærke fra Rom (s. 109)
* Tekst 43: metalhalsringe og slavemærke fra Rom (s. 109)
- Øvrigt:
* Om slaven i det romerske landbrug: Terentius Varro og Lucius Columella (fra: Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til europæisk ekspansion)
* Relief med slaver i lænker i Carlsen, Jesper. Romerrigets historie - fremstillinger og kilder. Systime, 2015. S. 117)
* Slaverne slår deres herre ihjel (Plinius) - Plinius den yngres breve, bog III, brev 14 (i uddrag).
* Slaverne – er de mennesker? (Seneca) - Senecas breve. Til Lucilius, bog V, brev 6 (i uddrag).
* Graffiti fundet i Pompejii
* Cicero, Om gladiatorer (Cicero: Tusculanae Disputationes, ca. 45 e.v.t. Findes i: Cicero: Filosofiske skrifter IV. Gad, 1971. S. 175. Oversat af Otto Foss.https://romerrigetshistorie.systime.dk/index.php?id=154#c351)
* Gladiatorer – mosaik fra 200 e.v.t. (https://en.wikipedia.org/wiki/File:Gladiators_from_the_Zliten_mosaic_3.JPG)

Film, TV m.fl.:
- Gladiator (2000) - NB! i uddrag
- Perspektivering: Slavenation Danmark 1671-1755 (29 min. – 1. afsnit) – find den her: https://www.dr.dk/drtv/se/slavenation-danmark_196964 .
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Folkedrabet i Rwanda

Forløb om folkemordet i Rwanda - vi har bl.a. været omkring følgende temaer:

- Kolonitiden 1884-1962 (baggrund: den europæiske imperialisme og raceteori)
- Revolutionen 1959
- Habyarimanas styre - og flystyrtet 1994
- RPF (Rwandas patriotiske Front/Front Patriotique Rwandais - tutsihæren)
- Årsager til folkedrabets udbrud
- Tiden under folkedrabet 1994
- Aktører under folkedrabet
- Efterspillet (fokus: forsoningsproces og -projekt)

Materialer:
- Podcast: Bakspejl: Folkemordet i Rwanda (DR 2020, 32 min.)
- Podcast: Kampen om historien - Rwanda - verdens hurtigste folkedrab (DR, 2023 - fra 16. min og frem til slut)
- Dokumentar: At tilgive sit barns morder (DR2, 2016. 29 min.)
- Restudy: Europæisk imperialisme (https://restudy.dk/undervisning/imperialisme/lektion/video-deling-af-afrika/?restudy-enroll-course=8665, de første 8.30 min.)

Fra folkedrab.dk:
- https://folkedrab.dk/artikler/hutuer-og-tutsier (matrixarbejde)
- https://folkedrab.dk/artikler/kolonitiden-1884-1962-de-hvide-kommer-til-rwanda  (matrixarbejde)
- https://folkedrab.dk/artikler/revolution-vender-op-og-ned-paa-rwanda  (ekskl. ”Politiske partier opdelt efter befolkningsgrupper”)  (matrixarbejde)

Læreroplæg om:
- Statskuppet 1973, Habyarimanas styre 1973-1994 og flystyrtet 1994.
- RPF, borgerkrigen i 1990'erne og krav om magtdelingen 1980-1994
- Aktører: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/folkedrabets-aktoerer

Kilder:
- Hotel Rwanda (film 2004) - 55 min. uddrag af filmen, første del
- Fransk karikaturtegning fra 1885 (den tyske kansler Bismarck deler det afrikanske kontinent mellem de europæiske magter).
- Billeder af registrering af fysiske karaktertræk hos hutuer og tutsier
- Uddrag fra RTLM-radio: https://www.youtube.com/watch?v=VNbUeLnxQEI
-  Paul Rusesabagina i med Augustin Hategeka, 2007: https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-24/
- Gregory Stantons model - ti stadier for folkedrab: https://www.youtube.com/watch?v=Jnq-ZPLlX14&themeRefresh=1
- Perspektivering til Holocaust: kildesæt med uddrag fra bl.a. Nurnberglovenes oversigt over forskelle på ariere og jøder, jødestjernen, jødiske flygtninge, antisemitiske propagandaplakater, uddrag fra "En tysk skolepiges syn på jøderne (1935)", et billede fra Nürnbergprocessen m.fl.

Spil:
Folkedrabet på Bantikka: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/dilemmaspillet-folkedrabet-paa-bantikka
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Tyskland: to verdener - Fællesfagligt emne

RELIGION:
Etik, ondskab og kirkens position i Tyskland har været centralt. Vi har beskæftiget os med både religiøs og verdslig etik og har således gennemgået principper for nytteetik, pligtetik og situationsetik. Desuden har vi beskæftiget os med Lars Svendsens 4 ondskabstypologier, Marxismens religionskritik og religionens udtryk i det moderne samfund og senmoderne samfund.

Tekster til etik:
- Forskellige etiske dilemmaer til debat
- Lykkeetik, pligtetik og situationsetik fra Kjeld Mazanti Sørensen: KS-bogen, Columbus 2015 s. 214 - 218
- Videoer fra religionsnørden om "lykkeetik" og "pligtetik"
- The trolley problem: https://www.youtube.com/watch?v=Fs0E69krO_Q


Tekster til ondskab:
- "Ondskabens typologier" fra Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl: "Begrebsnøglen til religion", Systime s. 77
- "Ondskabens filosofi" - artikel fra Jyllands Posten d. 15. juli 2002

Tekster til religion i det moderne og senmoderne + Kirkens position i Tyskland:
- gentagelse af religionens rolle i de tre samfundstyper ud fra Lise Ludvigsen m.fl: "Religion i det senmoderne samfund", systime 2007 s. 14-19 + 24 - 31
- Tekster om Marxismens religionskritik fra "Religion i det senmoderne samfund" s. 20 + "Religion og kultur - en grundbog", systime s. 241
- Artikel: DDR var mere ateistisk end andre lande i østblokken" fra Kristeligt Dagblad 4. nov. 2014

Andet:
- Dokumentaren: "Flugten fra DDR" på DR1: https://www.dr.dk/drtv/program/flugten-fra-ddr_265719
- Feltarbejde på studieturen: Kirkegårdsbesøg (både øst og vest),  -
- Indsamling af fortællinger med moralske dilemmaer og ondskab i forskellige former i forbindelse med øst/vest-problematikken

Begreber i forløbet:
- Nytteetik/lykkeetik/utilitarisme/konsekvensetik   
- Benthams objektive beregning af mest mulig lykke
- Pligtetik/sindelagsetik  
- Kants kategoriske imperativ
- Kants praktiske imperativ
- Situationsetik
- Løgstrups etiske fordring
- Ondskabstypologier: dæmonisk, ideologisk, instrumentelle, dumme
- Karl Marx: Religion er opium for folket

Emnet Tyskland er forbundet med klassens studietur til Berlin. Omdrejningspunktet for forløbet er Den kolde krig samt Øst -Vest problematikker. Eleverne har på studieturen selv skullet indsamle empiri til deres synopsisarbejde.
Programpunkter:
Kirkegårdsanalyse i Øst og Vest-Berlin
Besøg i stasifængslet Hohenschönhausen
Analyse af murmosaikker og monumenter i Øst-Berlin
Besøg ved mindestedet for Berlinmuren på Bernauerstrasse
Museet Tränenpalast
Museet om Livet i Østtyskland på Kulturbrauerei
Religion i det moderne samfund (se tidligere forløb)
Religion i det senmoderne samfund (se tidligere forløb)

HISTORIE:

Vi har beskæftiget os med etableringen af DDR-styret på ruinerne af Det Tredje Rige. Fokus har været på forholdet mellem befolkning og parti/stat.

Begreber i forløbet:
Stunde Null, besættelseszoner, Den Kolde Krig, blokaden af Berlin
Fascisme og kommunisme
DDR og BRD, SED og Stasi
Flugten til vest og Berlinmuren
Ungdommen: Skole, FDJ og eliteidræt
Planøkonomi og mangelsamfund
Sammenbruddet i 1980’erne, Gorbatjov, Murens fald
Tyskland efter genforeningen: Ossies og Wessies

Forløbet er desuden blevet afviklet i forbindelse med klassens studietur til Berlin i september 2025.

Film:
- Historien bag Den Kolde Krig. DR2, 2019, 51 min. Tysk dokumentarserie i 2 afsnit. 1945-1969: En verden styret af frygt.
- Das Leben der Anderen, 2006 (tre korte klip med scener fra filmen), i alt 10 min.
- Dokumentar: Berlin ( 2 ) 1961-1989, DR2, 2004.
- Tysk dramaserie (Der gleiche Himmel (oversat: den samme himmel), dansk titel Brændpunkt Berlin), 2017. Udklip fra serie á tre afsnit, som handler om elitesvømmeren Klara.
- Filmene 'Muren går over gader og gennem huse', ’Muren er en livsfarlig flugtvej’ og 'Grænsen ved Bernauer Strasse'. Fra: https://www.dr.dk/skole/historie/udskoling/muren-en-umulig-flugtvej
- Flugten fra Østtyskland. Michael Herbig, 2019, 125 min. Spillefilm.
- ”Hovsa! Misforståelse satte gang i Berlinmurens fald”. Explainer. https://www.dr.dk/nyheder/udland/hovsa-misforstaaelse-satte-gang-i-berlinmurens-fald
- Rammstein - Deutschland (https://www.youtube.com/watch?v=NeQM1c-XCDc)
- Øst- og Vesttyskland - forskelle og ligheder. ZDF, 2015, 44 min.

Kilder:
- At blive en del af systemet. Fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/tekst-9/
- ”Mange havde det skidt i DDR”. Fra: https://www.dr.dk/skole/historie/udskoling/livet-bag-muren
- To døde børn - om dødsfald ved muren. Fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/tekst-12/

Sekundærlitteratur:
- Lærerproducerede oplæg om DDR, STASI, Stunde Null, forskellen mellem liberalisme og socialisme m.fl.
- S. 103-105 i ”Tyskland - Fra Rødhætte til Rammstein” (om FDJ), s. 106-107 (”DDR – Det, der var”) og s. 134-135 2.sp. midt, s. 139-141 (”Det nationale skæbnespørgsmål”).
- Lied der Deutschen. https://da.wikipedia.org/wiki/Lied_der_Deutschen
- Das große Tysklandquiz. https://www.dr.dk/nyheder/udland/valgityskland/das-grosse-tysklandquiz-muren-er-vaek-men-landet-er-stadig-flaekket-i

Dilemmaspil:
- Vil du flygte fra DDR?: https://www.dr.dk/viden/webfeature/skole-vil-du-flygte-fra-ddr

SAMFUNDSFAG:

I emnet "Tyskland - to verdener" arbejdede vi først med styreformer og demokrati i DDR og BRD. Dernæst havde vi fokus på national identitet i Tyskland efter genforeningen, hvor vi arbejdede med kulturchok-modellen. Dernæst kiggede vi på fordomme og stereotyper mellem tidligere øst- og vesttyskere. Eleverne var herefter på studetur til Berlin, hvor der var fokus på forskellene mellem øst og vest. Her indsamlede eleverne selv materiale  i form af kvartersanalyser og et interview med en dansker bosat i Berlin. Der var i den forbindelse fokus på kvalitativ og kvantitativ metode.
Herefter arbejdede vi med sociale forskelle og ulighed med udgangspunkt i Bourdieus begreber kapitaler, habitus og felt. Vi arbejdede herefter med de sociale klasser, social arv, måling af ulighed og fattigdomsbegreber. I denne del af forløbet arbejdede vi også med sociale forskelle i Danmark.

Kernestof:
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske ideologier (liberalisme og socialisme i BRD og DDR)
- kvantitativ og kvalitativ metode.  

Materiale:
Luk samfundet op 4, s. 121-123+125-127 + 192-195.
Tyskland - et land i forandring s. 10-21, 24-25.
Livet bag Muren | Historie Udskoling | DR
FAKTA: Er der stadig forskel på øst og vest i Tyskland? (jyllands-posten.dk)
Instruktionsvideoer - Luk Samfundet Op - Bourdieu
”Tyskland er det rigeste land i EU, men millioner af tyskere er fattige”
"En vej - to verdener", afsnit 1 (2016)   

Anslået sidetal: 40 sider.

Synopsisarbejde med prøveeksamen.
Kilde 1: Religion deler Tyskland i øst og vest, Kristeligt Dagblad 19. feb 2008
Kilde 2: Den tyske genforening var ingen solstrålehistorie, Arbejderen 8. nov. 2019
Kilde 3: Statistik om genforeningen, fra www.bpb.de ”25 jahre Deutsche Einheit” 26.august 2015 og Statista “Deutsche Einheit?” 2. oktober 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Repetition - religion

Forløbet er en repetition af både de fællesfaglige og særfaglige emner, der opgives til eksamen. Der vil der hovedsageligt blive anvendt allerede kendt og læst materiale, men med nye arbejdsformer.
Formålet er at få styr på egne noter og få udfyldt eventuelle huller og dermed blive klar til eksamen. En del af repetitionen vil desuden være eksamensøvelser med nye og ukendt tekster. Det vil kun være de nye tekster, der skrives her.

Repetition Kristendom og Det gode samfund
- Religionsnørden
- "Florence Nightingale-instinktet sidder i kirkerne" fra Kristendom.dk,
- Martin Luther: "Pligten til at tage sig af sit medmenneske" uddrag af prædekensamling 1522
-  Gruppearbejde om forskellige dele af forløbet (til fremlæggelse)

Repetition Islam og kulturmøder
- Religionsnørden Islam
- Konvertitberetning: "21-årig søster fra Storkøbenhavn" fra Center for Danske Konvertitter
-
Eksamensøvelse:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 37,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer