Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Maria Hoffmann Mainz, Peter Højlund Roesgaard, Sanne Høtbjerg Egsgaard Pedersen
Hold 2024 1q ks (1q ks, 1q ks HI, 1q ks re, 1q ks sa, 2q ks, 2q ks HI, 2q ks re, 2q ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det gode samfund
Titel 2 Islam - særfagligt emne
Titel 3 Slaveri
Titel 4 Enkelt faglig: Dansk økonomi i topform?
Titel 5 Kulturmøder
Titel 6 Vikingetiden
Titel 7 Religion i det senmoderne samfund – Moderne Asatro
Titel 8 Enkelt fagl: Samfund og identitet under forandring
Titel 9 Holocaust
Titel 10 Det delte Tyskland
Titel 11 Repetition Religion
Titel 12 Forskellige liv i Danmark
Titel 13 Samfund og identitet i forandring

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det gode samfund

Fællesfagligt forløb afsluttet med synopsisskrivning

SAMFUNDSFAG
Vi ser på forskellige ideologier og velfærdsmodellers bud på det gode samfund. Vi har herefter dykket ned i den universelle velfærdsstats udfordringer og løsninger. Slutteligt har vi sammenlignet velfærdsstaten med konkurrencestaten.

Begreber:
liberalisme
socialisme
konservatisme
menneskesyn
syn på staten
syn på samfundet
residual velfærdsmodel
korporativ velfærdsmodel
universel velfærdsmodel
Velfærdsstatens indtægter og udgifter
De fire udfordringer
1. demografisk udfordring
2. Faldende arbejdsudbud
3. stigende udgifter til klima og forsvar
4. forventning og individualiseringspres

løsninger:
- nedskæringsstrategi
- udvidelsesstrategi
- omprioriteringsstrategi

værdi og fordelingspolitik

konkurrencestatens mål og midler

Materiale
Videoer om ideologier fra Luk samfundet op
Videoer om velfærdsmodeller og ideologier fra Vores samfund.
Vores samfund (velfærdsmodeller)
Vores samfund (velfærdsstatens udfordringer)
Luk samfundet op (blå) s. 214-216, 115-118



HISTORIE:
- Ved dette emne er der tale om perioden fra ca. 1800 og frem til i dag.

- Ved dette emne er der fokus på velfærdsstatens udvikling og hvordan denne har betydning for vores identitet.
Vigtige begreber
1. utopi og dystopi
2. skøn og ret
3. værdig og uværdig trængende
4. hjælp til selvhjælp
5. natvægterstat
6. formynderstat
7. forsørgelseslinjen
8. forsikringslinjen
9. socialt medborgerskab
10. den universelle velfærdsstat
11. Filantropi
12. Samfundstyper (Traditionel, moderne, senmoderne)


Materiale:
Lars Andersen: Fra fattighjælp til velfærdsstat. Fokus 3 side 48-53.
Sindberg m.fl: Kampen for det gode samfund. Systime. Side 48-50

Film:
Historien om Danmark - afsnit 8 minut 32-45 om urbanisering og arbejderbevægelse.
Lykke Per (Uddrag ca 6 minutter)
Historiequizzen: Svendborg fattiggård


Kilder:
Diernisse fattigkommisions protokol 1804
Levevilkår i Hobro 1879
Når forsørgeren falder bort. Erindring
Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930'erne. Erindring
Huset – en trykker fortæller. Erindring
Tryghed for hjem og arbejde. Valgplakat 1949
Den danske velfærdsstat og dens kritikere. J.O. Krag. Kronik i Socialdemokraten 23.10 1956.

Skønnet sidetal: 45

RELIGION

Fokus på kristendommens trosgrundlag og dens betydning i dansk kontekst, dog med perspektivering til det katolske. Kristendommens etik er centralt for forløbet med fokus på, hvilken betydning denne kan have i en universel velfærdsstat som den danske.

Tekster:
- "Er Danmark et kristent land?" Artikel fra Religion.dk: https://www.religion.dk/synspunkt/er-danmark-et-kristent-land
- "Kristendommen" fra "Religion og Kultur - en grundbog" af Esben Andreassen m.fl, systime 2005, s. 143+156-161+167-170
- Modellen over den kristne grundfortælling fra "Kristendom - tro og praksis" af Katrine Hanning m.fl, systime 2016 s.13.
- Billede: ”Law and Grace” af Lucas Cranach the Elder, 1529
- "Næstekærlighed i kristendommen". Artikel fra: http://www.religion.dk/undervisning/n%C3%A6stek%C3%A6rlighed-i-kristendommen
- "Bjergprædiken" (uddrag Matt kap 5)
- "Den barmhjertige samaritaner" (Luk, 10, 25-37)


Andet:
Kreativt arbejde med beretningen om "Den barmhjertige samaritaner"
Læreroplæg om kirkens rolle i samfundet ud fra "Kultur- og samfundsfagsbogen" s. 102-109
Matrix med inddragelse af uddrag fra:
Florence Nightingale-instinktet sidder i kirkerne
Ud med kærlighed til folket - interview med sognepræst Sigrid Horsholt
Erik Bjergager: Kirke og kristendom
Kommuerne sender fattige videre til de sociale organisationer


Estimeret sidetal: 35
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam - særfagligt emne

Forløbet skal give en grundlæggende viden og forståelse for Islam som religion. Dette skal danne grundlag for arbejdet i det kommende fællesfaglige forløb, som er kulturmødet.

Der har i forløbet være fokus på følgende;
- Islams oprindelse
- Muhammeds rolle
- Troens indhold / trosartiklerne
- Koranen og hadith
- Religionen i praksis: De 5 søjler. Særligt fokus på bøn og valfart

Materialer i forløbet:
Baggrund og teori:
- "Islams historie: Islam som ny religion" fra Danske Verdensreligioner Islam s. 21-23
- Mikkel Pedersen "Islam" s. 98-114 i KS-bogen af Maria Madsen m.fl. Columbus 2015 (kompendium)
- Om overgangsritualet og ritualtyper fra Carsten Lykke-Kjeldsen, "Begrebsnøglen til religion", Systime 2016 s. 108 og 110
- Pilgrimsrejsens faser fra Religion C, Systime 2012 s. 102


Kildetekster:
- Ritualanalyse på bønnen og pilgrimsfærden
- Sura 112: Den rene bekendelse
- Videoklip om bønnen fra "Vis mig din tro 2" fra CFU
- Videoklip om bøn og bønnens betydning for Sana fra SKAM sæson 4
- video om pilgrimsrejsen fra: https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI
Eksamensøvelse fra repetitionsforløbet:
Uddrag af Sura 57, Sura 2 og Sura 22
Al-Bukhari: Renselse (Hadith)


Kernebegreber i forløbet:
- Allah
- Muhammed
- Koranen
- Al-Jahilia
- Kabaen
- Monoteisme
- Polyteisme
- Profet
- Abraham
- Hadith
- Sunna
- Umma
- Sura
- Tawhid
- Shirk
- Shahada / trosbekendelsen
- Salah / bøn (wudu, qibla, rakah)
- Zakat / almisse
- Sawn / faste
- Hadj / Valfart (wudu, tawaf, wuquf, hadji/hadja)
- Jihad (lille og store)


Anslået omfang: 35 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Slaveri

Slaveri

Forløbet sammenligner slaveriet i henholdsvis Romerriget, Vikingetiden, 1700-tallets Vestindien og nutiden.

1. Slaveri
2. Slaveøkonomi
3. Kolonialisme
4. Merkantilisme
5. Trekanthandel
6. Overfarten
7. Imperialisme
8. Plantagedrift
9. Fremmedbilleder
10. Racisme
11. Oplysningstid
12. Menneskerettigheder
13. Ophævelsen af slavehandel og slaveri


Materialer.
Moderne slaveri
Den moderne britiske slavehandel. Dokumentar Vi så minut 6-30
https://www.dr.dk/stories/1288510966/anong-blev-narret-ud-i-prostitution-paa-dansk-massageklinik
https://slaveryfootprint.org/

Romerriget:
Plinius om mordet på en senator

Vikingetiden
Olav den helliges saga
Atles Saga

De danske kolonier
https://danmarkshistorien.dk/oversigter/interaktivt-danmarkskort/
Rostgaard og Schou: Kulturmøder i dansk kolonihistorie
Side 9-18, 57-71, 85-103

Kilder
En Dødsensfarlig Sejltur
Plan for lastningen af et slaveskib
Skibet Lastes.
Slaverne Shines Op.
Spisetakst.

J.R. Haagensen: De er skabt til at være trælle 1738
Grev Zinsendorfs tale til slaverne 1739
Plantageejeren J.L Carstens beskrivelse af slavernes egenskaber. 1740
Lady Elisabeth Murray og Dido Belle. Omkring 1779


Film: Viften. 2022


Anslået sidetal 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Enkelt faglig: Dansk økonomi i topform?

I dette forløb har vi undersøgt den danske økonomi med udgangspunkt i de økonomiske mål. Dertil har vi arbejdet med økonomisk politik (struktur, pengepolitik og finanspolitik) i forhold til at kunne styre en økonomi der går op og ned (konjunkturer).

Et gennemgående redskab igennem forløbet har været det økonomiske kredsløb og forståelsen for markedsmekanismen (udbud og efterspørgsel).


Pensum
- Luk samfundet op s. 168-172, 179-192

Økonomisk kredsløb: https://vimeo.com/526028619
Konjunkturer https://vimeo.com/539619969
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kulturmøder

KULTURMØDER

Tværfagligt forløb der blev sluttet af med synopsisøvelse.
I forløbet indgik en ekskursion til museet FLUGT i Oksbøl.


HISTORIE:
Forløbet fokuserede på indvandring til Danmark fra 1500-tallet til i dag med vægt på integration og kulturmøder.

Materialer:
Hollænderne
http://www.museumamager.dk/udstillingssteder/amagermuseet/hollaenderbyen/

Huguenotterne
http://reformertfredericia.dk/hjem-2/historie-2/

Herrnhuterne
http://xn--brdremenigheden-6tb.dk/brodremenighedens-oprindelse/

Kartoffeltyskerne
http://kartoffeltysker.dk/Pages/vismr.asp?id=52&returpage=vismr.asp&single=1

Roepolakker
https://immigrantmuseet.dk/migrationshistorien/roepolakkerne-paa-lolland/

Svenskere
http://immigrantmuseet.dk/wp-content/uploads/2017/10/Den-svenske-immigrationsb%C3%B8lge-1.pdf
Pelle Erobreren (uddrag ca. 30 min)
Russiske jøder i København  DR 45 min.

Tyske flygtninge
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/tyskere-paa-flugt-flygtningelejren-i-oksboel-1945-49

Gæstearbejdere
Gæsterne der blev. (Gæstearbejderne i 1960’erne) DR (45 min)
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/indvandring-til-danmark-efter-1945/?no_cache=1

Kilder
Jødepogromer i Rusland
Om de russiske jøder
Portræt Adnans onkel (Immigrantmuseet)
Portræt Mutallip (Immigrantmuseet)

Begreber
Migration – emigration – immigration
Integration – Assimilation - Segregation
Push og Pull faktorer
Integrationsfaktorer
Isbjergsmodellen
Indvandrerstop 1973
Udlændingelove 1983 /2002

Anslået sidetal: 60 sider

SAMFUNDSFAG:

I samfundsfag tages der udgangspunkt i hvem der kommer til Danmark og hvorfor, med særligt fokus på kulturmødet med indvandre fra muslimske lande.

Herfra har vi undersøgt kulturmødet i form af individers socialisering og identitetsdannelse i Danmark, hvordan danskere ser på indvandre og hvordan partierne ser på indvandre. Til sidst har vi undersøgt hvordan det går med integrationen i Danmark vha. integrationsbarometeret.


Begreber:
- push, pul
- assimilation, integration, segregation
- Vestlig indvandrer ikke-vestlig indvandrere.
- majoritetskultur vs. minoritetskultur
- jeg kultur vs. vi kultur
- Primær socialisering, sekundær socialisering, dobbeltsocialisering, multisocialisering
- Ren identitet, bindestregsidentitet, kreolsk identitet.
- fordomme og stereotyper
- etnocentrisme
- racisme
- kontaktteorien
- Kaare Strøms politik, ministerposter og stemmer (model)
- issue voter
- Downs vælgeradfærdsmodel
- ret og pligt
- medborger og modborger
- Traditionel vs. moderne samfund

Pensum
- Uddrag af Ærkedansker Perkerdansker givet som word "1.hvem er det der skal integreres og hvordan"
- uddrag "dem vi taler om" www.dr.dk givet som PDF. https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/sharifo

- https://vimeo.com/510365670 Socialisering
- Luk samfundet op s. 46-48
- luk samfundet op s. 61-65

RELIGION:
I religion tages der udgangspunkt i islam og hvilken betydning religionen har i forbindelse med kulturmødet mellem muslimer der kommer til Danmark som er et kristent land. Forløbet ligger i forlængelse af et mere grundlæggende forløb om Islam som religion. Der har været fokus på forskellige måder at være muslim på, sharia, konversion og religionens indflydelse på identiteten.


- Jan Härpes model (traditionalister, modernister, sekularister, teokrater, engagerede, afstandstagende)
- Om Rambos konversionsmodel fra Carsten Lykke-Kjeldsen: "Begrebsnøglen til religion", systime 2016 s. 46-48
- "Forskellige opfattelser af Islam, demokrati og sharia" fra KS-bogen, Columbus 2015 s. 139-140.
- Hylland Eriksens Identitetsformer og strategier fra: Sofie Reimick m.fl: "Kultur og samfund" s.179-180 (rød materialesamling)


Kildetekster:

- Tekst 4 og 5 fra "Religion C" s. 114-115 til øvelse med Jan Hjärpes begreber
- "Når Naboens datter bliver muslim" Afsnit 1 fra Dr.dk
- SKAM sæson 4 afsnit 10 (Sana inviterer til Eid fest)
- Tekst 130: Den stærke muslim (uddrag) fra: Sofie Reimick m.fl: "Kultur og samfund" s.187-189 (rød materialesamling)
- Artikel "Som mange andre unge snydespiser jeg under Ramadanen" (uddrag)  https://www.vice.com/da/article/8xeamx/som-mange-andre-unge-muslimer-snydespiser-jeg-under-ramadanen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 52,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Vikingetiden

Forløbet fokuserede på hierarki, religion, køn og magtforhold i Vikingetiden.
Metodisk arbejdede vi med Historiebrug.

Materialer:
Historien om Danmark afsnit 4: Vikingetiden.
Helge – en viking i øst. https://www.radio-danmark.dk/podcasts/viking
Vikings sæson 3 episode 5.
Kvinder i Danmarks vikingetid – Danmarkshistorien | Lex


Kilder:
Claus Deleuran: Ibn Fadlan om en begravelse 922/1995
Ibn Fadlan om hygiejne 922
Thietmar og Adam af Bremen om hedenskabet 1018
Gulatingsloven om straf og ret - før 930
Adam af Bremen 1073 og Olav den Helliges saga 1220 om trælle
Widukind om Poppo og Haralds omvendelse 967
En arabisk købmands beretning om Hedeby, ca. 950
Den angelsaksiske krønike 875-78

https://x.com/DmytroKuleba/status/1649742760864366592?mx=2 (ukrainsk propagandavideo hvor Vikingerne kædes sammen med støtte til Ukrainekrigen)

Anslået sidetal 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Religion i det senmoderne samfund – Moderne Asatro

Forløbet fokuserer på religions rolle i det senmoderne samfund. Vi tager dog afsæt religions rolle i det traditionelle og moderne samfund, for at forstå udviklingen.

Om religions rolle i de tre samfundstyper:
- Skema over det traditionelle, moderne og senmoderne samfund fra "Religion i det senmoderne samfund" af Lise Ludvigsen og Poul Storgaard Mikkelsen, Systime 2007
- Læreroplæg om religions rolle i de tre samfundstyper
- Collager over samfundstyperne

Moderne asatro:
- "Hedning på høje hæle" fra DR: https://www.dr.dk/studie/religion/asatro-hele-udsendelser
- Artikel "Moderne asatro har intet med vikinger at gøre. Kom med til jævndøgnsblot i Sønderjylland" fra Information 18. april 2020 (beskåret)

Andet:
- Eleverne har lavet collager over det senmoderne samfund


Begreber:
Traditionelle samfund
Deocentrisk
Fortryllet
Indordning
Moderne samfund
Antropocentrisk
Affortryllet
Afviklingsprojekt
Sekularisering
Senmoderne samfund
Polycentrisk
Afsekularisering
Genfortryllelse
Situiden
Usamtidighed
Den religiøse aktør
Pluralisme
Polarisering
Synkretisme
Ikke-institutionaliseret religion
Minimalisme
Maksimalisme

Estimeret sideantal: 25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Enkelt fagl: Samfund og identitet under forandring

I dette forløb har vi interesseret os for hvordan det er at være ung i det senmoderne samfund. Vi har kigget på hvordan de unge socialiseres ind i en verden med mange muligheder og med meget teknologi. Vi har i den forbindelse undersøg fordele og ulemper i brugen af sociale medier på unges trivsel.
Vi har undersøgt identitetsdannelse for de unge og hvilke muligheder og udfordringer der er forbundet med en aftraditionalisering af samfundet.
I slutningen af forløbet vendte vi blikket mod unges deltagelse i demokratiet og afrundede forløbet med at kigge på om samfundet kan lovgive sig imod sociale medier som fx TikTok.


Begreber

Giddens
- aftraditionalisering
- individualisering
- mange muligheer
- øget refleksivitet
- ontologisk usikkerhed
- udlejring af sociale relationer
- adskillelse af tid og rum,
Ziehe
- kulturel frisættelse
- formbarhed
- Reaktionsmønstre (subjektivisering, ontologisering, potensering)

Hartmut Rosa
- Accelerationssamfundet (i den sociale forandring, livstempoet og teknologisk)
- Konkurrence
- Ideen om det gode liv
- Fremmedgørelse
- resonans

Goffmann
- frontstage, backstage, setting, face

Identitetsdannelse og roller
- jeg, personlig, social og kollektiv.
- normer, sanktioner, social kontrol, social gruppe, rolle, rollekonflikt

Demokrati
- konkurrencedemokrati
- deltagelsesdemokrati
- repræsentativ demokrati
- direkte demokrati



Minervamodellen

Pensum
- Luk samfundet op s. 52- 56, 67-71

Anthony Giddens (Kapitel 2) on Vimeo
https://vimeo.com/1015603521
https://vimeo.com/517037785
Hartmut Rosa (Kapitel 2) on Vimeo
https://vimeo.com/949105403
https://vimeo.com/1002705132  

Er det skærmenes skyld, at børn og unge mistrives? Her er forskningens svar (netavisen Zetland)

Minervamodellen uddrag fra Vores samfund (udleveret som word fil)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Holocaust

Forløbet undersøgte baggrunden for og hovedtrækkene i folkemordet på de europæiske jøder før og under 2. verdenskrig. Stantons stadier blev anvendt som forståelsesramme.
Problemstillinger:
Hvorfor var der antisemitisme?
Hvad var nazismen en tiltrækkende ideologi?
Hvordan reagerede omverdenen på forfølgelserne?
Hvordan blev jøderne udgrænset fra samfundslivet i 1930'erne?
Hvordan fungerede en Kz-lejr?
Hvordan blev udryddelsen organiseret?
Hvem var gerningsmændene og hvad var deres motiver?
Hvorfor gik det anderledes for de danske jøder?


Litteratur:
Folkedrab.dk
- eksempler-paa-folkedrab/holocaust/
- Folkedrabet på Bantikka
Screencast: Nazismens raceideologi: https://www.youtube.com/watch?v=e3rAVBgksbk




Kilder
Adolf Hitler: Mein Kampf (uddrag) https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-8/
Walter Grabs erindringer om jødeforfølgelser i Wien, marts 1938


Film
Folkeforføreren Hitler. BBC dokumentar 2014
Napola. Spillefilm 2004



Anslået sidetal: 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det delte Tyskland

Emnet er forbundet med klassens studietur til Berlin. Omdrejningspunktet for forløbet er Den kolde krig samt Øst -Vest problematikker. Eleverne har på studieturen selv skullet indsamle empiri til deres synopsisarbejde.

Programpunkter:
Kirkegårdsanalyse i Øst og Vest-Berlin
Analyse af murmosaikker og monumenter i Øst-Berlin
Besøg mindestedet for Berlinmuren på Bernauerstrasse
Besøg i Tränenpalast
Besøg Museum der Kulturbräuerei
Besøg Hohenschönhausen
Interview af dansker bosiddende i Berlin


Synopsisarbejde med prøveeksamen.
Kilde 1: Religion deler Tyskland i øst og vest, Kristeligt Dagblad 19. feb 2008
Kilde 2: Christel Dux (født 1948): Muren falder – 1989 (skrevet år 2000).
Kilde 3: Statistik om genforeningen, fra www.bpb.de ”25 jahre Deutsche Einheit” 26.august 2015 og Statista “Deutsche Einheit?” 2. oktober 2017

RELIGION:
Etik, ondskab og kirkens position i Tyskland har været centralt. Vi har beskæftiget os med både religiøs og verdslig etik og har således gennemgået principper for nytteetik, pligtetik og situationsetik. Desuden har vi beskæftiget os med Lars Svendsens 4 ondskabstypologier, Marxismens religionskritik, samt religions udtryk i især det moderne samfund.

Tekster til etik:
- Forskellige etiske dilemmaer til debat
- Lykkeetik, pligtetik og situationsetik fra Kjeld Mazanti Sørensen: KS-bogen, Columbus 2015 s. 214 - 218
- Videoer fra religionsnørden om "lykkeetik" og "pligtetik"
- The trolley problem: https://www.youtube.com/watch?v=Fs0E69krO_Q
- Artikel: "Hvad er religiøs og verdslig etik?" fra  https://www.religion.dk/viden/hvad-er-religis-og-verdslig-etik


Tekster til ondskab:
- "Ondskabens filosofi" - artikel fra Jyllands Posten d. 15. juli 2002

Tekster til religion i det moderne og senmoderne + Kirkens position i Tyskland:
- Tekster om Marxismens religionskritik fra "Religion i det senmoderne samfund" s. 20 + "Religion og kultur - en grundbog", systime s. 241
- Artikel: DDR var mere ateistisk end andre lande i østblokken" fra Kristeligt Dagblad 4. nov. 2014

Andet:
- Dokumentaren: "Flugten fra DDR" på DR1: https://www.dr.dk/drtv/program/flugten-fra-ddr_265719
- Feltarbejde på studieturen: Kirkegårdsbesøg (både øst og vest),  -
- Indsamling af fortællinger med moralske dilemmaer og ondskab i forskellige former i forbindelse med øst/vest-problematikken

Begreber i forløbet:
- Nytteetik/lykkeetik
- Pligtetik
- Kants kategoriske imperativ
- Kants praktiske imperativ
- Situationsetik
- Løgstrups etiske fordring og de spontane livsytringer
- Ondskabstypologier: dæmonisk, ideologisk, instrumentelle, dumme
- Karl Marx: Religion er opium for folket

HISTORIE:
Vi har beskæftiget os med etableringen af DDR styret på ruinerne af det tredje rige. Fokus har været på forholdet mellem befolkning og parti / stat.

Begreber i forløbet:
Stunde null, besættelseszoner, den kolde krig, blokaden af Berlin
Fascisme og kommunisme
DDR og BRD, SED og Stasi
Flugten til vest og Berlinmuren
Ungdommen: Skole, FDJ og eliteidræt
Planøkonomi og mangelsamfund
Sammenbruddet i 1980’erne, Gorbatjov, Murens fald
Tyskland efter genforeningen. Ossies og Wessies


Materiale:
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie bind 3 side 213-230
Christian Birk Ild over Valby. Kristeligt Dagblad 26. september 2014

Kilder:
Ricarda Gnauck: Erindringer om barndom i DDR


Film
Video 17. Juni 1953 (Wochenschau West)
Mirakeløkonomien DR2 2006 Planøkonomi I 1970’ernes DDR.
Brændpunkt Berlin. 45 minutters sammenklip om elitesvømmeren Klara (fiktion)
Das leben der anderen 3 korte klip i alt 10 min. (Fiktion)
TV-avisen den 10. november 1989

Anslået sidetal: 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 66 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 13 Samfund og identitet i forandring

I dette forløb har vi interesseret os for hvordan det er at være ung i det senmoderne samfund. Vi har kigget på hvordan de unge socialiseres ind i en verden med mange muligheder og med meget teknologi. Vi har i den forbindelse undersøg fordele og ulemper i brugen af sociale medier på unges trivsel.
Vi har undersøgt identitetsdannelse for de unge og hvilke muligheder og udfordringer der er forbundet med en aftraditionalisering af samfundet.
I slutningen af forløbet vendte vi blikket mod unges deltagelse i demokratiet

Begreber

Giddens
- aftraditionalisering
- individualisering
- mange muligheer
- øget refleksivitet
- ontologisk usikkerhed
- udlejring af sociale relationer
- adskillelse af tid og rum,
Ziehe
- kulturel frisættelse
- formbarhed
- Reaktionsmønstre (subjektivisering, ontologisering, potensering)

Hartmut Rosa
- Accelerationssamfundet (i den sociale forandring, livstempoet og teknologisk)
- Konkurrence
- Ideen om det gode liv
- Fremmedgørelse
- resonans

Goffmann
- frontstage, backstage, setting, face

Identitetsdannelse og roller
- jeg, personlig, social og kollektiv.
- normer, sanktioner, social kontrol, social gruppe, rolle, rollekonflikt

Demokrati
- konkurrencedemokrati
- deltagelsesdemokrati
- repræsentativ demokrati
- direkte demokrati




Minervamodellen

Pensum
- Luk samfundet op s. 52- 56, 67-71

Anthony Giddens (Kapitel 2) on Vimeo
https://vimeo.com/1015603521
https://vimeo.com/517037785
Hartmut Rosa (Kapitel 2) on Vimeo
https://vimeo.com/949105403
https://vimeo.com/1002705132  

Er det skærmenes skyld, at børn og unge mistrives? Her er forskningens svar (netavisen Zetland)

Minervamodellen uddrag fra Vores samfund (udleveret som word fil)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer