Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Vestjysk Gymnasium Tarm
|
|
Fag og niveau
|
K og S faggrup. -
|
|
Lærer(e)
|
Maria Hoffmann Mainz, Peter Højlund Roesgaard, Sanne Høtbjerg Egsgaard Pedersen
|
|
Hold
|
2024 1q ks (1q ks, 1q ks HI, 1q ks re, 1q ks sa, 2q ks, 2q ks HI, 2q ks re, 2q ks sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Det gode samfund
Fællesfagligt forløb afsluttet med synopsisskrivning
SAMFUNDSFAG
Vi ser på forskellige ideologier og velfærdsmodellers bud på det gode samfund. Vi har herefter dykket ned i den universelle velfærdsstats udfordringer og løsninger. Slutteligt har vi sammenlignet velfærdsstaten med konkurrencestaten.
Begreber:
liberalisme
socialisme
konservatisme
menneskesyn
syn på staten
syn på samfundet
residual velfærdsmodel
korporativ velfærdsmodel
universel velfærdsmodel
Velfærdsstatens indtægter og udgifter
De fire udfordringer
1. demografisk udfordring
2. Faldende arbejdsudbud
3. stigende udgifter til klima og forsvar
4. forventning og individualiseringspres
løsninger:
- nedskæringsstrategi
- udvidelsesstrategi
- omprioriteringsstrategi
værdi og fordelingspolitik
konkurrencestatens mål og midler
Materiale
Videoer om ideologier fra Luk samfundet op
Videoer om velfærdsmodeller og ideologier fra Vores samfund.
Vores samfund (velfærdsmodeller)
Vores samfund (velfærdsstatens udfordringer)
Luk samfundet op (blå) s. 214-216, 115-118
HISTORIE:
- Ved dette emne er der tale om perioden fra ca. 1800 og frem til i dag.
- Ved dette emne er der fokus på velfærdsstatens udvikling og hvordan denne har betydning for vores identitet.
Vigtige begreber
1. utopi og dystopi
2. skøn og ret
3. værdig og uværdig trængende
4. hjælp til selvhjælp
5. natvægterstat
6. formynderstat
7. forsørgelseslinjen
8. forsikringslinjen
9. socialt medborgerskab
10. den universelle velfærdsstat
11. Filantropi
12. Samfundstyper (Traditionel, moderne, senmoderne)
Materiale:
Lars Andersen: Fra fattighjælp til velfærdsstat. Fokus 3 side 48-53.
Sindberg m.fl: Kampen for det gode samfund. Systime. Side 48-50
Film:
Historien om Danmark - afsnit 8 minut 32-45 om urbanisering og arbejderbevægelse.
Lykke Per (Uddrag ca 6 minutter)
Historiequizzen: Svendborg fattiggård
Kilder:
Diernisse fattigkommisions protokol 1804
Levevilkår i Hobro 1879
Når forsørgeren falder bort. Erindring
Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930'erne. Erindring
Huset – en trykker fortæller. Erindring
Tryghed for hjem og arbejde. Valgplakat 1949
Den danske velfærdsstat og dens kritikere. J.O. Krag. Kronik i Socialdemokraten 23.10 1956.
Skønnet sidetal: 45
RELIGION
Fokus på kristendommens trosgrundlag og dens betydning i dansk kontekst, dog med perspektivering til det katolske. Kristendommens etik er centralt for forløbet med fokus på, hvilken betydning denne kan have i en universel velfærdsstat som den danske.
Tekster:
- "Er Danmark et kristent land?" Artikel fra Religion.dk: https://www.religion.dk/synspunkt/er-danmark-et-kristent-land
- "Kristendommen" fra "Religion og Kultur - en grundbog" af Esben Andreassen m.fl, systime 2005, s. 143+156-161+167-170
- Modellen over den kristne grundfortælling fra "Kristendom - tro og praksis" af Katrine Hanning m.fl, systime 2016 s.13.
- Billede: ”Law and Grace” af Lucas Cranach the Elder, 1529
- "Næstekærlighed i kristendommen". Artikel fra: http://www.religion.dk/undervisning/n%C3%A6stek%C3%A6rlighed-i-kristendommen
- "Bjergprædiken" (uddrag Matt kap 5)
- "Den barmhjertige samaritaner" (Luk, 10, 25-37)
Andet:
Kreativt arbejde med beretningen om "Den barmhjertige samaritaner"
Læreroplæg om kirkens rolle i samfundet ud fra "Kultur- og samfundsfagsbogen" s. 102-109
Matrix med inddragelse af uddrag fra:
Florence Nightingale-instinktet sidder i kirkerne
Ud med kærlighed til folket - interview med sognepræst Sigrid Horsholt
Erik Bjergager: Kirke og kristendom
Kommuerne sender fattige videre til de sociale organisationer
Begrebsliste religion:
- Utopi
- Dystopi
- Frelsesopfattelse (protestantisk trosreligion)
- Gudsopfattelse inkl. treenigheden og monoteisme
- Menneskesyn (det positive og det negative menneskesyn)
- Katolicisme
- Biblen
- GT
- NT
- Grundlæggelsesmyte
- Problemmyte
- Løsningsmyte
- Lidelseshistorien
- Adam
- Jesus - 100% menneske/100% Gud
- Sonoffer
- Kristen etik
- Det dobbelte kærlighedsbud
- Moseloven/De 10 bud
- Næstekærlighed
- Sindelagsetik
- Radikalisering
- Bjergprædiken
- Den barmhjertige samaritaner
- Taknemmelighedshandling/kærlighedsgerninger
- Filantropi
- Diakoni
Estimeret sidetal: 35
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
48 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Islam - særfagligt emne
Forløbet skal give en grundlæggende viden og forståelse for Islam som religion. Dette skal danne grundlag for arbejdet i det kommende fællesfaglige forløb, som er kulturmødet.
Der har i forløbet være fokus på følgende;
- Islams oprindelse
- Muhammeds rolle
- Troens indhold / trosartiklerne
- Koranen og hadith
- Religionen i praksis: De 5 søjler. Særligt fokus på bøn og valfart
Materialer i forløbet:
Baggrund og teori:
- "Islams historie: Islam som ny religion" fra Danske Verdensreligioner Islam s. 21-23
- Mikkel Pedersen "Islam" s. 98-114 i KS-bogen af Maria Madsen m.fl. Columbus 2015 (kompendium)
- Om overgangsritualet og ritualtyper fra Carsten Lykke-Kjeldsen, "Begrebsnøglen til religion", Systime 2016 s. 108 og 110
- Pilgrimsrejsens faser fra Religion C, Systime 2012 s. 102
Kildetekster:
- Ritualanalyse på bønnen og pilgrimsfærden
- Sura 112: Den rene bekendelse
- Videoklip om bønnen fra "Vis mig din tro 2" fra CFU
- Videoklip om bøn og bønnens betydning for Sana fra SKAM sæson 4
- video om pilgrimsrejsen fra: https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI
Eksamensøvelse fra repetitionsforløbet:
Uddrag af Sura 57, Sura 2 og Sura 22
Al-Bukhari: Renselse (Hadith)
Kernebegreber i forløbet:
- Allah
- Muhammed
- Koranen
- Al-Jahilia
- Kabaen
- Monoteisme
- Polyteisme
- Profet
- Abraham
- Hadith
- Sunna
- Umma
- Sura
- Tawhid
- Shirk
- Shahada / trosbekendelsen
- Salah / bøn (wudu, qibla, rakah)
- Zakat / almisse
- Sawn / faste
- Hadj / Valfart (wudu, tawaf, wuquf, hadji/hadja)
- Jihad (lille og store)
Anslået omfang: 35 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Slaveri
Slaveri
Forløbet sammenligner slaveriet i henholdsvis Romerriget, Vikingetiden, 1700-tallets Vestindien og nutiden.
1. Slaveri
2. Slaveøkonomi
3. Kolonialisme
4. Merkantilisme
5. Trekanthandel
6. Overfarten
7. Imperialisme
8. Plantagedrift
9. Fremmedbilleder
10. Racisme
11. Oplysningstid
12. Menneskerettigheder
13. Ophævelsen af slavehandel og slaveri
Materialer.
Moderne slaveri
Den moderne britiske slavehandel. Dokumentar Vi så minut 6-30
https://www.dr.dk/stories/1288510966/anong-blev-narret-ud-i-prostitution-paa-dansk-massageklinik
https://slaveryfootprint.org/
Romerriget:
Plinius om mordet på en senator
Vikingetiden
Olav den helliges saga
Atles Saga
De danske kolonier
https://danmarkshistorien.dk/oversigter/interaktivt-danmarkskort/
Rostgaard og Schou: Kulturmøder i dansk kolonihistorie
Side 9-18, 57-71, 85-103
Kilder
En Dødsensfarlig Sejltur
Plan for lastningen af et slaveskib
Skibet Lastes.
Slaverne Shines Op.
Spisetakst.
J.R. Haagensen: De er skabt til at være trælle 1738
Grev Zinsendorfs tale til slaverne 1739
Plantageejeren J.L Carstens beskrivelse af slavernes egenskaber. 1740
Lady Elisabeth Murray og Dido Belle. Omkring 1779
Film: Viften. 2022
Anslået sidetal 60 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Enkelt faglig: Dansk økonomi i topform?
I dette forløb har vi undersøgt den danske økonomi med udgangspunkt i de økonomiske mål. Dertil har vi arbejdet med økonomisk politik (struktur, pengepolitik og finanspolitik) i forhold til at kunne styre en økonomi der går op og ned (konjunkturer).
Et gennemgående redskab igennem forløbet har været det økonomiske kredsløb og forståelsen for markedsmekanismen (udbud og efterspørgsel).
KERNESTOF
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
BEGREBER
Maslows behovspyramide
Udbud
Efterspørgsel
Markedsmekanismen
Det økonomiske kredsløb
Økonomiske mål
- BNP vækst
- Bæredygtig vækst
- Lav arbejdsløshed
- Lav inflation
- Balance på statens budget
- Balance på betalingsbalancen
Målkonflikter
Lav konjunktur
Høj konjunktur
Økonomisk politik
- finanspolitik (kontraktiv og ekspansiv)
- pengepolitik (kontraktiv og ekspansiv)
- strukturpolitik (opkvalificering og stramning)
Løn prisspiral
Pensum
- Luk samfundet op s. 168-172, 179-192
Økonomisk kredsløb: https://vimeo.com/526028619
Konjunkturer https://vimeo.com/539619969
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Kulturmøder
KULTURMØDER
Tværfagligt forløb der blev sluttet af med synopsisøvelse.
I forløbet indgik en ekskursion til museet FLUGT i Oksbøl.
HISTORIE:
Forløbet fokuserede på indvandring til Danmark fra 1500-tallet til i dag med vægt på integration og kulturmøder.
Materialer:
Hollænderne
http://www.museumamager.dk/udstillingssteder/amagermuseet/hollaenderbyen/
Huguenotterne
http://reformertfredericia.dk/hjem-2/historie-2/
Herrnhuterne
http://xn--brdremenigheden-6tb.dk/brodremenighedens-oprindelse/
Kartoffeltyskerne
http://kartoffeltysker.dk/Pages/vismr.asp?id=52&returpage=vismr.asp&single=1
Roepolakker
https://immigrantmuseet.dk/migrationshistorien/roepolakkerne-paa-lolland/
Svenskere
http://immigrantmuseet.dk/wp-content/uploads/2017/10/Den-svenske-immigrationsb%C3%B8lge-1.pdf
Pelle Erobreren (uddrag ca. 30 min)
Russiske jøder i København DR 45 min.
Tyske flygtninge
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/tyskere-paa-flugt-flygtningelejren-i-oksboel-1945-49
Gæstearbejdere
Gæsterne der blev. (Gæstearbejderne i 1960’erne) DR (45 min)
https://danmarkshistorien.lex.dk/Indvandring_til_Danmark,_efter_1945
Kilder
Jødepogromer i Rusland
Om de russiske jøder
Portræt Adnans onkel (Immigrantmuseet)
Portræt Mutallip (Immigrantmuseet)
Begreber
Migration – emigration – immigration
Integration – Assimilation - Segregation
Push og Pull faktorer
Integrationsfaktorer
Isbjergsmodellen
Indvandrerstop 1973
Udlændingelove 1983 /2002
Anslået sidetal: 60 sider
SAMFUNDSFAG:
• identitetsdannelse og socialisering ̶ sociale og kulturelle forskelle ̶
• politiske partier i Danmark og politiske ideologier ̶
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
I samfundsfag tages der udgangspunkt i hvem der kommer til Danmark og hvorfor, med særligt fokus på kulturmødet med indvandre fra muslimske lande.
Herfra har vi undersøgt kulturmødet i form af individers socialisering og identitetsdannelse i Danmark, hvordan danskere ser på indvandre og hvordan partierne ser på indvandre. Til sidst har vi undersøgt hvordan det går med integrationen i Danmark vha. integrationsbarometeret.
Begreber:
- push, pul
- assimilation, integration, segregation
- Vestlig indvandrer ikke-vestlig indvandrere.
- majoritetskultur vs. minoritetskultur
- jeg kultur vs. vi kultur
- Primær socialisering, sekundær socialisering, dobbeltsocialisering, multisocialisering
- Ren identitet, bindestregsidentitet, kreolsk identitet.
- fordomme og stereotyper
- etnocentrisme
- racisme
- kontaktteorien
- Kaare Strøms politik, ministerposter og stemmer (model)
- issue voter
- Downs vælgeradfærdsmodel
- ret og pligt
- medborger og modborger
- Traditionel vs. moderne samfund
Pensum
- Uddrag af Ærkedansker Perkerdansker givet som word "1.hvem er det der skal integreres og hvordan"
- uddrag "dem vi taler om" www.dr.dk givet som PDF. https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/sharifo
- https://vimeo.com/510365670 Socialisering
- Luk samfundet op s. 46-48
- luk samfundet op s. 61-65
RELIGION:
I religion tages der udgangspunkt i islam og hvilken betydning religionen har i forbindelse med kulturmødet mellem muslimer der kommer til Danmark som er et kristent land. Forløbet ligger i forlængelse af et mere grundlæggende forløb om Islam som religion. Der har været fokus på forskellige måder at være muslim på, sharia, konversion og religionens indflydelse på identiteten.
- Jan Härpes model (traditionalister, modernister, sekularister, teokrater, engagerede, afstandstagende)
- Om Rambos konversionsmodel fra Carsten Lykke-Kjeldsen: "Begrebsnøglen til religion", systime 2016 s. 46-48
- "Forskellige opfattelser af Islam, demokrati og sharia" fra KS-bogen, Columbus 2015 s. 139-140.
- Hylland Eriksens Identitetsformer og strategier fra: Sofie Reimick m.fl: "Kultur og samfund" s.179-180 (rød materialesamling)
Kildetekster:
- Tekst 4 og 5 fra "Religion C" s. 114-115 til øvelse med Jan Hjärpes begreber
- "Når Naboens datter bliver muslim" Afsnit 1 fra Dr.dk
- SKAM sæson 4 afsnit 10 (Sana inviterer til Eid fest)
- Tekst 130: Den stærke muslim (uddrag) fra: Sofie Reimick m.fl: "Kultur og samfund" s.187-189 (rød materialesamling)
- Artikel "Som mange andre unge snydespiser jeg under Ramadanen" (uddrag) https://www.vice.com/da/article/8xeamx/som-mange-andre-unge-muslimer-snydespiser-jeg-under-ramadanen
Begreber:
Alle begreberne fra Islam-forløbet +
Jihad
Jan Hjärpes religionsmodel
Fundamentalist
Traditionalist
Modernist
Sekularist
Teokrat
Konversion
Ren identitet
Bindestregsidentet
Kreolsk identitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
52,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Vikingetiden
Forløbet fokuserede på hierarki, religion, køn og magtforhold i Vikingetiden.
Metodisk arbejdede vi med Historiebrug.
Materialer:
Historien om Danmark afsnit 4: Vikingetiden.
Helge – en viking i øst. https://www.radio-danmark.dk/podcasts/viking
Vikings sæson 3 episode 5.
Kvinder i Danmarks vikingetid – Danmarkshistorien | Lex
Kilder:
Claus Deleuran: Ibn Fadlan om en begravelse 922/1995
Ibn Fadlan om hygiejne 922
Thietmar og Adam af Bremen om hedenskabet 1018
Gulatingsloven om straf og ret - før 930
Adam af Bremen 1073 og Olav den Helliges saga 1220 om trælle
Widukind om Poppo og Haralds omvendelse 967
En arabisk købmands beretning om Hedeby, ca. 950
Den angelsaksiske krønike 875-78
https://x.com/DmytroKuleba/status/1649742760864366592?mx=2 (ukrainsk propagandavideo hvor Vikingerne kædes sammen med støtte til Ukrainekrigen)
Anslået sidetal 50
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Religion i det senmoderne samfund – Moderne Asatro
Forløbet fokuserer på religions rolle i det senmoderne samfund. Vi tager dog afsæt religions rolle i det traditionelle og moderne samfund, for at forstå udviklingen.
Om religions rolle i de tre samfundstyper:
- Skema over det traditionelle, moderne og senmoderne samfund fra "Religion i det senmoderne samfund" af Lise Ludvigsen og Poul Storgaard Mikkelsen, Systime 2007
- Læreroplæg om religions rolle i de tre samfundstyper
- Collager over samfundstyperne
Moderne asatro:
- "Hedning på høje hæle" fra DR: https://www.dr.dk/studie/religion/asatro-hele-udsendelser
- Artikel "Moderne asatro har intet med vikinger at gøre. Kom med til jævndøgnsblot i Sønderjylland" fra Information 18. april 2020 (beskåret)
Andet:
- Eleverne har lavet collager over det senmoderne samfund
Begreber:
Traditionelle samfund
Deocentrisk
Fortryllet
Indordning
Moderne samfund
Antropocentrisk
Affortryllet
Afviklingsprojekt
Sekularisering
Senmoderne samfund
Polycentrisk
Afsekularisering
Genfortryllelse
Situiden
Usamtidighed
Den religiøse aktør
Pluralisme
Polarisering
Synkretisme
Ikke-institutionaliseret religion
Minimalisme
Maksimalisme
Estimeret sideantal: 25
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Enkelt fagl: Samfund og identitet under forandring
I dette forløb har vi interesseret os for hvordan det er at være ung i det senmoderne samfund. Vi har kigget på hvordan de unge socialiseres ind i en verden med mange muligheder og med meget teknologi. Vi har i den forbindelse undersøg fordele og ulemper i brugen af sociale medier på unges trivsel.
Vi har undersøgt identitetsdannelse for de unge og hvilke muligheder og udfordringer der er forbundet med en aftraditionalisering af samfundet.
I slutningen af forløbet vendte vi blikket mod unges deltagelse i demokratiet og afrundede forløbet med at kigge på om samfundet kan lovgive sig imod sociale medier som fx TikTok.
Begreber
Giddens
- aftraditionalisering
- individualisering
- mange muligheer
- øget refleksivitet
- ontologisk usikkerhed
- udlejring af sociale relationer
- adskillelse af tid og rum,
Ziehe
- kulturel frisættelse
- formbarhed
- Reaktionsmønstre (subjektivisering, ontologisering, potensering)
Hartmut Rosa
- Accelerationssamfundet (i den sociale forandring, livstempoet og teknologisk)
- Konkurrence
- Ideen om det gode liv
- Fremmedgørelse
- resonans
Goffmann
- frontstage, backstage, setting, face
Identitetsdannelse og roller
- jeg, personlig, social og kollektiv.
- normer, sanktioner, social kontrol, social gruppe, rolle, rollekonflikt
Demokrati
- konkurrencedemokrati
- deltagelsesdemokrati
- repræsentativ demokrati
- direkte demokrati
Minervamodellen
Pensum
- Luk samfundet op s. 52- 56, 67-71
Anthony Giddens (Kapitel 2) on Vimeo
https://vimeo.com/1015603521
https://vimeo.com/517037785
Hartmut Rosa (Kapitel 2) on Vimeo
https://vimeo.com/949105403
https://vimeo.com/1002705132
Er det skærmenes skyld, at børn og unge mistrives? Her er forskningens svar (netavisen Zetland)
Minervamodellen uddrag fra Vores samfund (udleveret som word fil)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Holocaust
Forløbet undersøgte baggrunden for og hovedtrækkene i folkemordet på de europæiske jøder før og under 2. verdenskrig. Stantons stadier blev anvendt som forståelsesramme.
Problemstillinger:
Hvorfor var der antisemitisme?
Hvad var nazismen en tiltrækkende ideologi?
Hvordan reagerede omverdenen på forfølgelserne?
Hvordan blev jøderne udgrænset fra samfundslivet i 1930'erne?
Hvordan fungerede en Kz-lejr?
Hvordan blev udryddelsen organiseret?
Hvem var gerningsmændene og hvad var deres motiver?
Hvorfor gik det anderledes for de danske jøder?
Litteratur:
Folkedrab.dk
- eksempler-paa-folkedrab/holocaust/
- Folkedrabet på Bantikka
Screencast: Nazismens raceideologi: https://www.youtube.com/watch?v=e3rAVBgksbk
Kilder
Adolf Hitler: Mein Kampf (uddrag) https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-8/
Walter Grabs erindringer om jødeforfølgelser i Wien, marts 1938
Film
Folkeforføreren Hitler. BBC dokumentar 2014
Napola. Spillefilm 2004
Anslået sidetal: 40
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Det delte Tyskland
Emnet er forbundet med klassens studietur til Berlin. Omdrejningspunktet for forløbet er Den kolde krig samt Øst -Vest problematikker. Eleverne har på studieturen selv skullet indsamle empiri til deres synopsisarbejde.
Programpunkter:
Kirkegårdsanalyse i Øst og Vest-Berlin
Analyse af murmosaikker og monumenter i Øst-Berlin
Besøg mindestedet for Berlinmuren på Bernauerstrasse
Besøg i Tränenpalast
Besøg Museum der Kulturbräuerei
Besøg Hohenschönhausen
Interview af dansker bosiddende i Berlin
Synopsisarbejde med prøveeksamen.
Kilde 1: Religion deler Tyskland i øst og vest, Kristeligt Dagblad 19. feb 2008
Kilde 2: Christel Dux (født 1948): Muren falder – 1989 (skrevet år 2000).
Kilde 3: Statistik om genforeningen, fra www.bpb.de ”25 jahre Deutsche Einheit” 26.august 2015 og Statista “Deutsche Einheit?” 2. oktober 2017
RELIGION:
Etik, ondskab og kirkens position i Tyskland har været centralt. Vi har beskæftiget os med både religiøs og verdslig etik og har således gennemgået principper for nytteetik, pligtetik og situationsetik. Desuden har vi beskæftiget os med Lars Svendsens 4 ondskabstypologier, Marxismens religionskritik, samt religions udtryk i især det moderne samfund.
Tekster til etik:
- Forskellige etiske dilemmaer til debat
- Lykkeetik, pligtetik og situationsetik fra Kjeld Mazanti Sørensen: KS-bogen, Columbus 2015 s. 214 - 218
- Videoer fra religionsnørden om "lykkeetik" og "pligtetik"
- The trolley problem: https://www.youtube.com/watch?v=Fs0E69krO_Q
- Artikel: "Hvad er religiøs og verdslig etik?" fra https://www.religion.dk/viden/hvad-er-religis-og-verdslig-etik
Tekster til ondskab:
- "Ondskabens filosofi" - artikel fra Jyllands Posten d. 15. juli 2002
Tekster til religion i det moderne og senmoderne + Kirkens position i Tyskland:
- Tekster om Marxismens religionskritik fra "Religion i det senmoderne samfund" s. 20 + "Religion og kultur - en grundbog", systime s. 241
- Artikel: DDR var mere ateistisk end andre lande i østblokken" fra Kristeligt Dagblad 4. nov. 2014
Andet:
- Dokumentaren: "Flugten fra DDR" på DR1: https://www.dr.dk/drtv/program/flugten-fra-ddr_265719
- Feltarbejde på studieturen: Kirkegårdsbesøg (både øst og vest), -
- Indsamling af fortællinger med moralske dilemmaer og ondskab i forskellige former i forbindelse med øst/vest-problematikken
Begreber i forløbet:
- Nytteetik/lykkeetik
- Pligtetik
- Kants kategoriske imperativ
- Kants praktiske imperativ
- Situationsetik
- Løgstrups etiske fordring og de spontane livsytringer
- Ondskabstypologier: dæmonisk, ideologisk, instrumentelle, dumme
- Karl Marx: Religion er opium for folket
HISTORIE:
Vi har beskæftiget os med etableringen af DDR styret på ruinerne af det tredje rige. Fokus har været på forholdet mellem befolkning og parti / stat.
Begreber i forløbet:
Stunde null, besættelseszoner, den kolde krig, blokaden af Berlin
Fascisme og kommunisme
DDR og BRD, SED og Stasi
Flugten til vest og Berlinmuren
Ungdommen: Skole, FDJ og eliteidræt
Planøkonomi og mangelsamfund
Sammenbruddet i 1980’erne, Gorbatjov, Murens fald
Tyskland efter genforeningen. Ossies og Wessies
Materiale:
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie bind 3 side 213-230
Christian Birk Ild over Valby. Kristeligt Dagblad 26. september 2014
Kilder:
Ricarda Gnauck: Erindringer om barndom i DDR
Film
Video 17. Juni 1953 (Wochenschau West)
Mirakeløkonomien DR2 2006 Planøkonomi I 1970’ernes DDR.
Brændpunkt Berlin. 45 minutters sammenklip om elitesvømmeren Klara (fiktion)
Das leben der anderen 3 korte klip i alt 10 min. (Fiktion)
TV-avisen den 10. november 1989
Anslået sidetal: 80 sider
SAMFUNDSFAG
Demokrati
Autokrati
Teokrati
Diktatur
Eastonsmodel
Plan økonomi
Markedsøkonomi
Liberalisme
Socialisme
Tilpasningsprocessen efter kulturchok (figur 1.1) inkl faserne
Ostalgi
Stereotyper
Fordomme
Etnocentrisme
Besserwisser
Jammer ossi
Patriotisme
Nationalisme
Kontaktteorien
Kvalitativ og kvantitativ metode
Das große Tysklandquiz: Muren er væk, men landet er stadig flækket i to – kan du gætte forskel på øst og vest? | Valg i Tyskland | DR
Krehan s. 20
Krehan s. 24-25
Krehan s. 16-19
Luk samfundet op s. 121-122
Eastons model s. 125-126
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
66 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Repetition Religion
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Forskellige liv i Danmark
I dette forløb undersøger vi om der er forskel på folk i Danmark.
Er der forskel på hvordan overklassen og folk uden for arbejdsmarkedet lever deres liv. Hertil bruger vi Bourdieus begreber. Op mod Bourdieu har vi anvendt Giddens som har et andet syn på hvorfor der er ulighed.
Vi har kigget på den traditionelle ulighed (økonomisk ulighed og Gini koefficient), men også den nye ulighed i form af ulighed i sundhed.
Vi har diskuteret muligheden for at bryde den sociale arv.
Vi ser på fattigdom og børns oplevelse af at vokse op i fattigdom og diskuter med udgangspunkt i liberalisme og socialisme om ulighed er et problem.
KERNESTOF
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier og partier
- Kvantitativ og kvalitativ metode
https://vimeo.com/969722263 (video om ideologierne)
https://vimeo.com/953130399 (video om klasseanalyse)
https://vimeo.com/964405015?fl=pl&fe=sh (Hvorfor er der ulighed. spol frem til Bourdieu)
https://vimeo.com/1031535010?fl=pl&fe=sh (video om værdi og fordelingspolitik)
Luk samfundet op s. 86-89 (Bourdieu)
Supplerende
- En vej to verdener (DR) afsnit 1.
https://vimeo.com/639964788 (Ole birk Olesen om ulighed)
https://vimeo.com/641055283 (Mai Villadsen om ulighed)
www.klassesamfund.dk
”Langt fra bogen” og undertitel ”Regeringen vil skære i børnecheken (2017)
Statistikker om social arv og den nye ulighed
BEGREBER
Ginikoefficient
Relativ fattigdom
Absolut fattigdom
Stigmatisering
Social arv
Social mobilitet
Mønsterbryder
Giddens om ulighed og muligheden for at bryde den sociale arv
Bourdieu om ulighed go muligheden for at bryde den sociale arv.
habitus
kulturel kapital
social kapital
økonomisk kapital
Liberalisme
Socialisme
Molins Model
Levevilkår
Klasseanalyse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Samfund og identitet i forandring
I dette forløb har vi interesseret os for hvordan det er at være ung i det senmoderne samfund. Vi har kigget på hvordan de unge socialiseres ind i en verden med mange muligheder og med meget teknologi. Vi har i den forbindelse undersøg fordele og ulemper i brugen af sociale medier på unges trivsel.
Vi har undersøgt identitetsdannelse for de unge og hvilke muligheder og udfordringer der er forbundet med en aftraditionalisering af samfundet.
I slutningen af forløbet vendte vi blikket mod unges deltagelse i demokratiet
Begreber
Giddens
- aftraditionalisering
- individualisering
- mange muligheer
- øget refleksivitet
- ontologisk usikkerhed
- udlejring af sociale relationer
- adskillelse af tid og rum,
Ziehe
- kulturel frisættelse
- formbarhed
- Reaktionsmønstre (subjektivisering, ontologisering, potensering)
Hartmut Rosa
- Accelerationssamfundet (i den sociale forandring, livstempoet og teknologisk)
- Konkurrence
- Ideen om det gode liv
- Fremmedgørelse
- resonans
Goffmann
- frontstage, backstage, setting, face
Identitetsdannelse og roller
- jeg, personlig, social og kollektiv.
- normer, sanktioner, social kontrol, social gruppe, rolle, rollekonflikt
Demokrati
- konkurrencedemokrati
- deltagelsesdemokrati
- repræsentativ demokrati
- direkte demokrati
Minervamodellen
Pensum
- Luk samfundet op s. 52- 56, 67-71
Anthony Giddens (Kapitel 2) on Vimeo
https://vimeo.com/1015603521
https://vimeo.com/517037785
Hartmut Rosa (Kapitel 2) on Vimeo
https://vimeo.com/949105403
https://vimeo.com/1002705132
Er det skærmenes skyld, at børn og unge mistrives? Her er forskningens svar (netavisen Zetland)
Minervamodellen uddrag fra Vores samfund (udleveret som word fil)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/78/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66410838517",
"T": "/lectio/78/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66410838517",
"H": "/lectio/78/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66410838517"
}