Holdet 2r ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Lone Broberg, Randi Jakobsen
Hold 2024 1r ks (1r ks, 1r ks HI, 1r ks re, 1r ks sa, 2r ks, 2r ks HI, 2r ks re, 2r ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det gode samfund - fællesfagligt emne
Titel 2 Slaveri
Titel 3 Økonomi
Titel 4 Islam - særfagligt forløb
Titel 5 Kulturmøder - fællesfagligt emne
Titel 6 Religion i det senmoderne samf: Moderne Asa-tro.
Titel 7 Drømmen om Amerika
Titel 8 Identitetsdannelse i det senmoderne demokrati
Titel 9 Nazisme og holocaust
Titel 10 Tyskland: to verdener - Fællesfagligt emne
Titel 11 Repetition - religion
Titel 12 Repetition
Titel 13 Forskellige liv i Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det gode samfund - fællesfagligt emne

Et fællesfaglige emne der afsluttes med synopsisskrivning.

RELIGION:
Fokus på Danmark og kristendommens indflydelse på - og funktion i - det gode samfund og det gode liv. Herunder arbejde med kernebegreber i kristendommen, synet på forholdet mellem gerninger og frelse samt den kristne etik. Desuden introduktion til begreberne diakoni og filantropi.

Tekster:
- "Er Danmark et kristent land?" Artikel fra Religion.dk: https://www.religion.dk/synspunkt/er-danmark-et-kristent-land
- "Kristendommen" fra "Religion og Kultur - en grundbog" af Esben Andreassen m.fl, systime 2005, s. 143+156-161+167-170
- Modellen over den kristne grundfortælling fra "Kristendom - tro og praksis" af Katrine Hanning m.fl, systime 2016 s.13.
- Billede: ”Law and Grace” af Lucas Cranach the Elder, 1529
- "10 forskelle om katolske og Lutherske kirker" fra https://www.kristendom.dk/sp%C3%B8rg-om-kirker/ti-forskelle-mellem-katolske-og-lutherske-kirker
- "Næstekærlighed i kristendommen". Artikel fra: http://www.religion.dk/undervisning/n%C3%A6stek%C3%A6rlighed-i-kristendommen
- "Bjergprædiken" (uddrag Matt kap 5)
- "Den barmhjertige samaritaner" (Luk, 10, 25-37)
- Artikel: Bjarne Lenau Henriksen: "Kirken skal hjælpe de svageste" (fra Information)
- Artikel: Søren Krarup: "Kirken er ordets forkyndelse, punktum" (fra information)


Andet:
Kort læreroplæg om splittelsen i 1054 (Øst- og vestkirken) og 1517 (Katolicisme og Protestantisme)
Kreativt arbejde med beretningen om "Den barmhjertige samaritaner"
Læreroplæg om kirkens rolle i samfundet ud fra "Kultur- og samfundsfagsbogen" s. 102-109

Begrebsliste religion:
- Utopi
- Dystopi
- Protestantisme: Trosreligion Frelsesopfattelse Gudsopfattelse Menneskesyn
- Katolicisme
- Hellig skrift
- GT
- NT
- Myte
- Grundlæggelsesmyte
- Problemmyte
- Løsningsmyte
- Lidelseshistorien
- Jesus - 100% menneske/100% Gud
- Fundamentalisme
- Modernisme
- Kulturkristen
- Kristen etik
- Det dobbelte kærlighedsbud
- Moseloven/De 10 bud
- Næstekærlighed
- Tanke/sindelagsetik
- Radikalisering
- Bjergprædiken
- Den barmhjertige samaritaner
- Taknemmelighedshandling
- Luther
- Filantropi
- Diakoni

Anslået omfang: 40 sider

HISTORIE:

- Fokus på velfærdsstatens udvikling i perioden fra ca. 1800 og frem til 1990'erne.

Vigtige begreber:
1. enevælde
2. skøn og ret
3. værdigt og uværdigt trængende
4. hjælp til selvhjælp
5. natvægterstat
6. industrialisering
7. urbanisering
8. arbejdernes levevilkår i 1800-tallet
9. filantropi
10. forsikringsprincip og forsørgelsesprincip
11. den universelle velfærdsstat
12. privatisering
13. aktiv arbejdsmarkedspolitik
14. formynderstat (Big Mother)

Materiale:
Lars Andersen: Fra fattighjælp til velfærdsstat. Fokus 3 side 48-60.
DRTV - Historien om Danmark, afsnit 8: Grundloven, folket og magten (fra minut 32.30).
DRTV - Historiequizzen - Svendborg Fattiggård.
Film: Lykke Per (Uddrag ca. 6 minutter).

Kilder:
Diernisse fattigkommissions protokol, 1804.
Når forsørgeren falder bort, Erindring.
Levevilkår i Hobro, 1879.
Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden, 1908.
K.K Steincke: En demokratisk forsørgelseslovgivning, 1915.
Interview med en ung arbejdsløs, Lydklip - 1930'erne.
Huset - en trykker fortæller. Erindring.
Big Mother - din omsorg kvæler os. 2011.

Skønnet sidetal: 40

SAMFUNDSFAG:

I forløbet har vi med udgangspunkt i de klassiske ideologier, liberalisme, konservatisme og socialisme undersøgt velfærdsstaten i Danmark. Vi har arbejdet med de tre velfærdsmodeller og deres syn på statens, markedets og civilsamfundets rolle, samt ved at diskutere velfærdsstatens interne og eksterne klemmer undersøgt hvilke udfordringer velfærdsstaten står over for nu og i fremtiden. Endelig er der arbejdet med konkurrencestatsbegrebet.

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Materiale:
- Luk samfundet op s. 100-111, 196-204, 211-220.
- Vores samfund (kopi om de 4 udfordringer)
- https://www.tvmidtvest.dk/tv2-oestjylland/ambulancer-koerer-overfloedigt-nu-skal-patienter-behandles-i-eget-hjem
- https://luksamfundetop.dk/kapitel-9/instruktionsvideoer
- TV-klip om nedlæggelsen af HF-uddannelsen med indslag fra VGT: https://www.tvmidtvest.dk/nyheder/02-10-2024/1930/1930-02-okt-2024?clip=dd712287-4ae5-48a0-968d-51de66b4fcd9  

Se begrebsliste under time 6 i samfundsfag.

Anslået omfang: 40 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Slaveri

Særfagligt forløb om slaveri fra antikken til i dag.

Forløbet sammenligner slaveriet i henholdsvis Romerriget, 1700-tallets Vestindien og nutiden.

Begreber:
1. Slaveri
2. Slaveøkonomi
3. Kolonisering
4. Merkantilisme
5. Trekantshandel
6. Historiebrug
7. Overfarten
8.. Plantagedrift
9. Kulturmøde/kultursammenstød
10. Fremmedbilleder (fremmedbilledemodellen)
11. Oplysningstid
12. Menneskerettigheder
13. Model over historiens drivkræfter (=forandringsfaktormodellen)

Materialer:

Romerriget:
Screencast om slaveri i Romerriget
Plutarch, Spartacus-opstanden
Columella, Om landbrugsslaver
Varro, Om landbrugsslaver og hyrder
Seneca om slaveri
Plinius om mordet på en senator

De danske kolonier:
Fremstillingsstof:
Rostgaard og Schou: Kulturmøder i dansk kolonihistorie
Side 9-18, 57-71, 85-103
https://danmarkshistorien.dk/oversigter/interaktivt-danmarkskort/
The slave trade, slave triangle: https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=1B3V9wKeNUI
Historien om Danmark, afsnit 7 (fra minut 15 og frem)
https://www.dr.dk/drtv/episode/den-sorte-skole_-slavernes-frigivelse_49229
Kilder:
Wulff Joseph Wulff: Om slaverne
En Dødsensfarlig Sejltur
Plan for lastningen af et slaveskib
Skibet Lastes.
Slaverne Shines Op.
Spisetakst.
J.R. Haagensen: De er skabt til at være trælle 1738
Grev Zinsendorfs tale til slaverne 1739

Nutiden:
https://www.dr.dk/stories/1288510966/anong-blev-narret-ud-i-prostitution-paa-dansk-massageklinik
Den moderne britiske slavehandel. Dokumentar.
https://slaveryfootprint.org/

Anslået sidetal: 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi

I forløbet "Økonomi", der er et enkeltfagligt forløb, har vi arbejdet med behov og prioriteringer som grundlag for økonomien. Dernæst arbejdede vi med hvordan markedet fungerer, de samfundsøkonomiske mål, herunder sammenhæng og konflikter imellem dem, samt hvilke økonomiske redskaber, der kan afhjælpe økonomiske udfordringer i et lands økonomi - finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik.

Kernestof:
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Grundbogsmateriale:
- Luk samfundet op, 4. udgave s. 168-175, 178-194

Begrebsliste vedhæftet time 6.

Anslået sidetal: 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Islam - særfagligt forløb

SÆRFAGLIGT FORLØB RELIGION : Islam

Forløbet skal give en grundlæggende viden og forståelse for Islam som religion. Dette skal danne grundlag for arbejdet i det kommende fællesfaglige forløb, som er "Kulturmøder".

Der har i forløbet være fokus på følgende;
- Islams oprindelse
- Muhammeds rolle
- Troens indhold / trosartiklerne
- Koranen og hadith
- Religionen i praksis: De 5 søjler. Særligt fokus på pilgrimsfærden hadj og på overgangsritualerne (bøn, faste, pilgrimsrejse)
- Sharia og Jihad

Materialer i forløbet:
Baggrund og teori:
- "Islams historie: Islam som ny religion" fra Danske Verdensreligioner Islam s. 21-23
- Mikkel Pedersen "Islam" s. 98-114 i KS-bogen af Maria Madsen m.fl. Columbus 2015 (kompendium)
- Om overgangsritualet og ritualtyper fra Carsten Lykke-Kjeldsen, "Begrebsnøglen til religion", Systime 2016 s. 108 og 110
- Religionsnørden om Islam: https://www.youtube.com/watch?v=yo9_9Cg8XJA
- Pilgrimsrejsens faser fra Religion C, Systime 2012 s. 102


Kildetekster:
- Ritualanalyse på bønnen, fasten og pilgrimsfærden
- Sura 112: Den rene bekendelse
- Videoklip om bønnen fra "Vis mig din tro 2" fra CFU
- Videoklip om bøn og bønnens betydning for Sana fra SKAM sæson 4
- Videoklip om fasten: "Hvordan føles det at faste i et døgn? fra https://www.youtube.com/watch?v=NciInTxEeZk
- Tekst om fasten: "Ramadan" af Amina Tønnesen fra Danske verdensreligioner Islam
- video om pilgrimsrejsen fra: https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI

Andet:
Fra "Værktøjskassen":
- Indefra og Udefra betragtninger
- Ninian Smarts model


Kernebegreber i forløbet:
- Allah
- Muhammed
- Al-Jahilia
- Kabaen
- Monoteisme
- Polyteisme
- Profet
- Abraham
- Hadith
- Sunna
- Ummah
- Hijra
- Sura
- Tawhid
- Qibla
- Khalif
- Shirk
- Shahada / trosbekendelsen
- Salah / bøn
- Zakat / almisse
- Sawn / faste
- Hadj / Pilgrimsfærd
- Wudu
- Rakah
- Hadji
- Hadja
- Jihad
- Sharia

Anslået omfang: 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kulturmøder - fællesfagligt emne

Fællesfagligt emne:
I forløbet indgik ekskursion til FLUGT i Oksbøl, hvor eleverne skulle indsamle ekstra materiale til synopsen.

RELIGION:
I religion tages der udgangspunkt i islam og hvilken betydning religionen har i forbindelse med kulturmødet mellem muslimer der kommer til Danmark som er et kristent land. Forløbet ligger i forlængelse af et mere grundlæggende forløb om Islam som religion. Der har været fokus på forskellige måder at være muslim på, sharia, konversion og religionens indflydelse på identiteten.


- Jan Härpes model (traditionalister, modernister, sekularister, teokrater, engagerede, afstandstagende)
- Om Rambos konversionsmodel fra Carsten Lykke-Kjeldsen: "Begrebsnøglen til religion", systime 2016 s. 46-48
- "Forskellige opfattelser af Islam, demokrati og sharia" fra KS-bogen, Columbus 2015 s. 139-140.
- Abdul Wahid Petersen: "Om Sharia" fra Religionsportalen
- Om sharia fra faktalink
- Hylland Eriksens Identitetsformer og strategier fra: Sofie Reimick m.fl: "Kultur og samfund" s.179-180 (rød materialesamling)


Kildetekster:

- Tekst 4 og 5 fra "Religion C" s. 114-115 til øvelse med Jan Hjärpes begreber
- "Når Naboens datter bliver muslim" Afsnit 1 + dele af afsnit 2, fra Dr.dk
- SKAM sæson 4 afsnit 10 (Sana inviterer til Eid fest)
- Tekst 130: Den stærke muslim (uddrag) fra: Sofie Reimick m.fl: "Kultur og samfund" s.187-189 (rød materialesamling)
- Artikel "Som mange andre unge snydespiser jeg under Ramadanen" (uddrag)  https://www.vice.com/da/article/8xeamx/som-mange-andre-unge-muslimer-snydespiser-jeg-under-ramadanen

Andet:
Besøg på Museet FLUGT i Oksbøl
Synopsisskrivning ud fra materialesæt og eget indsamlet materiale fra Museet Flugt
Materialesæt:
Goddag Danmark
Tørklædet skiller ny- og gammeldanskere
Portræt: Mutallip Abat


Begreber:
Alle begreberne fra Islam-forløbet +
Jihad
Sharia
Jan Hjärpes religionsmodel
Fundamentalist
Traditionalist
Modernist
Sekularist
Teokrat
Konversion
Ren identitet
Bindestregsidentet
Kreolsk identitet


HISTORIE:
Forløbet fokuserede på indvandring til Danmark fra 1500-tallet til i dag med vægt på integration og kulturmøder.

Materialer:

Hollænderne:
http://www.museumamager.dk/udstillingssteder/amagermuseet/hollaenderbyen/
Huguenotterne:
http://reformertfredericia.dk/hjem-2/historie-2/
Herrnhuterne:
http://xn--brdremenigheden-6tb.dk/brodremenighedens-oprindelse/
Kartoffeltyskerne:
http://kartoffeltysker.dk/Pages/vismr.asp?id=52&returpage=vismr.asp&single=1
Roepolakker:
https://immigrantmuseet.dk/migrationshistorien/roepolakkerne-paa-lolland/
Indvandringens historie, sæson 1, afsnit 1: Polakkerne på Lolland https://www.dr.dk/drtv/episode/indvandringens-historie_-polakkerne-paa-lolland_428318  
Svenskere:
http://immigrantmuseet.dk/wp-content/uploads/2017/10/Den-svenske-immigrationsb%C3%B8lge-1.pdf
Pelle Erobreren (uddrag; første ca. 30 minutter)

Russiske jøder i København:
Indvandringens historie, sæson 1, afsnit 2: Russiske jøder i København
https://www.dr.dk/drtv/episode/indvandringens-historie_-russiske-joeder-i-koebenhavn_428322

Indvandring til Danmark, efter 1945:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/indvandring-til-danmark-efter-1945/?no_cache=1
https://danmarkshistorien.lex.dk/Udl%C3%A6ndingelove_1983-2002 (ikke læst, men indholdet svarer til det, der stod i linket ovenfor)

Tyske flygtninge:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/tyskere-paa-flugt-flygtningelejren-i-oksboel-1945-49

Gæstearbejdere:
Indvandringens historie, sæson 1, afsnit 6: Gæsterne der blev.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/indvandring-til-danmark-efter-1945/?no_cache=1


Kilder
Jødepogromer i Rusland
Om de russiske jøder
Information: Aandelig forsorg for tyske flygtninge, 16 juni 1945
Portræt Adnans onkel (Immigrantmuseet)
Portræt Mutallip (Immigrantmuseet)
Den danske forening: Om landsforrædere. 1991
Mohammed Badrbeigi: Forskellighed er en styrke. 1996

Begreber
Migration – emigration – immigration
Integrationsgrad: Integration – Assimilation - Segregation
Push og Pull faktorer
Integrationsfaktorer (ægteskab, sprog, tro, arbejde, politik og lovgivning, samfundets reaktion)
Isbjergsmodellen
Fremmedbilledmodellen
Indvandrerstop 1973
Udlændingeloven 1983
Udlændingelove 2002
Udlændingedebatten

Anslået sidetal: 60 sider


SAMFUNDSFAG:

I samfundsfag arbejder vi med de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med indvandring til Danmark. Vi startede med at definere begreberne flygtning, indvandrer, efterkommer og dansker. Herefter kiggede vi på årsagerne til at de kommer hertil (push og pull) samt hvordan de integreres (assimilation, integration og segregation).
Vi har derefter arbejdet med socialisering og identitetsdannelse, herunder Eriksens identitetsvalg samt fordomme og stereotyper. Afslutningsvis har vi haft et politisk fokus, hvor vi har arbejdet med det politiske kompas (værdi- og fordelingspolitik). Vi har dels undersøgt partiadfærd, herunder Molins og Strøms model samt vælgeradfærd med fokus på issue-voting, rational choice og kontaktteorien. Vi har slutteligt arbejdet med Honneths teori om anerkendelsens betydning for god integration.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- (politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng)

Materiale
- https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-saadan-bliver-man-dansk-statsborger_284114
- https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-11-27-test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretsproeve
- Statistikker fra Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse, 2013.
- Ærkedansker - perkerdansker, 2. udgave s. 26-29.

Se begrebsliste under time 7 i samfundsfag.

Anslået sidetal: 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Religion i det senmoderne samf: Moderne Asa-tro.

Særfagligt forløb i religion;
Religion i det senmoderne samfund - Asa tro.

Der er især fokus på religionens udtryk i det senmoderne samfund, men vi snuser også til det traditionelle og moderne.
Den religion, der bruges som eksempel på senmoderne religionsudtryk er Asa-troen. Her har vi særligt fokus på blot-ritualet.

Om det senmoderne samfund:
- Skema over det traditionelle, moderne og senmoderne samfund fra "Religion i det senmoderne samfund" af Lise Ludvigsen og Poul Storgaard Mikkelsen, Systime 2007
- Citater og billeder til bestemmelse af samfundstyper
- Collager over samfundstyperne

Om Asa-troen:
- "Hvad er Asatro i dag?" Fra nationalmuseets hjemmeside: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/hvad-er-asatro-i-dag/
- "Hedning på høje hæle" fra DR: https://www.dr.dk/studie/religion/asatro-hele-udsendelser
- Om "Guder i den nordiske mytologi" fra Religion.dk: https://www.religion.dk/nordisk-mytologi/guder-i-den-nordiske-mytologi
- TV-udsendelse "Grin med Gud - asatroen" fra CFU
- Artikel "Moderne asatro har intet med vikinger at gøre. Kom med til jævndøgnsblot i Sønderjylland" fra Information 18. april 2020 (beskåret)
- "Hvad tror Asa-troende" på?. Artikel fra Kr. Dagblad: https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvad-tror-asatroende-paa
- "Hvad er et blót-ritual? + "Blotkalender" fra hjemmesiden: http://asatrosamling.dk/om-asatro/hvad-er-et-blot-ritual/
- Forskellige ritualanalyseteorier fra værktøjskassen
- Beskrivelse af blót fra Uias Blotlaug
- Video: https://www.youtube.com/watch?v=dhQ7rkHGFp0

Andet:
- Eleverne har lavet collager over det senmoderne samfund

Begreber:
Traditionelle samfund
Deocentrisk
Fortryllet
Indordning
Moderne samfund
Antropocentrisk
Affortryllet
Afviklingsprojekt
Sekularisering
Senmoderne samfund
Polycentrisk
Afsekularisering
Genfortryllelse
Situiden
Usamtidighed
Den religiøse aktør
Pluralisme
Polarisering
Synkretisme
Ikke-institutionaliseret religion
Minimalisme
Maksimalisme

Aser
Jætter
Vætter
Asgård
Midgård
Udgård
Odin
Thor
Loke
Frej
Freja
Sif
Hel
Eir
Blót
Blótlaug
Forn Sidr



Anslået antal sider: 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Drømmen om Amerika

Forløbet beskæftiger sig med den danske udvandring til Amerika i perioden 1850-1920. I forløbet havde vi fokus på kildeanalyse samt historiebrug.

Forløbsmål:
Du kan beskrive den danske udvandring til USA i anden halvdel af 1800-tallet.
Du kan vurdere hvilke faktorer, der har været afgørende for udvandringen.
Du kan analysere kildemateriale, der beskriver og diskuterer udvandringen
Du kan vurdere udvandringens konsekvenser for dem der tog af sted og for dem der blev.

Vigtige begreber:
Push og Pull-faktorer
Urbanisering
Industrialisering
Transportrevolution
Reklamer for udvandring
Migration-emigration-immigration
Den amerikanske drøm
Exceptionalisme
Frontiertesen
Manifest Destiny
Assimilation- Integration – Segregation


Materiale:
Maria Madsen m.fl. KS-bogen Columbus 2015. Side 233-34.
Kristian Hvidt: Danmarkshistorien Bind 11 side 259-66.
Waast, Søren (red): I am født i Danmark. Moesgaard 1985 (forskellige sider afhængig af hvilken opgave, der er skrevet).
rejsentilamerika.dk - Undervisningsfilm og tilhørende kilder.
Udvandrerarkivet - http://www.udvandrerarkivet.dk/soegeside/

Video:
Jernbaner og nybyggere. USA’s historie afsnit 6. Minut 0-20.
rejsentilamerika.dk/undervisningsfilm (film 1-4)
Danmark på prærien, 2013 (om danskerkolonien Elk Horn)

Anslået sidetal 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Nazisme og holocaust

Forløbet undersøgte først nazismen i Tyskland og baggrunden for dens opståen. Dernæst undersøgte vi baggrunden for og hovedtrækkene i folkedrabet på de europæiske jøder før og under 2. verdenskrig.

Begreber:
Hitlers vej til magten
Dolkestødslegende
Førerprincippet
Ensretning
Organismetanken
Raceideologi - antisemitisme, racisme, eugenik
Socialdarwinisme
Antijødiske love i 1930'erne
Eutanasi
Ghettoer
Kz-lejre
Udryddelseslejre
Gerningsmænd - moral
Stantons 10 stadier i et folkedrab


Materiale:
- Folkedrabet på Bantikka
- Nazisme og nynazisme s. 8-11
- Bjerre, Jacob Halvas: Holocaust. Frydenlund 2011 Side 13-18, 28-37, 43-48, 52-59, 70-77, 98-106.
- Screencast: raceideologi: https://www.youtube.com/watch?v=e3rAVBgksbk  
- Folkedrab.dk:
https://folkedrab.dk/temaer/nazistiske-menneskeforsoeg/nazistiske-menneskeforsoeg-oversigt
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-holocaust/flere-slags-gerningsmaend
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-holocaust/hvordan-kunne-goere-moral-intention-hos
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud

Kilder
- Klemperers dagbog
- Adolf Hitler: Mein Kampf (uddrag)
- Referat fra mødet mellem tyske borgmestre og Victor Brack: https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-25/
- http://www.holocaust-uddannelse.dk/lejre/udryddelseslejre.asp  

Film
- Folkeforføreren Hitler. BBC dokumentar 2014
- Napola. Spillefilm 2004

Anslået sidetal: 60
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Tyskland: to verdener - Fællesfagligt emne

RELIGION:
Etik, ondskab og kirkens position i Tyskland har været centralt. Vi har beskæftiget os med både religiøs og verdslig etik og har således gennemgået principper for nytteetik, pligtetik og situationsetik. Desuden har vi beskæftiget os med Lars Svendsens 4 ondskabstypologier, Marxismens religionskritik og religionens udtryk i det moderne samfund og senmoderne samfund.

Tekster til etik:
- Forskellige etiske dilemmaer til debat
- Lykkeetik, pligtetik og situationsetik fra Kjeld Mazanti Sørensen: KS-bogen, Columbus 2015 s. 214 - 218
- Videoer fra religionsnørden om "lykkeetik" og "pligtetik"
- The trolley problem: https://www.youtube.com/watch?v=Fs0E69krO_Q


Tekster til ondskab:
- "Ondskabens typologier" fra Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl: "Begrebsnøglen til religion", Systime s. 77
- "Ondskabens filosofi" - artikel fra Jyllands Posten d. 15. juli 2002

Tekster til religion i det moderne og senmoderne + Kirkens position i Tyskland:
- gentagelse af religionens rolle i de tre samfundstyper ud fra Lise Ludvigsen m.fl: "Religion i det senmoderne samfund", systime 2007 s. 14-19 + 24 - 31
- Tekster om Marxismens religionskritik fra "Religion i det senmoderne samfund" s. 20 + "Religion og kultur - en grundbog", systime s. 241
- Artikel: DDR var mere ateistisk end andre lande i østblokken" fra Kristeligt Dagblad 4. nov. 2014

Andet:
- Dokumentaren: "Flugten fra DDR" på DR1: https://www.dr.dk/drtv/program/flugten-fra-ddr_265719
- Feltarbejde på studieturen: Kirkegårdsbesøg (både øst og vest),  -
- Indsamling af fortællinger med moralske dilemmaer og ondskab i forskellige former i forbindelse med øst/vest-problematikken

Begreber i forløbet:
- Nytteetik/lykkeetik/utilitarisme/konsekvensetik   
- Benthams objektive beregning af mest mulig lykke
- Pligtetik/sindelagsetik  
- Kants kategoriske imperativ
- Kants praktiske imperativ
- Situationsetik
- Løgstrups etiske fordring
- Ondskabstypologier: dæmonisk, ideologisk, instrumentelle, dumme
- Karl Marx: Religion er opium for folket

Emnet Tyskland er forbundet med klassens studietur til Berlin. Omdrejningspunktet for forløbet er Den kolde krig samt Øst -Vest problematikker. Eleverne har på studieturen selv skullet indsamle empiri til deres synopsisarbejde.
Programpunkter:
Kirkegårdsanalyse i Øst og Vest-Berlin
Besøg i stasifængslet Hohenschönhausen
Analyse af murmosaikker og monumenter i Øst-Berlin
Besøg ved mindestedet for Berlinmuren på Bernauerstrasse
Museet Tränenpalast
Museet om Livet i Østtyskland på Kulturbrauerei
Religion i det moderne samfund (se tidligere forløb)
Religion i det senmoderne samfund (se tidligere forløb)
Interview med Anne
Opgave med kulturchok-modellen

HISTORIE:

Vi har beskæftiget os med etableringen af DDR styret på ruinerne af det tredje rige. Fokus har været på forholdet mellem befolkning og parti / stat.

Begreber i forløbet:
Stunde null, besættelseszoner, den kolde krig, blokaden af Berlin
Liberalisme og socialisme/kommunisme
DDR og BRD, SED og Stasi
Flugten til vest og Berlinmuren
Ungdommen: Skole, FDJ og eliteidræt
Planøkonomi og mangelsamfund
Sammenbruddet i 1980’erne, Gorbatjov, Murens fald
Tyskland efter genforeningen. Ossies og Wessies


Materiale:
Screencast om Stunde null https://www.youtube.com/watch?v=sJISNWswrUg   
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie bind 3 side 213-230

Kilder:
Ricarda Gnauck: Erindringer om barndom i DDR
Plakater fra DDR-styret
Billeder fra Murens fald
https://www.danskkulturarv.dk/dr/tv-avisen-efter-berlinmurens-fald/


Film
Dokumentar: Berlin (2) - 1961-1989
Brændpunkt Berlin. 45 minutters sammenklip om elitesvømmeren Klara (fiktion)
Das leben der anderen 3 korte klip i alt 10 min. (spillefilm)
Flugten fra Østtyskland (spillefilm, 2019)

Anslået sidetal: 80 sider

SAMFUNDSFAG:

I emnet "Tyskland - to verdener" arbejdede vi først med styreformer og demokrati i DDR og BRD. Dernæst havde vi fokus på national identitet i Tyskland efter genforeningen, hvor vi arbejdede med kulturchok-modellen. Dernæst kiggede vi på fordomme og stereotyper mellem tidligere øst- og vesttyskere. Eleverne var herefter på studetur til Berlin, hvor der var fokus på forskellene mellem øst og vest. Her indsamlede eleverne selv materiale i form af et interview med en dansker bosat i Berlin. Der var i den forbindelse fokus på kvalitativ metode.

Kernestof:
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske ideologier (liberalisme og socialisme i BRD og DDR)
- kvalitativ metode.  

Materiale:
Luk samfundet op 4, s. 121-123+125-127 + 192-195.
Tyskland - et land i forandring s. 10-21, 24-25.
Livet bag Muren | Historie Udskoling | DR
FAKTA: Er der stadig forskel på øst og vest i Tyskland? (jyllands-posten.dk)

Begrebsliste vedhæftet time 5.

Anslået sidetal: 30 sider.

Synopsisarbejde med prøveeksamen.
Kilde 1: Religion deler Tyskland i øst og vest, Kristeligt Dagblad 19. feb 2008
Kilde 2: Christel Dux: Muren falder - 1989 (skrevet år 2000)
Kilde 3: Statistik om genforeningen, fra www.bpb.de ”25 jahre Deutsche Einheit” 26.august 2015 og Statista “Deutsche Einheit?” 2. oktober 2017
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Resumé 21-08-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 66 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Repetition - religion

Forløbet er en repetition af både de fællesfaglige og særfaglige emner, der opgives til eksamen. Der vil der hovedsageligt blive anvendt allerede kendt og læst materiale, men med nye arbejdsformer.
Formålet er at få styr på egne noter og få udfyldt eventuelle huller og dermed blive klar til eksamen. En del af repetitionen vil desuden være eksamensøvelser med nye og ukendt tekster. Det vil kun være de nye tekster, der skrives her.

Repetition Kristendom og Det gode samfund
- Religionsnørden
- "Florence Nightingale-instinktet sidder i kirkerne" fra Kristendom.dk,
- Martin Luther: "Pligten til at tage sig af sit medmenneske" uddrag af prædekensamling 1522
-  Gruppearbejde om forskellige dele af forløbet (til fremlæggelse)

Repetition Islam og kulturmøder
- Religionsnørden Islam
- Konvertitberetning: "21-årig søster fra Storkøbenhavn" fra Center for Danske Konvertitter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Forskellige liv i Danmark

Enkeltfagligt forløb med fokus på sociale forskelle i Danmark. Vi starter med at se på de forskellige levevilkår i de 5 sociale klasser. Vi arbejder derefter med begreberne social mobilitet og social arv, og ser på hvordan det kommer til udtryk i dokumentaren "En vej - to verdener". Vi undersøger dernæst årsagerne til uligheden ved hjælp af Bourdieus begreber. Vi kigger dernæst på uligheden i Danmark og hvordan den måles samt forskellige politiske holdninger til ulighed og fattigdom.

Kernestof:
- sociale forskelle
- politiske ideologier (liberalisme og socialisme)
- kvantitativ og kvalitativ metode

Materiale:
Luk samfundet op 4 s. 86-99
www.klassesamfund.dk
"En vej - to verdener", afsnit 1 (2016)   
Ulighed (Vores samfund - Kapitel 1) on Vimeo
Ole Birk Olesen Fattigdom og ulighed on Vimeo
Mai Villadsen Ulighed og fattigdom on Vimeo

Begrebsliste vedhæftet time 6.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer