Holdet 2024 1r nf - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Anne-Katrine Duholm, Kristine Holm Kjær, Thomas Preuss
Hold 2024 1r nf (1r nf, 1r nf bi, 1r nf ge, 1r nf ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det gode liv
Titel 2 Klima og miljø
Titel 3 Skjern Å

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det gode liv

Geografi:
Der er arbejdet med KRAM(S)-faktorerne og deres indflydelse på middellevetiden, hvor der er set på forskelle i to kvarterer i Aalborg, med en forskel på hhv. 10 og 16 år i middellevetid for hhv. kvinder og mænd i velhaverkvarteret Hasseris i vest og det socialt udsatte område i Aalborg Øst. Der er også set på forskelle i exogene og endogene sygdommes fordeling i forskellige lande.

Herefter er der arbejdet med Den demografiske transitionsmodel, der har til formål at give eleverne en indsigt i den historiske udvikling i den danske befolkning ift. fødsels- og dødsrate (den naturlige befolkningstilvækst), samt hvordan denne udvikling ser ud på globalt plan i disse år. Den demografiske transitionsmodel for Danmark er gennemgået med fokus på variationerne imellem fødsels- og dødsrate (landbrugssamfund, fødevareproduktion, hygiejne, urbanisering, medicinske fremskridt, præventionsformer, uddannelsesniveau). Der er set nærmere på de historiske ændringer i landbruget startende med landbrugsreformerne sidst i 1700-tallet, skiftet fra vegetabilsk til animalsk produktion pga. prisændringer af korn på verdensmarkedet (fra korneksport til kornimport), Betydningen af Andelsmejerierne for kvaliteten af landbrugsvarer, samt omlægningen af dansk landbrug fra 1950'erne mod færre, større og mere specialiserede landbrug. Der er arbejdet med årsager til den stigende middellevetid i Danmark, og om hvorvidt et langt liv nu også er et godt liv. Der er også set på erhvervsudviklingen i Danmark mellem de primære, sekundære og tertiære erhverv.

Der er set på befolkningspyramider fra forskellige lande, og det er koblet til Den demografiske transitionsmodel med inddragelse af progressive, stationære og regressive befolkningspyramider. Japan er inddraget som et eksempel på et land med en regressiv befolkningspyramide og en aldrende befolkning, og der er set på befolkningspyramider fra Ringkøbing-Skjern kommune, Aarhus kommune og Københavns kommune mht. afvandring/tilstrømning af unge i studiealderen.

FN's verdensmål nr. 6 for en bæredygtig udvikling: "Rent vand og sanitet", er inddraget for at se på udfordringerne mht. fremtidens vandforsyning samt eventuelle løsninger. Her er set nærmere på Vandets kredsløb, vandbalanceligningen, den umættede og mættede zone samt grundvandsdannelse. Eleverne vil også kunne perspektivere til senere emner som fremtidens energiforbrug og klimaforandringer set i relation til verdens befolkningsudvikling: Er vi for mange mennesker på Jorden?

Verdens befolkningsudviklinger er undersøgt nærmere med dens voldsomme vækst siden industrialiseringen og ikke mindst efter 1950, hvor medicinske fremskridt reducerede børnedødeligheden i u-landene. Forsinkelseseffekten der gør, at verdensbefolkningen stadigvæk stiger på trods af et faldende antal fødte børn pr. kvinde er diskuteret.

Opgaver:
Mig og min familie: Elevernes egne familie- og erhvervsforhold mht. udviklingen i børn pr. kvinde og erhvervsgrupper.  
Demografi: Fødsels- og dødsrate 2023:  Beregning af fødsels- og dødsraten + naturlig befolkningstilvækst for Danmark, Tyskland og Pakistan.
Levealder og dødsårsager i Danmark 1950 1980 2010 2024.

Materialer:
Siegumfeldt A.L.: "NF i HF", 2024: s. 56-57, 149-151 + 182-189

Om Den demografiske transition af Lotte Due Clemmesen, Youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=9SXvL_3HD74&t=202s

Film:
"En syg forskel del 1": Forskel i middellevetid og levevilkår i Aalborg Øst og Hasseris.
"Indonesien - besat af tobak": Rygning i et land uden rygerestriktioner
"Japans pensionsbombe": Årsager og konsekvenser af en lav fødselsrate.
TED-talk: Hans Rosling om verdens befolkningsudvikling
Explainer-Sæson 2022: "Er vi for mange mennesker på Jorden?"

Podcast:
Mens vi venter på, at verden går under afsnit 2: "No toilet - no bride": Betydningen af sanitet i en indisk delstat.

Artikler:
Dagbladet Ringkøbing-Skjern d. 24/9 2019: "Vestjyder lever længere end gennemsnittet"


Kemi-delen:
Læste sider:
NF-grundbogen side 25-26, 48-50, 51-57, 85-87, 143-144 (10 sider)


Fagligt indhold:
Dannelse af molekyler, Antal bindinger, Kemiske formler, Navngivning, Rumlig struktur, Polær og upolær, Opløselighed.
Kemiske mængdeberegninger

Eksperimentelt arbejde:
Kemiske reaktioner - nf
Stoffers opløselighed og blandbarhed med vand - nf
Fedt i chips - nf
Påvisning af glukose i sodavand – nf
Opvarmning af natron

Biologidelen:

Læste sider:
- NF-grundbogen s. 22-24 om celler
- NF-grundbogen s. 108-114 om kulhydrat, protein, fedt, fordøjelse og enzymer
- NF-grundbogen s. 116-124 om blodkredsløb, hjerte, blodtryk, puls, lunger, respiration,
motion, nervesystemet, hvordan nikotin påvirker nervesystemet og de biologiske effekter af alkohol

Film: Ædru Hjerneskade – set på mitcfu.dk

Eksperimentelt arbejde:
- Forsøg med fødevarer: Påvisning af protein og stivelse, varedeklarationer om fedt
- Fordøjelse af protein
- Bromelin i ananas
- Måling af blodtryk og puls

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 78 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Klima og miljø

Geografi:
Dette forløb har til formål at give eleverne en indsigt i miljømæssige udfordringer. Der lægges ud med udfordringer omkring vand, hvor der er arbejdet med vandets kredsløb, herunder sky- og nedbørsdannelse, nedbørsvariationer i Danmark, grundvandsdannelse, samt hvilke trusler der kan være mod grundvandet i Danmark. Der er også set på løsninger som f.eks. afsaltning af havvand.
Under klima er Jordens energibalance med fokus på strålingsbalancen, drivhuseffekten og drivhusgasserne, samt de miljømæssige konsekvenser af energiforbruget blevet behandlet. Herunder er der arbejdet med albedoeffekten og kulstofkredsløbets betydning, hvor eleverne selv har indsamlet data og udregnet strålingsbalancen. Der er endvidere arbejdet med fossile brændsler som energikilde, som udgør en væsentlig del af problemstillingerne omkring Jordens energibalance, med hoved fokus på olie- og gasdannelse. Geografiske fagtermer som moderbjergart, reservoirbjergart, seglbjergart, olie- og gasvindue, modenhed, migration samt olie- og gasfælder er her gennemgået, ligesom der er relateret til olie- og gasforekomsterne i Nordsøen. Der er også arbejdet med olieprisens udvikling, reserve- og ressourcebegrebet samt udviklingen i danskernes brug af og omlægning af energikilder over en årrække. Der er udført et forsøg med en umættet og mættet oliekerne for at bestemme porøsitet og indvindingsgraden samt relatere til andre metoder til at øge indvindingsgraden i kridtfelter.
Kliimaændringer og konsekvenser: temperaturændringer og feedback mekanismer (positive og negative). Havniveauændringer, hvor der er udført et forsøg med afsmeltning af is i og over vand for at illustrere forskellen på effekten af hhv. landisens - og havisens afsmeltning på havniveauet. Der er set nærmere på truslen mod Golfstrømmen, hvor der er udført et forsøg med havstrømme - Grønlandspumpen. Modtræk mod klimaforandringerne er kort gennemgået herunder alternative energiformer med fokus på vindenergi, hvor der er udført et forsøg med konvektionskammer for at illustrere dannelsen af termiske høj- og lavtryk som baggrund for vind.

Der er i forbindelse med et POP-forløb med besøg på Stauning Whisky lavet håndstykkebestemmelse og opstilling af kulrækken i forbindelse med tørvs betydning for visse whiskytyper, mens der er lavet hårdhedsbestemmelser af vand fra hhv. Odense og Tarm, da kalkindholdet menes at have betydning for det endelige whiskyprodukt. Variationer i vandets hårdhed er koblet til Hovedstilstandslinjen fra sidste istid, Weichsel.  

Materiale:
NF-Grundbogen - s.137-142,144-156, 163-164, 168-169.

Film:
Kampen om det rene vand (2): Film med fokus på forskellige vandproblematikker i verden: Indiens vandmafia, Tørke og vandmangels rolle som årsag til krigen i Syrien, Tyrkiets dæmningsbyggeri, der truer vandforsyningen i Syrien og Irak, Islamisk Stats vandkrig under opbygningen af kalifatet, Afsaltning af havvands betydning mod vandmangel i Israel, En skæv vandfordeling mellem israelske bosættere og palæstinensere som en vigtig brik i konflikten, Kina som vandimperie med erobringen af Tibet og flodernes udspring og etablering af store vandmotorveje for at dirigere vand fra syd mod det tørre nord.

Øvelser:
Lav jeres eget regnvejr
Strålingsbalancen og drivhuseffekten
Oliekerneforsøg
Forsøg med havstrømme - Grønlandspumpen
Is og vandstand
Forsøg med konvektionskammer + vindmøller
Tørv POP 2025
Bestemmelse af vands hårdhed POP 2025


Kemi:
NF-grundbogen side 132, 154-157 og 163-169 om
Stofmængdekoncentration, fremstilling af bioethanol, forbrænding af bioethanol, kemiske mængdeberegninger, organiske stoffer: alkaners opbygning og navngivning, forbrændingsreaktioner
Bioethanol vs fossile brændstoffer

Eksperimentelt arbejde:
Identifikation af fedtsyre
Molarmasse for lightergas nf
Fremstilling af bioethanol ved enzymatisk nedbrydning nf
Gæringsprocessen

Biologidelen:

Læste sider:
- NF-grundbogen s. 154-156 om produktion af 1. og 2. generations-bioethanol  
- NF-grundbogen s. 157-163 om DNA, proteinsyntesen, mutationer og gensplejsning

Videoer:
Det centrale dogme: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/centralt_dogme/

Transskription: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/centralt_dogme/#1516014789647-0bf129fd-4612

Translation: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/centralt_dogme/#1516014995218-7376d533-d679

Eksperimentelt arbejde: DNA i tomat
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Biologiaflevering 2 10-12-2024
Aflevering 2 20-12-2024
Strålingsbalancen 29-01-2025
Synopsis: Klima og miljø 05-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Skjern Å

Kemidelen
Læste sider:
NF-grundbogen side 35-37, 41-42, 84-85, 88-90, 130-135
Basis kemi C side 112-114

Fagligt indhold:
Dannelser af ioner, Ædelgasreglen (oktetreglen), Navngivning, Opløselighed, Fældningsreaktion
Fældningstitrering
Syrer og baser, syrebasereaktion, pH skala, pH-indikator,

Biologi i fokus side 154-155 N-kredsløb

Eksperimentelt:
Fremstilling af ionforbindelsen MgO - nf
Næringssaltes opløselighed i vand - nf
Mikrotitrering til bestemmelse af saltindhold i vand med standardkurve nf
Måling af pH


Biologidelen

Læste sider:

Side 8-15 om økosystemets opbygning, abiotisk og biotisk faktorer, fødekæder og vækst i ”Opdag Havet” fra WWF (https://wwf.dk/forstaa-naturkrisen/naeste-generation/opdaghavet/grundbog/)
NF-grundbogen s. 22-24 om respiration og fotosyntese
Biologi i Udvikling s. 51-52 om vandløbets form  
Biologi til Tiden s. 132-135 om forurening af vandløbet
Natursyn s. 11-15 + s. 25-25 om laksen og dens livscyklus  

Eksperimentelt: Karseforsøg om fotosyntese og respiration, vandløbsundersøgelse

Genetik (Kun biologi)

- Indscannede sider fra Biologi til Tiden: Mitose og meiose (Side 85 og 89)
- Genetikopgaver (Tunge, tommeltot, øjenfarve, cystisk fibrose, ærteplanter, føllings sygdom)

Videoer: Genetiske grundbegreber: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/genetik/#1516017421712-cfb5e5e3-8168

Eksperimentelt: Bestem din egen genetiske profil


Geografi-delen
I dette forløb har vi arbejdet med Skjern Å i et geografisk perspektiv. Naturlige klimavariationer, der fører til dannelsen af istider i form af Milankovitch-cykler er gennemgået. Vi har i den forbindelse set på dannelsen af danske istidslandskaber øst og vest for hovedopholdslinjen i form af randmoræner, bundmoræner, tunneldale og -åse, dødislandskaber, smeltevandssletter og bakkeøer samt den isostatisk hævede havbund efter isafsmeltningen. Der er lavet en kobling mellem isbevægelsesretninger og ledeblokke med håndstykker og en dug med lokaliteter for udvalgte ledeblokke.
Historien bag udretning og genopretningen af Skjern Å, samt hvad dette har betydet for landskabet omkring åen samt menneskets anvendelse af landskabet nær åen i et historisk perspektiv, "Eng føder ager". Sedimentsortering er gennemgået, hvor isaflejret materiale fremstår dårligt sorteret, mens vandaflejret materiale i form af smeltevandssletter består af velsorteret sand. Der er set på Skjern Å som en del af vandets kredsløb med oplande, og vandløbets morfologi i form af meanderbuer, høl, stryg og hesteskoformede søer er blevet gennemgået. Bestemmelse af vandføringen i Skjern Å er udført ved feltarbejde under en ekskursion til åen. Ulemper og fordele ved de årlige oversvømmelser er de omkringliggende enge i form af kornavl versus kvægavl, tilbageholdelse af næringsstoffer ved denitrifikation i den mættede, iltfrie zone, nedsat forvitring af pyrit i den mættede, iltfrie zone med mindre frigivelse af jern og dermed en reduktion i okkerdannelse, samt den formindskede forrådnelse af organisk materiale i engjorden, der i form af våde lavbundsjorde udleder mindre kuldioxid til atmosfæren til gavn for klimaet som en del af kulstofkredsløbet. Det lave kalkindhold i Sydvestjylland er også inddraget som en del af okkerproblematikken.  

Materiale:
NF-grundbogen: 65-74, 76-79.
Naturgeografi - Vores Verden, om istidernes betydning for tilblivelsen af det danske landskab, s. 212-224 midt.
Naturgeografi C: Det fluviale landskab, s. 82-84
Skjern Å-hæftet: "Hvorfor blev projektet gennemført", "Afvandingsprojektet" og "Naturprojektet". s. 20-25.
"Okker. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved". 2004. s. 8-11, 13-17.

Film:
"Skjernåens nye natur". 2002. (De første 10 min.)
"Alle tiders Å". 2003: Film om genopretningen af Skjern Å

Øvelser:
Måling og udregning af vandføringen i Skjern Å
Ledeblokke
Nedsivning af vand i forskellige jordtyper


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 61,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer