Holdet 2024 2t ng - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Thomas Preuss
Hold 2024 2t ng (2t ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Naturgeografi C
Titel 2 Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?
Titel 3 Pladetektonik
Titel 4 Mig og mit tøj
Titel 5 Rom
Titel 6 Hvordan bliver byer bæredygtige?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Naturgeografi C

Introduktion til Naturgeografi C:

- Hvad er naturgeografi?
- Naturgeografiske emner
- Skriftligt arbejde
- Eksamensform
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?

Definition af Arktis som geografisk område, samt af de arktiske stater - herunder Arktisk Råd. Der er fokuseret på havområdet i Arktis, herunder baggrunden for udviklingen af havisens udbredelse samt tykkelse gennem tid. Havstrømmenes indflydelse på klimaet og havisdannelsen er behandlet i form af forsøget med Grønlandspumpen, der driver det varme overfladestrømme fra syd, samt klimaforandringernes trussel mod den. Her sammenlignes med situationen i Yngre Dryas tilbage i slutningen af sidste istid, hvor havstrømmenes svækkelse menes at have forlænget istiden med 1000 år.
Der er set nærmere på de arktiske sejlruter, Nordøstpassagen, Nordvestpassagen og Den centralarktske passage, der åbner sig, samt de fordele og ulemper, det vil medføre. Eleverne har opmålt forskellige sejlruter fra Kina til Rotterdam ved hjælp af Google Earth Pro for at erkende de kortere afstande via Arktis.
Der er arbejdet med mulige råstofforekomster i form af olie og gas i Arktis, samt risikoen ved at udvinde disse under de ekstreme arktiske forhold med inddragelse af Deep Water Horizon katastrofen i Den mexicanske golf som et afskrækkende eksempel. Her er der også set på olie- og gasdannelse med kildebjergarter, reservoirbjergarter, seglbjergart samt olie- og gasvinduet. Der er lavet et forsøg med en oliemættet kridtkerne for at se på vands potentiale for at hæve indvindingsgraden, da en højere indvindingsgrad sammen med nye fund som i Arktis, også en måde at forlænge olieæraen på. I den forbindelse er reserve-ressource-begrebet gennemgået.  
Der er set nærmere på, hvordan de arktiske stater ved ansøgning til FN's havretskommision kan opnå suverænitet over Nordpolen ved indsamling af data i området i form af dybdemålinger, seismiske undersøgelser samt indsamling af bjergartsmateriale fra Lomonosovryggen. Eleverne har på Google Earth Pro opmålt den korteste afstand fra de arktiske stater til Nordpolen, herunder også Kina, der har udråbt sig selv til "en nærarktisk stat".  
De arktiske staters samt Kinas interesse i det arktiske område er diskuteret, samt Grønland og Canadas uenighed omkring Hans Ø, der er blevet løst i mindelighed. Klimavariationer, der fører til dannelsen af istider, som Milankovitch-cykler er gennemgået. Som perspektivering til andre territoriale konflikter er inddraget konflikten i Det sydkinesiske hav, hvor Kina bl.a. opbygger kunstige øer og anlægger militærbaser i andre landes territorialfarvand.

Bøger:
Birk, T. og Vinther, N.: Geodetektiven. s. 60-79
20 sider

Film:
Den hvide guldfeber i Arktis
Deep Water Horizon
Erobringstogt til Nordpolen

Opgaver:
Grønlandspumpen
Sejlruter opmålt på Google Earth Pro
Oliekerneforsøg
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Grønlandspumpen 18-09-2024
Oliekerneforsøg 22-10-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Pladetektonik

Eleverne skal opnå viden om Jordens indre opbygning og de forskellige lag, samt den videnskabelige kamp om Jordens alder, der udspandt sig igennem 1800-tallet.
Gennem forståelse af Jordens indre opbygning, skal eleverne kunne redegør for polvendinger og de trusler, som de måtte indebære.
Der forventes et overblik over udviklingen af teorien om pladetektonik, samt de faktorer der understøttede teorien, frem til dens anerkendelse. Indsigt i lithosfærepladernes opdeling i kontinentalplader og oceanbundsplader, og deres ageren ved de forskellige typer af pladegrænser: Konstruktive, destruktive og bevarende skal kunne underbygges med eksempler.
Dannelsen og konsekvenserne af jordskælv under brug af fagbegreber som fokus- og epicenter, p-, s- og overfladebølger, seismografer, seismogrammer samt kendskab til naturvidenskabelige redskaber som Mercalli- og Richterskalaen samt Moment of magnitude skalaen. Eleverne har i en øvelse arbejdet med at bestemme epicenterets beliggenhed ud fra forskelle i ankomsttiderne for p- og s-bølgerne samt fastlæggelse af richtertallet ud fra s-bølgens udsving ved brug af et richternomogram. San Andreas Forkastningen og jordskælvet i 1906, der lagde San Francisco i ruiner, er brugt som eksempler.
Eleverne har opnået viden om tsunamier, understøttet af et forsøg hvor sammenhængen mellem vanddybde og bølgehastighed samt bølgehøjde og underlagets hældning blev undersøgt. Dertil som et eksempel en film om jordskælvet og tsunamien ud fra Japans kyst i 2011, og der er arbejdet med tsunamien, der ramte ud for Sumatras kyst d. 26/12 2004.
Der er også arbejdet med bjergkædedannelse samt forskellige vulkantyper og deres eksplosivitet med inddragelse af bl. a. vulkanform og magmaets viskositet. Hot spots og deres betydning for vulkandannelse og til bestemmelse af pladehastigheder er også behandlet. Som eksempler er inddraget en film om Eyjafjallajökull udbrud i 2010, og Vesuvs udbrud i år 79. e.Kr., der udslettede Pompeji og Herculaneum.

Materiale:
Naturgeografi C, 2011: s. 22-34 = 13 sider

Artikler:
"Kampen om Jordens alder"
"Når polerne bytter plads"
"7_11_marts_2011" - Jordskælvet ved Japan 2011
"San Andreas Forkastningen"
"Skælvet knuste San Francisco"
"Vesuv forvandlede Pompeji til helvedets forgård"
"Kæmpebølge fortærer alt på sin vej"


Film:
"Viden om: Polvending". 2007.
"Jordskælvet i Japan": Discovery Channel 2011
"Vulkanen der stoppede verden". 2010.
"Skeletterne taler". Vesuvs udbrud i 79 e.Kr. Pompeji og Herculaneum. 2013.

Forsøg og øvelser:
"Tsunamiøvelse"
"Bestemmelse af epicentre og richtertal for fire jordskælv"
"Bestem hastigheden af Stillehavspladen og vulkantyperne"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bestemmelse af epicenter og richtertal 10-01-2025
Tsunamiopgave 20-02-2025
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 22,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Mig og mit tøj

Mig og mit tøj
Tøjproduktion i Danmark med Odense Å som eksempel, Tøjproduktionens konsekvenser: Strålingsbalancen, Drivhuseffekten, Drivhusgasser, Kulstofkredsløbet, Vandets kredsløb, Vandbalanceligningen, vandforbrug, vandforurening, farvning, bomuldsproduktion, syntetiske tøjfibre - olieproduktion, Udtørring af Aralsøen, Forurening af floder, Mikroplast, Plastikøer, Fast fashion, Løsningsforslag: Genbrug, Reparation, Kvalitetstøj, Leje af tøj.

Artikler:
"Få videnskabens klimaguide - sådan sidder dit tøjforbrug lige i skabet". Illustreret Videnskab 1/2023.
"Tøj koster miljøet 3 milliarder om året". Politiken 20/10 2014.
"Industri: Fremskridt at spore i ’verdens ondeste branche’". Politiken 20/10 2014.
"Aralsøen - et økologisk forsøg i megaskala". Aktuel Naturvidenskab 2/2002.  

Film:
"Møgbeskidt fashion". 2018

Feltarbejde:
Mig og mit tøj: Eleverne har vejet deres tøj hjemme i skabet, opdelt det i ofte/sjældent brugt, samt udregnet transportafstanden med skib for det tøj, som de havde på, fra produktionslandet til Danmark ved brug af Google Earth Pro.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mig og mit tøj 06-05-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Rom

Det antikke Rom: Pladetektonik, Jordskælv, Vulkaner omkring Rom, Appenninerne, , Tiberen, Romernes ingeniørkunst, Veje, Akvædukter, Beton og vulkansk aske, Cloaca Maxima, Toiletter, Badeanstalter, Klimaforandringer, temperaturforhold.

Artikler:
"Romernes ingeniørkunst". Historiens højdepunkter: Antikkens overmagt.
"Romernes 2.000 år gamle vejnet præger stadig Europas økonomi". Folketidende 22/9 2018.
"Pludselige temperaturfald forstærkede romerske pandemier". Historie 15 2024.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Hvordan bliver byer bæredygtige?

Hvordan bliver fremtidens byer bæredygtige?
Vi ser nærmere på begrebet bæredygtighed og herunder FN's 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. Hvordan kan byen omstille sin energiproduktion væk fra fossile brændstoffer til en mere bæredygtig form, og hvordan gør man transporten mere bæredygtig ved at mindske privatbilismen og styrke den kollektive trafik. Er elbiler løsningen på byens kamp for en mere bæredygtig fremtid? Bæredygtigt byggeri, kræver overvejelser omkring anvendelsen af materialer, og her er der set nærmere på betons klimaaftryk.
Der er også set nærmere på FETA-modellen og sandets rolle i verdens urbaniseringsproces. Sand er meget vigtigt i byggeindustrien og urbaniseringens umættelige sandforbrug giver udfordringer med sandmafiaer, ulovlig bortgravning, indsmugling af sand mm. Der er set på alternative måder til at genanvende byggematerialer på med inddragelse af et skift fra den lineære til den cykliske økonomiske model. Dette gælder også en mere bæredygtig håndtering af affaldet i byerne i fremtiden.
Der er set nærmere på klimaforholdene i byen i form af Den urbane varmeø med inddragelse af Phoenix, USA, som eksempel.
Vi har også set på, hvordan klimaforandringerne ventes at ramme byerne med stigende havniveau og flere skybrud. Klimasikring af byerne mod øget temperatur, nedbør og havniveau er blevet behandlet. Der er også blevet arbejdet med Lynetteholmen - Københavns nye klimasikringsprojekt - hvor der er set nærmere på fordele og ulemper ved havneprojektet.   


Materiale:
Bøger:
Birk, T. og Vinther, N.: Geodetektiven. 2019: s. 80-105: 26 sider.

Artikler:
"En verden uden sand -  kapløbet om at redde et værdifuldt råstof". Jyllands-Posten d. 15/4 2018
"Udskældt halvø skal klimasikre København". Illustreret Videnskab 20/2022.
"Fra taghaver til hvide hustage"

Film:
"Sandkrigen". 2013

Øvelser:
Is og vandstand
Overflader: Albedoeffekt og permeabilitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer