Holdet 2024 3ac ol - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anders Peter Jakobsen
Hold 2024 3ac ol (3ac ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sport og Samfund (Moderne problemstilling)
Titel 2 Odysseusskikkelsen i epos
Titel 3 Odysseusskikkelsen i drama - Filoktet
Titel 4 Kunst og Arkitektur
Titel 5 Filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sport og Samfund (Moderne problemstilling)

I denne sommer har det være svært at undgå at opdage, at der har været OL, der denne gang foregår i Paris. Nogle af jer har måske set landenes indmarch (eller i år flodsejlads) og undret jer over, hvorfor Grækenland gik forrest, har I set flere OL indmarch vil I vide, at det gør Grækenland hver gang, men hvorfor? Hvis I har fulgt med i en eller flere discipliner eller OL programmer som fx Guld til Danmark, så har I måske hørt udtrykket ”de moderne Olympiske Lege”, og spurgt jer selv, er der også nogle gammel Olympiske Lege? Og ja, det er der! De gamle (eller antikke)  grækere afholdt fra ca. 776 fvt. Konkurrencer til ære for den olympiske Zeus (dvs. den Zeus, der bor på bjerget Olympos). Disse konkurrencer blev afholdt hver fjerde år og altid i byen Olympia.

På samme måde som moderne sportskonkurrencer siger noget om den tid vi lever i, så kan man lære meget om den antikke græske kultur ved at kigge på deres forhold til sport. I forløbet skal vi kigge på tempelområdet i Olympia bl.a. ved læse uddrag af geografen Pausanias beskrivelse fra det 1. årh. evt., sammenligne en antik og mere moderne Ode med olympisk sind og ikke mindst læse beskrivelser af sportskonkurrencer fra Homers epos Iliaden og Odysseen, hvor vi i dette forløb har fokus på sportskonkurrencer i deres kulturhistoriske sammenhæng. Når vi kommer til eposforløbet, som er det næste forløb, kommer viden om genren epos og de dertilhørende fagtermer.

Dermed er det metodisk fokus for dette forløb at introducere eleverne til den antikke græske verden og fagets vigtigste metoder: Nærlæsning og autopsi

Kernetekst:

Homer ”Iliaden” oversat af Otto Steen Due 23. sang vers 103-191, vers 255-286, vers 651-784, vers 826-897

Homer ”Odysseen” oversat af Otto Steen Due 8. sang vers 1-469

Thukydid ”Den peloponnesiske Krig ” 5.48.3 – 50.4 oversat af Adam Schwartz fra AIGIS 21, side 34-35

Uddrag af Pausanias ”Grækenlandsbeskrivelse” Elis I,X-XII,3; XIII, 8-11og XVI, 1-4 oversat af Margit Kiil Jørgensen i ”Sport og samfund – fire antikke beretninger” SFINX 1981, IV Helligdommen i Olympia s. 27-30

Pindar 3. epinikion ”Ode til en olympisk sejrherre i hestevæddeløb” Oversat af Holger Friis Johansen I Johnny Thiedecke ”Sporten i antikken og dens efterliv side 93-95

I alt  ca. 30 siders læste basistekster

Perspektiverende tekst

Pierre de Coubertin ”Ode til Sporten” fra  Johnny Thiedecke ”Sporten i antikken og dens efterliv” side 150-151

Radio 24syv – Babylon den 7. januar 2022 2. time: ”Christian Eriksen læst som græsk helt” Time 2: Christian Eriksen som græsk helt – Kulturprogrammet Babylon (danske-podcasts.dk)

Supplerende tekst

Den Anden Radio: Programrækken En verden af bystater – Program 4: I procession for bystaten    den2radio //    (minuttal 00:00-16:33)

En generel indføring i ofte stillede spørgsmål om den antikke verden Professor Answers Ancient Greece Questions From Twitter | Tech Support | WIRED (youtube.com)

Foredrag om "Antik græsk sport – særligt de olympiske lege" ved Lektor, ph.d. Thomas Heine Nielsen Københavns  Universitet

Faglige mål:
- Analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning i senere kultur.
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter.
- Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstilling og værdier gennem læs-ning af antikke tekster
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof:
- Oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romerske tekster skal indgå.
- Væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi og samfund.
- Antikkens kulturelle betydning historisk og aktuelt.
- Mindst en af tekstsøjlerne skal have et litterært tema.
- Mindst en af søjlerne tilrettelægges med udgangspunkt i en moderne problemstilling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Odysseusskikkelsen i epos

Dette forløb skal introducere til faget. Rent tidsmæssigt er fokus i oldtidskundskab er perioden 750-323 fvt. (eller fra Homer til Alexander den stores død).  Med hensyn til geografi befinder vi os primært i polisen (bystaten)Athen, hvor fra langt de fleste overleverede tekster stammer. De ældste tekster, vi har, er Iliaden og Odysseen, der tilskrives digteren Homer, som almindeligvis placeres omkring 750 fvt.
I læsningen af Odysseen har der udover handlingen været fokus på:
Formen: Den mundtlige tradition og de tekniske begreber, der knytter sig dertil: Epos, Daktylisk heksame-ter, formler, Epiteter, Patronymika, Homeriske lignelser, Homerisk realisme.

Indholdsmæssigt arbejdes der med at opnå forståelse af æresbegreberne Aidos, Kudos, Arete, Timé og Kléos, Xenia, kønnenes roller, forholdet mellem guder og mennesker, fænomenet Skæbne overfor guder-nes indflydelse. Desuden berøres det såkaldte Homeriske spørgsmål også.

Tematisk set er dette det første af to forløb, der har hhv. Homers Odysséen og Sofokles Filoktet som pri-mærtekst. Her arbejdes der på tværs af de to forløb med forståelsen af Odysseusskikkelsen.’

Vinklen er dels Telemachos på vej til at træde i sin faders fodspor og dels på Odysseus Polymetis, den snar-rådige helt, der er på vej hjem fra dels 10 års krig ved Troja og dels næsten 10 års lang og strabadserende rejse med de vildeste oplevelser, som han sidder og fortæller om hos Fajakerne i 9. sang.

Dertil ser vi på den overlistede modparts forståelse af Odysseus i såvel Odysseens 9. sang, som i Æneiden med Æneas’ tolkning af Ulixes i et uddrag af 2. sang.

Med Margaret Atwoods moderne og feministiske fortælling "Penelopiaden" ses Odysseus rejser fra den efterladte hustrus vinkel

Basistekst
Græsk epos
Homers Odysse oversat af Otto Steen Due
1. sang 13 ½ side
8. sang vers 470-586 3 sider
9. sang 17 sider

Romersk epos:
Vergil: Æneiden 2. sang vers 1-198 6 sider

I alt 40 siders basistekst

Perspektivtekst
Margaret Atwood: Penelopiaden forord samt kapitel i og iii

Supplerende tekst
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: PAIDEIA – grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012 uddrag af Kapitlet: Epos
Siderne 11-37
Radio 24syv – Babylon den 7. januar 2022 2. time: ”Christian Eriksen læst som græsk helt” til minuttal 29:19
Dokumentar: Gåden om den græske kriger (DR2 6. september 2021)
Redegørelse for begrebet Xenia: https://www.youtube.com/watch?v=oYQRIQtnvII&fbclid=IwAR0MQcbAwR1SAa4YGw80RBTo3LjCopqvPH6ogb6J6c_LC7IgKzux3iNqPCQ
Redegørelse for krav til en homerisk helt
https://www.youtube.com/watch?v=rXTecz3PN18
Redegørelse for Kudos og aidos hos Homer: https://www.youtube.com/watch?v=OK6kJ7BPxKE

Faglige mål:
- Analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning i senere kultur.
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter.
- Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstilling og værdier gennem læs-ning af antikke tekster
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof:
- Oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romerske tekster skal indgå.
- Væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi og samfund.
- Antikkens kulturelle betydning historisk og aktuelt.
- Mindst en af tekstsøjlerne skal have et litterært tema.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Odysseusskikkelsen i drama - Filoktet


Dramaet er læst i egen ret som en attisk tragedie med fokus på bl.a. personerne, som de fremstilles af Sofokles, forbindelsen mellem tragedien, tragediens funktion og teatrets udformning samt de muligheder og begrænsninger, det gav dramatikerne.

I læsningen af Filoktet har der udover handlingen været fokus på at undersøge  Sofokles' tolkning af Odysseus som den listige helt, der kan besnakke stort set alle, Filoktets holdning til Odysseus og den unge Neoptolemos’ udfordringer med at finde ud af hvilken mand (helt) han vil være med tråde til Telemachos i Odysseens 1. sang

I perspektiveringen ses på den moderne gendigtning af det mytologiske stof.

Basistekst
Sofokles: Filoktet, oversat af Marcel Lysgaard Lech (2016) 1. udgave 2. oplag

I alt 65 siders basistekst

Perspektiverende tekst
Kelvin Lindemann: Bring buen til Troja kapitel 2 (side 25-40)

Supplerende tekst:
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: PAIDEIA – grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012 uddrag af Kapitlet: Drama
Siderne 101-111
BBC The Greatest Show on Earth (Oldtidens Grækenland - demokraterne) først sent på DR 2016

Om Filoktet, fra efterskriftet til Sofokles: Filoktet, oversat af Marcel Lysgaard Lech (2016) side 103-106

Om Teatret, fra efterskriftet til Lechs oversættelse af Sofokles' Ødipus, Hans Reitzels forlag 2017 side 121-124

Faglige mål:
- Analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning i senere kultur.
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter.
- Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstilling og værdier gennem læs-ning af antikke tekster
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof:
- Oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romerske tekster skal indgå.
- Væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi og samfund.
- Antikkens kulturelle betydning historisk og aktuelt.
- Mindst en af tekstsøjlerne skal have et litterært tema.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kunst og Arkitektur

Forløbets formål er at opbyggekendskab til antik græsk og romersk arkitektur, at blive i stand til at beskrive monumenterne ved hjælp af fagtermer og at kunne overføre dette kendskab til at kunne til den efterantikke brug af det antikke formsprog. Herunder kendskab til den doriske, den joniske og den korintiske søjleorden samt romernes buer og kupler.

Basistekst
Græsk
Hvor intet andet er nævnt er henvisninger til figurer til Johnny Thiedekce: Antikkens Arkitektur og den efterliv, Pantheon (2014) s. 6-35
Fig. 2 – minoiske søjler fra Knossos
Fig. 3 – Løveporten i Mykene
Fig. 6 og 7 – Hefaistostemplet
Fig. 10 - Poseidontemplet i Pæstum
Fig, 12, 15 og 16 – Parthenon Akropolis i Athen
Fig. 18 – Niketemplet Akropolis i Athen Akropolis i Athen
Fig. 19 og 21 – Erechtheion, Akropolis i Athen
Fig. 22 – korinthisk kapitæl fra Asklepiostemplet
Fig. 23 – Tholos eller Athene Pronaiahelligdommen i Delphi
Fig. 24 og 25 - Teatret i Epidauros
Dokumentarprogram:
BBC’s serie Empires of Stone Sæson 1, afsnit 3 The Acropolis (2002)

Romersk
Hvor intet andet er nævnt er henvisninger til figurer til Johnny Thiedekce: Antikkens Arkitektur og den efterliv, Pantheon (2014) s. 36-53
Fig. 29 – tempel indviet til Fortuna Virilis eller Portunus, Rom
Fig. 30 – tholos indviet til Hercules Victor, Rom
Fig. 31 og 34 - Pantheon, Rom
Fig. 35 - Det romerske teater i Leptis Magna, Nordafrika
Fig. 37 – Colosseum
Fig. 39. – amfiteater i Pompeji
Fig. 40 – kejser Konstantins triumfbue, Rom
Dokumentarprogram:
DR K's serie Antikkens Vidundere: 1: Romerriget: Circus Maximus, Trajans Forum, Akvædukter, Caracallas Bade (ther-mer), De romerske veje, Pantheon, Colosseum

Perspektiverende tekst
Hvor intet andet er nævnt er henvisninger til figurer til Johnny Thiedekce: Antikkens Arkitektur og den efterliv, Pantheon (2014) s. 63, 74-87
Renæssance
Villa Rotonda fig. 60 og 62

Klassicisme: fig. 65,
Vor Frue Kirke i København (Domkirken) fig. 66 og 67
Christiansborgs Slotskirke fig. 69 og 70

Historicisme:
Statens Museum for kunst fig. 75
Hjørnet af Vesterbrogade og Frederiksberg Allé (København) fig. 76
Østergade 22, København fig. 77

Faglige mål:
- Analysere og fortolke oversatte græske og romerske monumenter i deres antikke kon-tekst og i deres betydning i senere kultur.
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter.
- Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstilling og værdier gennem læs-ning af antikke tekster
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- Arkitektur eller kunst fra den græsk-romersk oldtid.
- Væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi og samfund.
- Antikkens kulturelle betydning historisk og aktuelt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Filosofi

Både  Platons "Kriton" og Seneca "brev nr. 107" til Lucilius er læst i sin egen ret som filosofi.

I Læsningen af Kriton er der lagt vægt på Platons brug af Sokratesfiguren samt spørgsmålene: Hvilken mening er den rigtige? – Den flertallet har, eller den de, der har den rette indsigt, har? En traditionel tankegang møder en mere individuel tankegang, der lægger ansvar over på individet. Og sidst men ikke mindst: skal man lade sine beslutninger påvirke af den situation man står i? I forbindelse med dette er Senecas brev og stoicismen inddraget.

Basistekst:
Græsk:
Platon: Kriton Oversat af Erik Nis Ostenfeld i Platon Bind 1

Romersk:
Seneca brev nr. 2 og 107

I alt 22 siders basistekst

Perspektiverende tekst
Freja Cæcilie Petri Bondgård: "Dødsforskrækkede mandemænd" Weekendavisen 24. oktober 2023

Supplerende tekst:
Platon: Kriton Oversat af Erik Nis Ostenfeld - indledning og oversigt i Platon bind 1
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: PAIDEIA – grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012 uddrag af Kapitlet Filosofi siderne 137-150

Dokumentaren Antikkens store tænkere – Sokrates DRKultur 2027

Seneca ”on anger” DR kultur

Faglige mål:
- Analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning i senere kultur.
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter.
- Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstilling og værdier gennem læs-ning af antikke tekster
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- Oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romerske tekster skal indgå.
- Væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi og samfund.
- Antikkens kulturelle betydning historisk og aktuelt.
- Mindst en af tekstsøjlerne skal have et filosofisk tema.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer