Holdet 2024 3b ol - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Lotte Bækdal Vittrup
Hold 2024 3b ol (3b ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 01) Sport og samfund (moderne problemstilling)
Titel 2 02) Oikos, kriger og helt i epos
Titel 3 03) Medea: Oikos, kriger og helt i attisk tragedie
Titel 4 04) Kunst - arkitektur
Titel 5 05) Filosofi - Kriton og Seneca

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 01) Sport og samfund (moderne problemstilling)

I denne sommer har det være svært at undgå at opdage, at der har været EM i fodbold for herrer, Tour de France o nu sidst OL, der denne gang foregår i Paris. Nogle af jer har måske set landenes indmarch (el-er i år flodsejlads) og undret jer over, hvorfor Grækenland gik forrest, har I set flere OL indmarch vil I vide, at det gør Grækenland hver gang, men hvorfor? Hvis I har fulgt med i en eller flere discipliner eller OL programmer som fx Guld til Danmark, så har I måske hørt udtrykket ”de moderne Olympiske Lege”, og spurgt jer selv, er der også nogle gammel Olympiske Lege? Og ja, det er der! De gamle (eller antikke)  grækere afholdt fra ca. 776 fvt. Konkurrencer til ære for den olympiske Zeus (dvs. den Zeus, der bor på bjerget Olympos). Disse konkurrencer blev afholdt hver fjerde år og altid i byen Olympia.

På samme måde som moderne sportskonkurrencer siger noget om den tid vi lever i, så kan man lære meget om den antikke græske kultur ved at kigge på deres forhold til sport. I forløbet skal vi kigge på tempelområdet i Olympia bl.a. ved læse uddrag af geografen Pausanias beskrivelse fra det 1. årh. evt., sammenligne en antik og mere moderne Ode med olympisk ind og ikke mindst læse beskrivelser af sportskonkurrencer fra Homers epos Iliaden og Odysseen, hvor vi i dette forløb har fokus på sportskonkurrencer i deres kulturhistoriske sammenhæng.

Når vi kommer til eposforløbet, som er det næste forløb, kommer viden om genren epos og de dertilhørende fagtermer.

Dermed er det metodisk fokus for dette forløb at introducere eleverne til den antikke græske verden og fagets vigtigste metoder: Nærlæsning og autopsi .

Basistekster
Homer ”Iliaden” oversat af Otto Steen Due 23. sang vers 103-191, vers 255-286, vers 651-784, vers 826-897

Homer ”Odysseen” oversat af Otto Steen Due 8. sang vers 1-469

Thukydid ”Hellenika” 5.48.3 – 50.4 oversat af Adam Schwartz fra AIGIS 21, side 34-35

Uddrag af Pausanias ”Grækenlandsbeskrivelse” Elis I,X-XII,3; XIII, 8-11og XVI, 1-4 oversat af Margit Kiil Jørgensen i ”Sport og samfund – fire antikke beretninger” SFINX 1981, IV Helligdommen i Olympia s. 27-30

Pindar 3. epinikion ”Ode til en olympisk sejrherre i hestevæddeløb” Oversat af Holger Friis Johansen I Johnny Thiedecke ”Sporten i antikken og dens efterliv side 93-95

I alt  ca. 30 siders læste basistekster

Perspektiverende tekst
Pierre de Coubertin ”Ode til Sporten” fra  Johnny Thiedecke ”Sporten i antikken og dens efterliv” side 150-151
Radio 24syv – Babylon den 7. januar 2022 2. time: ”Christian Eriksen læst som græsk helt” Time 2: Christian Eriksen som græsk helt – Kulturprogrammet Babylon (danske-podcasts.dk)

Supplerende tekst
Den Anden Radio: Programrækken En verden af bystater – Program 4: I procession for bystaten    den2radio // En verden af bystater 4: I procession for bystaten   (minuttal 00:00-16:33)
En generel indføring i ofte stillede spørgsmål om den antikke verden Professor Answers Ancient Greece Questions From Twitter | Tech Support | WIRED (youtube.com)
Foredrag om "Antik græsk sport – særligt de olympiske lege" ved Lektor, ph.d. Thomas Heine Nielsen Københavns  Universitet

Faglige mål:
- Analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning i senere kultur.
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter.
- Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstilling og værdier gennem læsning af antikke tekster
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
- Oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romerske tekster skal indgå.
- Væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi og samfund.
- Antikkens kulturelle betydning historisk og aktuelt.
- Mindst en af tekstsøjlerne skal have et litterært tema.
- Mindst en af søjlerne tilrettelægges med udgangspunkt i en moderne problemstilling.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 02) Oikos, kriger og helt i epos

De ældste tekster, vi har i den vestlige kulturkreds,  er Iliaden og Odysseen, der tilskrives digteren Homer, som almindeligvis placeres omkring 750 fvt.
Homer er ikke en person,  men en mundtlig tradition jf. det såkaldte "Homeriske spørgsmål.

I forløbet har vi arbejdet med epos fra to forskellige tekniske vinkler
- Den mundtlige tradition og de tekniske begreber, der knytter sig til genren: epos, daktylisk heksameter, formler, epiteter, patronymika, homeriske lignelser (sammenligninger) og Homerisk realisme.
- slægt og ære:  der arbejdes med at opnå forståelse af æresbegreberne Aidos, Kudos, Arete, Timé og Kléos, Xenia, kønnenes roller, forholdet mellem guder og mennesker, fænomenet Skæbne overfor gudernes indflydelse med et blik på hvad krigen har af konsekvenser for hhv. krigeren og hans oikos.

I Odysséen læses 1. og 22. sang samt det sidste af 21. sang. I arbejdet med handlingen har Slægtstankegangen været i fokus. Den ses tydeligt i forbindelse med, at Odysseus har en søn, der kan tage over, og vi ser Telemachos udvikling fra 1. til 22. sang. Herunder ses også, at oikos er truet, hvis faderen ikke er til stede.

Vinklen er dels Telemachos på vej til at træde i sin faders fodspor og dels på Odysseus, helten, der kommet hjem fra dels 10 års krig ved Troja og næsten 10 års lang og strabadserende rejse, med de vildeste oplevelser. For hvem er denne Odysseus, og hvad har de 20 års oplevelser og erfaringer gjort ved ham, når man ser at han går totalt i krigsmode i forbindelse med bejlerdrabet?

På tværs af epos- og dramaforløbene (forløb 2 og 3) kan Medeas destruktive vrede spejles i Odysseus’ bersærkergang. Desuden er der en modsætning mellem Odysseus og Jason i forhold til at være loyal overfor sit oikos – Odysseus siger nej til ikke mindre end to gudinders tilbud om ”ægteskab”, hvorimod Jason, tja …. Det læser vi om i Euripides’ tragedie Medea. i den forbindelse er der med udgangspunkt i Odysseus’ slægt undersøgt mandens forpligtelser overfor slægten, begrebet xenia, hvad det vil sig at være hhv. en god gæst og en god vært, samt forståelse hvornår man taler sandt, og hvornår det er i orden at økonomisere med sandheden eller at lyve helt bevidst (den kloge narrer den mindre kloge) samt de homeriske heltes meget blodtørstige og maskuline vrede

Med Margaret Atwood ser vi en moderne og feministisk tilgang til Odysseusskikkelse, det homeriske helteideal og hvorledes de græske myter kan bruges i dag.

Basistekst:
Homer: Odysseen ved Otto Steen Due (hvor intet andet er anført, er der tale om hele sange)
1. sang 13½ sider
21. sang vers 359-434 4 sider
22. sang 15½  sider
I alt 33 sider

Perspektiverende tekst:
Margaret Atwood: Penelopiaden: Forord samt kapitel 1 og 3

Supplerende tekst:
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: PAIDEIA – grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012 uddrag af Kapitlet: Epos Siderne 19-30: Eposset hos grækerne

Radio 24syv – Babylon den 7. januar 2022 2. time: ”Christian Eriksen læst som græsk helt” til minuttal 29:19

Redegørelse for begrebet Xenia: https://www.youtube.com/watch?v=oYQRIQtnvII&fbclid=IwAR0MQcbAwR1SAa4YGw80RBTo3LjCopqvPH6ogb6J6c_LC7IgKzux3iNqPCQ
Redegørelse for krav til en homerisk helt: https://www.youtube.com/watch?v=rXTecz3PN18
Redegørelse for Kudos og Aidos hos Homer: https://www.youtube.com/watch?v=OK6kJ7BPxKE

Faglige mål:
- Analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning i senere kultur.
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter.
- Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
- Oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romerske tekster skal indgå.
- Væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi og samfund.
- Antikkens kulturelle betydning historisk og aktuelt.
- Mindst en af tekstsøjlerne skal have et litterært tema.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 03) Medea: Oikos, kriger og helt i attisk tragedie

På tværs af  det foregående forløb om Oikos, kriger og helt i epos og dette forløb med Euripides'  "Medea", kan Medeas destruktive vrede spejles i Odysseus’ bersærkergang. Desuden er der en modsætning mellem Odysseus og Jason i forhold til at være loyal overfor sit oikos – Odysseus siger nej til ikke mindre end to gudinders tilbud om ”ægteskab”, hvorimod Jason ser en mulighed for (endelig) at få kongemagt via ægteskabet med Kreons datter - han glemmer alt om sine børn indtil det er for sent... er der i det hele taget en bærer af de homeriske helte idealer i Euripides’ tragedie?

Dramaet er læst i egen ret som Attisk tragedie med fokus på personerne som de fremstilles af Euripides - dette spor er fulgt videre i arbejdet med Ovid og i Hallers moderne gendigtning af myten.
Dertil er der arbejdet med forbindelsen mellem tragedien, tragediens funktion og teatrets udformning således at de muligheder og begrænsninger det gav dramatikerne undersøges

Kernestof:
Euripides: Medea, oversat af Marcel Lysgaard Lech (2016) 60 sider

Ovid - Heroinebreve
Heroinebrev VI - Hypsipyle til Jason ved Simon Laursen 5 sider
Heroinebrev XII Medea til Jason ved Søren Sørensen 6½ sider
I alt 71½ sider

Perspektiverende stof:
Bent Haller: Jason - Jagten på det gyldne skind s. 176-181

Supplerende stof:
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: PAIDEIA – grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012 uddrag af Kapitlet: Drama, siderne 101-108 samt 110 (om Euripides)

Chr. Gorm Tortzen: Antik mytologi: Jason og Argonauterne side 125-133 (forhistorien)

Euripides: Medea, oversat af Marcel Lysgaard Lech (2016) side 99-104 Om Medea

Første del af samtalen om Medea i Græske Klassikere på Glyptoteket -# 3 Medea: https://glyptoteket.dk/podcast/

BBC The Greatest Show on Earth (det græske teater - demokraterne) først sent på DR 2016

Indledning til Heroinebrevene ved Lise Lysholt Hansen  i MEDEA i romersk litteratur, klassikerforeningens kildehæfter 2017

Faglige mål:
- Analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning i senere kultur.
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter.
- Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstilling og værdier gennem læsning af antikke tekster
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
- Oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romerske tekster skal indgå.
- Væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi og samfund.
- Antikkens kulturelle betydning historisk og aktuelt.
- Mindst en af tekstsøjlerne skal have et litterært tema.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 04) Kunst - arkitektur

Forløbets formål er at opbyggekendskab til antik græsk og romersk arkitektur, at blive i stand til at beskrive monumenterne ved hjælp af fagtermer og at kunne overføre dette kendskab til at kunne til den efterantikke brug af det antikke formsprog. Herunder kendskab til den doriske, den joniske og den korintiske søjleorden samt romernes buer og kupler.

Basistekst
Græsk
Hvor intet andet er nævnt er henvisninger til figurer til Johnny Thiedekce: Antikkens Arkitektur og den efterliv, Pantheon (2014) s. 6-35
Fig. 2 – minoiske søjler fra Knossos
Fig. 3 – Løveporten i Mykene
Fig. 6 og 7 – Hefaistostemplet
Fig. 10 - Poseidontemplet i Pæstum
Fig, 12, 15 og 16 – Parthenon Akropolis i Athen
Fig. 18 – Niketemplet Akropolis i Athen Akropolis i Athen
Fig. 19 og 21 – Erechtheion, Akropolis i Athen
Fig. 22 – korinthisk kapitæl fra Asklepiostemplet
Fig. 23 – Tholos eller Athene Pronaiahelligdommen i Delphi
Fig. 24 og 25 - Teatret i Epidauros

Dokumentarprogram:
BBC’s serie Empires of Stone Sæson 1, afsnit 3 The Acropolis (2002)

DR K's serie Antikkens Vidundere: 3: Grækenland: Paladset Knossos, Oraklet i Delphi, Teatret i Epidauros, Kolossen på Rhodos, Tempelområdet i Olympia (De olympiske lege), Den forsvundne by Atlantis - Santorini, Parthenon.

Romersk
Hvor intet andet er nævnt er henvisninger til figurer til Johnny Thiedekce: Antikkens Arkitektur og den efterliv, Pantheon (2014) s. 36-53
Fig. 29 – tempel indviet til Fortuna Virilis eller Portunus, Rom
Fig. 30 – tholos indviet til Hercules Victor, Rom
Fig. 31 og 34 - Pantheon, Rom
Fig. 35 - Det romerske teater i Leptis Magna, Nordafrika
Fig. 37 – Colosseum
Fig. 39. – amfiteater i Pompeji
Fig. 40 – kejser Konstantins triumfbue, Rom

Dokumentarprogram:
DR K's serie Antikkens Vidundere: 1: Romerriget: Circus Maximus, Trajans Forum, Akvædukter, Caracallas Bade (thermer), De romerske veje, Pantheon, Colosseum

Perspektiverende tekst
Hvor intet andet er nævnt er henvisninger til figurer til Johnny Thiedekce: Antikkens Arkitektur og den efterliv, Pantheon (2014) s. 63, 74-87

Renæssance
Villa Rotonda fig. 60 og 62

Klassicisme: fig. 65,
Vor Frue Kirke i København (Domkirken) fig. 66 og 67
Christiansborgs Slotskirke fig. 69 og 70

Historicisme:
Statens Museum for kunst fig. 75
Hjørnet af Vesterbrogade og Frederiksberg Allé (København) fig. 76
Østergade 22, København fig. 77

Faglige mål:
- Analysere og fortolke oversatte græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning i senere kultur.
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter.
- Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstilling og værdier gennem læsning af antikke tekster
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Arkitektur eller kunst fra den græsk-romersk oldtid.
- Væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi og samfund.
- Antikkens kulturelle betydning historisk og aktuelt.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 05) Filosofi - Kriton og Seneca

Både  Platons "Kriton" og Seneca "brev nr. 107" til Lucilius er læst i sin egen ret som filosofi.

I Læsningen af Kriton er der lagt vægt på Platons brug af Sokratesfiguren  samt spørgsmålene: Hvilken mening er den rigtige? – Den flertallet har, eller den de, der har den rette indsigt, har? En traditionel tankegang møder en mere individuel tankegang, der lægger ansvar over på individet. og sidst men ikke mindst: skal man lade sine beslutninger påvirke af den situation man står i? I forbindelse med dette er Senecas brev og stoicismen inddraget.

Basistekst:
Græsk:
Platon: Kriton Oversat af Erik Nis Ostenfeld i Platon Bind 1

Romersk:
Seneca brev nr. 107

I alt 20 siders basistekst

Perspektiverende tekst
Freja Cæcilie Petri Bondgård: "Dødsforskrækkede mandemænd" Weekendavisen 24. oktober 2023

Supplerende tekst:
Platon: Kriton Oversat af Erik Nis Ostenfeld - indledning og oversigt i Platon bind 1
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: PAIDEIA – grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012 uddrag af Kapitlet Filosofi siderne 137-150

Dokumentaren Antikkens store tænkere – Sokrates DRKultur 2017

Dokumentarserien "Brug filosofien" 1. episode "Seneca om vrede! DRkultur 2004

Faglige mål:
- Analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning i senere kultur.
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter.
- Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstilling og værdier gennem læsning af antikke tekster
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romerske tekster skal indgå.
- Væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi og samfund.
- Antikkens kulturelle betydning historisk og aktuelt.
- Mindst en af tekstsøjlerne skal have et filosofisk tema.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer