Holdet 2024 3v ol - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Lotte Bækdal Vittrup
Hold 2024 3v ol (3v ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 01) Sport og samfund (moderne problemstilling)
Titel 2 02) Den trojanske krig i Epos (Iliaden)
Titel 3 03) Den trojanske krig i drama
Titel 4 04)  Kunst - Arkitektur
Titel 5 05) Filosofi - Kriton og Seneca

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 01) Sport og samfund (moderne problemstilling)

I denne sommer har det være svært at undgå at opdage, at der har været EM i fodbold for herrer, Tour de France o nu sidst OL, der denne gang foregår i Paris. Nogle af jer har måske set landenes indmarch (eller i år flodsejlads) og undret jer over, hvorfor Grækenland gik forrest, har I set flere OL indmarch vil I vide, at det gør Grækenland hver gang, men hvorfor? Hvis I har fulgt med i en eller flere discipliner eller OL programmer som fx Guld til Danmark, så har I måske hørt udtrykket ”de moderne Olympiske Lege”, og spurgt jer selv, er der også nogle gammel Olympiske Lege? Og ja, det er der! De gamle (eller antikke)  grækere afholdt fra ca. 776 fvt. Konkurrencer til ære for den olympiske Zeus (dvs. den Zeus, der bor på bjerget Olympos). Disse konkurrencer blev afholdt hver fjerde år og altid i byen Olympia.

På samme måde som moderne sportskonkurrencer siger noget om den tid vi lever i, så kan man lære meget om den antikke græske kultur ved at kigge på deres forhold til sport. I forløbet skal vi kigge på tempelområdet i Olympia bl.a. ved læse uddrag af geografen Pausanias beskrivelse fra det 1. årh. evt., sammenligne en antik og mere moderne Ode med olympisk ind og ikke mindst læse beskrivelser af sportskonkurrencer fra Homers epos Iliaden og Odysseen, hvor vi i dette forløb har fokus på sportskonkurrencer i deres kulturhistoriske sammenhæng. Når vi kommer til eposforløbet, som er det næste forløb, kommer viden om genren epos og de dertilhørende fagtermer.

Dermed er det metodisk fokus for dette forløb at introducere eleverne til den antikke græske verden og fagets vigtigste metoder: Nærlæsning og autopsi

Basistekster
Homer ”Iliaden” oversat af Otto Steen Due 23. sang vers 103-191, vers 255-286, vers 651-784, vers 826-897

Homer ”Odysseen” oversat af Otto Steen Due 8. sang vers 1-469

Thukydid ”Hellenika” 5.48.3 – 50.4 oversat af Adam Schwartz fra AIGIS 21, side 34-35

Uddrag af Pausanias ”Grækenlandsbeskrivelse” Elis I,X-XII,3; XIII, 8-11og XVI, 1-4 oversat af Margit Kiil Jørgensen i ”Sport og samfund – fire antikke beretninger” SFINX 1981, IV Helligdommen i Olympia s. 27-30

Pindar 3. epinikion ”Ode til en olympisk sejrherre i hestevæddeløb” Oversat af Holger Friis Johansen I Johnny Thiedecke ”Sporten i antikken og dens efterliv side 93-95

I alt  ca. 30 siders læste basistekster

Perspektiverende tekst
Pierre de Coubertin ”Ode til Sporten” fra  Johnny Thiedecke ”Sporten i antikken og dens efterliv” side 150-151

Radio 24syv – Babylon den 7. januar 2022 2. time: ”Christian Eriksen læst som græsk helt” Time 2: Christian Eriksen som græsk helt – Kulturprogrammet Babylon (danske-podcasts.dk)

Supplerende tekst
Den Anden Radio: Programrækken En verden af bystater – Program 4: I procession for bystaten    den2radio // En verden af bystater 4: I procession for bystaten   (minuttal 00:00-16:33)

En generel indføring i ofte stillede spørgsmål om den antikke verden Professor Answers Ancient Greece Questions From Twitter | Tech Support | WIRED (youtube.com)

Foredrag om "Antik græsk sport – særligt de olympiske lege" ved Lektor, ph.d. Thomas Heine Nielsen Københavns  Universitet

Faglige mål:
- Analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning i senere kultur.
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter.
- Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstilling og værdier gennem læsning af antikke tekster
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
- Oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romerske tekster skal indgå.
- Væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi og samfund.
- Antikkens kulturelle betydning historisk og aktuelt.
- Mindst en af tekstsøjlerne skal have et litterært tema.
- Mindst en af søjlerne tilrettelægges med udgangspunkt i en moderne problemstilling.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 02) Den trojanske krig i Epos (Iliaden)

I læsningen af Iliaden har der udover handlingen været fokus på:

Formen: Den mundtlige tradition og de tekniske begreber, der knytter sig dertil: Epos, daktylisk heksameter, formler, epiteter, patronymika, homeriske lignelser, homerisk realisme.

Indholdsmæssigt arbejdes der med at opnå forståelse af æresbegreberne Aidos, Kudos, Arete, Timé og Kléos, kønnenes roller, forholdet mellem guder og mennesker, fænomenet Skæbne overfor gudernes indflydelse med et blik på hvad krigen har af konsekvenser for hhv. mænd og kvinder.

I forbindelse med handlingen indgår forløbet i en større sammenhæng, idet læsningen af Iliaden  efterfølges af Euripides ”Trojas Kvinder”, det vil sige, at vi henover forløb 2 og 3 bliver i fortællingerne om Trojas fald.

Således at Kollouthos introducerer det mytologiske stof, Homer fortæller om krigen og Euripides forklarer, hvad der specifikt er de trojanske kvinders skæbne og generelt alle kvinders skæbne, når krigen raser, og man kommer fra den tabende by.

Kollouthos’ Bortførelsen af Helena vers 1-191 er læst først (og som perspektivtekst) for at introducere myten, inden vi tager fat på Homer

Med Andromache og Hekabe i 22. sang kobles naturligt til krigens menings- og trøstesløshed, som kommer til udtryk med Trojas kvinder som fokus.

Dertil er eposgenren undersøgt i romersk sammenhæng - hvor den negative opfattelse af grækerne, der ses i Trojas Kvinder, også kommer til udtryk i epos.

Basistekst
Græsk:
Homer: Iliaden ved Otto Steen Due (hvor intet er anført hele sange)
1. sang vers  1-7
3. sang (hele sangen)
6. sang vers 237- 529
22. sang vers 405-515

Romersk:
Vergil Æneiden oversat af Otto Steen Due
2. sang vers 1-56 og 199-313

I alt 34 siders basistekst

Perspektiverende tekst
Koloouthos Bortførelsen af Helena vers 1-191
Marcel Lysgaard Lech: Et uperfekst helteepos (fra podcasten)
Oueens of Syria (fra forløb 3 - om krigens konsekvenser)

Supplerende tekst:
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: PAIDEIA – grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012 uddrag af Kapitlet: Epos siderne 11-37

Radio 24syv – Babylon den 7. januar 2022 2. time: ”Christian Eriksen læst som græsk helt”

Redegørelse for begrebet Xenia: https://www.youtube.com/watch?v=oYQRIQtnvII&fbclid=IwAR0MQcbAwR1SAa4YGw80RBTo3LjCopqvPH6ogb6J6c_LC7IgKzux3iNqPCQ
Redegørelse for krav til en homerisk helt
https://www.youtube.com/watch?v=rXTecz3PN18

Redegørelse for Kudos og aidos hos Homer: https://www.youtube.com/watch?v=OK6kJ7BPxKE

Faglige mål:
- Analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning i senere kultur.
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter.
- Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstilling og værdier gennem læsning af antikke tekster
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
- Oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romerske tekster skal indgå.
- Væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi og samfund.
- Antikkens kulturelle betydning historisk og aktuelt.
- Mindst en af tekstsøjlerne skal have et litterært tema.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 03) Den trojanske krig i drama

I forbindelse med handlingen indgår dette forløb, som det andet af to forløb, der der handler om Den trojanske krig. Homer (Iliaden) fortæller om krigen, og Euripides forklarer, hvad der specifikt er de trojanske kvinders skæbne og generelt alle kvinders skæbne, når krigen raser, og man kommer fra den tabende by.

I den indledende dokumentar rejser Historikeren Michael Scott til Athen for at undersøge dramaets og teatrets vugge i oldtidens Grækenland fra det 6. århundrede f.v.t til det 2. århundrede efter. Skuespillene skulle fra begyndelsen mere end at underholde. De var reaktioner på virkelige begivenheder, der var en drivende kraft i historierne - og de var dybt forbundet med det athenske demokrati. Faktisk er historien om teatret også historien om bystaten Athen.

Herefter læses dramaet igen ret som drama med fokus på genren, Euripides og trøstesløsheden samt at skabe kendskab til kvindernes verden og virkelighed i forbindelse med krig. Kvindernes skæbne forbindes til de dele, der er læst i Iliaden i det foregående forløb, hvilket er med til at forstærke forståelsen af Hekabes fald i status og den ulykkelige skæbne, som Hektors lille (kerne)familie møder.

Der perspektiveres til krigens konsekvenser vha.  dokumentaren The Queens of Syria og til dagliglivet i Troja via Maria Hellebergs moderne gendigtning.

Basistekst:
Euripides: Trojas Kvinder oversat af Marcel Lysgaard Lech (2020)

I alt 66 siders basistekst

Perspektiverende tekst:
The Queens of Syria
Maria Helleberg: Seersken, 1986, uddrag af kapitel 1, s. 7-21

Supplerende tekst:
Euripides: Trojas Kvinder oversat af Marcel Lysgaard Lech (2020)
side 105-108: Om Teatret
Side:109-117: Om Trojas kvinder

Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: PAIDEIA – grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012 uddrag af Kapitlet: Drama siderne 101-111

BBC The Greatest Show on Earth (det græske teater - demokraterne) først sent på DR 2016

Faglige mål:
- Analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning i senere kultur.
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter.
- Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstilling og værdier gennem læsning af antikke tekster
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
- Oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romerske tekster skal indgå.
- Væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi og samfund.
- Antikkens kulturelle betydning historisk og aktuelt.
- Mindst en af tekstsøjlerne skal have et litterært tema.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 04) Kunst - Arkitektur

Forløbets formål er at opbyggekendskab til antik græsk og romersk arkitektur, at blive i stand til at beskrive monumenterne ved hjælp af fagtermer og at kunne overføre dette kendskab til at kunne til den efterantikke brug af det antikke formsprog. Herunder kendskab til den doriske, den joniske og den korintiske søjleorden samt romernes buer og kupler.

Basistekst
Græsk
Hvor intet andet er nævnt er henvisninger til figurer til Johnny Thiedekce: Antikkens Arkitektur og den efterliv, Pantheon (2014) s. 6-35
Fig. 2 – minoiske søjler fra Knossos
Fig. 3 – Løveporten i Mykene
Fig. 6 og 7 – Hefaistostemplet
Fig. 10 - Poseidontemplet i Pæstum
Fig, 12, 15 og 16 – Parthenon Akropolis i Athen
Fig. 18 – Niketemplet Akropolis i Athen Akropolis i Athen
Fig. 19 og 21 – Erechtheion, Akropolis i Athen
Fig. 22 – korinthisk kapitæl fra Asklepiostemplet
Fig. 23 – Tholos eller Athene Pronaiahelligdommen i Delphi
Fig. 24 og 25 - Teatret i Epidauros

Dokumentarprogram:
BBC’s serie Empires of Stone Sæson 1, afsnit 3 The Acropolis (2002)

DR K's serie Antikkens Vidundere: 3: Grækenland: Paladset Knossos, Oraklet i Delphi, Teatret i Epidauros, Kolossen på Rhodos, Tempelområdet i Olympia (De olympiske lege), Den forsvundne by Atlantis - Santorini, Parthenon.

Romersk
Hvor intet andet er nævnt er henvisninger til figurer til Johnny Thiedekce: Antikkens Arkitektur og den efterliv, Pantheon (2014) s. 36-53
Fig. 29 – tempel indviet til Fortuna Virilis eller Portunus, Rom
Fig. 30 – tholos indviet til Hercules Victor, Rom
Fig. 31 og 34 - Pantheon, Rom
Fig. 35 - Det romerske teater i Leptis Magna, Nordafrika
Fig. 37 – Colosseum
Fig. 39. – amfiteater i Pompeji
Fig. 40 – kejser Konstantins triumfbue, Rom

Dokumentarprogram:
DR K's serie Antikkens Vidundere: 1: Romerriget: Circus Maximus, Trajans Forum, Akvædukter, Caracallas Bade (ther-mer), De romerske veje, Pantheon, Colosseum

Perspektiverende tekst
Hvor intet andet er nævnt er henvisninger til figurer til Johnny Thiedekce: Antikkens Arkitektur og den efterliv, Pantheon (2014) s. 63, 74-87
Renæssance
Villa Rotonda fig. 60 og 62

Klassicisme: fig. 65,
Vor Frue Kirke i København (Domkirken) fig. 66 og 67
Christiansborgs Slotskirke fig. 69 og 70

Historicisme:
Statens Museum for kunst fig. 75
Hjørnet af Vesterbrogade og Frederiksberg Allé (København) fig. 76
Østergade 22, København fig. 77

Faglige mål:
- Analysere og fortolke oversatte græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning i senere kultur.
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter.
- Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstilling og værdier gennem læsning af antikke tekster
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Arkitektur eller kunst fra den græsk-romersk oldtid.
- Væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi og samfund.
- Antikkens kulturelle betydning historisk og aktuelt.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 05) Filosofi - Kriton og Seneca

Både  Platons "Kriton" og Seneca "brev nr. 107" til Lucilius er læst i sin egen ret som filosofi.

I Læsningen af Kriton er der lagt vægt på Platons brug af Sokratesfiguren  samt spørgsmålene: Hvilken mening er den rigtige? – Den flertallet har, eller den de, der har den rette indsigt, har? En traditionel tankegang møder en mere individuel tankegang, der lægger ansvar over på individet. og sidst men ikke mindst: skal man lade sine beslutninger påvirke af den situation man står i? I forbindelse med dette er Senecas brev og stoicismen inddraget.


Basistekst:
Græsk:
Platon: Kriton Oversat af Erik Nis Ostenfeld i Platon Bind 1

Romersk:
Seneca brev nr. 107

I alt 20 siders basistekst

Perspektiverende tekst
Freja Cæcilie Petri Bondgård: "Dødsforskrækkede mandemænd" Weekendavisen 24. oktober 2023

Supplerende tekst:
Platon: Kriton Oversat af Erik Nis Ostenfeld - indledning og oversigt i Platon bind 1
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: PAIDEIA – grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012 uddrag af Kapitlet Filosofi siderne 137-150

Dokumentaren Antikkens store tænkere – Sokrates DRKultur 2017

Dokumentarserien "Brug filosofien" 1. episode "Seneca om vrede! DRkultur 2004

Faglige mål:
- Analysere og fortolke oversatte græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning i senere kultur.
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter.
- Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstilling og værdier gennem læsning af antikke tekster
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Arkitektur eller kunst fra den græsk-romersk oldtid.
- Væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi og samfund.
- Antikkens kulturelle betydning historisk og aktuelt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer