Holdet 2t Ma (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau Matematik B
Lærer(e) Mathilde Kisum
Hold 2024 1t Ma (1t Ma, 2t Ma)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Tal og algebra - tallene
Titel 2 Forløb 2: Tal og algebra - procent
Titel 3 Forløb 3: Eksponentielle funktioner
Titel 4 Forløb 4: Kombinatorik og sandsynlighedsregning
Titel 5 Forløb 5: Trigonometri
Titel 6 Forløb 6: Ligninger
Titel 7 Forløb 7: Andengradspolynomier
Titel 8 Forløb 8: Potensfunktioner og logaritmer
Titel 9 Forløb 9: Differentialregning
Titel 10 Forløb 10: Analytisk geometri
Titel 11 Forløb 11: Binomialfordeling
Titel 12 Forløb 12: Matematikhistorisk forløb - Fermat og t
Titel 13 Forløb 13: Vektorer
Titel 14 Forløb 14: Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Tal og algebra - tallene

Tal og algebra – tallene
Et forløb, der har særligt fokus på at se på matematik som et sprog. Hvad mener vi, når vi laver intervalklammer? Hvad består de naturlige tal af?
Emner vi har snakket om: Talaksen (reelle tal, naturlige tal, hele tal, rationale tal og kort om irrationale tal), intervaller og uligheder, mængder (fællesmængde, foreningsmængde, den tomme mængde, komplementær mængde), absolut værdi, afstand mellem to tal, kvadratsætninger, potenser og regneregler, kvadratrødder og regneregler, brøker og regneregler.

Beviser: Vi har bevist de tre kvadratsætninger.

Baggrunds litteratur:
Lærebog i matematik B stx (læreplan 2024), Morten Brydensholt og Grete Ridder Ebbesen: Kapitel 1.1-1.1.6 og 1.8.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Tal og algebra - procent

Tal og algebra – procent

Procent og rentesregning. Procentregning, relativ og absolut vækst, vækstrate, fremskrivningsfaktor, renteformlen (isoleret K_0 og r), opsparingsannuitet, annuitetslån, amortisationstabel, kende til ÅOP.

Litteratur:
- Kernestof Mat 1 stx (læreplan 2024), (e-bog), kapitel 6 (s. 108-115)
- Kernestof Mat 1 stx (læreplan 2017), (e-bog), kapitel 13.1-13.4 (s. 248-255)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Eksponentielle funktioner

Forskrift f(x)=b*a^x, graf, begyndelsesværdi og fremskrivningsfaktor, a og b's betydning for grafens udseende, to-punktsformlen til at bestemme a og b, regression, fordoblings- og halveringskonstanten, den naturlige eksponentialfunktion (blot vist og snakker om eulers konstant).

Beviser: bevis for at b er skæringen på y-aksen, bevis for to-punktsformlen til at bestemme a og b.

Materiale:
Kernestof Mat1 STX (læreplan 2024) (e-bog): s. 122-128 og s. 136-137
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Kombinatorik og sandsynlighedsregning

Tælletræ, additions- og multiplikationsprincippet, fakultet, permutationer (formel og kommando i nspire), kombinationer (formel og kommando i nspire – formlen er også bevist), Pascals trekant, apriori og frekvensbaseret sandsynlighed, et endeligt sandsynlighedsfelt, hændelser, komplementære hændelser (og bevist at P(H)=1-P(H’), symmetriske sandsynlighedsfelter, asymmetriske sandsynlighedsfelter, kombimatrix, sandsynlighed for flere hændelser.

Materiale:
Kernestof Mat1 stx (2. udgave) (e-bog): s. 60-73
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Trigonometri

Areal af vilkårlig trekant, median, vinkelhalveringslinje, pythagoras’ sætning (bevist), ligebenet og ligesidet trekant, ensvinklede trekanter, enhedscirklen, aflæsning af cosinus, sinus og tangens i enhedscirklen, cosinus og sinus og tangens i retvinklede trekanter (cosinus og sinus er bevist), arealformlen A=1/2*a*b*sin(C), cosinus- og sinusrelationerne (begge bevist).

Materiale:
Kernestof Mat1 stx (2. udgave) (e-bog): s. 80-99
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Ligninger

To ligninger med to ubekendte: Til at løse to ligninger med to ubekendte uden hjælpemidler har eleverne lært substitutionsmetoden samt lige store koefficienters metode. I TI-nspire har de arbejdet både med algebraisk og grafisk løsning

Andengradsligninger: Den generelle andengradsligning, løsning vha. diskriminanten samt formel for at finde x.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Andengradspolynomier

Standardforskriften f(x)=ax^2+bx+c, symmetri omkring toppunkt, koefficienternes betydning for grafens udseende, diskriminantformlen, formlen for toppunkt, rødder (hvordan disse bestemmes samt bevis for formlen for at finde rødderne i et andengradspolynomium), faktorisering både med og uden hjælpemidler.

Materiale:
Primær litteratur:
- Kernestof Mat1 STX (2. udgave), (e-bog), kapitel 9 (side 166-173 og s. 176)

Baggrundslitteratur:
- MAT A2 STX afsnit 1. Polynomier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: Potensfunktioner og logaritmer

Potensfunktioner:
- Forskriften for potensfunktionen, og grafens udseende for forskellige værdier af eksponenten. Herunder definitionsmængden af en potensfunktion.
- Karakteristiske vækstegenskab - Procentvis vækst i både x og y – med bevis
* To-punktsfomlen blev ikke gennemgået
* Begreberne proportional og omvendt proportional blev ikke beskrevet

Logaritmer:
Der blev udelukkende arbejdet med 10-tals logaritmen.
- Logaritmen blev indført som den omvendte funktion til f(x)=10^x, og det blev forklaret at det grafisk svarede til en spejling af grafen for 10^x i linjen y=x.
- Regnereglerne log(a*b)=log(a)+log(b) og log(a^b)=b*log(a) blev indført (ikke bevist)

Modellering: I forløbet om potensfuktioner blev de tre typiske vækstmodeller (lineær, eksponentiel og potens) sammenlignet.
- Undersøgelse af bedste model ved hjælp af lin-lin, lin-log og log-log plot – i Nspire og vha. (dobbelt-)logaritmisk papir.
- Residualer og relativ afvigelse blev gennemgået.

Beviser: procentvisvækst i x og y for potensfunktioner

Materiale: Kernestof mat1 stx, 2. udgave (e-bog), s.130-131, s. 148-149, s. 152-153, s. 159
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9: Differentialregning

I forløbet startede vi med at bestemme tangenthældningen ved grafisk aflæsning.
f’(x) blev indført som tangenthældningen af grafen.
- Derefter blev regneregler for bestemmelse af f’(x) indført uden bevis:
          - differentialkvotient af standardfunktioner som ax+b. x^a, e^x. sin(x)
          - regneregler: sum-, differens-, faktot-. Produkt- og kædereglen

NB: Om sammensætning af funktioner: blev kun beskrevet hvordan forskriften af to funktioner blev bestemt. Notationen (f o g)(x) blev ikke forklaret.
- Tangentens ligning (uden bevis)
- Anvendelser: Monotoniforhold og optimering. Herunder opstilling af udtryk til optimering i konkrete opgaver.
- Teori: sekanter og differenskvotienter, og definition af differentialkvotienten som grænseværdi af differenskvotienten. Tretrinsreglen, og bevis for følgende konkrete funktioner: lineær, f(x)=x^2, f(x)=sqrt(x).
NB: Begrebet differentiabilitet blev ikke gennemgået, og der blev ikke vist eksempler på ikke-differentiable funktioner.
Ingen af: sum-, differens-, faktor-. Produkt- og kædereglen blev bevist.
Beviser: Differentialkvotient for f(x)=ax+b , f(x)=x^2, f(x)=sqrt(x).'

Materiale: Kernestof mat 2 stx, 2. udgave (e-bog), s. 38-74.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 10: Analytisk geometri

Den rette linjes ligning (y=ax+b og y=a*(x-x1)+y1. Begge er bevist)), lodrette linjer med ligningen x=k, hældningsvinkel, skæring mellem linjer, skæring med akserne (bevist for både x- og y-aksen), vinkel mellem to linjer, parallelle og ortogonale linjer (reglen at a*c=-1 når to linjer l:y=ax+b og m:y=cx+d er ortogonale. Reglen er bevist vha. retningsvektorer i forløbet om vektorer), afstand mellem to punkter (bevist), midtpunkt på linjestykke, dist-formlen (bevist), cirklens ligning (bevist), skæring mellem linje og cirkel, cirklens skæring med akserne, tangent til en cirkel (bestemme ligningen til tangenter ud fra forskellige forudsætninger og hvordan man afgører vha. distformlen om en linje er tangent til en cirkel), omskrivning af cirklens ligning (kvadratkomplettering).

Materialer: Kernestof Mat2 stx, 2. udgave (e-bog), s. 114-127, s. 129 og s. 133-135
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb 11: Binomialfordeling

Stokastisk variabel, middelværdi, varians, spredning, binomialeksperiment med antalsparameter n og sandsynlighedsparameter p, punktsandsynlighed samt formlen for denne (redegjort for med udgangspunkt i et eksempel), kumulerede sandsynligheder, middelværdi og spredning, hypotesetest, binomialtest, kritisk mængde, acceptmængde, signifikansniveau, p-værdi, estimation af basissandsynlighed, bias og konfundering.
Materialer: Kernestof Mat2 stx, 2. udgave (e-bog), s. 78-87 og s. 100-107
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb 12: Matematikhistorisk forløb - Fermat og t

Matematikhistorisk forløb - Fermat og tangentbestemmelse

I dette lille forløb koblede vi en matematikhistorisk vinkel på differentialregning. Eleverne arbejdede først selvstændigt med at læse og forstå Fermats metode til at tegne en tangent til en kurve vha. subtangenten, hvorefter vi kiggede på metoden i fællesskab. Fokus var på at forstå hvad formålet og metoden var for Fermat og se på forskelle og ligheder med det vi gør i dag, når vi har  uendelighedsbegrebet.

Materiale: ”Tangentbestemmelse historisk set” af Jens Lund (2011), s. 20-26
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb 13: Vektorer

Vektorers koordinater, stedvektor, nulvektor, koordinator til vektor mellem to punkter, regneregler (sum, vektor ganget med tal, differens), modsatte vektorer, parallelle vektorer, længde af vektorer, skalarprodukt, formlen for vinkler mellem vektorer (ikke bevist), ortogonale vektorer, sammenhæng mellem formlen for vinkel mellem vektorer og skalarproduktet for ortogonale vektorer, retningsvektor for en linje.

Beviser: regneregler for vektorer og skalarprodukt, længde af vektorer, bevis for at hvis to linjer er ortogonale så er produktet af deres hældningskoefficienter -1 (bevist vha. retningsvektorer og skalarprodukt).

Materiale:
Kernestof Mat1 stx 1. udgave (e-bog), s. 90-99, s. 184-185
Kernestof Mat2 stx 1. udgave (e-bog), s. 174-175
Sekundært materiale: Forberedelsesmateriale HF B 2019 om vektorer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb 14: Repetition

Tid til fordybelse i de emner, vi har arbejdet med de sidste tre år. Vi kiggede særligt på stykkevist definerede funktioner og deres gaffelforskrifter (hvordan man opstiller dem, regner med dem og tegner dem i hånden), sammensatte funktioner og notationen f o g, inverse funktioner og herunder ligninger med log, 10^x, ln og e. Vi kiggede også på andre typer af ligninger særligt dem nævnt i vejledningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer