Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Vestjysk Gymnasium Tarm
|
|
Fag og niveau
|
Matematik B
|
|
Lærer(e)
|
Mathilde Kisum
|
|
Hold
|
2024 1t Ma (1t Ma, 2t Ma)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 1: Tal og algebra - tallene
Tal og algebra – tallene
Et forløb, der har særligt fokus på at se på matematik som et sprog. Hvad mener vi, når vi laver intervalklammer? Hvad består de naturlige tal af?
Emner vi har snakket om: Talaksen (reelle tal, naturlige tal, hele tal, rationale tal og kort om irrationale tal), intervaller og uligheder, mængder (fællesmængde, foreningsmængde, den tomme mængde, komplementær mængde), absolut værdi, afstand mellem to tal, kvadratsætninger, potenser og regneregler, kvadratrødder og regneregler, brøker og regneregler.
Beviser: Vi har bevist de tre kvadratsætninger.
Baggrunds litteratur:
Lærebog i matematik B stx (læreplan 2024), Morten Brydensholt og Grete Ridder Ebbesen: Kapitel 1.1-1.1.6 og 1.8.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2: Tal og algebra - procent
Tal og algebra – procent
Procent og rentesregning. Procentregning, relativ og absolut vækst, vækstrate, fremskrivningsfaktor, renteformlen (isoleret K_0 og r), opsparingsannuitet, annuitetslån, amortisationstabel, kende til ÅOP.
Litteratur:
- Kernestof Mat 1 stx (læreplan 2024), (e-bog), kapitel 6 (s. 108-115)
- Kernestof Mat 1 stx (læreplan 2017), (e-bog), kapitel 13.1-13.4 (s. 248-255)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3: Eksponentielle funktioner
Forskrift f(x)=b*a^x, graf, begyndelsesværdi og fremskrivningsfaktor, a og b's betydning for grafens udseende, to-punktsformlen til at bestemme a og b, regression, fordoblings- og halveringskonstanten, den naturlige eksponentialfunktion (blot vist og snakker om eulers konstant).
Beviser: bevis for at b er skæringen på y-aksen, bevis for to-punktsformlen til at bestemme a og b.
Materiale:
Kernestof Mat1 STX (læreplan 2024) (e-bog): s. 122-128 og s. 136-137
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 4: Kombinatorik og sandsynlighedsregning
Tælletræ, additions- og multiplikationsprincippet, fakultet, permutationer (formel og kommando i nspire), kombinationer (formel og kommando i nspire – formlen er også bevist), Pascals trekant, apriori og frekvensbaseret sandsynlighed, et endeligt sandsynlighedsfelt, hændelser, komplementære hændelser (og bevist at P(H)=1-P(H’), symmetriske sandsynlighedsfelter, asymmetriske sandsynlighedsfelter, kombimatrix, sandsynlighed for flere hændelser.
Materiale:
Kernestof Mat1 stx (2. udgave) (e-bog): s. 60-73
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb 5: Trigonometri
Areal af vilkårlig trekant, median, vinkelhalveringslinje, pythagoras’ sætning (bevist), ligebenet og ligesidet trekant, ensvinklede trekanter, enhedscirklen, aflæsning af cosinus, sinus og tangens i enhedscirklen, cosinus og sinus og tangens i retvinklede trekanter (cosinus og sinus er bevist), arealformlen A=1/2*a*b*sin(C), cosinus- og sinusrelationerne (begge bevist).
Materiale:
Kernestof Mat1 stx (2. udgave) (e-bog): s. 80-99
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb 6: Ligninger
To ligninger med to ubekendte: Til at løse to ligninger med to ubekendte uden hjælpemidler har eleverne lært substitutionsmetoden samt lige store koefficienters metode. I TI-nspire har de arbejdet både med algebraisk og grafisk løsning
Andengradsligninger: Den generelle andengradsligning, løsning vha. diskriminanten samt formel for at finde x.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb 7: Andengradspolynomier
Standardforskriften f(x)=ax^2+bx+c, symmetri omkring toppunkt, koefficienternes betydning for grafens udseende, diskriminantformlen, formlen for toppunkt, rødder (hvordan disse bestemmes samt bevis for formlen for at finde rødderne i et andengradspolynomium), faktorisering både med og uden hjælpemidler.
Materiale:
Primær litteratur:
- Kernestof Mat1 STX (2. udgave), (e-bog), kapitel 9 (side 166-173 og s. 176)
Baggrundslitteratur:
- MAT A2 STX afsnit 1. Polynomier
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb 8: Potensfunktioner og logaritmer
Potensfunktioner:
- Forskriften for potensfunktionen, og grafens udseende for forskellige værdier af eksponenten. Herunder definitionsmængden af en potensfunktion.
- Karakteristiske vækstegenskab - Procentvis vækst i både x og y – med bevis
* To-punktsfomlen blev ikke gennemgået
* Begreberne proportional og omvendt proportional blev ikke beskrevet
Logaritmer:
Der blev udelukkende arbejdet med 10-tals logaritmen.
- Logaritmen blev indført som den omvendte funktion til f(x)=10^x, og det blev forklaret at det grafisk svarede til en spejling af grafen for 10^x i linjen y=x.
- Regnereglerne log(a*b)=log(a)+log(b) og log(a^b)=b*log(a) blev indført (ikke bevist)
Modellering: I forløbet om potensfuktioner blev de tre typiske vækstmodeller (lineær, eksponentiel og potens) sammenlignet.
- Undersøgelse af bedste model ved hjælp af lin-lin, lin-log og log-log plot – i Nspire og vha. (dobbelt-)logaritmisk papir.
- Residualer og relativ afvigelse blev gennemgået.
Beviser: procentvisvækst i x og y for potensfunktioner
Materiale: Kernestof mat1 stx, 2. udgave (e-bog), s.130-131, s. 148-149, s. 152-153, s. 159
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb 9: Differentialregning
I forløbet startede vi med at bestemme tangenthældningen ved grafisk aflæsning.
f’(x) blev indført som tangenthældningen af grafen.
- Derefter blev regneregler for bestemmelse af f’(x) indført uden bevis:
- differentialkvotient af standardfunktioner som ax+b. x^a, e^x. sin(x)
- regneregler: sum-, differens-, faktot-. Produkt- og kædereglen
NB: Om sammensætning af funktioner: blev kun beskrevet hvordan forskriften af to funktioner blev bestemt. Notationen (f o g)(x) blev ikke forklaret.
- Tangentens ligning (uden bevis)
- Anvendelser: Monotoniforhold og optimering. Herunder opstilling af udtryk til optimering i konkrete opgaver.
- Teori: sekanter og differenskvotienter, og definition af differentialkvotienten som grænseværdi af differenskvotienten. Tretrinsreglen, og bevis for følgende konkrete funktioner: lineær, f(x)=x^2, f(x)=sqrt(x).
NB: Begrebet differentiabilitet blev ikke gennemgået, og der blev ikke vist eksempler på ikke-differentiable funktioner.
Ingen af: sum-, differens-, faktor-. Produkt- og kædereglen blev bevist.
Beviser: Differentialkvotient for f(x)=ax+b , f(x)=x^2, f(x)=sqrt(x).'
Materiale: Kernestof mat 2 stx, 2. udgave (e-bog), s. 38-74.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
31,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb 10: Analytisk geometri
Den rette linjes ligning (y=ax+b og y=a*(x-x1)+y1. Begge er bevist)), lodrette linjer med ligningen x=k, hældningsvinkel, skæring mellem linjer, skæring med akserne (bevist for både x- og y-aksen), vinkel mellem to linjer, parallelle og ortogonale linjer (reglen at a*c=-1 når to linjer l:y=ax+b og m:y=cx+d er ortogonale. Reglen er bevist vha. retningsvektorer i forløbet om vektorer), afstand mellem to punkter (bevist), midtpunkt på linjestykke, dist-formlen (bevist), cirklens ligning (bevist), skæring mellem linje og cirkel, cirklens skæring med akserne, tangent til en cirkel (bestemme ligningen til tangenter ud fra forskellige forudsætninger og hvordan man afgører vha. distformlen om en linje er tangent til en cirkel), omskrivning af cirklens ligning (kvadratkomplettering).
Materialer: Kernestof Mat2 stx, 2. udgave (e-bog), s. 114-127, s. 129 og s. 133-135
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Forløb 11: Binomialfordeling
Stokastisk variabel, middelværdi, varians, spredning, binomialeksperiment med antalsparameter n og sandsynlighedsparameter p, punktsandsynlighed samt formlen for denne (redegjort for med udgangspunkt i et eksempel), kumulerede sandsynligheder, middelværdi og spredning, hypotesetest, binomialtest, kritisk mængde, acceptmængde, signifikansniveau, p-værdi, estimation af basissandsynlighed, bias og konfundering.
Materialer: Kernestof Mat2 stx, 2. udgave (e-bog), s. 78-87 og s. 100-107
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Forløb 12: Matematikhistorisk forløb - Fermat og t
Matematikhistorisk forløb - Fermat og tangentbestemmelse
I dette lille forløb koblede vi en matematikhistorisk vinkel på differentialregning. Eleverne arbejdede først selvstændigt med at læse og forstå Fermats metode til at tegne en tangent til en kurve vha. subtangenten, hvorefter vi kiggede på metoden i fællesskab. Fokus var på at forstå hvad formålet og metoden var for Fermat og se på forskelle og ligheder med det vi gør i dag, når vi har uendelighedsbegrebet.
Materiale: ”Tangentbestemmelse historisk set” af Jens Lund (2011), s. 20-26
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Forløb 13: Vektorer
Vektorers koordinater, stedvektor, nulvektor, koordinator til vektor mellem to punkter, regneregler (sum, vektor ganget med tal, differens), modsatte vektorer, parallelle vektorer, længde af vektorer, skalarprodukt, formlen for vinkler mellem vektorer (ikke bevist), ortogonale vektorer, sammenhæng mellem formlen for vinkel mellem vektorer og skalarproduktet for ortogonale vektorer, retningsvektor for en linje.
Beviser: regneregler for vektorer og skalarprodukt, længde af vektorer, bevis for at hvis to linjer er ortogonale så er produktet af deres hældningskoefficienter -1 (bevist vha. retningsvektorer og skalarprodukt).
Materiale:
Kernestof Mat1 stx 1. udgave (e-bog), s. 90-99, s. 184-185
Kernestof Mat2 stx 1. udgave (e-bog), s. 174-175
Sekundært materiale: Forberedelsesmateriale HF B 2019 om vektorer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Forløb 14: Repetition
Tid til fordybelse i de emner, vi har arbejdet med de sidste tre år. Vi kiggede særligt på stykkevist definerede funktioner og deres gaffelforskrifter (hvordan man opstiller dem, regner med dem og tegner dem i hånden), sammensatte funktioner og notationen f o g, inverse funktioner og herunder ligninger med log, 10^x, ln og e. Vi kiggede også på andre typer af ligninger særligt dem nævnt i vejledningen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/78/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69363834042",
"T": "/lectio/78/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69363834042",
"H": "/lectio/78/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69363834042"
}