Holdet 2hf3g Id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e)
Hold 2025 2hf3g Id (2hf3g Id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tennis og det senmoderne samfund
Titel 2 Volleyball og teamet
Titel 3 Træningsprojekt, anatomi og fysiologi
Titel 4 Repetition af floorball
Titel 5 Repetition af rytmisk opvarmning
Titel 6 Samba og Vals
Titel 7 Golf og idrættens skyggeside

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tennis og det senmoderne samfund

Tennis og det senmoderne samfund

Praktisk:
Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i reglerne samt de basale tekniske aspekter i Tennis. Eleverne arbejder med greb, forhåndsslag, baghåndsslag og serv, og skal have kendskab til reglerne i både single og double.
Eleverne er også introduceret til spillet Padeltennis, og hvordan slagene heri adskiller sig fra tennis.

Læringsmål:
- Kunne forevise og anvende korrekt greb på tennisketcher, herunder ændre greb under spil så det passer til valgt slag
- Udføre en topspundet forhånd i tennis
- At kunne udføre et dobbelt baghåndsslag med topspin.
- At kunne lave backspin ved enten forhåndslag eller baghåndsslag
- At kunne sætte spillet i gang med en serv
Teoretisk
Teoretisk er forløbet koblet til idræt og bevægelse i det senmoderne samfund. Der er arbejdet med Ziehe og Giddens teorier om kulturel frisættelse samt individualisering og aftraditionalisering, og hvordan dette kommer til udtryk i sport og bevægelse. Herunder er der arbejdet med motiver for idrætsdeltagelsen, samt udviklingen i valg af motionsformer blandt danskerne. Herunder er der arbejdet med det udvidede sundhedsbegreb og hvordan stat og andre aktører kan påvirke idrætsdeltagelsen, med udgangspunkt i Foucaults teori om governmentalitet.
Forløbet er afsluttet med en gruppeprojekt om ”Bevæg dig for livet”, hvor der er  redegjort for, hvad formålet med projektet er samt hvem der er initiativtagere og økonomiske aktører, og hvorvidt målene for projektet er lykkedes.
Yderligere har de analyseret en eller flere selvvalgte sportsgrene og hvilke initiativer der er gjort, for at styrke denne gennem projektet.
Pensum:
Idræt B – idrætsteori:
Afsnit 4.2 ”det senmoderne samfund”
Afsnit 4.2.1 ”Sundhed”
Afsnit 4.2.2 ”image”
Udleverede kopier og artikler
Samfundsfag C – ”Kulturel frisættelse”
Ensomhed og fællesskab – ”Aftraditionalisering og fællesskab”
Sundhed for millioner – Afsnit 6.1

Videoer til tennis
Forhånd - https://www.youtube.com/watch?v=5arVdubK9Pg
Baghånd - https://www.youtube.com/watch?v=9RqGM6ZIq0U
Spin - https://www.youtube.com/watch?v=lftNR_oFLGA
Serv - https://www.youtube.com/watch?v=mEl9kaaqMgY&t=7s
Taktik i tennis - https://www.youtube.com/watch?v=gT6g4QjDLBg

Film:
Icarus. Film fra 2017 af Bryan Fogel

Til projektarbejdet med ”bevæg dig for livet”
Om bevæg dig for livet:
https://www.bevaegdigforlivet.dk/bevaeg-dig-for-livet/om-bevaeg-dig-for-livet

Hjemmesiden for projektet ’Bevæg dig for livet’
https://www.bevaegdigforlivet.dk/

Opfølgning på projektet 10 år efter:
https://www.dif.dk/nyheder/2025/04/10-aar-med-bevaeg-dig-for-livet-samarbejde-og-nye-idraetskoncepter-er-vejen-til-flere-aktive
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Volleyball og teamet

Volleyball og teamet

Praktisk
Forløbet i Volleyball er en indførelse i de centrale tekniske elementer og slag: Baggerslag, fingerslag, serv og smash samt hvordan man indgår i et hold på volleyballbanen. Derfor er der også arbejdet med taktik og kende de forskellige positioner og roller på banen.
Forløbet har været afholdt som et team-forløb. Efter en teknisk indførelse i begyndelsen af forløbet, har eleverne fordelt sig på 2 hold med en træner og anfører (social leder) for holdet. De 2 hold har derefter selv stået for teknisk og taktisk træning fremadrettet under vejledning.  

Fokuspunkter og faglige mål
- baggerslag (strakte arme med afstand til overkroppen, træfpunkt i hoftehøjde)
- fingerslag (rude med fingrene, spille bolden over panden, færdigafvikle til strakte arme)
- Overhåndsserv (Vægtoverførsel og centralbevægelse)
- smash (afhængigt af niveau og springhøjde)
- bevægelse i god position til at spille bolden (herunder lavt tyngdepunkt)
- at kunne indgå på et hold i Volleyball. Hertil kende de forskellige positioner og spil med hæver.
Teoretisk
Teoretisk er forløbet i volleyball koblet sammen med teamteori og benytte dette i praksis med eget team. Der er gennemgået social interaktion og social kompetence som forudsætning for det velfungerende team og de forskellige trin i teamet udvikling. Yderligere har eleverne beskæftiget sig med social- og opgavekohæsion, og hvordan dette kommer til udtryk på forskellige teamtyper. Her er roller og hierarki også blevet inddraget.
Der er arbejdet med hvordan Teambuilding kan bruges til at arbejde med kultur eller normer på et hold. Hertil har vi analyseret FC Midtjyllands dokumentar ”All the way: Teambuilding med BS” fra 2021.
Pensum:
’Interaktioner i grupper’ – Troels Wolff – artikel fra B – for bedre idræt
I B – for bedre Idræt: afsnit 10.1, afsnit 10.2, afsnit 10.3, afsnit 10.4 og afsnit 10.5
’Ungdomstrænermanual – Volleyball’ af Volleyball Danmark.
Siderne 47-49 og 56-64 om forsvars- og angrebstaktik.
(Vedlagt som PDF)
All The Way: Teambuilding med BS | FCM doc – Af FC Midtjylland.
https://www.youtube.com/watch?v=cEmxds2i9Lw

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Træningsprojekt, anatomi og fysiologi

Træningsprojekt, anatomi og fysiologi

Praktisk
Forløbet er opbygget som en grundlæggende indføring i anatomi og fysiologi, som eleverne skulle tage afsæt i til deres træningsprojekt. Den første del af forløbet har haft et tungere teoretisk fokus, hvor der sideløbende er blevet repeteret floorball og rytmisk opvarmning fra idræt C.
Herefter har eleverne gennemført et individuelt træningsforløb, træningsprojektet, af 8 ugers varighed. Det er afholdt sideløbende med projektet på c niveau. Som afslutning på projektet blev der afleveret en individuel rapport, hvori eleven dokumenterede evnen til at udarbejde, gennemføre og evaluere deres personlige træningsprogram.
Hertil har de koblet teoretisk viden om anatomi og fysiologi til deres træningsprojekt.

Teoretisk
Teoretisk er der gennemgået musklernes opbygning, hvordan muskelkontraktion finder sted ved nikkebevægelsen, samt hvordan udgangslængde, kontraktionshastighed og muskelfibertyper har betydning for kraftudvikling i musklen.
Eleverne har arbejdet med bevægelsesanalyser af simplere øvelser over flere led (skulder, albue, hofte, knæ og ankel) samt for bevægelser i udvalgte sportsgrene. De skal kunne forklare, hvilke muskler der er agonister og antagonister for bevægelsen over leddet og forklare, hvordan musklen arbejder (koncentrisk, excentrisk, isometrisk)
Yderligere er der arbejdet med ilttransportkæden og åndedrættet. Fokus har været opbygningen af ilttransportkæden og hvad der sker under arbejde med stigende intensitet.
Der er arbejdet med aerob og anaerob energiomsætning samt træning. Det forventes, at eleverne kan redegøre for de anerobe processor (kreatin, ADP+P og kulhydrat) samt aerob energiomsætning (Kulhydrat og fedt), samt hvornår der gøres brug af hvilken energiomsætning. Ved længerevarende aerob, anaerob eller  styrketræning skal de kunne gøre rede for de adaptioner der forekommer, og hvordan træning kan opbygges


Pensum
I ’Idræt B – idrætsteori’
Afsnit 5.2 Musklernes opbygning og funktion
Afsnit 5.3 Bevægelseslære
Afsnit 5.4 Energiomsætning
Afsnit 5.5 Iltforsyning
Afsnit 5.7 Styrketræning
Afsnit 5.8 Anaerob træning
Afsnit 5.9 Aerob træning
Yderligere er afsnit 5.15 og afsnit 5.16 om kroppens vigtigste muskler og led blevet brugt i forbindelse med bevægelsesanalyser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Repetition af floorball

Faglige mål - Floorball
Formålet med floorballforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale aspekter af floorball.
De første lektioner har et grundlæggende fokus på de tekniske aspekter: boldtilvænning, driblinger, afleveringer og afslutninger. Afsluttende i forløbet har fokus været på sammenspil, korrekt positionering og taktik.
De faglige mål for forløbet:
- Trækaflevering, trækskud og slagskud
- Modtagning af trækaflevering
- Dribling med bold
- At kunne udfordre og forsvare 1vs1s
- Indgå i samspil på et hold
- At kunne positionere sig korrekt i forhold til sin position og opgave på holdet
- At kunne de grundlæggende regler i floorball

Teoretiske mål:
- At kunne forklare de grundlæggende principper forsvar- og angrebetsspillets grundopstillinger og taktik


Litteratur:
Word-dokument om floorballreglerne kort.
Word-dokument om floorball taktik.
(Fra ’Floorballkompendium af Kock og Hvid, institut for idræt 2008, udpluk fra siderne 40-46)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Repetition af rytmisk opvarmning

Rytmisk opvarmnimg

Beskrivelse:
Forløbet har til formål at give kendskab til kroppens bevægelsesmuligheder gennem ved at stifte bekendtskab med opvarmning til musik.
Forløbet fokuserer på en klassisk, rytmisk opvarmning til musik, hvor der indgår koordinations- og balancetræning, samt bevægelighedstræning. Eleverne gennemgår en test ift. hvorvidt opvarmning hjælper på deres præstation, koncentration og smidighed. Eleverne skal igennem forløbet selv udarbejde et opvarmningsprogram og gennemføre denne i undervisningen med de andre i klassen.
Rytmisk gymnastik indeholder fokus på koordinerede bevægelser til musik, samt evnen til at bevæge sig til fastlagt koreografi.

Kernestof:
- Aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse
- Aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik

Evaluering:
- Tekniske færdigheder og mestring af specifikke rytmiske øvelser og spring
- Fejesving og andre lignende sving
- Løb, gang, hop, og styrkeøvelser i takt til musik
- Evnen til at udføre koreograferede øvelser (kort rytme-serie)
- Evnen til at sammensætte og gennemføre opvarmning til passende musik
- Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
- Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
- Udføre eget opvarmningsprogram og instruere en gruppe/et hold i det
- Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
- Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
- Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
- Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
- Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op

Litteratur:
Teori: Estrup m.fl.; Idræt C - teori i praksis. Kapitel 9: Opvarmning, træning og test, side 90 – 93 (4 sider).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Samba og Vals

Faglige mål vals og samba
Forløbet i vals og samba er at opnå en forståelse for de centrale elementer af de 2 danse. Der er afsat 3 moduler til hver dans, hvor der har været fokus på:
- Takttælning og musikforståelse for dansens rytme
- Fokus på udvalgte trin og teknik
- Fokus på dansenes udtryk
- Sammensætning af trin til en rutine.
- Lukket og åben dansefatning for begge danse
Forløbet er afholdt selvstændigt uden et teoretisk forløb koblet til.
Der er arbejdet med følgende trin til hver af dansene:
Vals
Grundtrin og grundtrin i firkant.
Højre- og venstredrejning i firkant.
Højre og venstredrejning
Højre spindrejning
Whisk til promenadeposition
Chassé fra promenadeposition
Samba
Basistrin frem og tilbage
Basistrin med rotation
Whisks og whisks med volta (damen drejer rundt)
Whisk med åben promenade
Whisk – indaddrejning af damen – whisk away – lukket dansefatning (Mangel af bedre ord 😊)
Reverse turns
Samba gang
Samba krydsgang

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Golf og idrættens skyggeside

Golf og idrættens skyggeside

Forløbet er en grundlæggende indføring af de tekniske slag i golf samt de grundlæggende regler. Eleverne har arbejdet med putting, korte indspil (chips) lige udenfor green samt lange slag med jern og evt. længere køller. Der er også afholdt undervisningsgange med spil af flere huller på pay and play banen i Skærbæk Mølle Golfklub.

Teoretisk er forløbet sat sammen med idrættens skyggeside, hvor der er arbejdet med doping og sportswashing. Der er arbejdet med hvordan brugen af doping har ændret sig historisk set og hvordan blikket på brugen af doping har ændret sig. Det forventes at elever har kendskab til effekten af udvalgte stoffer og kan diskutere de etiske konsekvenser ved brugen heraf.
Yderligere er der arbejdet med begrebet sportswashing. Sportswashing er kort blevet undersøgt historisk set med OL i 1936. Derudover er der blevet undersøgt udvalgte landes brug af sportswashing: Rusland, Brasilien, Kina og Saudi Arabien.

Praktiske mål
- At kunne putte på green med rigtig retning og fart på puttet.
- At have et godt setup og en god puttebevægelse (Rokke med skuldrene uden brug af hænder)
- At kunne lave en god chippebevægelse med fint boldtræf og korrekt setup.
- At kunne stoppe bolden i nærheden af hullet med et chip.
- At kunne lave et fuldt golfsving med jern med korrekt greb og setup.
- At have boldtræf i det fulde sving og slå bolden tilnærmelsesvis i sigteretningen.

Teoretiske mål
- At kunne forklare kriterierne for hvornår et stof anses som doping, og hvornår dopingregler brydes
- At kunne forklare hvordan brugen af doping og synet herpå har udviklet sig.
- At kunne forklare effekten af udvalgte dopingmidler og analysere hvilke atleter, der kan få fordel ved brugen af dette.
- At kunne diskutere brugen af doping og dopingkontrol i sportsmiljøer.

- At kunne forklare blød magt, hård magt og smart magt
- At kunne forklare hvordan Rusland har brugt mega-events i forbindelse med krige.
- At kunne redegøre for sportswashing og give eksempler på lande, som har benyttet sportswashing


Pensum:
B for bedre idræt:
14.1 - Medaljens bagside
14.2 – Dopingbekæmpelsen (indtil Ruslandsproblemet)
I Idræt B – idrætsteori:
Afsnit 4.6 (Indtil OL i beijing)
Afsnit 4.6 – Fra ”Qatar som case på soft power og disempowerment” og til slut.

Artikler:
https://lex.dk/dopingens_historie
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2019/07/tour-france-paa-kokain
https://www.dr.dk/sporten/vinter-ol/atleter-ser-skaevt-til-baade-koed-kosttilskud-og-sex-undgaa-utilsigtet-doping
https://www.dr.dk/nyheder/viden/bevaegelse/lovlig-doping-tre-maader-fremme-den-fysiske-praestation
https://sport.tv2.dk/2022-02-24-putin-bruger-ol-til-krigsfoerelse-og-timingen-er-ikke-tilfaeldig
https://www.idan.dk/nyheder/stanis-elsborg-skal-dansk-idraetsliv-agere-platform-for-dubai-styrets-politiske-pr/


Antidoping Danmark
https://www.antidoping.dk/undervisning/dopingstoffer-og-metoder
Punktet ‘Hvad er doping’ på følgende side :
https://www.antidoping.dk/undervisning/faq-ofte-stillede-spoergsmaal/faq-generelt-om-doping

Oplæg fra Stanis Elsborg om Idrættens rolle i en geopolitisk virkelighed
https://www.youtube.com/watch?v=MY7nGI59DVQ fra 3:00 – 14:00
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer