Holdet 1p nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e)
Hold 2025 1p nf (1p nf, 1p nf bi, 1p nf ge, 1p nf ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det gode liv
Titel 2 Klima og miljø
Titel 3 Skjern Å

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det gode liv

Biologi - Pensum: ca 20 sider
- NF-Grundbogen s. 108-128

Biologi - Fagligt indhold:
- KRAM-faktorerne
- Opbygning og fordøjelse af de tre primære næringsstoffer: kulhydrat, fedt og protein
- Enzymers funktion i fordøjelsen
- Anbefalet fordeling af primære næringsstoffer i kosten
- Energi og stofskifte
- Energiforbrænding ved aktivitet
- BMI
- Blodkredsløb og blodtryk
- Lungekredsløb
- Kroppens tilpasning til motion
- Aerob og anaerob respiration
- Nerveceller og rygning/nikotin
- Alkohol og gæring

Biologi - Arbejdsmetoder:
- Lærerpræsentationer
- Læsning
- Arbejdsark
- Videopræsentationer
- Figurforklaringer
- Individuelt arbejde
- Gruppearbejde

Biologi - Eksperimentelt arbejde:
- Påvisning af stivelse og protein i fødevarer
- Fordøjelse af protein med pepsin
- Måling af blodtryk og puls





Kemi-delen (ca. 32 sider)
Læste sider:
NF-grundbogen side 24-29, 48-50, 51-57, 65-66, 85-87, 110-112, 133-134, 143-144


Fagligt indhold:
Det periodiske system, atomets opbygning, afstemning af reaktionsskemaer, tilstandsformer
Molekylforbindelser, Dannelse af molekyler, Antal bindinger, Kemiske formler elektronprikformel, ædelgasreglen, navngivning, rumlig struktur, polaritet, Polær og upolær, Opløselighed.

Den kemiske opbygning af kulhydrat, fedt og protein.
Kemiske mængdeberegninger; masse, atommasse, molarmasse, stofmængde, ækvivalente mængder, beregningsskema ('ned-hen-op'-skema), stofmængdekoncentration.

Videoer:
Reaktionsskemaer Kemi C-4
https://www.gymnasiekemi.com/c4.html
Måling, mol og masse Kemi C-7
https://www.gymnasiekemi.com/c7.html
Polære og upolære bindinger Kemi C-9
https://www.gymnasiekemi.com/c9.html

Hjemmeside:
Træning af afstemning af reaktionsskemaer
https://phet.colorado.edu/sims/html/balancing-chemical-equations/latest/balancing-chemical-equations_en.html

Eksperimentelt arbejde:
Kemiske reaktioner - nf
Stoffers opløselighed og blandbarhed med vand - nf
Fedt i chips - nf
Påvisning af glukose i sodavand - nf
Opvarmning af natron - nf


Geografi:
Vi starter med diskussionen om, hvad et godt liv er for noget: Ligger det på landet eller i byen? Der er set på fordelingen af befolkningen mellem landet, andre byer og hoverstaden over tid. Hvordan ser urbaniseringen ud i Danmark og i verden, og hvilke udfordringer fremtidens megabyer kan komme til at stå overfor.

Der er herefter arbejdet med Den demografiske transitionsmodel, der har til formål at give eleverne en indsigt i den historiske udvikling i den danske befolkning ift. fødsels- og dødsrate (den naturlige befolkningstilvækst), samt hvordan denne udvikling ser ud på globalt plan i disse år. Den demografiske transitionsmodel for Danmark er gennemgået med fokus på variationerne imellem fødsels- og dødsrate (landbrugssamfund, fødevareproduktion, hygiejne, urbanisering, medicinske fremskridt, præventionsformer, uddannelsesniveau). Der er set nærmere på de historiske ændringer i landbruget startende med landbrugsreformerne sidst i 1700-tallet, skiftet fra vegetabilsk til animalsk produktion pga. prisændringer af korn på verdensmarkedet (fra korneksport til kornimport), Betydningen af Andelsmejerierne for kvaliteten af landbrugsvarer, samt omlægningen af dansk landbrug fra 1950'erne mod færre, større og mere specialiserede landbrug.  

Der er arbejdet med årsager til den stigende middellevetid i Danmark, og om hvorvidt et langt liv nu også er et godt liv. Herunder er der set nærmere på KRAM(S)-faktorerne og deres indflydelse på middellevetiden, hvor filmen "En syg forskel del 1" sammenligner to kvarterer i Aalborg, med en forskel på hhv. 10 og 16 år i middellevetid for hhv. kvinder og mænd i velhaverkvarteret Hasseris i vest og det socialt udsatte område i Aalborg Øst. Der er også set på forskelle i exogene og endogene sygdommes fordeling i forskellige lande. Der er set på variationer i middellevetiden mellem kommunerne i Danmark, imellem de skandinaviske lande, de europæiske lande samt forskelle mellem verdens lande - herunder forskelle i KRAM-faktorerne, bl.a. rygning i Indonesien.

Der er set på befolkningspyramider fra forskellige lande, og det er koblet til Den demografiske transitionsmodel med inddragelse af progressive, stationære og regressive befolkningspyramider. Japan er inddraget som et eksempel på et land med en regressiv befolkningspyramide og en aldrende befolkning, og der er set på befolkningspyramider fra Ringkøbing-Skjern kommune, Aarhus kommune og Københavns kommune. Der er også arbejdet med Kina med fokus på etbarnspolitikken, og hvad der er sket, efter den blev ophævet.  

Der er set på FN's 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling og deres betydning for det gode liv.

Materialer:
NF-grundbogen side 93-109
16 sider

Links:
Om Den demografiske transition af Lotte Due Clemmesen:
https://www.youtube.com/watch?v=9SXvL_3HD74&t=202s

Film:
"En syg forskel del 1"
"Indonesien - besat af tobak"
"Japans pensionsbombe"

Eksperimentelt arbejde:
"Din egen families fertilitet og erhvervsfordeling for dig, dine forældre, bedste- og oldeforældre – og for hele 1.p".
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mig og min families demografi 18-09-2025
Fordøjelse af protein med enzymet Pepsin 28-09-2025
Aflevering 1 nf kemi 06-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 84 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Klima og miljø

Kemi-delen
Læste sider: ca 29 sider
NF-grundbogen side 124-127, 137-138, 140-144, 154-157, 163-169 (23 sider)
NF-grundbogen side 130-135 (6 sider)

Fagligt indhold:
Kulstofkredsløb, drivhusgasser, drivhuseffekt. Navngivning af uorganiske molekyler, kemiske mængdeberegninger
Organiske stoffer, alkaner opbygning og navngivning, forbrændingsreaktioner
Bioethanol vs fossile brændstoffer



Eksperimentelt arbejde:
Opvarmning af natron nf
Molarmasse for lightergas nf
Fremstilling af bioethanol ved enzymatisk nedbrydning nf
Gæringsproces både biologi og kemi


Biologidelen
Læste sider: ca 25 sider
NF-grundbogen side 21, 158-163, 184-189 (13 sider)
Biologi til tiden side 85, 89, 106-109, 96-97, 150-153 (12 sider)


Fagligt indhold:
DNA's opbygning
Celledeling, Mitose og meiose
Replikation, transskription, translation, proteinsyntese, mutation, gensplejsning

Genetik, 1 gens nedarvning, genetiske begreber, krydsningsskemaer, stamtavler, kromosomtalssygdomme


Eksperimentel arbejde:
Forsøg med fotosyntese og respiration i karse nf
Fremstilling af bioethanol ved enzymatisk nedbrydning nf
Oprensning af DNA fra tomat eller hindbær nf
Øvelse bestemmelse af din egen genetiske profil nf

Geografi:
Dette forløb har til formål at give eleverne en indsigt i miljømæssige udfordringer.
Som en overgang mellem emnet om Det gode liv, så er der blevet set en film "Kan Kina overleve", der fokuserer på de enorme miljømæssige udfordringer, som Kina står overfor efter landets gennemgribende industrialisering over kort tid.
I forbindelse med klimaet er Jordens energibalance med fokus på strålingsbalancen, drivhuseffekten og drivhusgasserne, samt de miljømæssige konsekvenser af energiforbruget blevet behandlet. Herunder er der arbejdet med albedoeffekten og kulstofkredsløbets betydning, hvor eleverne selv har indsamlet strålingsdata og udregnet strålingsbalancen. Der er endvidere arbejdet med fossile brændsler som energikilde, som udgør en væsentlig del af problemstillingerne omkring Jordens energibalance, med hovedfokus på olie- og gasdannelse. Geografiske fagtermer som moderbjergart, reservoirbjergart, seglbjergart, olie- og gasvindue, modenhed, migration samt olie- og gasfælder er her gennemgået, ligesom der er relateret til olie- og gasforekomsterne i Nordsøen. Der er også arbejdet med olieprisens udvikling, reserve- og ressourcebegrebet samt udviklingen i danskernes brug af energikilder over en årrække som afspejler fokus på forsyningssikkerhed og miljømæssige forhold.
Klimaændringer og konsekvenser: temperaturændringer og feedback mekanismer (positive og negative). Havniveauændringer, hvor der er udført et forsøg med afsmeltning af is i og over vand for at illustrere forskellen på effekten af hhv. landisens - og havisens afsmeltning på havniveauet. Der er set nærmere på truslen mod Golfstrømmen, hvor der er udført et forsøg med havstrømme - Grønlandspumpen. Modtræk mod klimaforandringerne er kort gennemgået herunder alternative energiformer med fokus på vindenergi, hvor der er udført et forsøg med konvektionskammer for at illustrere dannelsen af termiske høj- og lavtryk. Herunder er der set nærmere på faktorer afgørende for placeringen af vindmøller i Ringkøbing-Skjern kommune ved anvendelse af digitale kort.

Materiale:
NF-Grundbogen - s.137-142,144-156, 163-164, 168-169.
23 sider.

Film:
"Kan Kina overleve?". 2013

Øvelser:
Strålingsbalancen og drivhuseffekten
Forsøg med konvektionskammer
Placering af vindmøller i Ringkøbing-Skjern kommune ud fra digitale kort
Is og vandstand
Forsøg med havstrømme - Grønlandspumpen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skjern Å

Kemidelen
Læste sider: ca 19 sider
NF-grundbogen side 35-37, 41-42, 84-85, 88-90, 130-135 (16 sider)
Basis kemi C side 112-114 (3 sider)


Fagligt indhold:
Dannelser af ioner, Ædelgasreglen (oktetreglen), Navngivning, Opløselighed, Fældningsreaktion
Fældningstitrering
Syrer og baser, syrebasereaktion, pH skala, pH-indikator, pH definition, beregning af pH

Eksperimentelt:
Fremstilling af ionforbindelsen MgO - nf
Næringssaltes opløselighed i vand - nf
Mikrotitrering til bestemmelse af saltindhold i vand med standardkurve nf
Forsøg med syre base pH indikator - nf
Identifikation af fedtsyrer- nf



Biologidelen
Læste sider: ca 31 sider
NF-grundbogen side 22-24, 31, 37-38, 42-46 (11 sider)
Biologi til tiden side 118-125, 128-133 (14 sider)
Bioteknologi 3 BB Bidstrup m. fl. side 46  P-kredsløb (1 side)
Biologi i fokus side 154-155 N-kredsløb (2 sider)
Biologi i udvikling side 67-69 (3 sider)

Fagligt indhold:
Økosystemer og fødekæder
Fotosyntese og respiration
Vækst i planter
N-kredsløb og P-kredsløb
Skjern Å som økosystem
Vandløbsdyr og iltoptagelse
Forurening af vandløb
Salt og osmose


Eksperimentelt
Forsøg med fotosyntese og respiration i karse nf
Mikroskopi af bellisblad nf
Vandløbsundersøgelse i Klejstrup bæk nf
Osmose i kartoffelceller nf

Ekskursion til Skjern Å

Geografi-delen
I dette forløb har vi arbejdet med Skjern Å i et geografisk perspektiv. Naturlige klimavariationer, der fører til dannelsen af istider i form af Milankovitch-cykler er gennemgået. Vi har i den forbindelse set på dannelsen af danske istidslandskaber øst og vest for hovedopholdslinjen i form af randmoræner, bundmoræner, tunneldale og -åse, dødislandskaber, smeltevandssletter og bakkeøer samt den isostatisk hævede havbund efter isafsmeltningen. Der er lavet en kobling mellem isbevægelsesretninger og ledeblokke med håndstykker og en dug med lokaliteter for udvalgte ledeblokke.
Historien bag udretning og genopretningen af Skjern Å, samt hvad dette har betydet for landskabet omkring åen samt menneskets anvendelse af landskabet nær åen i et historisk perspektiv, "Eng føder ager". Sedimentsortering er gennemgået, hvor isaflejret materiale fremstår dårligt sorteret, mens vandaflejret materiale i form af smeltevandssletter består af velsorteret sand. Der er set på Skjern Å som en del af vandets kredsløb med oplande, og vandløbets morfologi i form af meanderbuer, høl, stryg og hesteskoformede søer er blevet gennemgået. Bestemmelse af vandføringen i Skjern Å er udført ved feltarbejde under en ekskursion til åen. Ulemper og fordele ved de årlige oversvømmelser af de omkringliggende enge i form af kornavl versus kvægavl, tilbageholdelse af næringsstoffer ved denitrifikation i den mættede, iltfrie zone, nedsat forvitring af pyrit i den mættede, iltfrie zone med mindre frigivelse af jern og dermed en reduktion i okkerdannelse, samt den formindskede forrådnelse af organisk materiale i engjorden, der i form af våde lavbundsjorde udleder mindre kuldioxid til atmosfæren til gavn for klimaet som en del af kulstofkredsløbet. De klimamæssige gevinster ved oversvømmede lavbundsjorde omkring Skjern Å er behandlet kort. Det lave kalkindhold i Sydvestjylland er også inddraget som en del af okkerproblematikken.  
Klassen har besøgt Aquatarium besøgsvandværk ved Ringkøbing med en præsentation af vandværkets udfordringer i kommunen efterfulgt af en rundvisning med smagsprøver af råvandet.  

Materiale:
NF-grundbogen: 65-74, 76-79.
Naturgeografi - Vores Verden, om istidernes betydning for tilblivelsen af det danske landskab, s. 212-224 midt.
Naturgeografi C: Det fluviale landskab, s. 82-84
Skjern Å-hæftet: "Hvorfor blev projektet gennemført", "Afvandingsprojektet" og "Naturprojektet". s. 20-25.
"Okker. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved". 2004. s. 8-11, 13-17.

Film:
"Alle tiders Å". 2003: Film om genopretningen af Skjern Å

Øvelser:
Måling og udregning af vandføringen i Skjern Å
Lav jeres eget regnvejr
Ledeblokke - et visitkort fra isen
Nedsivning af vand i to forskellige jordtyper

Ekskursion:
Skjern Å
Aquatarium - besøgsvandværk ved Ringkøbing
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 60 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer