Holdet 1q nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e)
Hold 2025 1q nf (1q nf, 1q nf bi, 1q nf ge, 1q nf ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det gode liv
Titel 2 Klima og miljø
Titel 3 Syrer og baser
Titel 4 På opdagelse i generne
Titel 5 Skjern Å

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det gode liv

Biologi - Fagligt indhold:
- Cellens og cellemembranens opbygning
- KRAM-faktorerne
- Opbygning og fordøjelse af de tre primære næringsstoffer: kulhydrat, fedt og protein
- Enzymers funktion i fordøjelsen
- Anbefalet fordeling af primære næringsstoffer i kosten
- Energi og stofskifte
- Energiforbrænding ved aktivitet
- BMI
- Blodkredsløb og blodtryk
- Lungekredsløb
- Kroppens tilpasning til motion
- Aerob og anaerob respiration
- Nerveceller og rygning/nikotin
- Alkohol og gæring

Biologi - Arbejdsmetoder:
- Lærerpræsentationer
- Læsning
- Arbejdsark
- Videopræsentationer
- Figurforklaringer
- Individuelt arbejde
- Gruppearbejde

Biologi - Eksperimentelt arbejde:
- Mikroskopi af celler
- Påvisning af stivelse og protein i fødevarer
- Fordøjelse af protein med enzymet pepsin
- Måling af puls og blodtryk
- Ethanols indflydelse på rødbedeceller

Biologi - Pensum: (ca. 30 sider)
- NF-Grundbogen s. 22,1m-24 + 108-126

Kemi-delen (ca. 32 sider)
Læste sider: NF-grundbogen side 24-29, 48-50, 51-57, 65-66, 85-87, 110-112, 133-134, 143-144

Fagligt indhold:
Det periodiske system, atomets opbygning, afstemning af reaktionsskemaer, tilstandsformer
Molekylforbindelser, Dannelse af molekyler, Antal bindinger, Kemiske formler elektronprikformel, ædelgasreglen, navngivning, rumlig struktur, polaritet, Polær og upolær, Opløselighed.

Den kemiske opbygning af kulhydrat, fedt og protein.
Kemiske mængdeberegninger; masse, atommasse, molarmasse, stofmængde, ækvivalente mængder, beregningsskema ('ned-hen-op'-skema), stofmængdekoncentration.

Eksperimentelt arbejde:
Kemiske reaktioner - nf
Stoffers opløselighed og blandbarhed med vand - nf
Fedt i chips - nf
Påvisning af glukose i sodavand - nf
Opvarmning af natron - nf


Geografi:
Der er arbejdet med KRAM(S)-faktorerne og deres indflydelse på middellevetiden, hvor der er set på forskelle i to kvarterer i Aalborg, med en forskel på hhv. 10 og 16 år i middellevetid for hhv. kvinder og mænd i velhaverkvarteret Hasseris i vest og det socialt udsatte område i Aalborg Øst. Der er også set på forskelle i exogene og endogene sygdommes fordeling i forskellige lande. Der er set på variationer i middellevetiden mellem kommunerne i Danmark, imellem de skandinaviske lande, de europæiske lande samt forskelle mellem verdens lande - herunder forskelle i KRAM-faktorerne, bl.a. rygning i Indonesien.

Herefter er der arbejdet med Den demografiske transitionsmodel, der har til formål at give eleverne en indsigt i den historiske udvikling i den danske befolkning ift. fødsels- og dødsrate (den naturlige befolkningstilvækst), samt hvordan denne udvikling ser ud på globalt plan i disse år. Den demografiske transitionsmodel for Danmark er gennemgået med fokus på variationerne imellem fødsels- og dødsrate (landbrugssamfund, fødevareproduktion, hygiejne, urbanisering, medicinske fremskridt, præventionsformer, uddannelsesniveau). Der er set nærmere på de historiske ændringer i landbruget startende med landbrugsreformerne sidst i 1700-tallet, skiftet fra vegetabilsk til animalsk produktion pga. prisændringer af korn på verdensmarkedet (fra korneksport til kornimport), Betydningen af Andelsmejerierne for kvaliteten af landbrugsvarer, samt omlægningen af dansk landbrug fra 1950'erne mod færre, større og mere specialiserede landbrug. Der er arbejdet med årsager til den stigende middellevetid i Danmark, og om hvorvidt et langt liv nu også er et godt liv.

Der er set på befolkningspyramider fra forskellige lande, og det er koblet til Den demografiske transitionsmodel med inddragelse af progressive, stationære og regressive befolkningspyramider. Japan er inddraget som et eksempel på et land med en regressiv befolkningspyramide og en aldrende befolkning, og der er set på befolkningspyramider fra Ringkøbing-Skjern kommune, Aarhus kommune og Københavns kommune.  

Der er set på FN's 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling og deres betydning for det gode liv.

Materialer:
NF-grundbogen side 93-109

Om Den demografiske transition af Lotte Due Clemmesen
https://www.youtube.com/watch?v=9SXvL_3HD74&t=202s

Film:
"En syg forskel del 1"
"Indonesien - besat af tobak"
"Japans pensionsbombe"

Artikler:
Dagbladet Ringkøbing-Skjern d. 24/9 2019: "Vestjyder lever længere end gennemsnittet"

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 78 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Klima og miljø

Biologi: (ca. 20 sider)
Kan bioethanol erstatte benzin? NF-grundbogen side 154 nederst til side 156 midt
DNA's opbygning NF-grundbogen side 157
Proteinsyntese og mutationer NF-grundbogen side 158-160
Kan der sættes turbo på bioethanol-produktionen? NF-grundbogen side 162-164 midt
Fordele og ulemper ved at erstatte benzin med bioethanol: https://www.experimentarium.dk/klima/bioethanol/

Fokuspunkter:
1. og 2. generations bioethanol (stivelse, sukrose, cellulose)
DNA's opbygning (stige, baseparringsprincippet)
Hvordan dannes enzymer? (proteinsyntese: transkription og translation)
Hvorfor virker enzymer forskelligt? (mutationer)
Fremstilling af enzymer (gensplejsing)


Eksperimentelt arbejde:
Forsøg med DNA-isolering (DNA fra tomat/hindbær)
O2 og CO2's betydning for frøspiring hos karse (rapport)

Kemi-delen: (ca. 17 sider)
Læste sider:
NF-grundbogen side 154-157, 163-169  

Fagligt indhold:
Fremstilling af bioethanol,  forbrænding af bioethanol, kemiske mængdeberegninger, organiske stoffer: alkaners opbygning og navngivning, forbrændingsreaktioner
Bioethanol vs fossile brændstoffer

Eksperimentelt arbejde:
Molarmasse for lightergas - nf
Fremstilling af bioethanol ved enzymatisk nedbrydning - nf
Gæringsprocessen

Geografi:
Dette forløb har til formål at give eleverne en indsigt i miljømæssige udfordringer.
Som en overgang mellem emnet om Det gode liv, så er der blevet set en film "Kan Kina overleve", der fokuserer på de enorme miljømæssige udfordringer, som Kina står overfor efter landets gennemgribende industrialisering over kort tid.
I forbindelse med klimaet er Jordens energibalance med fokus på strålingsbalancen, drivhuseffekten og drivhusgasserne, samt de miljømæssige konsekvenser af energiforbruget blevet behandlet. Herunder er der arbejdet med albedoeffekten og kulstofkredsløbets betydning, hvor eleverne selv har indsamlet strålingsdata og udregnet strålingsbalancen. Der er endvidere arbejdet med fossile brændsler som energikilde, som udgør en væsentlig del af problemstillingerne omkring Jordens energibalance, med hoved fokus på olie- og gasdannelse. Geografiske fagtermer som moderbjergart, reservoirbjergart, seglbjergart, olie- og gasvindue, modenhed, migration samt olie- og gasfælder er her gennemgået, ligesom der er relateret til olie- og gasforekomsterne i Nordsøen. Der er også arbejdet med olieprisens udvikling, reserve- og ressourcebegrebet samt udviklingen i danskernes brug af energikilder over en årrække.
Kliimaændringer og konsekvenser: temperaturændringer og feedback mekanismer (positive og negative). Havniveauændringer, hvor der er udført et forsøg med afsmeltning af is i og over vand for at illustrere forskellen på effekten af hhv. landisens - og havisens afsmeltning på havniveauet. Der er set nærmere på truslen mod Golfstrømmen, hvor der er udført et forsøg med havstrømme - Grønlandspumpen. Modtræk mod klimaforandringerne er kort gennemgået herunder alternative energiformer med fokus på vindenergi, hvor der er udført et forsøg med konvektionskammer for at illustrere dannelsen af termiske høj- og lavtryk.

Materiale:
NF-Grundbogen - s.137-142,144-156, 163-164, 168-169.
23 sider.

Film:
"Kan Kina overleve?". 2013

Øvelser:
Strålingsbalancen og drivhuseffekten
Forsøg med konvektionskammer
Placering af vindmøller i Ringkøbing-Skjern kommune ud fra digitale kort
Is og vandstand
Forsøg med havstrømme - Grønlandspumpen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 40,00 moduler
Dækker over: 55,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Syrer og baser

NF-grundbogen side 131-135 om syrer og baser, syrebasereaktion, pH skala, pH-indikator,

https://www.youtube.com/watch?v=t54n_DVTVHM&list=PL_o_Qy9eT70-rCyDlmbsc6Z4ishumfmNn

https://www.youtube.com/watch?v=4QTtAJJQ6EA&list=PL_o_Qy9eT70-rCyDlmbsc6Z4ishumfmNn&index=2

Eksperimentelt arbejde:
Måling af pH
Identifikation af fedtsyre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 På opdagelse i generne

ca. 10 sider
Mitose (almindelig celledeling):
NF-grundbogen side 21 med fokus på figur 1.19

Meiose (dannelse af kønsceller)
NF-grundbogen side 184-185 med fokus på figur 6.19

Nedarvning af egenskaber:
NF-grundbogen side 186-188 midt

Fokuspunkter:
- kromosomer, kromatider, celledeling
- homologe kromosomer
- allele gener
- homozygot / heterozygot
- genotype og fænotype
- Autosomal nedarvning
- dominant / recessiv

Eksperimentelt arbejde:
Bestem din genetiske profil

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Skjern Å

Fællesfagligt projekt om Skjern Å med ekskursion til Dansk Center for Vildlaks og Naturcenter i Borris samt Lønborg Banke og pumpestation Nord i Skjern Enge

Biologi-delen
Læste sider: (ca. 25 sider)
NF-grundbogen:
side 24: Respiration og fotosyntese
side 31: hvad er et økosystem?
side 38-40+47: Forurening med næringssalte og iltsvind
side 42-45: Søer og vandløb som økosystemer
side 45-46: Dyr og ilt i vandløbet

Biologi i udvikling C-niveau (=BIU), Nucleus 1. udgave 2016
side 51-54m: vandløbet som økosystem
side 54m-58: Abiotiske faktorer i vandløbet
side 67-69: Skjern Å projektet

Biologi til tiden:
side 132-135: Når åen forurenes
Filmen: "Springlag og forurening af fjorden" https://www.youtube.com/watch?v=i1NIhuJz4C4

Natursyn, Biologi til B-niveau, Nucleus
side 11-15: Laksens nichekrav og livscyklus

Eksperimentelt arbejde:
O2 og CO2's betydning for frøspiring (fotosyntese og respiration) rapport
Vandløbsundersøgelse i Klejstrup Bæk



Geografi-delen
I dette forløb har vi arbejdet med Skjern Å i et geografisk perspektiv. Vi har i den forbindelse set på dannelsen af danske istidslandskaber øst og vest for hovedopholdslinjen i form af randmoræner, bundmoræner, tunneldale og -åse, dødislandskaber, smeltevandssletter og bakkeøer samt den isostatisk hævede havbund efter isafsmeltningen. Der er set på dannelsen af Skjern Å, og historien bag udretning og genopretningen, samt hvad dette har betydet for landskabet ved åen samt menneskets anvendelse af landskabet nær åen i et historisk perspektiv. Sedimentsortering er gennemgået, og åens naturlige løb med meanderbuer, høl, stryg og hesteskoformede søer. Klimavariationer, der fører til dannelsen af istider, som Milankovitch-cykler er gennemgået. Der er arbejdet med vandets kredsløb, herunder sky- og nedbørsdannelse, nedbørsvariationer i Danmark, grundvandsdannelse, samt hvilke trusler der kan være mod grundvandet i Danmark. Vandløbsdannelse samt morfologien i et vandløb er der arbejdet med, samt en bestemmelse af vandføringen i Skjern Å ved feltarbejde.

Materiale:
NF-grundbogen: 65-74, 76-79.
Naturgeografi - Vores Verden, om istidernes betydning for tilblivelsen af det danske landskab, s. 212-224 midt.
Naturgeografi C: Det fluviale landskab, s. 82-84

Film:
Alle tiders Å (2003): Film om genopretningen af Skjern Å

Øvelser:
Bestemmelse af vandføringen i Skjern Å på ekskursionsdagen.

Kemi-delen (ca. 19 sider)
Læste sider:
NF-grundbogen: side 35-37, 41-42, 84-85, 87-89, (10 sider)
Basis kemi C side 112-114 (3 sider)

Fagligt indhold:
Dannelser af ioner, ædelgasreglen (oktetreglen), navngivning, opløselighed, fældningsreaktion


Videoer:
Ionforbindelser Kemi C-5
https://www.gymnasiekemi.com/c5.html
Fældningsreaktioner Kemi C-6
https://www.gymnasiekemi.com/c6.html

Eksperimentelt arbejde:
Fremstilling af ionforbindelsen MgO - nf
Næringssaltes opløselighed i vand - nf
Mikrotitrering til bestemmelse af saltindhold i vand med standardkurve - nf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer