Holdet 2st ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e)
Hold 2025 2st ng (2st ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Indtroduktion til NgC
Titel 2 Pladetektonik
Titel 3 Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?
Titel 4 Dinosaurernes uddøen
Titel 5 Ringkøbing Fjord

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Indtroduktion til NgC

Introduktion til Naturgeografi C, hvor der er fokus på koblingen mellem de naturgivne processer og det omgivne samfund.

Der snakkes om forskellige emner og der gives en introduktion til opgaver og eksamensform.

Der snakkes også om studieturen til Island, og der startes så småt op med det første forløb om Pladetektonik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Pladetektonik

Eleverne skal opnå viden om Jordens indre opbygning, samt opnå forståelse for polvendinger og de trusler, som de måtte indebære. Der forventes et overblik over udviklingen af teorien om pladetektonik, samt de faktorer der understøttede teorien, frem til dens senere anerkendelse. Indsigt i lithosfærepladerne og baggrunden for deres bevægelse. Der er arbejdet med de forskellige pladegrænser: konstruktive, destruktive og bevarende samt anvendt digitale kort ved brug af Google Earth Pro samt USGS-hjemmeside for at erkende og bestemme forskellige typer af pladegrænser ud fra beliggenhed og dybde til jordskælvenes fokus/hypocentre. Der er også arbejdet med bjergkædedannelse samt forskellige vulkantyper og deres eksplosivitet med inddragelse af bl. a. vulkanform og magmaets viskositet. Der er også se på geotermisk energi i vulkanske områder med Island som eksempel. Der er inddraget en film om Eyjafjallajökull udbrud i 2010, samt en artikel om vulkanen bag katastrofeåret 536 e.Kr. og dens mulige forbindelse til den norrøne Fimbulvinter. Der er også set nærmere på de seneste jordskælv og vulkanudbrud i den sydvestlige del af Island, der opfører sig forskelligt ved hhv. Fagradalsfjall og Svartsengi på Reykjaneshalvøen.
Der er også set på baggrunden for samt konsekvenserne af jordskælv under brug af fagbegreber som fokus- og epicenter, p-, s- og overfladebølger, seismografer, seismogrammer samt kendskab til naturvidenskabelige redskaber som Mercalli- og Richterskalaen samt Moment of magnitude skalaen. Eleverne har i en øvelse arbejdet med at bestemme epicenterets beliggenhed ud fra forskelle i ankomsttiderne for p- og s-bølgerne samt fastlæggelse af richtertallet ud fra s-bølgens udsving ved brug af et richter-nomogram. San Andreas Forkastningen er inddraget som eksempel på en bevarende pladegrænse. Eleverne har opnået viden om tsunamier, understøttet af et forsøg hvor sammenhængen mellem vanddybde og bølgehastighed samt bølgehøjde og underlagets hældning blev undersøgt. Som et eksempel er der vist en film om jordskælvet og tsunamien ud for Japans kyst i 2011, samt læst en artikel om jordskælvet og tsunamien ud for Sumatras kyst i 2004. .
Klassen har været på en studietur til Island i uge 41, hvor vi besøgte Thingvellir, Geysir-området, Gullfoss-vandfaldet og de varme kilder i Secret Lagoon. Vi aflagde også VulkNord et besøg, hvor centerets danske leder, Rikke Pedersen, fortalte om udfordringerne og glæderne ved at arbejde i et så tektonisk aktivt land - ikke mindst i forbindelse med de seneste jordskælv og vulkanudbrud i Grindavikområdet. Eleverne er derfor også blevet præsenteret for gejsere og geotermal energi.

Materiale:
Naturgeografi C, 2011: s. 22-34
13 sider

Artikler:
"Når polerne bytter plads". Aktuel Naturvidenskab 2005. 4 sider.
"Islandsk vulkan: Kostede fransk konge livet". Historie 19 2021. 4 sider.
"Vikingernes fimbulvinter bygger på virkelige hændelser". Historie 7 2022. 4 sider.  
“Hvis der kommer mange flere udbrud, begynder det at blive svært” af Rikke Pedersen fra NordVulk i Geoviden 03 2024. 8 sider.
"San Andreas - et opbrudt liv af død og ødelæggelse". Geografisk Orientering nr. 1 2011. 5 sider.
"Tsunami". Videnskabens Univers: Naturens kræfter. 2008. 2 sider.
"Hvordan opstår en tsunami - 4 hovedårsager til katastrofale bølger". GeologiskNyt 1/05. 1 side.  
"11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami". Jordskælvet ved Japan 2011. GeoScience. Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet. 5 sider.
"Bag om katastrofen: Kæmpebølge fortærer alt på sin vej". Illustreret Videnskab. 2014. 8 sider
41 sider.

Film:
"Viden om: Polvending". 2007.
"Vulkanen der stoppede verden". 2010.
"Jordskælvet i Japan": Discovery Channel 2011

Forsøg:
"Bestemmelse af pladehastigheder"
"Tsunamiøvelse"
"Bestemmelse af epicentre og richtertal for fire jordskælv"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bestemmelse af pladehastigheder 10-09-2025
Jordskælv og Richtertal for 4 jordskælv 12-11-2025
Tsunamiopgave 11-12-2025
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen?

Definition af Arktis som geografisk område, samt af de arktiske stater - herunder Arktisk Råd. Der er fokuseret på havområdet i Arktis, herunder baggrunden for udviklingen af havisens udbredelse samt tykkelse gennem tid. Der er set nærmere på de arktiske sejlruter, Nordøstpassagen, Nordvestpassagen og Den centralarktske passage, samt de fordele og ulemper, det vil medføre. Der er arbejdet med mulige råstofforekomster i form af olie og gas i Arktis, samt risikoen ved at udvinde disse under de ekstreme arktiske forhold. Katastrofen med olieudslippet ved Deep Water Horizon i Den mexicanske golf er inddraget som  eksempel. Der er set nærmere på, hvordan de arktiske stater ved ansøgning til FN's havretskommision kan opnå suverænitet over Nordpolen ved indsamling af data i området i form af dybdemålinger, seismiske undersøgelser samt indsamling af bjergartsmateriale fra Lomonosovryggen. De arktiske staters samt Kinas interesse i det arktiske område er diskuteret, samt Grønland og Canadas nye grænsedragning omkring Hans Ø. Som perspektivering til andre territoriale konflikter er inddraget konflikten i Det sydkinesiske hav, hvor Kina bl.a. opbygger kunstige øer og anlægger militærbaser i andre landes territorialfarvand. Delingen af Nordsøen mellem Norge og Danmark og også inddraget som eksempel på en grænsekonflikt.

Bøger:
Birk, T. og Vinther, N.: Geodetektiven. s. 60-79
20 sider

Film:
Erobringstogt til Nordpolen 2013
Ingeniørkunstens katastrofer: Deep Water Horizon. 2020.
Den hvide guldfeber i Arktis 2014

Opgaver:
Grønlandspumpen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Grønlandspumpen 30-01-2026
Oliekerneforsøg 23-02-2026
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dinosaurernes uddøen

Masseuddøen: Perm/Trias-grænsen, Kridt/Tertiær-grænsen, dinosaurernes uddøen, Stevns Klint, UNESCO-verdensarv, Fiskeleret, Iridium, Chicxulub, Deccan Traps. Inddeling af Jorden i forskellige tidsaldre, eleverne skal opnå forståelse af inddelingen af Jordens historie i Den geologiske tidsskala, relativ og absolut aldersdatering, biostratigrafi, lithostratigrafi, chronostratigrafi, fossiler, Tanis - en lokalitet i Nordamerika med aflejringer fra den dag, hvor meteoren ramte Jorden, Tsunami, Seiche-bølge, Hvor stor er truslen fra rummet, og hvordan kan man forhindre meteorer i at ramme Jorden (Hvid maling, Brændglas, Påhængsmotor)
Antropocæn (Menneskets tidsalder): Hvorfor og hvor skal det indplaceres i Jordens tidstavle? Skovrydning til landbrug, Smeltning af metaller sporet i indlandsisen, Nordamerikas kolonisering, Industrialiseringens begyndelse, Den store acceleration, Prøvesprængninger. Hvad indeholder lagene, der karakteriserer Antropocæn? Hvilket ledefossil kendetegner perioden?

Materiale:

Artikel:
"Dinosaurernes daggry". Weekendavisen 1/10 2020. 2 sider.
https://www.weekendavisen.dk/2020-40/ideer/dinosaurernes-daggry
"Trias til Kridt - Jordens middelalder". Videnskabens Univers: Planeten Jorden. 2009. 2 sider.
"Nyt fund afslører dinosaurernes dødsdag: Dommedag minut for minut". Illustreret Videnskab 1/2020. 12 sider.  
"Dinosaur-dræbende asteroide ramte om foråret". 23/2 2022. Videnskab.dk. 7 sider.
https://videnskab.dk/naturvidenskab/dinosaur-draebende-asteroide-ramte-om-foraaret/
"Dinosaurerne blev dræbt af dobbelt klimakatastrofe". 6/7 2016. The Guardian. 2 sider.
"3. Stevns Klint". 3 sider.
"Et tyndt lag med en stor historie". Geoviden 3 2014. 4 sider
https://www.geoviden.dk/et-tyndt-lag-ler-med-en-stor-historie/
"Vi er indtrådt i en ny geologisk epoke: Antropocæntiden". Weekendavisen. 2016. 2 sider.
sider.
34 sider

Film:
Viden om: "Klatretur på dødens klint". 2010.

Forsøg:
Tsunamiopgave
Bestemmelse af sedimentære bjergarter fra Stevns Klint.
Bestemmelse af årstider ud fra model over solen og Jorden.  

Opgave:
Dinosaurernes uddøen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dinosaurernes uddøen 24-04-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ringkøbing Fjord

Istider, landskabsdannelse, Landskabsdannelse i Ringkøbing-Skjern kommune: Randmoræne, smeltevandsslette, bakkeøer, klitter og ådal,
Kystlandskabet: Bølger, vind, det frie stræk, asymmetriske/symmetriske bølger, kystparallel strøm, materialetransport, barriereøer, odder og vinter- og sommerstrandprofiler.
Det fluviale landskab, meanderbuer, høl og stryg, vandføring, "Eng føder ager", Skjern Å's udretning, Iltsvind i Ringkøbing Fjord, Skjern Å's genopretning, Skjern Å og klimaet, kulstofkredsløbet, lavbundsjorde.

Ekskursioner:
Ringkøbing Fjord ved Gammelgab, Nymindegab, en landskabsmæssig og arealanvendelsesmæssig undersøgelse samt indsamling af sedimentprøver på tværs af Holmslands Klit ved Bjerregård, Hvide Sande: slusen.
Skjern Å: opmåling til bestemmelse af vandføringen i Skjern Å ved Pumpestation Nord.

Materiale:

Bøger:
Mangelsen J., Kristiansen A.N., Kortnum A.A. og Kjær, A.T.: Naturgeografi - vores verden. Geografforlaget 2011. s. 212-237.
Naturgeografi C: s. 82-84.
29 sider

Øvelser:
pH-analyser af indsamlede sedimentprøver på Holmslands Klit.
Bestemmelse af vandføringen i Skjern Å.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer