Holdet 3ac ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Vestjysk Gymnasium Tarm
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e)
Hold 2025 3ac ol (3ac ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Epos - Odysseen
Titel 2 Odysseusskikkelsen i drama - Filoktet
Titel 3 Kunst og Arkitektur
Titel 4 Filosofi
Titel 5 Athen som polis og demokrati

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Epos - Odysseen

Dette forløb skal introducere til faget, og i læsningen af Odysseen  har der udover handlingen været fokus på:

Den mundtlige tradition og de tekniske begreber, der knytter sig til formen: Den mundtlige tradition og de tekniske begreber, der knytter sig dertil: epos, daktylisk heksameter, formler, epiteter, patronymika, homeriske lignelser (sammenligninger) og Homerisk realisme.

Indholdsmæssigt arbejdes der med at opnå forståelse af æresbegreberne Aidos, Kudos, Arete, Timé og Kléos, Xenia, kønnenes roller, forholdet mellem guder og mennesker, fænomenet Skæbne overfor gudernes indflydelse med et blik på hvad krigen har af konsekvenser for hhv. krigeren og hans oikos.

Desuden er der med udgangspunkt i Odysseus’ slægt undersøgt mandens forpligtelser overfor slægten, begrebet xenia -hvad det vil sig at være hhv. en god gæst og en god vært, samt forståelse hvornår man taler sandt, og hvornår det er i orden at økonomisere med sandheden eller at lyve helt bevidst (den kloge narrer den mindre kloge) samt de homeriske heltes meget blodtørstige og maskuline vrede.

Med Margaret Atwood ser vi en moderne og feministisk tilgang til Odysseusskikkelse, det homeriske helteideal og hvorledes de græske myter kan bruges i dag.

Basistekst
Græsk epos
Homers Odysse oversat af Otto Steen Due
1. sang 13 ½ side (hele 1. sang)
8. sang vers 457-586 3 sider
9. sang 17 sider

Romersk epos:
Vergil: Æneiden 2. sang vers 1-198 6 sider

I alt 39,5 siders basistekst

Perspektivtekst
Margaret Atwood: Penelopiaden forord samt kapitel i og iii

Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: PAIDEIA – grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012 uddrag af Kapitlet: Epos Siderne 19-30: Eposset hos grækerne
Redegørelse for begrebet Xenia: https://www.youtube.com/watch?v=oYQRIQtnvII&fbclid=IwAR0MQcbAwR1SAa4YGw80RBTo3LjCopqvPH6ogb6J6c_LC7IgKzux3iNqPCQ
Redegørelse for krav til en homerisk helt: https://www.youtube.com/watch?v=rXTecz3PN18
Redegørelse for Kudos og Aidos hos Homer: https://www.youtube.com/watch?v=OK6kJ7BPxKE
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Odysseusskikkelsen i drama - Filoktet


Dramaet er læst i egen ret som en attisk tragedie med fokus på bl.a. personerne, som de fremstilles af Sofokles, forbindelsen mellem tragedien, tragediens funktion og teatrets udformning samt de muligheder og begrænsninger, det gav dramatikerne.

I læsningen af Filoktet har der udover handlingen været fokus på at undersøge  Sofokles' tolkning af Odysseus som den listige helt, der kan besnakke stort set alle, Filoktets holdning til Odysseus og den unge Neoptolemos’ udfordringer med at finde ud af hvilken mand (helt) han vil være med tråde til Telemachos i Odysseens 1. sang

I perspektiveringen ses på den moderne gendigtning af det mytologiske stof.

Basistekst
Sofokles: Filoktet, oversat af Marcel Lysgaard Lech (2016) 1. udgave 2. oplag

I alt 65 siders basistekst

Perspektiverende tekst
Kelvin Lindemann: Bring buen til Troja kapitel 2 (side 25-40)

Supplerende tekst:
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: PAIDEIA – grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012 uddrag af Kapitlet: Drama
Siderne 101-111
BBC The Greatest Show on Earth (Oldtidens Grækenland - demokraterne) først sent på DR 2016

Om Filoktet, fra efterskriftet til Sofokles: Filoktet, oversat af Marcel Lysgaard Lech (2016) side 103-106

Om Teatret, fra efterskriftet til Lechs oversættelse af Sofokles' Ødipus, Hans Reitzels forlag 2017 side 121-124

Faglige mål:
- Analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning i senere kultur.
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter.
- Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstilling og værdier gennem læs-ning af antikke tekster
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof:
- Oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romerske tekster skal indgå.
- Væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi og samfund.
- Antikkens kulturelle betydning historisk og aktuelt.
- Mindst en af tekstsøjlerne skal have et litterært tema.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kunst og Arkitektur

Forløbets formål er at opbyggekendskab til antik græsk og romersk arkitektur, at blive i stand til at beskrive monumenterne ved hjælp af fagtermer og at kunne overføre dette kendskab til at kunne til den efterantikke brug af det antikke formsprog. Herunder kendskab til den doriske, den joniske og den korintiske søjleorden samt romernes buer og kupler.

Basistekst
Græsk
Hvor intet andet er nævnt er henvisninger til figurer til Johnny Thiedekce: Antikkens Arkitektur og den efterliv, Pantheon (2014) s. 6-35
Fig. 2 – minoiske søjler fra Knossos
Fig. 3 – Løveporten i Mykene
Fig. 6 og 7 – Hefaistostemplet
Fig. 10 - Poseidontemplet i Pæstum
Fig, 12, 15 og 16 – Parthenon Akropolis i Athen
Fig. 18 – Niketemplet Akropolis i Athen Akropolis i Athen
Fig. 19 og 21 – Erechtheion, Akropolis i Athen
Fig. 22 – korinthisk kapitæl fra Asklepiostemplet
Fig. 23 – Tholos eller Athene Pronaiahelligdommen i Delphi
Fig. 24 og 25 - Teatret i Epidauros
Dokumentarprogram:
BBC’s serie Empires of Stone Sæson 1, afsnit 3 The Acropolis (2002)

Romersk
Hvor intet andet er nævnt er henvisninger til figurer til Johnny Thiedekce: Antikkens Arkitektur og den efterliv, Pantheon (2014) s. 36-53
Fig. 29 – tempel indviet til Fortuna Virilis eller Portunus, Rom
Fig. 30 – tholos indviet til Hercules Victor, Rom
Fig. 31 og 34 - Pantheon, Rom
Fig. 35 - Det romerske teater i Leptis Magna, Nordafrika
Fig. 37 – Colosseum
Fig. 39. – amfiteater i Pompeji
Fig. 40 – kejser Konstantins triumfbue, Rom
Dokumentarprogram:
DR K's serie Antikkens Vidundere: 1: Romerriget: Circus Maximus, Trajans Forum, Akvædukter, Caracallas Bade (ther-mer), De romerske veje, Pantheon, Colosseum

Perspektiverende tekst
Hvor intet andet er nævnt er henvisninger til figurer til Johnny Thiedekce: Antikkens Arkitektur og den efterliv, Pantheon (2014) s. 63, 74-87
Renæssance
Villa Rotonda fig. 60 og 62

Klassicisme: fig. 65,
Vor Frue Kirke i København (Domkirken) fig. 66 og 67
Christiansborgs Slotskirke fig. 69 og 70

Historicisme:
Statens Museum for kunst fig. 75
Hjørnet af Vesterbrogade og Frederiksberg Allé (København) fig. 76
Østergade 22, København fig. 77

Faglige mål:
- Analysere og fortolke oversatte græske og romerske monumenter i deres antikke kon-tekst og i deres betydning i senere kultur.
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter.
- Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstilling og værdier gennem læs-ning af antikke tekster
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- Arkitektur eller kunst fra den græsk-romersk oldtid.
- Væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi og samfund.
- Antikkens kulturelle betydning historisk og aktuelt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Filosofi

Både  Platons "Kriton" og Seneca "brev nr 2" og "brev nr. 107" til Lucilius er læst i sin egen ret som filosofi.

I Læsningen af Kriton er der lagt vægt på Platons brug af Sokratesfiguren samt spørgsmålene: Hvilken mening er den rigtige? – Den flertallet har, eller den de, der har den rette indsigt, har? En traditionel tankegang møder en mere individuel tankegang, der lægger ansvar over på individet. Og sidst men ikke mindst: skal man lade sine beslutninger påvirke af den situation man står i? I forbindelse med dette er Senecas brev og stoicismen inddraget.

Basistekst:
Græsk:
Platon: Kriton Oversat af Erik Nis Ostenfeld i Platon Bind 1

Romersk:
Seneca brev nr. 2 og 107

I alt 22 siders basistekst

Perspektiverende tekst
Freja Cæcilie Petri Bondgård: "Dødsforskrækkede mandemænd" Weekendavisen 24. oktober 2023

Supplerende tekst:
Platon: Kriton Oversat af Erik Nis Ostenfeld - indledning og oversigt i Platon bind 1
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: PAIDEIA – grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012 uddrag af Kapitlet Filosofi siderne 137-150

Dokumentaren Antikkens store tænkere – Sokrates DRKultur 2027

Seneca ”on anger” DR kultur

Stoicism - School of Life: https://www.youtube.com/watch?v=yu7n0XzqtfA

Broicism: https://www.youtube.com/watch?v=yu2X4yRMIUM

Stoicism vs Broicism: https://www.youtube.com/watch?v=4PeWLYefILE


Moderne problemstilling: Elevpræsentationer af selvvalgte moderne cases om stoicisme vs "broicisme".

Faglige mål:
- Analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning i senere kultur.
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter.
- Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstilling og værdier gennem læs-ning af antikke tekster
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- Oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romerske tekster skal indgå.
- Væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi og samfund.
- Antikkens kulturelle betydning historisk og aktuelt.
- Mindst en af tekstsøjlerne skal have et filosofisk tema.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Athen som polis og demokrati

Dette forløb har haft fokus på Athen som polis og som demokratisk styreform. Der er arbejdet med at opbygge en forståelse af det athenske demokrati gennem både antikke kilder og moderne perspektiver, med særligt fokus på centrale historieskrivere og tematiske nedslag.

Forløbet har taget udgangspunkt i en moderne problemstilling om, hvorvidt demokrati kan betragtes som den “bedste” styreform. Dette er blandt andet belyst gennem Mogens Herman Hansens påstand om, at nutidens demokrati kan lære af det athenske.

Undervisningen har især været centreret om arbejdet med de tre historieskrivere Herodot, Thukydid og Xenofon, som giver forskellige perspektiver på demokrati, styreformer og politisk praksis. Hertil er læst udvalgte tematiske tekster, der belyser konkrete problemstillinger i det athenske demokrati, såsom ytringsfrihed, retssystem og politiske beslutningsprocesser.

Der er desuden arbejdet med at opbygge en overordnet kronologisk forståelse med hovedvægt på det 5. århundrede f.v.t.

Forfattere:
Herodot, Thukydid, Xenofon

Begivenheder:
Solons reformer, tiden under Peisistratos, Kleistenes reformer, Perserkrigen(e) og den Peloponnesiske krig

Begreber:
Deme, folkeforsamling (ekklesia), 500-mandsrådet (boule), monarki/enevælde, oligarki, demokrati

Metoder

Der er arbejdet med:

Autopsi (selvsyn): teksterne er læst med fokus på deres eget udsagn, uden fortolkende mellemled ud over oversættelsen
Nærlæsning: grundig analyse af udvalgte tekststeder for at underbygge forståelse og tolkning
Samspil mellem basistekster og baggrundsstof

Kernestof:

Herodot om de tre styreformer Herodot 3. bog, kap 80-82 og Forholdet mellem tyranni og frihed 7. bog, kap 101-104. Oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø (4½ side)

Thukydid: Perikles’ Gravtale Oversat af Mogens Herman Hansen fra ”Kilder til demokratiet i Athen” siderne 77-86 (9 sider)

Xenofon: feltherreprocessen i 406 - Xenofon: Hellenika 1.7.1-35. Oversat af Mogens Herman Hansen fra ”Kilder til demokratiet i Athen” siderne 86-93 + intro side 30-32 (7 sider)

I alt 26½ siders basistekst

Baggrundsstof:

Peter Connolly & Hazel Dodge: Athen og Rom i Antikken, 1998, s. 22-31: Demokratiets vugge

Tønnes Bekker-Nielsen: Grækenlands historie fra bronzealder til Romerriget: Tema: Demokrati (side 22-28)


Perspektivering

Forløbet perspektiveres idehistorisk med fokus på forholdet mellem det antikke og det moderne demokrati. Centralt står spørgsmålet om, hvad nutidens demokrati kan lære af det athenske, og hvordan studiet af det athenske demokrati kan nuancere vores forståelse af demokrati i dag.

Morten Mikkelsen: “Nutidens demokrati kan lære meget af oldtidens Athen”, Kristeligt Dagblad, 4. februar 2016 (interview med Mogens Herman Hansen)

Abraham Lincoln: Gettysburgtalen
"Trump kalder det den vigtigste lov i historien" - Jyllandsposten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer