|
Titel
1
|
Forløb 1: Det gode liv
Geografi:
Der er arbejdet med KRAM(S)-faktorerne og deres indflydelse på middellevetiden, hvor der er set på forskelle i to kvarterer i Aalborg, med en forskel på hhv. 10 og 16 år i middellevetid for hhv. kvinder og mænd i velhaverkvarteret Hasseris i vest og det socialt udsatte område i Aalborg Øst. Der er også set på forskelle i exogene og endogene sygdommes fordeling i forskellige lande. Der er set på variationer i middellevetiden mellem kommunerne i Danmark, imellem de skandinaviske lande, de europæiske lande samt forskelle mellem verdens lande - herunder forskelle i KRAM-faktorerne, bl.a. rygning i Indonesien.
Herefter er der arbejdet med Den demografiske transitionsmodel, der har til formål at give eleverne en indsigt i den historiske udvikling i den danske befolkning ift. fødsels- og dødsrate (den naturlige befolkningstilvækst), samt hvordan denne udvikling ser ud på globalt plan i disse år. Den demografiske transitionsmodel for Danmark er gennemgået med fokus på variationerne imellem fødsels- og dødsrate (landbrugssamfund, fødevareproduktion, hygiejne, urbanisering, medicinske fremskridt, præventionsformer, uddannelsesniveau). Der er set nærmere på de historiske ændringer i landbruget startende med landbrugsreformerne sidst i 1700-tallet, skiftet fra vegetabilsk til animalsk produktion pga. prisændringer af korn på verdensmarkedet (fra korneksport til kornimport), Betydningen af Andelsmejerierne for kvaliteten af landbrugsvarer, samt omlægningen af dansk landbrug fra 1950'erne mod færre, større og mere specialiserede landbrug. Der er arbejdet med årsager til den stigende middellevetid i Danmark, og om hvorvidt et langt liv nu også er et godt liv.
Der er set på befolkningspyramider fra forskellige lande, og det er koblet til Den demografiske transitionsmodel med inddragelse af progressive, stationære og regressive befolkningspyramider. Japan er inddraget som et eksempel på et land med en regressiv befolkningspyramide og en aldrende befolkning, og der er set på befolkningspyramider fra Ringkøbing-Skjern kommune, Aarhus kommune og Københavns kommune.
Der er set på FN's 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling og deres betydning for det gode liv.
Materialer:
NF-grundbogen side 93-109
Om Den demografiske transition af Lotte Due Clemmesen
https://www.youtube.com/watch?v=9SXvL_3HD74&t=202s
Film:
"En syg forskel del 1"
"Indonesien - besat af tobak"
"Japans pensionsbombe"
Artikler:
Dagbladet Ringkøbing-Skjern d. 24/9 2019: "Vestjyder lever længere end gennemsnittet"
Kemi
Læste sider: NF-grundbogen side 24-29, 48-50, 51-57, 65-66, 85-87, 110-112, 133-134, 143-144.
Fagligt indhold:
Det periodiske system, atomets opbygning, afstemning af reaktionsskemaer, tilstandsformer
molekylforbindelser, dannelse af molekyler, antal bindinger, kemiske formler, elektronprikformel, ædelgasreglen, navngivning, rumlig struktur, polaritet, polær og upolær, opløselighed.
Den kemiske opbygning af kulhydrat, fedt og protein.
Kemiske mængdeberegninger; masse, atommasse, molarmasse, stofmængde, ækvivalente mængder, beregningsskema ('ned-hen-op'-skema), stofmængdekoncentration.
Eksperimentelt arbejde:
Kemiske reaktioner - nf
Stoffers opløselighed og blandbarhed med vand - nf
Fedt i chips - nf
Påvisning af glukose i sodavand - nf
Opvarmning af natron – nf
Bestemmelse af nikotin-indhold i nikotinpose - nf
Biologi:
Fagligt indhold
KRAM-faktorernes overordnede betydning og sammenhæng.
Næringsstoffernes inddeling; kulhydrater, fedt og protein, og gennemgang af hvor man finder dem i vores mad.
Kulhydraternes inddeling; mono- di og polysakkarider, deres funktion samt eksempler på hver. Proteiners opbygning, i hhv. aminosyrer, peptider og polypeptider. Proteiners funktioner i kroppen og eksempler på hvor de findes. Fedtsyrers opbygning og opdeling (mættet, mono-umættet, polyumættet) samt triglyceriders opbygning.
Fordøjelsessystemets opbygning og betydning for fordøjelsen af hhv. protein, fedt og kulhydrater. For nedbrydning af fedt gennemgås specielt galdesaltenes funktion i emulgering af fedtdråber. Enzymers funktion og opbygning (som underkategori af proteiner) gennemgås. Fordøjelsessystemets enzymer som per NF-bogens figur på side 113 gennemgås. Specielt fokus på pepsin og dennes aktivitet.
Blodkredsløbets opbygning gennemgås (Blod, hjerte, blodkar, lunger) med de enkelte deles funktion. Hjertets opbygning tegnes, blodtryk og puls gennemgås og sammenhængen mellem det lille og det store kredsløb understreges som del af blodets vej gennem kroppen. Blodkars inddeling i arterier, vener og kapillærer gennemgås. Blodets inddeling og delenes funktioner gennemgås. Lungernes opbygning tegnes og funktion i respirationsprocessen gennemgås.
Nervesystemets inddeling i hhv. CNS og PNS gennemgås, med deres respektive overordnede funktioner. Nervecellens opbygning og nerveimpulsens tur gennem cellen gennemgås. Nervesignal, herunder synapsens opbygning og funktion gennemgås. Betydningen af ioner for spændingsforskel over cellemembranen gennemgås for almindelige celler og nerveceller. Alkohols indflydelse på celler gennemgås ved forsøg. Begreberne hæmmende og fremmende nerve gennemgås med fokus på transmitterstofferne glutamat, GABA og acetylkolin og deres respektive funktioner ved hhv. alkoholindtag og rygning. Herunder også receptorernes respons på varigt nikotinforbrug. Nikotinforbrug i form af rygning/nikotinposer diskuteres – herunder diskussion af fordele/ulemper i forhold til afhængighed og organers beskadigelse.
Eksperimentelt arbejde
Påvisning af stivelse og protein i fødevarer
Fordøjelse af protein (pepsins aktivitet)
Bromelin i Ananas (Foodlab-forsøg)
Måling af puls og blodtryk
Ethanols indflydelse på rødbedeceller
Undervisningsmateriale
NF bogen: Side 108-109, 111-114, 116-124
DR2-dokumentar: Ædru Hjerneskade.
Nyhedsklip: https://tv2.dk/reel/2025-11-03-danske-unge-ryger-mindre-end-nogensinde-foer-6384460861112
https://www.cancer.dk/forebyg-kraeft/tobak-og-nikotin/passiv-rygning/hvor-farligt-er-passiv-rygning/
https://www.cancer.dk/forebyg-kraeft/tobak-og-nikotin/fakta/hvor-farligt-er-rygning/
|